"Mapping" - at kortlægge noget ved hjælp af noget andet - og hvad deraf følger

I litteraturen om "conceptual blending" og om "metaphors we live by", forekommer ordet og begrebet "mapping". Det betyder på engelsk at kortlægge, men også at fremhæve eller udpege det der har særlig betydning. Jeg har set en dansk oversættelse som bruger ordet at afbilde, som ordbogen udlægger som "at give et billede af noget". Det indfanger så ikke den engelske medbetydning af at noget fremhæves eller udpeges som betydningsfuld.

"Mapping" bruges gennemgående i forbindelse med metaforer når Lakoff og Johnson taler om "mapping across conceptual domains", hvor der altså foregår en "mapping" af egenskaber og/eller relationer fra et element i kildedomænet til et element i måldomænet når mennesker tænker og taler i metaforer. Når man f.eks. bruger metaforen bolighaj, så bliver der ved "målet" for den metaforiske proces boligejer, gennem denne "mapping" fremhævet en række negative egenskaber som den metaforiske "kilde": haj- er kendt og berygtet for.

Ligesom et kort er noget visuelt, så er en metafor det også. Metaforisk tænkning er grundlæggende tænkning i billeder og ved hjælp af billeder - i modsætning til tænkning gennem begreber og abstraktioner: "Nogle boligejere er skrupelløse når de tager urimeligt store huslejer for dårlige boliger til fattige lejere", bliver altså koncentreret og komprimeret i det metaforiske billede "bolighaj". Det samme gælder mange andre tilsvarende udtryk fra aviskampagnernes verden: skatteål, skrankepave, halalhippie.
   Fidusen ved den type tænkning der ligger bag den slags metaforer, er at de gennem den sproglige komprimering i det sammensatte ord forfører i  stedet for at udfordre til analyse og argumentation. For eksempel kan bolighaj-metaforen forlede til selvtægt og gengæld fordi en haj associerer til noget der er vildt og farligt i naturen som skal bekæmpes og dræbes.

I stedet for "billeder" kan vi måske bruge ordet "forestillinger, og den tankeproces det er at forestille sig noget. Om en metaforisk tanke eller ide, kan vi sige at det er en forestilling som får en særlig betydning og et særligt indhold  ved at blive tænkt gennem og i lyset af en anden forestilling: A (=taget) ses igennem B (=source) som en særlig optik der fokuser på og fremhæver noget, og udelader elle "tåger" noget andet.

Lakoff og Johnson taler også i en senere bog om "projection": altså at der sker en projektion - en overføring - fra kilde-domænet til mål-domænet. Her sammenlignes den metaforskabende proces med et motiv der projicere op på en skærm, f.eks.fra en serie lysbilleder, fra powerpoint-slides, fra sommerferiefotos, fra kopier af tv-indslag.
   Forfatterne er utilfredse med begge terminologier, skriver de, og begrebet blending er meget mere omfattende, så selv om det også dækker metaforisk tænkning, så er det ikke særlig præcist.
   I efterordet fra deres bog i 2003-udgaven argumentere de så for at de metaforiske tankeprocesser hænger sammen med neurologiske koblinger og netværk i hjernen, og giver dermed ny betydning til begreberne mapping og projection:

Metaphor is a neural pehenomenon. What we have referred to as metaphorical mappings appear to be realized physsically as neural maps. They constitute the neural mechanism that naturally, and enevitably, recruits sensory-motor inferences for use in abstract thought.

Dermed får de givet en decideret fysisk-kropslig basis for det der var deres oprindelige "opdagelse", nemlig at en lang liste af primære og fundamentale metaforer som det er uundgåligt at bruge uanset hvad man taler om, typisk relaterer sig til kroppen som målestok og referencepunkt (jfr. den tidligere blog om kreativ tænkning og hjernen).