Det foregående indlæg om akvarelmaleriets mysterier (nr. 69) havde som gennemgående tema mulighederne for - relativt nemt - at male remake-akvareller.
Det havde også fokus på mine seneste ugle-akvareller som viste en re-make-akvarel af tre nuttede kirkeugleunger, nemlig den her:
Som var en remake af den her ...
... som fruen ikke ville af med.
Så re-maken gik til min gårdugle-stenhugger, muremesteren fra Vestjylland (sammen med en meget vellykket akvarel af en slørugle (i 'halvtotal') som han fik i bytte for stenuglefamilien som nu står og spreder lykke i vores gård).
Den slørugle-akvarel så sådan ud:
 |
| Egenproduktion: Slørugle. 2018 |
I det foregående indlæg annoncerede jeg også at jeg kunne tænke mig at male endnu en akvarel med sløruglen som motiv.
Samtidig fortsætter historien om at male re-make-akvareller lidt endnu.
Men læs gerne de(t) foregåend indlæg i ugle-akvarel-serien hvis ikke du har gjort det:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2018/01/akvarelmaleriets-mysterier-69-om-at.html
Links til de tidligere indlæg i ugle-serien finder du til sidste i dette blogindlæg.
Første akvarel i denne senest ugle-male-runde havde som motiv to slørugler (sikkert store unger også) der sidder klinet op af hinanden.
Den er jeg stort set tilfreds med.
På nettet findes mange billeder med slørugle(unger) der sidder tæt sammen, ligesom kirkeugleungerne gør.
Motivet i dets mange varianter har virkelig en høj nuttethedsværdi, sikkert også på grund af de hjerteformed 'ansigter' skabt af 'slørene' omkring øjnene:
Og jeg kan nemt finde på senere at male flere akvareller i den genre.
Ligesom jeg også tidligere har annonceret at flyvende slørugler er et motiv jeg kunne tænke mig at prøve igen.
Det at male det samme fuglemotiv flere gange, giver altid en bedre 'forståelse' af hvad der er typisk og særegent i udtrykket for netop den art.
Så til kirkeuglen, som jeg også har malet to gange før.
Den aller første gang malede jeg den gående - direkte forfra:
 |
| Egenproduktion: Kirkeugle på vandretur. 2018 |
På nette fandt jeg en række fotos hvor man fra siden så en kirkeugle vandrende afsted - nærmest vredt, i hvert fald målbevidst i udtrykket.
Og det ser ret sjovt ud, nærmest som et menneske der går eftertænksomt og målbevidst - med hænderne på ryggen:
Og det ser ret sjovt ud, nærmest som et menneske der går eftertænksomt og målbevidst - med hænderne på ryggen:
Så det blev næste motiv:
 |
| Egen produktion: Vandrende kirkeugle (1). 2018 |
Jeg var ikke tilfreds.
Den brune del af fjerdragten var malet med watercolormarker (ligesom første version af sneuglen), og fjerdragten var blevet alt for mørk, og de hvide pletter var blevet for små. Mudder-pludder.
Jeg kunne simpelt hen ikke styre og dosere den brune farve, og det betød blandt andet at fordelingen af lys og skygge i fjerdragten blev udvisket.
Da jeg derfor vidste jeg ville prøve at male en re-make, kunne jeg godt forsøge mig med at male noget 'kontekst' - halvvisne blade fra et ubestemmeligt træ - ind i billedet. For at se hvordan virkningen ville være.
Det fungerede dårligt. Svækkede eller bremsede oplevelsen af den lille ugles energiske og målrettede 'strækmarch'.
Så jeg malede en helt ny version fra grunden, med ambitionen om at fjerdragtens hvide pletter skulle være meget mere dominerende end i første version, så man også tydelige kunne få fornemmelsen at fuglen gik mod en frontal lyskilde der gav tydelig skyggeområder til nakke, til en del af vingen, og til bug og hale.
Og altså intet halvvissent bladhang i omgivelserne.
Sådan blev det:
 |
| Egen produktion: Vandrende kirkeugle (2). 2018 |
Det var - og er - jeg rimeligt tilfreds med.
Jeg brugte meget afmaskningsgummi for at sikre at de hvide pletter blev tilstrækkeligt store og tydelige.
(fortsættelse følger)
Links til tidligere indlæg i ugle-akvarel-serien:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2017/12/akvarelmaleriets-mysterier-67-fra-ugler.html
http://petersudsigt.blogspot.dk/2018/01/akvarelmaleriet-mysterier-68-om-at.html
http://petersudsigt.blogspot.dk/2018/01/akvarelmaleriets-mysterier-69-om-at.htm
