Fra 'kreativ destruktion' til 'disruption' - samme fænomen - men forskudt i tid og - måske - i synsvinkel

Kender du det at man arbejder med noget, og pludselig møder man det omtalt overalt.

   Sådan har jeg tit haft det: Et begreb som jeg lige havde researchet og derefter skrevet om på blokken, opdager jeg pludselig kort tid efter bliver brugt i mange af de artikler jeg læser.    

   Sidst er det for eksempel med begrebet 'disruption', men jeg har bare (sammen med mine gamle kilder) kaldt det noget andet.

Jeg har typisk brugt udtrykket 'kreativ destruktion', et begreb som stammer fra en østrigsk økonom Joseph Schumpeter som udviklede en teori om det i 30'erne, og han var - erklæret - inspireret af Marx politisk-økonomiske teori:

Creative destruction (German: schöpferische Zerstörung), sometimes known as Schumpeter's gale, is a concept in economicswhich since the 1950s has become most readily identified with the Austrian-American economist Joseph Schumpeter[1] who derived it from the work of Karl Marx and popularized it as a theory of economic innovation and the business cycle.

   According to Schumpeter, the "gale of creative destruction" describes the "process of industrial mutation that incessantly revolutionizes the economic structure from within, incessantly destroying the old one, incessantly creating a new one".[2] In Marxian economic theory the concept refers more broadly to the linked processes of the accumulation and annihilation of wealth under capitalism.[3][4][5]

Jeg kan godt lide metaforen "the gale of creativ destruction" - den internationale økonomi er at ligne ved jordens klima, hvor der så - ustyrligt for menneskene - opstår stormende økonomis uvejr omkring katastrofalt dybe lavtryk.

   Begrebet 'creative destruction' sammenfatter altså det som kendetegner kapitalismen som økonomisk system: en stadig tilbagevendende akkumulation og destruktion af værdier - gennem cyklisk boblende kriser. 

Her en artikel i Information fra år 2000 af Jørgen Steen Nielsen hvor han refererer til Schumpeters begreb 'kreativ destruktion' som værende stadig aktuelt - nemlig til forståelse af den IT-krise som stormede rundt i den globale økonomi 2000-2002, og som vel de færreste her 17 år efter husker:

Det var den østrigske økonom, Joseph Schumpeter, der i 1930'erne introducerede begrebet 'kreativ destruktion' om den måde, foretagsomme entreprenører skabte nye kapitalistiske produktionsformer på ruinerne af de gamle.

   Og det var den britiske professor i statskundskab, John Gray, der bragte begrebet i erindring, da han forleden på Luftskibets konference om ny økonomi beskrev de brutale rystelser, som i øjeblikket ledsager den dramatiske overgang fraindustrisamfund til videnssamfund.

    For en overfladisk betragtning kan det i disse dage tage sig ud som om, det er den ny økonomis hurtigtløbende dot.com-entreprenører, der er i færd med at destruere sig selv. 

   I IT-foregangslandet Sverige er selskaber som Framfab, Icon Medialab, Cell Networks, Razorfish, Mind, Kimoda, CityKey og hvad de nu hedder pludselig ramt af to-tre cifrede milliontab, massefyringer eller ligefrem lukninger. På den internationale scene angives 

   130 Internet-selskaber at have kastet håndklædet i ringen i år, og på Nasdaq-børsen er IT-aktiekurserne raslet ned med over 30 procent, siden de toppede i marts. Og de vil ryge betydeligt længere ned den kommende tid, spår folk som den fremtrædende svenske finansmand og aktieinvestor, Patrik Brummer.    

   Foreløbig har 280 indekserede Internet-selskaber til sammen sat en markedsværdi på 1.755 mia. dollar over styr de seneste 12 måneder, hævder CNN Financial Network.

https://www.information.dk/2007/07/kreativ-destruktion

Man kan i øvrigt i denne sammenhæng med fordel læse Jørgen Steen Nielsens artikel fra 2012 med overskriften 

På jagt efter en teori, der passer til virkeligheden

Find den her:

https://www.information.dk/udland/2012/05/paa-jagt-teori-passer-virkeligheden?lst_rel

... en artikel hvis pointe er at de økonomer og økonomisk modeller som politikerne læner sig op ad når de skal langtidsplanlægge landets økonomi gennem lovgivning, er funderet i økonomisk teori som ikke har nogen empirisk basis eller evidensbaserede kontrolmekanismer indbygget.  

Og nu er der så dukket et nyt fremmedord op i den offentlige diskurs: 'disruption', et begreb som så vidt jeg kan se, betyder nogenlunde det samme som Schumpeters 'kreativ destruktion'. 

   Men et begreb som åbenbart nu af politikere, journalister og forskellige eksperter føles mere relevant til at forstå det der foregår for tiden i den internationale økonomi (måske fordi man dermed effektivt har fortrængt at det oprindelig stammer fra Marx teori om kapitalismen):

Disruption er et engelsk udtryk, der i direkte oversættelse betyder ”afbrydelse” eller ”forstyrrelse”.

   Begrebet blev for nogle år siden introduceret af Harvard-professoren Clayton M. Christensen, for at beskrive en teknologisk udvikling, hvor innovationer af produkter og services grundlæggende ændrer en eksisterende branches forretningsmodeller ved nye produktionsformer, organiseringer eller produktionsprocesser – med vidtrækkende konsekvenser for i hvert fald den branche, hvor den nye maskine, teknik eller fremgangsmåde tages i brug.

   Oprindeligt blev begrebet alene anvendt i sammenhæng med små iværksættervirksomheder, der overtager markedet fra store, veletablerede virksomheder ved at tilbyde billigere eller smartere produkter af ringere kvalitet eller til et overset kundesegment. Men begrebet bruges også i en bredere forstand. I film- og tv-branchen er    Netflix et eksempel på, at en ny virksomhed ”disruptede” – eller grundlæggende forandrede - en hel branche

Og pludselig en dag i foråret læser jeg at selveste vores statsminister Lars Lykke Rasmussen har taget 'disruption' i sin mund i en tale han har holdt, et begreb hvis substans er udmøntet af Karl Marx (men sig det ikke højt). 

   Efterfølgende dukker 'disruption' også op i en række journalistiske artikler om udsigterne for dansk og internationalt erhvervsliv og -udvikling. Som om det drejer sig om helt ny tænkning og teoridannelse.

Går man ind på regeringens hjemmeside, så beskrives Disruptionsrådets opdrag således - helt tandløst og intetsigende:

Forlæns ind i fremtiden

   Regeringen har i maj 2017 nedsat Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid. Partnerskabets hovedformål er at analysere, drøfte og komme med forslag til, hvordan vi:

- Sikrer et stærkt Danmark, hvor vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt, så alle danskere får del i udviklingen.

- Fastholder og udbygger et arbejdsmarked, som er kendetegnet ved dynamik og ordentlige forhold, og hvor der ikke sker social dumping.

   Partnerskabet vil på i alt otte møder - startende fra maj 2017 og frem til udgangen af 2018 - diskutere en bred vifte af temaer i relation til de to ovenstående punkter.

   Næste møde (4. møde) i Disruptionrådet finder sted til 4.-5. december i Nordjylland.

"Partnerskab"! Skal man le eller græde? Gud og Marx bevare Danmark.

Akvarelmaleriets mysterier (65) - rødhals i nye udgaver - sammen med en irsk whisky

Foto: Rødhals i vinternatur

Jeg har tidligere skrevet om glæden ved at male akvareller med fuglen rødhals som motiv - og vist hvad der kom ud af anstrengelserne. 

   Min sidste positive bølge af egenproducerede akvareller startede med en bestilling fra 'Moster' som jeg så indfriede i foråret som det første i en længere serie af vellykkede billeder.

   Jeg skriver om det her:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2017/04/akvarelmaleriets-mysterier-56-rdhals.html

En rødhals har jo nogle af de samme gode grafiske kvaliteter som dompap, en fugl som jeg også på det sidste har malet som motiv i flere akvareller, og havde fået en bestilling på to styk af. 

   Så derfor sikkert nu bestillingen på en rødhals-akvarel igen. 

Men først her hvad man kan læse om Rødhals (Erithacus rubecula) på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside hvor indledningsfotoet også stammer fra:

Beskrivelse

   Rødhalsen er en meget almindelig dansk fugl, af mange kendt som rødkælk.  

   Navnene er synonyme, idet "rødkælk" kommer fra det tyske Rotkehlchen, hvor Kehlchen betyder strube. Den ses ofte i haven, og den er ikke til at tage fejl af med sin oprette holdning og den rustrøde hals, der lyser op på den hvidgrå bug. Ryg og vinger er diskret gråbrune. 

   Den røde strube er lige så markant i vinterdragten som i sommerdragten. Det hænger sammen med, at rødhalsen opretholder territorium hele året. Den røde farve spiller en vigtig rolle i forsvar af territoriet. Rødhalsens stemme er karakteristisk. Kaldet er et smældende tik, og sangen, som varierer meget, er en strøm af klare toner med mange temposkift og skift mellem dybe og høje toner.

   Rødhalsens sang høres hele året, fordi den forsvarer sit vinterterritorium med sang. Sangen høres også, når det er mørkt, og som noget usædvanligt for vore hjemlige spurvefuglearter etablerer hunnerne også fødeterritorium, som de forsvarer med sang.

Levested

   Uden for Europa, som udgør størstedelen af artens udbredelsesområde, findes rødhalsen i Nordafrika og i et mindre område i det vestligeste Asien. Både i Europa som helhed og i Danmark er arten almindeligt forekommende. 

   Da rødhalsen helst yngler i løv- og blandskove med rig underskov, er den generelt mest almindelig på Øerne og i Østjylland. I det mere åbne og nåleskovsprægede Vestjylland er rødhalsen mindre almindelig. I takt med at andelen af løvtræer tiltager her, øger den dog sin udbredelse vestpå. 

   De danske rødhalse er kortdistancetrækkere, som overvintrer i Vest- og Sydvesteuropa. I milde vintre overvinter en del af bestanden dog herhjemme; der er især tale om hanner. Desuden besøges Danmark af store mængder af trækfugle fra de nordiske bestande, som i langt højere grad er trækfugle.

Tilbage til akvarelleriet - og mine egne rødhals-akvareller:

   Jeg har jo fundet ud af at det er godt at udnytte den kreative fremdrift som opstår når man har taget sig sammen til at komme igang. Så også denne gang blev bestillingen omsat i flere forskellige billeder med rødhals som motiv.

    De to første kommer her, de har begge fotos fra nettet som referencebilleder:

Egen produktion: Rødhals (1)

Egen produktion: Rødhals (2)

Som man kan se har jeg udnyttet mulighederne for at man oplever fjerdragten i motivet, malet som 'vådt-i-tørt'. Og jeg har her så frit tilføjet kontekst i form af dels en levende malet gren med mos på, og dels toppen af et grantræ med sne på og som baggrund sneen der falder (en teknik jeg lærte mig af et af de foregående dompap-billeder).

   En svaghed i den første er (måske) at ben og tæer og næb er 'malet' med tusch, og derfor træder for stærkt frem som kulsorte.

   I begge tilfælde skulde jeg (måske) have ladet mere af det nederste af brystet stå rent hvidt - uden 'blå-grå' fjer.

   Ikke desto mindre er jeg ret glad for dem.

Jeg forsøgte så at google 'akvareller af rødhals' (også kaldet rødkælk - og på engelsk redbreast). 

   Typisk havde akvarelmalerne i mange af de rødhals-udgaver jeg fandt på den måde, set bort fra at vise fjerdragt i detaljer og ofte i høj grad malet bryst, bug, vinger og ryg delvist med vådt-i-vådt-teknik.

   Det blev jeg inspireret af. Og så kom der de her to akvareller ud af det:

Egen produktion: Rødhals (3)

Egen produktion: Rødhals (4)

Ingen tvivl for mig om at de på en måde blev bedre - mere akvarel-agtige, men også mindre illustrative end (1) og (2). Selvfølgelig også fordi naturkonteksten er gjort meget tåget, og for det førstes vedkommende er begrænset til lidt grønt under fuglens tæer. 

   Det medfører at fuglene som motiv står mere rent og fremhævet i billedet.

   De to var altså i øvrigt også meget hurtigere at male - og blev malet på samme eftermiddag.

Jeg malede så en sidste version (5) hvor jeg spejlvendte motivet fra (3) og malede klaser af rønnebær og et rønnebær-træs efterårsfarvede blade ind i billedet som naturkontekst. 

Egen produktion: Rødkælk (5)

Det med at tegne/male rønnebær-bladene, er noget jeg ikke har prøvet før, mens selve det at male rødorange rønnebær-klaser med lysreflekser, er en formel jeg har brugt jævnligt i tidligere dompap-akvareller.

   Jeg regner med at Rødkælk (5) er den bestillerne vil have. 

    

Rødkælk (3) lagede fruen beslag på stort set med det samme den var færdig.
   Den scorer højt på nuttethedsfaktoren, kan jeg godt se. Og den havde et forkert format i forhold til bestillingen, så derfor gik jeg af med den.

Da jeg googlede 'redbreast', blev jeg i først omgang ikke henvist til sider og billeder om og med fuglen rødhals, men til en irsk Whisky, som jeg - sjovt nok - faktisk kendte og holdt meget af, men ikke havde tænkt på eller drukket siden en gang i sidste halvdel af 90'erne.

   Som led i en årlig europæisk regional-tv-konference skulle de europæiske regional-stationer konkurrere om bedste dokumentar. Jeg sad i juryen der holdt møde i det sydlige Irland nogle måneder inden konferencen. Og i fritiden gik jeg til en lokal whisky-butik og spurgte efter en irsk whisky som var så god at de ville anbefale den til mig som ikke var kender. Og den skulle helst skulle være lokal.

   De solgte mig den her - og den var ganske rigtig fremragende:

I Danmark kan den nu købes for 435 kr. i den billigste udgave/butik. Beskrives sådan her af forretningen:

Alkohol: 40% Indhold: 70cl. Land: Irland. Redbreast er en whiskyserie destilleret på Middelton destilleriet i det sydlige Irland. Af de forskellige irske whiskystilarter er Redbreast så afgjort en af de mest fyldige, cremede og intense pure pot still irish whiskeys på markedet. Red Breast 12 Irish Whiskeys duft er komplekst krydret og frugtagtig med indlysende røgede noter. Smagen er fuld og en harmonisk balance af det krydrede, cremede og frugtagtig med noter af sherry.