Da jeg var barn, fik jeg tit at vide at jeg var "en drømmer". Og det forældre og andre voksne mente, var at jeg tit ikke var særlig opmærksom på mine omgivelser, men "gik i mine egne tanker", "var langt væk", "var fjern i blikket", "professor-distræt" - og hvilke metaforer man ellers brugte.
Da jeg gik i første klasse i Holeby skole, havde vi en lærerinde der hed frøken Rømme. Hun havde også bemærket at jeg tit ikke var særlig næværende, og foretog en gang det eksperiment forsigtigt at balancerer en lineal på toppen af mit hoved uden at jeg lagde mærke til det. Sådan går historien i hvert fald i min familie.
En metafor for default-netværkets funktion, som jeg lige finder på, er at det er aktivt når hjernen ikke er på arbejde, men holder fri og holder ferie. På nettet har jeg set at det også kaldes "off-line cognition" - altså "off-line tankevirksomhed" - hvor computeren er metafor for hjernen.
En engelsk metafor for det at dagdrømme er "mind wandering" - altså "at sindet vandrer" - svarende til at man siger: "Jeg gik i mine egne tanker" - altså metaforen går ud på at tanker er som et landskab man kan gå rundt i.
Ud over disse metaforer som jeg nævner oven for - og som jo på en måde også dokumenterer at dette default-netværk findes og antyder hvordan det fungerer - så peger det her på noget jeg tidligere har været lidt inde på: parallellen mellem "det indre syn" og "det ydre syn".
"Det ydre syn" er jo det der er forudsætningen for og vejen til at spejlneuronerne kan udfører deres job, nemlig gøre os i stand til automatisk og ubevidst at "aflæse" andre menneskers indre "tilstand", gennem perceptionen af deres ydre handlinger, gestus, mimik: Vores hjerne "simulerer" vores egne neurale forbindelser mellem handling og intention - og handling og følelser - når de ser en anden agere.
Det ligner lidt det at læse noderne til en melodi uden at spille stykket på et instrument.
Det ligner lidt det at læse noderne til en melodi uden at spille stykket på et instrument.
Men man også kan "vende blikket indad" og i bevidstheden genkalde sig oplevelser/erindringer/minder som man tidligere har perciperet, dvs. oplevelser som spejlneuronerne har simuleret på det tidspunkt man havde oplevelsen.
Her sker der jo så det at man "aflæser" sine egne minder - som jo ikke er selve oplevelsen og ikke præsenterer sig for det "indre øje"/på den "indre skærm" med sammen "livagtighed" som de sansede indtryk man havde da man blev udsat for oplevelsen den gang.
Den genfremkaldet oplevelse - mindet - er et aftryk i hjernen der i et eller andet omfang matcher den oprindelige oplevelses indtryk - en mental simulation af det hjernen modtog og optog oprindelig, altså.
Og min teori vil være at i og med man fremkalder dette minde, så aktiveres de til den ydre oplevelse korresponderende spejlneuroner også, men kun i en neddæmpet udgave.
Jeg har lavet mig en metafor på det: Forholdet mellem en melodi skrevet ud som noder på et stykke papir og så selve melodien spillet på et instrument, svarer til forholdet mellem spejlneuronerne og handlingerne som de "tænder" på. Der er absolut ingen fysisk lighed mellem noderne på papir og melodien spillet på instrument: noderne "ses", mens melodien "handles" og "høres". Men man kan sige at noderne afspejler den spillede melodi. Og tilsvarende er der ingen fysisk lighed mellem spejlneuronernes tændingsmønster, og så de fysiske handlinger som de repræsenterer eller de synsindtryk som de står for.
Litteraturen på nette om default-neværket forbinder dets funktion tæt med kreative processer, og én anfører at for at hjernen rigtig kan få gang i den indre mentale vandretur, så skal man gå sig en rigtig tur (underforstået: uden formål, altså ikke en svampejagt-skovtur)
Da jeg så netværket beskrevet, herunder at det tog over og var aktivt når man dagdrømte, var det nærliggende at søge på en sammenhæng mellem det og så det at drømme "rigtigt" mens man sover. Og jeg finder:
Erin Wamsley and Robert Stickgold, two of the best scientists doing dream research these days, have presented a new model of the dreaming brain in Wamsley, E. J., and R. Stickgold. 2010. Dreaming and offline memory processing. Current Biology 20 (23):R1010-3. In that article they suggest that some aspects of dreaming cognition, most especially those aspects that promote memory processing, could be mediated by what has become known in neuroscience circles as ‘the default network' of the brain. This is the set of neural structures that are normally activated when we are just resting, doing nothing in particular but daydreaming. I know also that another premier dream researcher Bill Domhoff has suggested something similar in an in-press article Consciousness and Cognition.
Og hvad skrives der ellers om dagdrømme? I høj grad at det har noget at gøre med kreative processer:
Daydreams are an inner world where we can rehearse the future and imagine new adventures without risk. Allowing the mind to roam freely can aid creativity—but only if we pay attention to the content of our daydreams. Neuroscientists have identified the “default network”—a web of brain regions that become active when we mentally drift away from the task at hand into our own reveries. When daydreaming turns addictive and compulsive, it can overwhelm normal functioning, impeding relationships and work. (...)Most people pend about 30 percent of their waking hours spacing out, drifting off, lost in thought, woolgathering -or as one scientist put it, "watching your own mental videos"
Det er værd at notere at dagdrømme og rigtige drømme mens man sover, opleves med forskellig virkelighedsgrad eller realismeintensitet: Drømme opleves som virkelige når man drømmer (og derfor må man i drømme knibe sig i armen for at sikrer at det er drømme), det gør dagdrømme ikke.
Default-netværket er også aktivt under hypnose, trance og når man mediterer. Meditation dæmper netværkets aktivitet, uden at hjernen - som ellers - begynder at fokuserer på yde indtryk.
Det ser ud til at skizofreni kan forklares ved et default-netværk som er løbet løbsk, og som ikke lukker ned som det skal når bevidstheden forsøger at løse opgaver:
Det passer jo meget godt sammen med andre teorier om at der er en sammenhæng mellem det kunstneriske sind og skizofreni.When properly connected, the default network has an automatic shut-down mechanism that kicks in when it is necessary for us to direct our attention outward. For instance, when people with a "properly wired" default network are concentrating on a task, blood flow leaves the default network and areas of the prefrontal cortex that are needed to focus become more active. After all, it is mighty difficult to concentrate on things going on outside when there is so much going on inside.So what does the schizophrenic brain look like? As it turns out, people with schizophrenia have an overactive default network without the important connections that allow them to shut off the network. This overactivity in the default network is present when people with schizophrenia are just chilling as well as when they are trying to focus on an external task.
