'Fikseringsfejl' - et nyt ord fra en god bog til at beskrive et velkendt, men delvist fortrængt problem i journalistikkens praksis

"FIKSERINGSFEJL"

"Fikseringsfejl" er et nyt ord i journalistisk sammenhæng. Men et ord der beskriver og sammenfatter et gammelt og velkendt problem i mange professioner - om end det ikke har været specielt erkendt som et problem inden for faget journalistik - af fagets egne udøvere. Til gengæld er der mange af de medvirkende - kilderne - som gennem årene har oplevet det som et problem uden måske at kunne sætte ord på det.

Ordet 'fikseringsfejl indgår i titlen til en ny bog som jeg har fået med posten to gange - dels af en af forfatterne som jeg kender og respekterer - Mikkel Hvid (medforfatteren hedder Malene Bjerre), og dels af forlaget Ajours forlagschef Teddy Petersen som jeg også kender og respekterer. Begge hører utvivlsomt til den kategori af professionelle mennesker som jeg her på bloggen har karakteriseret som 'særligt kreative personligheder'. Så det borger for kvaliteten, og efter at have læst bogen forstår jeg også hvorfor de begge har betænkt mig med et frieksemplar.

   Bogen har titlen "Forelsket i vinklen - Om fikseringsfejl hos journalister".

Det er en glimrende, velskrevet og vigtig bog. Og sprogligt har den fået en rigtig god titel med fine bogstavrim mellem tre ord der starter med "F":

    Ikke mindst glæder det mig at forfatterne som inspirationskilder henviser til to gode bøger jeg selv tidligere har skrevet om her på bloggen:

• Daniel Kahneman: Thinking, Fast and Slow
• Bob Baker: Newsthiking

Forfatterne til "Forelsket i vinklen" skriver  ikke hvor de har selve ordet/begrebet fra, men mit gæt er at de har det fra lægerne og lægeverdenen som også kender til det fænomen at begå - måske fatale - fejl på grund af meget faste og for tidligt fastlagte forudantagelser om fx en patients sygdom og symptomer, forud-antagelser der kan gøre dem mentalt blinde for -  de overhører og overser - andre symptomer og andre mulige sygdomsårsager til dem.

Det er første gang på dansk at jeg har læst en så grundig og seriøs beskrivelse af hvordan  hypoteser - af forfatterne kaldet 'arbejdsvinkler' - er en afgørende del af en professionel journalists mentale arbejdsberedskab. Og at det lige præcis er derfor at risikoen er så stor for at man som journalist med en deadline og i konkurrence med andre journalister for tidligt lægger sig fast på at en biased 'arbejdsvinkel' der ender med at blive den vinkel der kommer til at bære den færdige nyhedshistorie. Og med den åbenbare risiko at man kommer til at skævvride eller misrepræsenterer sandheden og virkeligheden i den journalistiske fremstilling.

Min pointe er her at uden en bestemt og præcis definition af "journalistisk vinkel", kan man heller ikke få øje på, beskrive og forstå 'fikseringsfejl" som Malene Bjerre og Mikkel Hvid gør det i deres bog.

Bogen trækker i høj grad på Daniel Kahnemans begreber om forskellen mellem hurtig, nem, intuitiv og fordomshjulpet tænkning på den ene side ('system 1-tænkning'), og den langsommelige og besværlige analytiske tænkning på den anden (system 2-tænkning). 

   Bogen gennemgår med mange gode eksempler og case-historier de forskellige forhold i journalistprofessionens selvforståelse og den virkelighed journalister arbejder under som kan begrunde og forklare et bredt spektrum af de fikseringsfejl som journalister forledes til at begå.

   Bogen beskriver i et sidste kapitel en række metoder for journalister til at undgå - eller formindske risikoen for at begå fikseringsfejl. De sammenfatter deres gode råd i disse fire trin:

• Led efter tegn på at du er fikseret
• Find din analytisk-kritiske journalist frem
• Forsøg aktivt at underminere din egen vinkel
• Brug dit gode journalistiske håndværk

Da jeg for et små tre år siden stødte på Daniel Kahnemans bog "Thinking, Fast and Slow", fik jeg under læsningen en lang række aha-oplevelser som jeg fornemmer de to forfatter også har haft i forbindelse med udarbejdelsen af deres bog.

   Jeg konstaterede den gang hvor effektivt Kahnemans begrebdannelse var til at forstå og forklare en række eksempler på åbenbart dårlig og misvisende journalistik i dagspressen, Og også til  at forstå hvordan artiklerne kunne være sluppet igennem redaktionschefers etikansvarlige kontrol.

   Det blev til en syv indlæg lang serie hvoraf jeg her linker til det første og det sidste i serien - resten kan man bare slå op ved at søge i bloggens søgefelt: 

http://petersudsigt.blogspot.dk/2012/11/thinking-fast-and-slow-journalistik-om.html

http://petersudsigt.blogspot.dk/2013/01/thinking-fast-and-slow-7-bidrag-til.html

Selv blev jeg for alvor opmærksom på betydningen af  "vinklen" i det journalistiske arbejde i forbindelse med min DR-undervisning i tv-dramaturgi og faktion i slutningen af 80´erne, og jeg skrev en definition i bogen 'Faktion som udtryksmiddel' (s. 122 f.),  en definition jeg så gentog og udfoldede godt ti år senere i bogen De levende billeders dramaturgi, bind 2. TV" (s. 73ff.)

   Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg i en lang periode følte mig lidt alene med den indsigt om hvad "vinklen" egentlig var og havde af betydning i den journalistiske arbejdsproces.
   Lærebøgerne talte uldent og metaforisk om "vinklen" som "lagkageudsnit" eller som en særlig variant af det man i daglig tale kalder "synsvinkel". Heller ikke de udenlandske lærebøger var klare i definitionerne af "journalistic angel", og fremhævede ikke det som specielt vigtigt. 

Men jeg er helt enig med Malene og Mikkel i deres definition s. 18 som lyder  "den påstand om virkeligheden som journalisten fremsætter og give modtageren belæg for." 

   De henviser generelt til "de journalistiske lærebøger" som kilde til den definition, men mig bekendt er det kun inden for de sidste 3-4 år man for alvor blandt journalistikundervisere og fagets lærebogsskribenter er blevet enige om den definition. Og dermed også enige om betydning af den forståelse af den journalistiske arbejdsproces som den indebærer: nemlig at journalister bevidst eller ubevidst i udstrakt grad gør brug af hypoteser - 'arbejdsvinkler' - for at styre og målrette deres research - helt tilsvarende læger, advokater, detektiver, m.fl.     

   Først når man i professionen er enige om den definition, er der et kognitivt grundlag for at at indse at fikserede hypoteser kan være en alvorlig fejlkilde i journalistens praksis. Og hvorfor.

I 2010 blev der på RUC afholdt et seminar blandt underviserne i sprog på de forskellige journalistuddannelser i Danmark, Seminaret havde "journalistisk vinkel" som gennemgående tema. Jeg skrev om seminaret og emnet i følgende indlæg:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2011/09/hvad-er-en-journalistisk-vinkel-og-hvad.html

En vigtig pointe her er at jeg også prøver at rydde op i den uklare tænkning der sammenblander begrebet 'vinkel' og et beslægtet fagbegreb 'frame'.
   En 'frame' er en ofte metaforisk tænkt og formuleret kategorisering af et stykke virkelighed, fx "Terror is war", mens 'vinkel' altså er en konkret påstand om hvad der kan dokumenteres som sandt og virkeligt. 

   Man kan sige at hvis en bestemt frame dominerer den journalistiske tænkning på en redaktion, så vil den inviterer til nogle typer vinkler på historier, og samtidig mere eller mindre udelukke andre. 

   Det er i øvrigt den eneste mangel jeg ser i bogen: At den ikke inddrager begrebet 'frame' og muligheden for 'frameshift' i dens analyser, idet begrebet også er vigtigt hos Kahneman til at forklare bias. 

 
Og begrebet 'frame' står også centralt i en anden bog med stor forklaringsværdi i forhold til at forstå journalistisk praksis, en bog som jeg for mange år siden blev meget inspireret af: Custodians of Conscience - Investigative Journalism and Public Virtue - af James S. Ettema and Theodore L. Glasser

I mange år afholdt jeg et en-dags-kursus om kreativitet og journalistik, og på dem viste jeg altid deltagerne en powerpoint-slide med følgende tekst:

Definition: ”en journalistisk vinkel”
• En journalistisk vinkel er den påstand med nyhedsværdi som historien underbygger, sandsynliggør, dokumenterer eller beviser
• Nyhedsværdier: aktualitet, konflikt, væsentlighed, sensation, identifikation
• Historien kan altså siges at være det indhold der beviser vinklen, og de journalistiske bevismidler er: facts, citater, observationer
• Vinklen er svaret på spørgsmålet: Hvad nyt, overraskende, spændende og interessant er der i den historie?
• Inden påstanden bliver til vinkel for artiklen, er det en hypotese i researchen af historien
• Researchen forfølger de spørgsmål hvis svar afgør om historien ”holder” og om hypotesen er sand og kan blive til vinkel i artiklen
• Vinklen står som regel i underrubrikken/manchetten til en avisartikel, eller i nyhedsværtens oplæg til et tv- eller radioindslag

Målet med at vise den var simpelt hen at rydde op i journalisternes eller de journaliststuderendes tænkning, og frigøre dem fra den tvang der lå i at være ubevidst om hvilke tankeprocesser der mere eller mindre var automatiseret hos dem i løbet af uddannelsen og gennem praksis på redaktionerne.

Jeg skrev ekstensivt om hypotesens betydning i god journalstik i min "Introduktion til undersøgende journalistik" fra 2003 som man kan finde her:

http://www.academia.edu/3826671/Introduktion_til_unders%C3%B8gende_journalistik

Introduktionen var stærkt inspireret af den ovennævnt bog af Ettema & Glassser. Og i den indføring skrev jeg blandt andet om ligheden mellem (undersøgende) journalistik og andre "undersøgende professionelle praksisser", og jeg gennemgik hvordan hypotese-opstilling, -afprøvning og -revision var centralt i god (=undersøgnede) journalistik:

Hypoteser og vinkler i den undersøgende journalistik

Arbejdet med hypoteseopstilling, hypotese-afprøvning, hypoteserevision er centralt i undersøgende journalistik – ligesom i videnskab og andre undersøgende praksisser.

   Men hvad er en hypotese i denne sammenhæng? Det er en påstand der udsiger noget om hvordan man tror at ting og sager forholder sig – men den indebærer altså altid en usikkerhed om hvorvidt det er sandt det hypotesen siger. En hypotese kan derefter underbygges med dokumenter og udtalelser, afprøves ved eksperimenter, verificeres ved undersøgelser. Og i alle tilfælde kan der være tale om at den bekræftes eller modsiges genne disse ”moves” (se nedenfor).

   En almen hypotese som ikke umiddelbart kan underbygges med dokumentation kan nedbrydes i mere specifikke og afgrænsede hypoteser der så kan underbygges. Kravet til en hypotese i en journalistisk undersøgelse er at den – hvis den kan bevises/sandsynliggøres – kan tjene som vinkel i en kritisk afslørende topnyhedshistorie.

   Når en hypotese på et givet tidspunkt i undersøgelsen er formuleret, så kræves det derefter at der formuleres en række spørgsmål som lader sig besvare gennem videre undersøgelse, og sådan at svarene derefter kan bekræfte eller svække hypotesen.

  Principielt har den undersøgende journalist ikke nogen forudfattet mening om hvorvidt hypotesen stemmer overens med virkeligheden. Men han har dog grunde – om end det måske bare er fordomme - til at formulere hypotesen, uanset hvor usandsynlig den umiddelbart lyder. Og drivkraften til at gå videre er at der foreligger en mulighed for en væsentlig afslørende historie hvis hypotesen kan sandsynliggøres.

   Ofte vil en grundig undersøgelse fører til at hypotesen enten må svækkes eller skærpes. Det er her journalisten kan formulere minimål og maksimål for om undersøgelsen er arbejdet værd: Vi skal i det mindste kunne bevise at…., for at historien holder – men det ville være optimalt og sensationelt hvis vi også kunne bevise at…. Eksempel: Det kan som minimum være at man kan bevise professionel uetisk opførsel af en magtfuld person. Maksimum er så hvis man kan dokumentere at der er tale om klare ulovligheder.

   Hvornår skal en hypotese falde, hvor megen dokumentation der modsiger den, skal der til før den opgives? Her har politi/anklagemyndighed og undersøgende journalister et fælles vilkår: at de risikerer – i iveren for at afsløre en forbrydelse og eller afdække en uret – at være blinde for oplysninger der modsiger eller svækker hypotesen.

   Hen gennem faserne sker der et gradvist skift fra hypotese til vinkel – fra afprøvning til dokumentation. Vinklen er den eller de påstande som historien beviser, og som undersøgelsen kan dokumentere. Vinklen er styringsredskabet for den fase som vi ovenfor har kaldt output-research.

   Ideen med at lave meget tidlige råudkast til artikler er bl.a. at tjekke om researchresultaterne også kan holde i en historiefremstillings narrative skema under en styrende skarp vinkel med nyhedsværdi. Samtidig kan et tidligt råudkast der løbende revideres, være en god strategi til at lede researchen mere direkte mod målet – det journalistiske produkt – uden for mange ekstra tidskrævende svinkeærinder.

Faktisk skrev jeg selv om den journalistiske vinkels betydning og status i journalistens arbejde - i en kronik i Jyllandsposten i 2003, ikke mindst foranlediget af at jeg havde mødt en masse kritik fra forskerkolleger på universitet over journalister der ringede og bad om udtalelser til citat - kun for at få en udtalelse der bekræftede deres fikserede vinkel. 

   Den kronik har jeg så også fundet frem i anledning af Mikkels og Malenes bog, og den kommer i et følgende indlæg.