Just hjemkommet fra en kort ferie under varmere himmelstrøg, ser jeg fagbevægelsens ret spektakulære kampagneannoncer rettet mod det forlig om "genopretning" af økonomien som den borgerlige regering har vedtages sammen med Dansk Folkeparti.
Annoncerne citerer løfter fra både regeringen og fra DF om forhold man ikke vil røre ved, og som man i den plan man er blevet enige om, nu åbenbart bryder. Under rubrikken: "Som tyve om natten!" ser vi på den ene annonce portrætter af Dansk Folkepartis tre spidser: Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup - alle iført sorte halvmasker og alle smilende. Den anden annonce viser Lars Løkke Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen, og Lene Espersen - de to første også med sorte halvmasker, Lene Espersen med mørktfarvede solbriller!
Vi ser nærmere på den første vendt mod DF. Den har følgende tekst med citat under billedet af de tre DF-politikere:
"Vi kan under ingen omstændigheder støtte reformer, der skærer i efterlønnen eller sænker dagpengeperioden...Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkepartis finansordfører, 9. januar 2010.
Retorisk set er det lige ud ad landevejen. DF har lovet at frede dagpengeperioden, og i den fremlagte plan, skæres den fra fire til to år. Altså dokumenteret utroværdighed. Det som Poul Nyrup Rasmussen tabte på for 10 år siden.
Men ellers har der godt nok været gang i den kreative blender hos annonceforfatteren. Der er umiddelbart tale om samme "blendingopskrift" som vi så ved den tidligere gennemgåede metafor "bolighaj". Selve hovedteksten lyder:
Dansk Folkeparti påstår, at de beskytter de små i samfundet. Hvad er sandheden? De har reddet banker og landbrug med milliardstøtte. Og givet de rigeste danske store skattelettelser.
Nu kommer regningen på 24 millioner. Bag nedrullede gardiner og som en tyve om natten, tager Pia Kjærsgaard & co. pengene fra de arbejdsløse og børnefamilierne. Det er sandheden om Dansk Folkepartis asocialepolitik
Teknisk set er det ikke en metafor der er brugt i teksten og rubrikken, men en sammenligning "som en tyv", hvis effekt traditionelt opfattes som svagere end metaforens, men af samme art. Der er tale om to input-rum der blendes i teksten: et sagligt konceptuelt rum hvori DF´s ledere og deres politiske gerninger beskrives: Deres politik hjælper de rige og tager fra de fattige, - og et andet mere dramatisk konceptuelt rum for "mørkets gerninger", et rum hvori der befinder sig tyv der opererer om natten bag nedrullede gardiner.
I den metaforisk blending-operation sker der så en overførsel af kvaliteter fra "source" (der hvor der foregår tyverier) og til "target" (der hvor der foregår politiske handlinger) - med det betydningsmæssige output at disse politiske handlinger har karakter af kriminalitet og foregår uærligt og lusket - når det er mørk nat og i det skjulte: "bag nedrullede gardiner".
Men der er mere på spil her:
Den sammenlignende formulering "som en tyv om natten" er ikke frisk og nyopfundet, men en fast talemåde - et bevinget ord - hentet fra biblen: "Men Herrens Dag skal komme som en tyv om natten." (2. Peters Brev 3,4 v10). Altså er det ene input-rum i metaforen i sig selv et blendet rum der komprimerer to konceptuelle universer: det aktuelle politiske og det 2000 år gamle religiøse: "Herrens dag" referer nemlig til dommedag.
Og selve teksten der sagligt fortæller om hvad DF har sagt og gjort, udgør også et blendet rum, idet underteksten er at partiets politiske praksis har karakter af en såkaldt "omvendt Robin Hood" (der jo stjal fra de rige og gav til de fattige). Altså igen en blanding af det aktuelle politiske univers og i det her tilfælde en negation af et dramatisk mytologisk univers med helten og befrieren Robin Hood som agerende hovedperson.
Selve illustrationen med smilende portrætter af de tre politiske ledere side om side i sorte jakker med sorte halvmasker er jo også et "mataforisk blend" - en simpel montage af to metonymer (del for helhed): de tre ledere som metonym for Dansk Folkeparti, og sort halvmaske som metonym for tyveknægte. Dette blend korrespondere med teksten sådan at teksten forankrerer - dvs. begrænser og bestemmer - billedets illustrative betydning: "De tre politiske tyveknægte" - som så oven i købet er smilende glade for deres kriminelle og uærlige gerninger (man kan også se at deres smil er "uægte" jfr. et tidligere blogindlæg).
Hvis ikke teksten havde været der til at forankre betydningen, kunne det billedet jo lige så godt illustrere et helt andet forhold, f.eks. det kontrafaktiske forhold at man ved partiets årsmøder afholder maskebal eller kostumeparty om aftenen.
Men, men, men... Når vi har med billeder at gøre er fantasien svær at styre - og en montage er jo i princippet kun en tilskyndelse til at modtageren foretager en blending-operation efter en bestemt opskrift. Det er ikke sikkert de følger den. Måske aktualisere montagen en anden og mere nærliggende betydningssakbende opskrift.
Jeg er bange for at den sorte halvmaske som metonym for tyveknægt mere eller mindre er gået i glemmebogen hos mange læsere. Og at læseren i stedet associerer den med en række heroiske fiktionsfigurer fra filmens og tegneseriernes verden, som også er kendetegnet ved deres dobbelte identitet, og hvor "de mørkets gerninger" de udfører, ligesom Robin Hoods, er for det gode skyld og til samfundets bedste: Zorro, Batman, Edderkoppen, Spirit.
Og hvis vi så antager - ikke urimeligt - at det faktisk er billedet der "læses" før teksten, så bliver den samlede læsning et blending-paradoks (mentalt set noge uforståeligt rod), hvor billedet positive associationer modsiger tekstens kritiske indhold - og omvendt.
Av! Av!
