Sider

torsdag den 12. marts 2015

Akvarelmaleriets mysterier(42) - om at male traner, drager, bambus - og one stroke-teknikken

I forrige akvarelindlæg prøvede jeg at besvare den udfordring det var at få stillet spørgsmål om hvad meningen egentlig var og hvad retningen var med mine akvarellerier.
   Jeg maler ikke for at blive eller få et navn som 'kunstner', og heller ikke for at sælge eller udstille mine akvareller, kunne jeg jo konstaterer
   Det jeg fandt ud af, var at jeg af temperament var 'lejlighedsmaler' - en der tager en aktuel og i en vis forstand tilfældig lejlighed op til at prøve at male "noget nyt" - altså nyt for mig. Og "nyt" kunne både være motiv og teknik - eller en blanding.

Men der er så også endnu en drivkraft i valget af det jeg maler - nemlig at videreudvikle et spor: som med rødhalsen eller iriserne eller sne-billeder som jeg har skrevet om i tidligere indlæg.
   Når jeg maler motiver herhjemme som jeg ikke selv har fotograferet on location - men fundet på nettet eller i aviser, så er det nemlig sjældent at jeg kun maler en enkelt akvarel, har jeg konstateret. Jeg maler typisk i serier på to eller flere, hvor jeg så måske afprøver lidt forskellige strategier eller fremgangsmåder.

Sådan også med de motiver jeg skrev om i det foregående indlæg: fx 'drager' - med anledning af mit barnebarns 8-årige fødselsdag, og han elsker animationsfilmene "Sådan træner du din drage" og samler på drage-merchandise.  Eller: 'traner' - med anledning af at de flyver hen over vores hoveder, og at aviser og ornitologisk forening har vist en række fotos af traner der flyver forbi og mellemlander. 

Og de to motivserier har jeg så fortsat i lidt flere billeder. 
   De første traner jeg malede, var efter japanske forbilleder: nogle få hurtige figur- og farveantydende strøg med sort - og så den røde kalot:

 

Det der er tiltrækkende ved tranerne som motiv, er den meget grafiske figur den gør, det at de ofte optræder dansende, og så den kontrastrøde plet på toppen af hovedet. Så jeg syntes jeg havde brug for at prøve at male nogle traner med flere og mere gennemarbejdede penselstrøg:


Referencebilledet til denne - i fuld figur - fandt jeg i et lille reklamefoto i en avisannonce for en naturtur til Skåne hvor attraktionen var at man kunne se og fotografere nyankomne forårs-traner.
   Helt tilfreds var jeg ikke med resultatet - hovedets og næbbets proportioner er ikke helt i orden - og jeg "målte" ikke efter på det oprindelige avisfoto.

Så fik jeg den ide - ligesom da jeg malede sølvhejrerne på Kap Verde - at prøve at male en trane i nærbillede. 
   Jeg fandt et meget smukt og interessant nærbillede på nettet - usædvanligt blandt andet ved at det var taget næsten lige forfra. Og fik det her ud af det:


Det er jeg til gengæld meget tilfreds med. En af udfordringerne var at finde en formel for at male fjerene på kroppen - forfra. Og det syntes jeg lykkedes rimeligt godt.

Hvad mangler jeg at male i serien af traner? - Flere billeder hvor der er flere fugle i billedet; og ikke mindst: Traner der flyver. 
   Faktisk har jeg ikke endnu forsøgt at male en fugle der flyver, så det bliver noget af en udfordring som jeg ikke lige nu føler mig parat til at tage op.
   Jeg vil også prøve at male traner i et landskab af planter og vand.

Jeg tjekker lige hvordan min helt  og forbillede hvad angår fuglemaleri, Audebon - den berømte  amerikanske fuglemaler fra 1800-tallet, har malet traner - som på engelsk kaldes "kranes". Sådan:

Whooping Crane
Sandhill Crane
Det er specielt måden han maler fjer på - meget detaljeret - som jeg vil prøve at kopiere næste gang.

Den anden motiv-serie jeg har forfulgt videre, er 'drager'. 
   Her er flere af dem:


De har alle referencebilleder som jeg har fundet på nettet. 
   Fidusen ved at male drager er friheden. Jeg udnytter en foreliggende grundform eller grundtegning som jeg finder interessant og 'dragende', og så står jeg ellers meget frit med hensyn til teknik og farver, oplever jeg. Og ikke mindst kan jeg arbejde med vådt-i-vådt-teknikken fordi jeg ikke behøver at være bange for at resultatet bliver "forkert" i en eller anden forstand. Det ligger i dragers fantasibårne natur at deres ydre kan variere dramatiske i det uendelige.
   Mest tydeligt er udnyttelsen af friheden ved vådt i vådt-teknikken i det midterste billede som det også gik meget hurtigt at male. 
   I den sidste drage - den blå - har jeg udnyttet mulighederne for at lave hvide - altså umalede - profillinjer ved hjælp af en pen der gør det muligt at tegne tynde linjer med afmaskningsgummi  - en teknik jeg tidligere har prøvet med da jeg malede iris og da jeg malede de her kulørte havskildpadder:


Søgningen på nettet efter drager førte til at jeg opdagede at der fandtes en særlig 'dragegenre' inden for japansk-kinesisk akvarel-/tusch-maleri: 'one stroke' eller 'single stroke dragons'.
   Ideen er at man maler hovedet og den slangede krop i ét fejende penselstrøg. Typisk helt sort eller rødt eller blåt. 
   Det måtte jeg også prøve.
  Hovedet blev så malet først - for sig, det kunne jeg ikke klare i et og samme strøg.:


Fidusen er - ligesom ved at male vådt i vådt - at der kommer et større moment af 'tilfældighedens charme' ind i billedet, noget nærmest 'organisk' - nemlig ved at penslen mister maling undervejs i strøget, sådan at dele af dragens hale bliver tyndere og ligefrem 'hullet'.
   I eksemplet med den røde drage er der også kommet en rød "kam" på den øverste halvdel af kroppen  i den del af strøget hvor der var et overskud af maling i penselhårene
   Tilfreds med forsøget? Tja, lærerigi hvert fald!
    
Se så her hvordan en mester udnytter denne one-stroke-teknik - også til at få struktur ind i kroppens skællede overflade ved systematisk at ryste penslen i små bitte ryk under strøget - og derved skifte penslens tryk på papiret - så den rytmisk afgiver mere eller mindre farve:


Gensynet med denne video fik mig lige til at gøre et par yderligere forsøg med one-stroke-teknikken - hvor jeg så også prøvede at skiftet penseltrykket rytmisk - og at komme to farver på samme pensel i hver sin side - i et par af forsøgene:
   

Interessant!

Jeg kommer i tanker om at jeg på et eller andet tidspunkt har set et link til "one stroke bamboo painting", finder en video som demonstrerer det, ser de første par minutter. Og kaster mig ud i det:


Og så en mere; det går strygende - og det giver træning:

-

I sig selv er det lidt grænseoverskridende at skrive blok og male one-strøke-malerier i en sideløbende arbejdsgang.
   Men sjovt!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar