For nylig fik jeg tilbudt at købe to farvetræsnit af Harald Henriksen som jeg ikke havde i samlingen, og som heller ikke blev vist på sønnen Hans´ hjemmeside der har ambitioner om at vise alle hans værker.
Og jeg kan stadig ikke lade være med at tænke: At man kan købe så stor, god og original kunst fra første halvdel af 1900-tallet, så billigt.
Jeg viser det første træsnit her:
 |
| Vinterlandskab med åløb, 16 x 24 cm. |
Farvetræsnittet er usædvanligt ved sin skitseagtige enkelhed. Og helt umiddelbart ville jeg ikke straks tænke "Harald Henriksen" ved synet af det.
Den slags træer og buske uden blade og med skråt opadvendte 'javerter', kan jeg ikke genfinde hverken i hans akvareller eller andre træsnit.
Det er jo uden titel og jeg har kaldt det "Vinterlandskab med åløb".
Men meget smukt - med suveræn udnyttelse af farvetræsnit-teknikken.
Harald Henriksen har lavet flere både akvareller og træsnit hvori indgår et udsnit af et åløb, men ofte er åen en del af et motiv med en bro eller en anden artifakt, og det her inviterer jo ikke til en umiddelbar genkendelse som mange af hans andre billeder.
Her er det andet "træsnit" jeg erhvervede i denne omgang:
 |
| Kystmotiv med træbevokset lerklint. 39 x 49 cm |
Når jeg har sat betegnelsen "træsnit" i gåseøjne, er det fordi det nok er et "-snit" - altså et tryk af en slags, men teknikken er tydeligvis en anden end Harald Henriksens normale 'rigtige farvetræsnit' - både når man ser på variationen i farverne og på konturtegningen med tuschtynde profillinjer (fx omkring planternes blade).
Stilen kunne minde om en avanceret tegneseriestil - og er på en måde mere 'japansk' end hans øvrige træsnit.
Motivet er et udsnit af en på toppen træbevokset lerklint med sandstrand foran der vender ud mod noget hav af en slags.
En del af klinten en faldet ned og skaber en plantebevokset skrænt ved overgangen til stranden.
I baggrunden helt ude ved horisonten ses en ø eller en anden kyststrækning (hvis vi befinder os inde i en fjord eller bugt).
De meget naturalistiske cumulus-skyer nederst på himmelen, er meget suverænt fremstillet - og helt unikke i HH´s træsnitproduktion.
Man bemærker den store sten i strandkanten som - sammen med 'øem' i det fjerne og cumulusskyerne - giver tyngde til venstre side af billedet. Og man noterer de to røde høje planter ("javerter") som er placeret i et af krydspunkterne for billedets gyldne snit.
Lige da jeg så et foto af det her billede på en mail, tænkte jeg at det havde jeg da allerede hængende på væggen i stuen. Men så ...
 |
| G106. Klint, ca. 1948. Farvetryk på gipsplade. 21 x 28 cm |
... Så, nej!
Det jeg havde i forvejen, ligner godt nok det nyanskaffede både i motiv, tryktenik og stil, men det er væsentligt mindre i format, og der var brugt færre farver især i den del af klinten der er faldet ned og blevet skrænt.
Øen - eller hvad der nu er i baggrunden - er næsten den samme. Men der er ikke en stor sten på stranden, og den to-delte røde plante står her mere frit og er placeret mere ind mod midten af billedet.
Også den sorte tørre tang på stranden ligger anderledes, og der er kun to 'bølger' af den i sandet.
De fine cumulus-skyer mangler også i den her mindre udgave.
For mig ser det ud som om G106 er en skitse - et forarbejde med et udsnit - til det større og mere detaljerige tryk som jeg nu har erhvervet. Men samme teknik er brugt til dem begge.
Forestillede man sig at der lå fotos til grund for de to, så er G106 et nærbillede af venstre side af motivet i min udgave, og 'kameraet' er flyttet til venstre inden det større udsnit er fikseret på filmen.
Altså man kan forestille sig at totalen er taget først, og derefter har fotografen flyttet sig lidt til siden og har zoomet ind.
Jeg har pr. mail fået nogle forklaringer af Haralds søn Hans som jeg jo straks måtte introducere til de to billeder; herunder spørger jeg om han ved hvad det er for en klint vi ser, og om det måske skulle være Nekselø ud i horisonten:
Tak for dine hyperinteressante nyfund.
Det har altid undret mig hvorfor han lavede to udgaver af “Klint”, i to forskellige formater (39 x 69 og 21 x 28).
Og de er jo forskellige, altså det ene ikke et udsnit af det andet.
Det lille vedhæftes (bemærk han har skrevet Tryk 1)
De er begge trykt på gipsplade, en teknik han begyndte
at eksperimentere med på sine ældre dage. Sikkert fordi gipsen er nemmere at arbejde i, der skulle bruges færre hånd/armkræfter. Det må også være blevet lettere at lave de mange fine konturstreger.
Han støbte selv gipspladen på en tyk glasplade på sit arbejdsbord. Siderne opbyggede han af modellervoks. Et herligt roderi.
Jeg undres også over hvordan han fik de fjerne lavtliggende cumulus-skyer frem, dem lige over øen, de må næsten være malet på med pensel – hvad tror du? Det er sådan en fin detalje. De ‘røde plantejaverter’ er rødbynke, de gule er regnfan.
Jeg holder meget af begge træsnit, men nok mest af det lille.
Jeg ved ikke hvor det er, men Nexeløbugten tror jeg ikke på.
Det er en fejl at kun det ene er med på hjemmesiden.
“Åløb” er helt ukendt for mig. Det er meget smukt i sin enkelhed.
En af glæderne ved at samle på Harald Henriksens træsnit og akvareller, er at han jo akvarelmalede og træsnittede sine billeder så motivet som regel var umiddelbart genkendeligt, en form for naturalisme med rødder i guldalderens malerkunst.
Det gjaldt især akvarellerne som han malede stående ude i naturen med sit staffeli og sine vandfarver. Han var i den grad ægte 'friluftsmaler' - ligesom 'fynboerne' og mange af de franske impressionister. Og han malede trofast "hvad han så" derfra hvor han havde stillet sig og sit staffeli op:
Denne forpligtelse som Harald Henriksen tydeligvis følte over for motivet som et stykke konkret, genkedelig dansk natur, betyder at det har været muligt for sønnen at stedbestemme mange af motiverne, især dem med identificerbare bygninger eller 'udsigter' fra bestemte locations.
Da vi jo har sommerhus på Ordrup Næs - nederst i Sejr'bugten og kun få kilometer fra et stråtækte lille bondehus ved Vindekilde Strandvej hvor Harald Henriksen selv tit boede til leje om sommeren, så kan vi jo i hans billeder identificere og genkende mange motiver fra de smukke landskaber som omkranser Vejrhøj, og som har Nekselø-bugten som en del af motivet.
Hans akvareller (som jo var unika) blev ofte også 'genbrugt' som forarbejder til træsnittene.
Men tydeligvis forholdt han sig ret frit til akvarelmotiverne - der skete en for træsnit-teknikken nødvendig forenkling af motiv-elementerne - både deres farver og forme (Cezanne-inspiration?). Og ganske ofte genbrugte han motiv-elementer fra de malede billeder til nye og senere træsnit. Og han forholdt sig i øvrigt ret frit til både de skitsetegnede og de malede 'forbilleder'.
Specielt hvad angår hans akvareller der viser 'cityscapes' fra Københavns hektiske gadeliv og trafik, så kan de næsten kun være lavet med brug af fotografier som støtte for detaljer, farver, skygger, synsvinkler og proportioner i motiverne. Som i det her fra Vesterbrogade:
 |
| A163a Vesterbrogade, ca. 1947. Akvarel 38 x 52 cm |
Det helt naturlige spørgsmål er selvfølgelig så: Hvad er det for en klint vi ser i de to gipsplade-farvetryk?
Sandsynligvis er motivet fra Sjælland eller Fyn. Mange af hans akvareller er med motiv fra Røsnæs-klinterne. Men de er uden træbevoksning på toppen, så de er ude.
En enkelt akvarel viser muligvis den samme lerklint som de to træsnit, men i akvarellen er klinten placeret som bagrund (og gengivelsen her er ikke for god):
 |
| A 106a. Kerteminde Klint, september 1940. Akvarel 23 x 28 cm |
Ved billedsøgning på nettet prøver jeg at finde fotos af lerklinter på Sjælland som kunne udgøre motivet, altså den gang for 70-80 år siden.
Men uden resultat.
Så søger jeg lerklinter på Lolland-Falster og Fyn, og her dukkede der mulige kandidater til motiver op.
Her de bedste tre bud:
 |
| Røjle klint, Nordfyn |
 |
| Resle klint, Nordvestfalster |
 |
| Pomle Nakke, Nordøstfalster |
Ingen finder nåde for sønnens vidende blik.
Jeg appellerer til vennerne på facebook. Og får to nye bud: Strandgård klint ved Faxe Ladeplads, og Lundsgård klint ved Kerteminde.
 |
| Strandgård klint, Faxe Ladeplads |
Af andre fotos af Strndgård klint at dømme, så er den ikke høj nok til at det kan være den.
Men så finder jeg tre forskellige fotos af det der indtil videre er det bedste bud på motivet:
 |
| Lundsgård klin ved Kerteminde |
 |
| Lundsgård klin ved Kerteminde |
 |
| Lundsgård klint ved Kerteminde |
Jeg forelægger dette bud for sønnen Hans, et forslag som jo faktisk stemmer overens med den akvarel hvis motiv som vist ovenfor er "Kerteminde klint".
Ifølge sønnen var Harald Henriksen på lokaliteten i 1940. Problemet er at "øen" eller "kysten" i horisonten i begge billeder ikke passer med virkeligheden.
Jeg citerer svar fra Hans:
Kerteminde klint er ikke noget dårligt bud. Se akvarellen vedhæftet.Han var der faktisk i 1940. Akvarellen tilhører Frau Yvonne Beguin i Hamburg.
Men der er et alvorligt problem: hvad er så baggrundslandskabet? Øen eller halvøen?
Jeg har set på kortet og iøvrigt selv været på stedet for et par år siden.
(Det er for resten et af de få motivsteder jeg har været på, som ikke er
ændret, men ser ud fuldstændig som for 77 år siden).
Og der er ikke andet end vand at se til venstre for klinten. Romsø og Sprogø kan det ikke være.
Så vi er altså ikke kommet det nærmere. Med mindre det fjerne land er noget han har komponeret frit ind.
Det forhold at der er to udgaver hvor motivet ses i lidt forskudt perspektiv er mystisk. Det må være sket hjemme i arbejdsværelset.
Måske har han manipuleret lidt med de enkelte elementer i motivet, samtidig med at han skulle lave det i mindre format
Der må findes en original akvarel eller bare en skitse. Jeg har været det hele igennem uden resultat.
Og bare jeg havde spurgt ham – jeg stod jo lige ved siden af og så ham bakse med det.
Jeg glemte måske at nævne at på gipsplader blev det trykt direkte på den hvide karton, altså intet silkepapir der skulle klæbes op. Også en abejdsbesparende teknik.
Vi må lede videre.
Jeg tænker følgende:
Jeg tror det er "Kerteminde-klinten"/"Lundsgård-klinten" der er motivet.
Umiddelbart tror jeg det mindre gipspladetryk af motivet er det første, og at det støre, mere gennemarbejdede og detaljerede tryk er det andet.
Jeg tror at 'øen' i horisonten til venstre er udtryk for at Harald Henriksen hjemme frit kunne komponere (og dermed også supplere) motivet uden at være bundet af virkeligheden - ligesom ved træsnittene.
For kompositions og harmoniens skyld har han til de to nye gipspladetryk tilføjet et stykke 'kyst' i det fjerne som kunne give mere motivisk tyngde til venstre side af billedet (sådan som 'Nekselø' fungerer i mange af akvarellerne med motiver fra landskabet omkring Vejrhøj i Odsherred).
Det kan også tænkes at han havde tegnet flere skitser, fundet frem fra arkivet, hvor han har stillet sig forskellige steder på stranden neden for klinten, og altså har tegnet både en total-skitse og en indzoomet skitse (fra en lidt anden vinkel) af motivet - præcis som hvis han havde taget flere billeder af klinten med et kamera.
Faktisk var det lidt det same han gjorde med de to træsnit fra Stejlepladsen ved Kattinge sø med titlen "Forår ved Kattinge sø": Det samme motiv, men set fra forskellige positioner.
Mig slår det også at de to versioner af klinten i gipsplade-trykkene er spejlvendt i forhold til de to fotos som man kan se ovenfor.
Det at spejlvende hele eller dele af et motiv, har Harald Henriksen gjort flere gange i forbindelse med farvetræsnittene, så det kunne han også meget vel have valgt at gøre her - mens han har graveret motivet ind i gipspladen hjemme på Frederiksberg 8 år senere.
Spørgsmålet er nu til sidst hvor mange af den slags eksperimenter med farvetryk på gipsplader Harald Henriksen i øvrigt har lavet.
Jeg har fundet tre yderligere på HH-hjemmesiden:
 |
| G082. Huse omkring en kirke, ca. 1942. Farvetryk på gipsplade 23 x 30 cm |
 |
| G090. Bindingsværkshus, ca.1944. 23 x 30 cm |
 |
| G106. Stengærde, Svanninge kirke, ca. 1948. Farvetryk på gipsplade, 21 x 28 cm |
Det midterste G90 med titlen "Bindingsværkshus" er ganske vist klassificeret i billedarkivet som et "farvtræsnit", men så vidt jeg kan så må det også være lavet som et gipsplade-farvetryk; både tagets mange nuancer og de tydelige konturstreger omkring planterne tyder på det.
Det fremgår af sønnens svar, at gipsplade-teknikken rent fysisk var mindre krævende end arbejdet med træsnittene, og at det muligvis var derfor at faderen eksperimenterede med teknikken i 40´erne.
Men udtrykket i de her farvetryk er altså også markant forskelligt, både fra hans akvarellerne og fra de øvrig træsnit.
De minder mere om regulær illustrationer hvor motivets konturer og skygger er tegnet/skraveret med tusch og så derefter farvelagt med akvarel.
Vores glimrende lokale tegner og akvarelmaler Jette Jørgensen bruger faktisk den teknik. Se her:
http://www.tegnerjette.dk/Tegnerjette/Mine_album/Sider/Nye_Stegetegninger.html
Til slut vil jeg vise en Harald Henriksen-akvarel - som jeg endnu ikke har købt, men stadig overvejer. Den er ikke dyr, men den er så gulnet at jeg nok kun ville lægge den i arkiv. så ....?!
Men hvilken provinsby forestiller akvarellen? Det er også spørgsmålet her.
Fruens intuition og fabelagtige visuelle hukommelse siger: Korsør!
