En klumme af Lucy Kellaway på bagsiden af Politikens økonomitillæg i dag, aktualisere mine egne teorier om "den særligt kreative personlighed"s særlige kombination af personlighedstræk og livserfaringer.
Artiklen har rubrikken "Kontorliv: Eton møder tigermor". Og manchetten forklarer:
'The triple package hedder en ny bog af Amy Chua - 'tigermor' - og hendes man. Den forklarer succes med tre egenskaber: mereværdskompleks, usikkerhed og impulskontrol. Alle tre i de rigtige doser. Det burde man tænke over på Eton ...
Pointen er at mænd som har elite- og overklasse-universitet Eton som rugekasse ikke pusher dens elever til de højeste og mest kulturelt, økonomisk eller politiske topposter når der er gør karriere. Deres karriere bliver i bedste fald "middelmådige".
Lucy Kellaway finder forklaringen i Amy Chuas og hendes mands nye bog der "har sat sig for at forklare, hvor jøder, mormoner og kinesere klarer sig langt bedre end andre grupper i USA."
Forklaringen ligger i et mix - en blanding og et samspil af tre næsten paradoksale personlighedstræk: et mereværdskompleks (= en permanent følelse at være højt værdsat af omgivelserne), usikkerhed (= en permanent følelse af tvivl om ens sociale identitet bliver accepteret af omgivelserne), og impulskontrol (= dette at man ikke automatisk giver efter for og handler ud fra stærke følelser for eller imod noget).
Lucy Kelleway forklarer videre om argumentationen i "The Trippel Package":
Ingen af de tre træk fungerer hver for sig. Hvis man føler sig for overlegen, har man ingen motivation til at røre en finger. Er man for usikker, bliver man lammet af tvivl. Og har man ingen impulskontrol, eller selvdisciplin, er det svært at få gennemført noget.Når man overfører de tre faktorer til Eton-drengene, står det straks klart, hvad det er, der bremser dem. De har overlegenhed i rå mængder. Men de har ikke megen usikkerhed og kun begrænset impulskontrol, da hele kulturen bygger på at få enhver bedrift til at se ubesværet ud.
Lucy Kelleway synes at teorien ikke blot passer på grupper og kulturer, men synes den også kan bruge som forklaringsramme på enkeltpersoner succes: "Hvorfor nogle mennesker fra samme samfundslag klarer sig bedre end andre."
Her kommer så de passager i hendes artikel som berører en række af de faktorer som jeg har været inde på i forbindelsen med at beskrive den særligt kreative personligheds udvikling og kendetegn:
Vi hører igen og igen, at mange ordblinde og mennesker, der som børn har mistet en forældre, kommer helt til tops. Nu kender vi grunden: Det, de har været udsat for, har gjort dem usikre. Vi ved nu også at afsavnet kun virker,hvis den sørgende dyslektiker samtidig er klar over, at han er fantastisk, og at han er villig til at gøre det fornødne for at blive endnu mere fantastisk.
Jeg har i en masse indlæg fremhævet "ondt i farforholdet", "mobning i skolen", "social isolation og fremmedgørelse" som fælles barndoms- og ungdomserfaringer for mange særligt kreative personligheder (= usikkerhed), og betydningen af i rette tid at møde en mentor og af ham eller hende få selvtillid og lære impulskontrol(= mereværdsfølelse).
Jeg har også fremhævet det nærmest paradoksale i det miks er personlighedstræk som syne at være fælles for rigtig mange af den type personer, en liste som oprindelig er opstillet af kreativitetspyskologen Mihaly Csikszentmihalyi i bogen "Creativity - Flow and the Psychology of Discovery and Invention, et personlighedsparodoks som jeg har givet samlebetegnelsen "to personer/-ligheder i en".
Her er listen citeret fra en af denne blogs første indlæg fra fire år tilbage:
- Er selvsikker og stolt, men samtidig ofte ydmyg og naget af tvivl
- Kombinerer og veksler mellem ekstroverte og introverte handlemønstre
- Er rimeligt intelligent, men samtidig ofte naiv og gennemskuer ikke så let uærlighed og manipulation
- Kombinerer lyst til leg og eksperimenter med en høj grad af selvdisciplin
- Accepterer rod og uorden, og sætter pris på udfordringer der ligger i tvetydigheder og kompleksitet
- Er passioneret – grænsende til det hensynsløse – under arbejdet på at realisere en vision
- Er ambitiøs og stræber efter fjerne og tilsyneladende uopnåeligt mål – ofte uden hensyn til personlige omkostninger
- Er noget af en enspænder, forstyrrende nysgerrig og accepterer ikke gerne standardtankegange og konventionelle løsninger
- Er gennemgående meget kritisk over for sig selv og andre, men også meget sårbar over for kritik fra andre
- Er ikke bange for at tage en risiko og har lyst til at gå på opdagelse i ukendt terræn – både mentalt og fysisk
- Har behov for uafhængighed og er kritisk og oprørsk over for autoriteter
- Har en udviklet æstetisk sans og følsomhed – og en lav æstetisk irritationstærskel
I de teorier om ledelse som handler om hvordan man leder en gruppe af særligt kreative personer, taler man om at de er en samling "primadonnaer". Tit anvendt eksempel: programmedarbejdere i Danmarks Radio.
Lucy Kellaway slutter sin klumme sådan her:
Mindre opmuntrende er det, at teorien også forklarer, hvorfor de succesfulde sjældent er særligt behagelig at omgås. Hovne mennesker støder andre fra sig, og usikre mennesker er udmattende. Mennesker, der er begge dele, er helt utålelige, særligt når man tager med i betragtning, at de konstant forestiller sig for at skjule de to træk.
Var der nogen der sagde Lars von Trier eller Yahay Hassan?
Og overdreven selvdisciplin er en kedelig egenskab hos en ven, for det betyder at man aldrig kan få vedkommende til at slippe arbejdet og åbne en flaske vin i stedet.
Ja, jeg kender typen - og er nok selv en af dem - selv om jeg gerne nyder et glas vin eller fem - når jeg ikke skal arbejde og ikke sidder begravet i et projekt.
