Sider

tirsdag den 13. september 2016

Georg Lakoff vs Donald Trump - George Lakoff analyserer og dekonstruerer Donald Trumps retorik

George Lakoff
Donald Trump
Jeg har flere gange refereret til den kendte lingvist George Lakoffs kreative og begavede skriverier. 
   Dels for hans og Mark Johnsons teori om betydningen af 'konceptuelle metaforer' i vores grundlæggende forståelse af hvad som helst 'abstrakt'.
    Dels om betydningen af 'metaforisk framing' i den aktuelle politiske debat og diskurs.
   De to bøger som jeg kan anbefale og jævnligt har trukket på i diverse blogindlæg, er altså: "Metaphors We Live By" (1980), og "Don´t Think on an Elephant" (2004). 
   Den er anmeldt i Kommunikationsforum.dk her:
Hvad en 'konceptuel metafor' er for noget, fortæller Wikipedia om her:
In cognitive linguistics, conceptual metaphor, or cognitive metaphor, refers to the understanding of one idea, or conceptual domain, in terms of another. An example of this is the understanding of quantity in terms of directionality (e.g. "the price of peace is rising").
   A conceptual domain can be any coherent organization of human experience. The regularity with which different languages employ the same metaphors, which often appear to be perceptually based, has led to the hypothesis that the mapping between conceptual domains corresponds to neural mappings in the brain.[1][2]
   This idea, and a detailed examination of the underlying processes, was first extensively explored by George Lakoff and Mark Johnson in their work Metaphors We Live By. Other cognitive scientists, for example Gilles Fauconnier study subjects similar to conceptual metaphor under the labels "analogy", "conceptual blending" and "ideasthesia".
Hvis du vil vide mere om 'konceptuelle metaforer' og 'konceptuel blending', så søg på blokken her, og det vil vrimle med mere eller mindre begavede indlæg.

Men nu er det sådan at George Lakoff dukker op flere gange  når man googler på Donald Trump og forsøger at finde ud af hvordan man skal forstå og forklare hans succes.
   En artikel fra economics.com fra den 4. marts forsøger at forklar sammenhængen mellem Donald Trumps succes og de bagvedliggende konceptuelle metaforer som gennemsyrer hans tale(r):
http://evonomics.com/no-one-knows-why-trump-is-winning/
Den er der en dansker, Steen Hartmann, der har været så venlig at oversætte her:
https://www.facebook.com/notes/steen-d-hartmann/kan-du-ikke-forst%C3%A5-hvorfor-trump-vinder-her-er-hvad-kognitiv-videnskab-siger-den/2059269790965278
 Så jeg tillader mig at gengive den nedenfor i hans oversættelse . 
   Det er vigtigt, og det er flot at Steen Hartmann har brugt tid og kræfter på oversættelsen til dansk.
   Den engelske overskrift lyder altså:
Can’t Understand Why Trump Is Winning? Here’s What Cognitive Science Says. The linguistic psychology behind voting.
Donald Trump vinder primærvalgene som republikansk præsidentkandidat med en sådan kraft, at det synes sandsynligt, at han bliver den næste republikanske præsidentkandidat (det er han i mellemtiden blevet red.) og måske den næste præsident. Demokraterne har meget lidt forståelse for, hvorfor han vinder - og vinder komfortabelt; og endda ser mange republikanere ham ikke som republikaner og forsøger at stoppe ham, men ved ikke hvordan. Der er forskellige teorier: Folk er vrede, og han taler til deres vrede. Folk tror ikke meget på Kongressen og ønsker en ikke-politiker. Begge dele kan være sandt. Men hvorfor? Hvad er detaljerne? Og hvorfor Trump?
   Mange mennesker er mystificeret. Han synes at være kommet ud af ingenting. Hans holdninger vedrørende spørgsmål passer ikke ind i en fælles støbeform.
   Han går ind for Planned Parenthood, Social Security, og Medicare, som ikke er standard republikanske holdninger. Republikanerne hader ekspropriationsret (regeringens beslaglæggelse af privat ejendom) og elsker Trans-Pacific Partnership (TPP handelsaftalen), men han har de modsatte synspunkter om begge. Han er ikke religiøs og foragter religiøs praksis, men de evangeliske (dvs. de hvide evangelikale) elsker ham. Han mener sygesikring og farmaceutiske virksomheder, samt militære entreprenører, får for store overskud og ønsker at ændre det.   Han fornærmer store stemmeberettigede grupper, for eksempel latinoer, hvorimod de fleste Republikanerne forsøger at omfavne dem. Han ønsker at deportere 11 millioner indvandrere uden papirer og mener, at han kan. Han ønsker at stoppe alle muslimer i at komme ind i landet. Hvad sker der?
   Svaret kræver en smule baggrund, som ikke er blevet drøftet i medierne hidtil.


Noget baggrund

   Jeg arbejder med kognitiv hjerneforskning. I 1990'erne, lovede jeg at besvare et spørgsmål på mit felt: Hvordan hænger de forskellige politiske holdninger mellem konservative og progressive sammen? Tag konservatisme: Hvad har det at være imod abort at gøre med at være for at eje våben? Hvad har det at eje våben at gøre med at benægte eksistensen af den globale opvarmning? Hvordan hænger det at være anti-government sammen med ønsker om et stærkere militær? Hvordan kan du være imod abort og for dødsstraf? Progressive har de modsatte synspunkter. Hvordan hænger deres synspunkter sammen?
   Svaret kom fra en erkendelse af, at vi er tilbøjelige til at forstå nationen metaforisk i familiære termer: Vi har stiftende fædre (founding fathers). Vi sender vores sønner og døtre i krig. Vi har Homeland Security. De konservative og progressive verdensbilleder som deler vores land kan lettest forstås i form af moralske verdenssyn, der er indkapslet i to meget forskellige almindelige former for familieliv: Den omsorgsfulde forældre familie (progressiv) og Streng fader familie (konservativ).


Hvad har sociale spørgsmål og politik at gøre med familien?

   Vi er først opdraget i vores familie, og så vokser vi op med en forståelse af institutioner modeleret på familiers styrende systemer.
I den strenge fars familie, ved far bedst. Han ved hvad der er rigtigt og forkert og han har den højeste myndighed for at sikre at hans børn og hans ægtefælle gør, hvad han siger, hvilket bliver godtaget for at være, hvad der er rigtigt. Mange konservative ægtefæller accepterer dette verdenssyn, opretholder faderens autoritet, og er strenge i de områder af familielivet, at de er ansvarlige for. Når hans børn er ulydige, er det hans moralske pligt at straffe dem smerteligt nok, til at de, for at undgå straf, adlyder ham (gør det rigtige), og ikke bare gør, hvad der føles godt. Gennem fysisk disciplin formodes de at blive disciplineret, indvendigt stærke, og i stand til at få fremgang i den ydre verden. Hvad hvis de ikke har fremgang? Ja, det betyder, at de ikke er disciplinerede, og kan derfor ikke opføre sig moralsk rigtigt, og så fortjener de deres fattigdom. Dette ræsonnement viser sig i konservativ politik, hvor de fattige ses som dovne og uværdige, og de rige som dem der fortjener deres rigdom. Ansvaret er således et personligt ansvar og ikke et socialt ansvar. Hvad du bliver til er kun op til dig; samfundet har intet at gøre med det. Du er ansvarlig for dig selv, ikke for andre - der er ansvarlige for sig selv.


At vinde og fornærme

   Som den legendariske Green Bay Packers træner, Vince Lombardi, sagde, "At vinde er ikke alt. Det er det eneste. "
   I en verden styret af personligt ansvar og disciplin, fortjener de der vinder at vinde. Derfor fornærmer Donald Trump offentligt andre kandidater og politiske ledere nådesløst? Ganske enkelt, fordi han ved, at han kan vinde et TV-fornærmelsesspil. I strenge konservative øjne, gør det ham til en formidabel vindende kandidat, der fortjener at blive en vindende kandidat. Valgmæssig konkurrence ses som en kamp. Fornærmelser, der klæber ses som sejre - fortjente sejre.
   Overvej Trumps erklæring om, at John McCain ikke er en krigshelt. Begrundelsen: McCain blev skudt ned. Helte er vindere. De besejrer store skurke. De bliver ikke skudt ned. Folk, der bliver skudt ned, tævet, og smidt i et bur er tabere, ikke vindere.


Det moralske hierarki

   Den strenge far logik udvides yderligere. Den grundlæggende idé er, at myndigheden er begrundet i moral (den strenge far udgaven), og at der i en velordnet verden, bør være (og traditionelt har været) et moralsk hierarki, hvor de, der traditionelt har domineret skal dominere. Hierarkiet er: Gud over mennesket, mennesket over naturen, den disciplinerede (Stærk) over den udisciplinerede (Svag), de rige over de fattige, arbejdsgivere over ansatte, voksne over børn, vestlig kultur over andre kulturer, vores land over andre lande. Hierarkiet omfatter: Mænd over kvinder, hvide over ikke-hvide, kristne over ikke kristne, heterosexuelle over homosexuelle.
   Vi ser disse tendenser i de fleste af de republikanske præsidentkandidater, såvel som i Trump, og hele den konservative politik flyder fra ”den strenge far” verdenssynet og dette hierarki, familie-baserede moralske verdenssyn stikker dybt. Da folk ønsker at blive set som gørende det rigtige, ikke det forkerte, har moralske verdenssyn tendens til at være en del af selvopfattelsen - hvem du dybest set er. Og dermed definerer dit moralske verdenssyn for dig, hvad verden burde være. Når det ikke er sådan, kan man blive frustreret og vred.
   Der er en vis mængde af elastik i ”streng far” verdenssynet, og der er betydelige forskelle. En stor forskel findes imellem (1) hvide evangeliske kristne, (2) konservative der går ind for laissez-fair frie markedsvilkår, og (3) pragmatiske konservative, der ikke er bundet af evangelisk tro.


Hvide evangeliske kristne

   De hvide, der har et ”streng far” personligt verdenssyn, og som er religiøse, med tendens i retning af evangelisk kristendom, da Gud, i evangelisk kristendom, er den ultimative strenge far: Du følger hans befalinger og du kommer i himlen; du trodser hans befalinger og du brænder i helvede i al evighed. Hvis du er en synder og ønsker at komme i himlen, kan du blive "født på ny" ved at erklære din troskab ved at vælge Hans søn, Jesus Kristus, som din personlige frelser.
   Sådan en version af religion er naturligt for dem med en streng far moral. Evangeliske kristne slutter sig til kirken, fordi de er konservative; de er ikke konservative, fordi de tilfældigvis er i en evangelisk kirke, selvom de kan vokse op med begge dele på samme tid.
   Evangelisk kristendom er centreret omkring familielivet. Derfor er der organisationer som fokuserer på familien og konstant refererer til "familieværdier", som svarer til de evangeliske streng far værdier. I streng far moralen, er det faderen, der kontrollerer seksualitet og reproduktion. Hvor kirken har politisk kontrol, er der love, der kræver forældrenes og ægtefællers oplysning i tilfælde af foreslåede aborter.
   Evangeliske kristne er meget organiseret politisk og udøver kontrol over en lang række lokale politiske kampe. Således er republikanske kandidater for det meste nødt til at gå sammen med de evangeliske kristne, hvis de ønsker at blive nomineret og vinde lokalvalg.


Pragmatiske Konservative

   Pragmatiske konservative, på den anden side, behøver ikke at have en religiøs orientering overhovedet. I stedet kan de bekymre sig primært om deres egen personlige autoritet, ikke autoritet i kirken eller via Kristus eller Gud. De ønsker at være strenge fædre i deres egne domæner, med autoritet primært over deres eget liv. Således kan fx en ung, ugift konservativ - mand eller kvinde - ønske at dyrke sex, uden at bekymre sig om ægteskab. De kan have brug for adgang til prævention, rådgivning om seksuelt overførte sygdomme, oplysninger om livmoderhalskræft, og så videre. Og hvis en pige eller kvinde bliver gravid, og der ikke er mulighed for eller ønske om ægteskab, kan abort være nødvendig.
   Trump er en pragmatisk konservativ, par excellence. Og han ved, at der er en masse republikanske vælgere, der er ligesom ham, i deres pragmatisme. Der er en grund til, at han kan lide Planned Parenthood. Der er masser af unge, ugifte (eller endda gifte) pragmatiske konservative, der kan have brug for, hvad Planned Parenthood har at byde på - billigt og fortroligt.
   Tilsvarende ønsker unge eller midaldrende pragmatiske konservative at maksimere deres egen rigdom. De ønsker ikke at blive belemret med den økonomiske byrde ved at passe deres forældre. Social Security og Medicare fritager dem for de fleste af disse ansvarsområder. Derfor ønsker Trump at beholde Social Security og Medicare.


Folk der tror på Laissez faire frie markedsvilkår

   Establishmentets konservative politik er ikke kun blevet formet af den politiske magt fra hvide evangeliske kirker, men også af den politiske magt hos dem, der søger maksimalt laissez faire frie markeder, hvor rige mennesker og selskaber, har markedsregler i deres favør med minimal statslig regulering og håndhævelse. De ser beskatning, ikke som investering i offentligt tildelte ressourcer til alle borgere, men som at regeringen tager deres indtjening (deres private ejendom) og giver penge via statslige programmer til dem, der ikke fortjener det. Dette er kilden til etablering af republikanernes anti-skat og minimalstats holdninger. Denne version af konservatisme er helt tilfreds med outsourcing. At øge overskuddet ved at sende produktion og mange tjenester til udlandet, hvor arbejdskraften er billig, med den konsekvens, at velbetalte jobs forlader Amerika og lønningerne er trykket ned her. Da de er afhængige af billig import, går de ikke ind for at indføre høje toldsatser.
   Men Donald Trump har ikke i en virksomhed, der fremstiller produkter i udlandet for at importere dem med fortjeneste. Som entreprenør, bygger han hoteller, kasinoer, kontorbygninger, golfbaner. Han kan bygge dem i udlandet med billig arbejdskraft, men han kan ikke importere dem. Desuden erkender han, at de fleste små virksomhedsejere i Amerika er mere ligesom ham - amerikanske virksomheder, som renserier, pizzeriaer, diners, blikkenslagere, isenkræmmere, gartnere, entreprenører, bilvaskere, og fagfolk som arkitekter, advokater, læger og sygeplejersker. Høj importtold ser ikke ud som et problem fra deres perspektiv.
   Mange forretningsfolk er pragmatiske konservative. De kan lide regeringsmagten, når det virker for dem. Tag ekspropriationsret. Establishmentets Republikanere ser det som et misbrug når regeringen tager af den private ejendomsret. Men konservative fast ejendoms udviklere som Trump er afhængige af ekspropriationsret, så huse og små virksomheder, i områder de ønsker at udvikle, kan fjernes med ekspropriationsret af hensyn til deres udviklingsplaner. Alt hvad de skal gøre, er at få lokale embedsmænd til at gå med til ekspropriationen, ved hjælp af kampagnebidrag og løftet om en stigning i mængden af lokale skatte dollars. Trump peger på Atlantic City, hvor han bygger sit casino og bruger ekspropriationsret for at få ejendommen.
   Hvis virksomhederne skal betale for deres ansattes sygesikring, vil Trump have dem til at betale så lidt som muligt for at maksimere overskuddet for virksomheder generelt. Han vil derfor have sygesikring og farmaceutiske virksomheder til at opkræve så lidt som muligt. For at øge konkurrencen, vil han have forsikringsselskaberne til at tilbyde planer nationalt, og undgå de programmer der drives af de enkelte stater under Affordable Care Act (Obamacare). De forsikringsprogrammer er der for at maksimere borgernes sundhedsdækning, og hjælpe mennesker med lav indkomst til at få dækning, snarere end at øge virksomhedernes overskud. Trump ønsker dog at beholde det obligatoriske element i ACA, som establishment konservative hader, da de ser det som regeringens magtfuldkommenhed, der tvinger folk til at købe et produkt. For    Trump er det obligatorisk element for enkeltpersoner imidlertid med til at øge forsikrings-poolen og nedbringer omkostningerne for virksomhederne.


Direkte (lineær) vs. Systemisk (cirkulær) Årsag/virkningsslutninger

   Direkte eller lineære årsag/virkningsslutninger beskæftiger sig med et problem via direkte handling. Systemisk årsag/virkningsslutninger erkender, at mange problemer opstår udfra det system, de er en del af, og skal behandles via systemiske årsag/virkningsslutninger. Systemisk årsag/virkningsslutninger har fire versioner: En kæde af direkte årsager. Interagerende direkte årsager (eller kæder af direkte årsager). Feedback loops. Og probabilistiske årsager. Systemisk årsagssammenhæng i den globale opvarmning forklarer, hvorfor den globale opvarmning over Stillehavet kan producere enorme snestorme i Washington DC: masser af stærkt strømførende vandmolekyler fordamper over Stillehavet, bevæger sig mod nordøst og over     Nordpolen og kommer om vinteren over østkysten og dele af Midtvesten som masser af sne. Systemisk årsagssammenhæng har kæder af direkte årsager, interagerende årsager, feedback loops og probabilistiske årsager - ofte kombineret.
   Direkte årsagssammenhæng er let at forstå, og synes at være repræsenteret i alle sprogs grammatik i hele verden. Systemisk årsagssammenhæng er mere kompleks og er ikke repræsenteret i alle sprogs grammatik alle sprog. Det er nødt til at skulle læres.
   Empiriske undersøgelser har vist, at konservative har tendens til at ræsonnere med direkte årsagssammenhæng og at progressive har meget lettere ve at ræsonnere med systemisk årsagssammenhæng. Årsagen menes at være, at i den strenge far model, forventer faderen at barnet eller ægtefællen reagerer direkte på en ordre, og at afslag skal straffes så hurtigt og direkte som muligt.


Mange af Trumps politiske forslag er indrammet i form af direkte årsagssammenhæng.

   Indvandrere strømmer ind fra Mexico – vi bygger en mur for at stoppe dem. Alle de indvandrere, der er indvandret ulovligt, skal bare deporteres - selv om der er 11 millioner af dem der arbejder i hele økonomien og bor i hele landet. Kuren mod vold med våben er at have en pistol klar til direkte at skyde angriberen. For at stoppe job fra at gå til Asien, hvor lønomkostningerne er lavere og billigere varer derfor oversvømmer markedet her, er løsningen direkte: at sætte en kæmpe told på disse varer, så de er dyrere end varer fremstillet her. For at spare penge på lægemidler, må den største forbruger - regeringen - tage imod tilbud med de laveste priser. Hvis ISIS tjener penge på irakisk olie, sender vi amerikanske tropper til Irak for at tage kontrol over olien og truer ISISs ledere med at myrde deres familiemedlemmer (også selv om det er en krigsforbrydelse). For at få oplysninger fra terrormistænkte, bruges water-boarding, eller endnu værre torturmetoder. Hvis et par terrorister kan komme med muslimske flygtninge, må vi bare stoppe med at lade muslimer komme ind i landet. Alt dette giver mening for dem der tænker udfra direkte årsagssammenhænge, men ikke for dem, der ser de enorme vanskeligheder og dystre konsekvenser af sådanne handlinger på grund af kompleksiteten i systemisk årsagssammenhæng.


Politisk Korrekthed

   Der er mindst 10 millioner af konservative i Amerika, der deler en streng far moral og dens moralske hierarki. Mange af dem er fattige eller middelklasse og mange er hvide mænd, der ser sig selv som overlegen i forhold til indvandrere, ikke-hvide, kvinder, ikke-kristne, homofile - og folk, der er afhængige af offentlig forsørgelse. Med andre ord, de er, hvad liberale ville kalde "blinde tilhængere" (bigots). I mange år har sådan bigotteri ikke været offentligt acceptabelt, især da flere indvandrere er ankommet, da landet er blevet mindre hvidt domineret, efterhånden som flere kvinder er blevet uddannet og flyttede ind på arbejdspladsen, og efterhånden som homoseksuelle er blevet mere synlige og homoseksuelle ægteskaber acceptabelt. Da liberale anti-bigotteri organisationer højlydt har påpeget og lavet en offentlig udstilling af den uamerikanske karakter af dettee bigotteri, har disse konservative følt sig mere og mere undertrykt af det, de kalder "politisk korrekthed" - offentligt pres mod deres synspunkter og imod det, de ser som "ytringsfrihed." Det er blevet forstærket siden 9/11, hvor anti-muslimske følelser blev stærke. Valget af præsident Barack Hussein Obama skabte harme blandt de konservative, og de nægtede at se ham som en legitim b-Amerikaner (som i the birther movement), meget mindre som en legitim autoritet, især da hans liberale synspunkter modsiger næsten alt andet de mener som konservative.
   Donald Trump udtrykker højt alt, hvad de føler - med kraft, aggression, vrede og ingen skam. Alt hvad de skal gøre, er at støtte og stemme for Trump, og de behøver ikke engang at udtrykke deres politisk ukorrekte synspunkter, da han gør det for dem, og hans sejre gør disse synspunkter respektable. Han er deres mester. Han giver dem en følelse af selvrespekt, myndighed, og muligheden for magt.
   Når du hører ordene "politisk korrekthed" så husk dette.


Biconceptuals (tilhængere af flere modsatrettede koncepter Red.)

   Der er ingen mellemvej i amerikansk politik. Der er moderate, men der er ingen ideologi for den moderate, ingen enkelt ideologi, som alle moderate er enige om. En moderat konservativ har nogle progressive holdninger vedrørende nogle spørgsmål, selvom de varierer fra person til person. Ligeledes har en moderat progressiv nogle konservative holdninger vedrørende nogle spørgsmål, igen varierende fra person til person. Kort sagt, moderate har begge politisk moralske verdenssyn, men for det meste bruges en af dem. Disse to moralske verdenssyn modsiger generelt hinanden. Hvordan kan de opholde sig i den samme hjerne på samme tid?
   Begge er kendetegnet i hjernen ved neurale kredsløb. De er forbundet af et banalt kredsløb: gensidig hæmning. Når man er tændt på den ene slukkes den anden; når en styrkes, svækkes den anden. Hvad slår dem til eller fra? Sprog, der passer, på et verdenssyn aktiverer denne verdensopfattelse, styrker det, mens det slukker det andet verdenssyn og svække det. Jo mere Trumps synspunkter diskuteres i medierne, jo mere bliver aktiveret de og jo stærkere bliver de, både i hovederne på hardcore konservative og i hovederne på moderate progressive.
   Dette gælder også, selvom du angriber Trumps synspunkter. Årsagen er, at negativerer du en ramme aktiverer du rammen, som jeg påpegede i bogen ”Tænk ikke på en elefant”! Det betyder ikke noget, om du støtter Trump eller angriber Trump, du hjælper Trump.
   Et godt eksempel på at Trump vinder de progressive biconceptuals er visse organiserede arbejdstagere. Mange fagforeningsmedlemmer er strenge fædre derhjemme eller i deres private liv. De tror på "traditionelle familieværdier" - et konservativt kodeord - og de kan måske identificere sig med vindere.


Hvorfor har Trump vundet i det republikanske primærvalg?

   Se på alle de konservative grupper, han appellerer til!
Det Demokratiske Parti har ikke taget mange af årsagerne til Trump’s støtte og rækkevidden af denne støtte alvorligt. Og medierne har ikke diskuteret mange af årsagerne til Trumps støtte. Det skal ændres.
En stor del af denne analyse er umiddelbart til at overføre til en analyse af hvorfor Dansk Folkeparti har fået så meget opbakning i Danmark. Det er samme retorik, og samme bagvedliggende konceptuelle metaforik.

Her følger links til opfølgende artikler af George Lakoff hvor han fortsætter sin analyse af Trumps retorik og sprogbrug - og uddyber den:
https://georgelakoff.com/2016/07/23/understanding-trump-2/
https://georgelakoff.com/2016/08/19/understanding-trumps-use-of-language/
Her en god analyse med illustrerende tv-eksempler på Trumps manipulerende postfaktuelle retorik:
http://www.latimes.com/politics/la-na-pol-trump-language-20160912-snap-story.html