Alphonse Mucha - en jugend-kunster af en anden verden - og andre historier om jugendstilen og dens efterklang

Alphonse Mucha: Panel: Blomster

Arken, kunstmuseet i Ishøj, er ret specielt. Dets ydre udtryk er fascinerende og mærkeligt - postmodernistisk, plejer man at sige. Mere skulptur end bygning, set udefra.

   Indeni er det specielt på en mindre god måde. Man ender altid med at gå vild, skiltningen fungerer dårligt, og der er en masse skæve hjørner som ligesom bare blev tilovers, og som ledelsen tit har problemer med at fylde ud på en for publikum tilfredsstillende måde.

Men gode udstillinger har de bragt, blandt andet udstillinger med Gerda Wegener (1886-1940)og Bjørn Wienblad (1918-206), som jeg tidligere har skrevet om - og  hvis kunst jeg vel nærmest rost til skyerne her på bloggen.

   Ligesom Arken i øvrigt også har vist en fremragende udstilling med den østrigske kunstner Friedensreich Hundertwasser, en kunstner som også altid har en høj stjerne i mit univers.

Seneste nyt i Arken-regi er en stor udstilling af Alphonse Mucha - tjekkiske art nouveau/jugendstil-kunstner der levede fra 1869 til 1939.

   Navnet og hans historie og karrierer som international frontfigur inden for den kunstretning som jeg altid har været fascineret af, kendte jeg ikke (eller havde måske glemt).

   Men stilen, kvinderne, farverne, plakaterne - kendte jeg til gengæld i den grad.

   Ved synet af en enkelt plakat eller to, så var man 'hjemme'.
   Og jeg kunne sådan set bade, drukne og fortabe mig i hans plakater i timevis - som elsker og beundrer af stilen og det imaginære feminine univers som hans hovedsagelig grafiske værker tryller frem.

 

Herhjemme var Bjørn Wienblad en ånds- og stilbeslægtet kunsthåndværker og illustrator, men et par generationer yngre. Også han med stor international gennemslagskraft og popularitet.

    Herhjemme havde han ikke høj status i kunsforstandkredse i 60'erne og de tre følgende årtier.

   Men efter årtusindskiftet har han - efter min mening fortjent - fået en rennæssance.

Internationalt slog Alphons Mucha igennem i Paris januar 1894 med store spektakulære gadeplakater der skulle reklamere for en Sarah Bernhardt-forestilling med titlen Gismonda:

Gismonda, Victorien Sardou's four-act play, was premiered in the autumn of 1894 at the Théâtre de la Renaissance in Paris. Sarah Bernhardt was both director and actor. This poster by Mucha was produced to promote the new production which opened on 4 January, 1895.

   Mucha portrayed Bernhardt as an exotic Byzantine noblewoman wearing a splendid gown and an orchid headdress with a palm branch in her hand. This costume was worn in the last act, the climax of the play, where she joined the Easter procession. Placing her life-size figure on an arched platform, Mucha rendered the beauty and dignity of her personality onstage rather than representing her realistic features or the story.

   Delighted with Mucha's design, Bernhardt continued to use this poster for her American tour in 1896.

Nærbillede af plakaten

Siden var der ingen ende på successen. Plakater, udstillinger, lærebøger, dekorations- og illustratoropgaver, kunstskoler, USA-turneer - og forskellige prestigefyldte udsmykningsopgaver.

   Wikipedia fortæller:

Bernhardt was so satisfied with the success of this first poster that she began a six-year contract with Mucha.

   Mucha produced a flurry of paintings, posters, advertisements, and book illustrations, as well as designs for jewelry, carpets, wallpaper, and theatre sets in what was termed initially The Mucha Style but became known as Art Nouveau (French for "new art").

   Mucha's works frequently featured beautiful young women in flowing, vaguely Neoclassical-looking robes, often surrounded by lush flowers which sometimes formed halos behind their heads. In contrast with contemporary poster makers he used pale pastel colors.[7]

Og efter at hans hjemland Tjekkoslovakiet bliver selvstændigt 1918 bliver han en nærmest ikonisk hofkunstner for den nye stat, og designer bl.a. både den nye nations frimærker og pengesedler. 

• 1897 separatudstillinger: på galleri Bodiniére i Paris med 107 udstillede værker og på Salon des Cent med 448 værker.
• 1899 får en bestilling af Østrig-Ungarns regering til Verdensudstillingen i Paris 1900.
• 1900 indleder arbejdet med indretningen af Georges Fouquet's juvelerforretning, en af Art Nouveau´s fremmeste interierer.
• 1902 udgiver "Documents Décoratifs", en håndbog til formgivere af kunsthåndværk.
• 1905 udgiver "Figures Décoratives".
• 1906 flytter til Amerika, hvor han underviser og på bestilling maler mange olieportrætter.
• 1910 vender tilbage til Prag for at arbejde med vægmalerierne i Obecní dům og at arbejde på "Det slaviske Epos".
• 1911 færdiggør vægmalerierne i Obecní dům, det sidste store interiørdekoration i Art Nouveau stil i Prag.
• 1918 proklameres den selvstændige stat Tjekkoslovakiet. Mucha designer de første frimærker og pengesedler.
• 1921 succesrig udstilling af Muchas arbejder på Brooklyn Museum i New York.
• 1928 den færdige cyklus "Det slaviske Epos" overdrages til det tjekkiske folk og byen Prag.
• 1931 får til opgave at udføre at glasmaleri til Sankt Veit domkirken i Prag.

Da nazisterne tager magten i Tjekkoslovakiet i 1939, er Mucha tidligt et mål for offentlig forfølgelse, fængsling, barske forhør:

The rising tide of fascism during the late 1930s resulted in Mucha's works and his Slavic nationalism being denounced in the press as 'reactionary'. Mucha’s Slav nationalism and Jewish roots made him a primary target of the Gestapo during Nazi occupation.

   When German troops moved into Czechoslovakia during the spring of 1939, Mucha was among the first persons to be arrested by the Gestapo.

   During his interrogation, the aging artist became ill with pneumonia. Though released eventually, he may have been weakened by this event.

   He died in Prague on 14 July 1939, due to lung infection, and was interred there in the Vyšehrad cemetery

Det er typisk for interessen for både Alphons Mucha og for jugendstilen som sådan, at det går kraftigt op og ned  med interessen hen gennem århundret. Hans stil bliver 'outdated' da den globale økonomisk krise sætter ind 1929. 

   Og 30'erne og 40'ernes og 50'ernes funktionalisme passer hans billeder og spirituelle kvindeelskende skønhedsunivers ikke til.

   Men så, i min ungdom - med 68'erne flower-power-bevægelse - så får han i den grad en rennæssance! Hvad der bl.a. fremgår af pladeomslagene hvor en lang række bands trækker på hans stil og hans spirituelle univers. 

   Og ingen tvivl om at jugendstilens arkitektur, keramik, design i de sidste mange år har ligget højt på interessebarometret for både mine jævnaldrende men også de yngre generationer. 

Den permanente Alphonse Mucha-udstilling i Prag blev oprettet så sent som i 1998, og den inddeler hans udstillede værker i disse kategorier: 1. Paneler, 2. Parisiske plakater, 3. Dekorative dokumenter, 4. Tjekkiske plakater, 5. Malerier, 6. Tegninger og pasteller, 7. Studier.

'Panelerne' udgøres af serier på 4, hvor hvert billede i serien symboliserer en del af en 4-hed: Fx Morgen, Middag, Aften, Nat:

Eller her - et panel med symbolsk illustration af 'De fire årstider':

Ud over at Mucha ligesom næsten alle andre af samtidens kunstnere var inspirereret af japansk træsnitkunst, så er også den engelske kunstnergruppe 'præ-rafaelitterne' en retning har han lært af. 

   Han var venner med bl.a. Gaugin, og som ham og Bernard regnes Mucha til symbolisterne, med deres opgraderede interesse for det spirituelle indhold bag billedernes ydre udtryk.

   Som plakatkunstner i Paris konkurrerede Mucha i disse år med Toulouse Lautrec:

Og som den fremmeste repræsentant for jugendstilens illustratorkunst havde Mucha vel kun sin ligemand i englænderen Aubrey Beardsley der døde meget ung:

Skulle man nævne en samtidig jugend-stil kunstner som Mucha nok ikke kunne og sikkert heller ikke ønskede at konkurrerer med, så må det være Gustav Klint:

Alphons Mucha fik sit store folkelige gennembrud i Paris med Sarah Bernhardt-plakaten 1894, og var i en lang række år en af de mest efterspurgt kunstner til plakater der skulle promovere nye teaterforestillinger i Paris:

Alphonse Mucha var som andre af samtidens store kunstnere, fx Degas og Cezanne,  stærkt optaget af mulighederne for at bruge fotos af iscenesatte studie-model-opstillinger som reference-billeder til sine plakat-kunstværker - med unge, smukke, pikant klædte og forførende kvinder som centralt motiv. 

   Inden det tegnede og malede forstudie som ses nedenfor, har der sikkert være fotos fra en eller flere iscenesatte studieoptagelser af en nøgenmodel: 

Forstudie - model uden tøj på

Endelig motiv - modellen har fået tøj på

Foto-forstudier og endeligt billede:

På udstillingen på Arken var en hel sal helliget Muchas fotos af nøgenmodeller som han så har brugt som målbare og tegnebare forbilleder for sin plakater:

Det er tydeligvis gået livligt for sig i hans studie i de år.

    

Mucha blev med årene mere og mere optaget af de forskellige spirituelle retninger der florerede i Europa og USA omkring århundredskiftet. Og han blev bl. a. optaget i frimurerlogen i Paris, og blev senere Stormester for frimurernes lokal-afdeling i Tjekkoslovakiet da landet blev selvstændig.

   Som udtryk for denne hans interesse for billeder med religiøst og mystisk indhold lavede han en billedbog over den kristne fadervors-bøn: Le Pater, hvori det efter sigende vrimlede med frimurer-symboler:

Le Pater is an illustrated edition of The Lord’s Prayer created by Mucha. Published in Paris on 20 December 1899, it was meant to be Mucha’s message to future generations about the progress of mankind.

   Through the archetypal Christian prayer, he wished to present the way for man to reach the Divine Ideal, the highest state in the spiritual world.

   Here Mucha analysed each of the seven verses in a set of three pages (each printed on one side of a leaf). The first of each set in colour shows an original verse in Latin and French, framed in a border sumptuously decorated with flowers and a symbolic female figure.

   The second, also in colour, is Mucha’s own text interpreting the verse with initial letter and floral decoration.

   The third monochromatic page, printed in photogravure, contains a full-page allegorical drawing, which depicts his philosophical response to the verse.

   Throughout the pages, Mucha’s designs feature an abundance of Masonic symbols.

Denne version af Muchas kunst er ikke lig min kop te. 

   Men den senere tids kunstnere der har skullet illustrere fantasy-bøger, fantasy-tegneserier og -film, har utvivlsomt fået fin inspiration fra denne visuelt vildt ambitiøse illustration af linjerne i Fadervor. 

Mucha fik også overført sine billeder til alle muligt dekorative artefakter. Og jeg er ikke den der ville sige nej hvis en kunsthandler kom forbi og tilbød mig sådan en vase til en overkommelig pris:

Som motiv for en smuk tatoverring er hans billeder også ekstremt egnede:

Ud over at have fået tilsendt kataloget fra udstillingen på Arken, købte jeg min vane tro også en del postkort med hans billeder på.

    Og så til sidst opdagede jeg henne i en krog i forhallen: En Alphonce Mucha mulepose, som jeg måtte have:

Og som Arkens udstilling også illustrerede, så fik Alphonse Mucha en rennæssance som illustrator af pladeomslag for musik som tilsluttede sig Flower-power versionen af studenteroprøret:

Så Alphonse Mucha - ham er jeg fan og beundrer af, sammen med millioner af andre kunstelskere.

   Og nu glemmer jeg aldrig hans navn.

Jeg synes selv jeg har skrevet et rigtig godt blogindlæg om de få danske jugendkunstnere Jens Lund og Johannes Holbek her:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2014/08/dansk-jugend-jens-lund-formkonstanter.html

Jeg har også skrevet flere indlæg om den kvindelige danske jugendstil-kunstmaler Gerda Wegener.