Illustreret Videnskab er begyndt at udgive særligt ambitiøse temahæfter med "fokus" på særligt interessante forskningsområder. Det første nummer fokuserer på hjernen. Og et af kapitlerne handler om intelligens. På det første opslag om intelligens er en interessant grafik som kobler kreativitet og intelligens sammen. Skemaet har jeg ikke har kunnet finde ved at google, så jeg beskriver det kort her:
Vi har et koordinatsystem med en x-akse og en y-akse. Den vandrette x-akse har en pil der går fra "lav IQ" til "høj IQ". Den lodrette y-akse har en pil der går fra "lav grad af kaos (=høj latent hæmning)" til "høj grad af kaos" (=lav latent hæmning)".
Inden for dette system placeres og afgrænses så forskellige mentale arealer og relationerne mellem dem når de sættes i forhold til de to akser:
gal, genial, normal, kreativ, klog, enfoldig
- GAL: lav IQ kombineret med høj grad af kaos (=lav latent hæmning)
- GENIAL: høj IQ kombineret med høj grad af kaos (=lav latent hæmning)
- NORMAL: lille til medium IQ kombineret med medium grad af kaos (=moderat latent hæmning)
- KREATIV: medium til høj IQ kombineret med medium grad af kaos (=moderat latent hæmning)
- KLOG: medium til høj IQ kombineret med lav grad af kaos (=høj grad af latent hæmning)
- ENFOLDIG: Lav IQ kombineret med lav grad af kaos (=høj grad af latent hæmning
Teksten omkring grafikken fortæller:
Kreativitet er et samspil mellem intelligens og vores såkaldte latente hæmning. Det er et naturligt filter, der sorterer i de mange informationer, vi bombarderes med. Intelligensen gør os i stand til at bruge de indtryk, der passerer den latente hæmning, til noget fornuftigt.Jo højere latent hæmning vi har, jo færre indtryk får vi at forholde os til. Kan påvirkes af psykotisk medicin.Lav latent hæmning giver flere indtryk at forholde sig til. Narkotika kan nedsætte den latente hæmning.Åbent sind og udfordrende miljøer menes at kunne mindske den latente hæmning.Stress eller personlige kriser nedsætter hjernens potentiale. Virker som laver IQ.
Teksten ved siden af uddyber den del af grafikken som dækker forholdet GAL eller GENIAL:
Grænsen mellem gal og genial kan være hårfin. Den afgøres langt hen ad vejen af den såkaldte latente hæmning. Det er en særlig egenskab der gør hjernen i stand til at sortere unyttig information fra.Hvis den latente hæmning er høj, formår man at se bort fra det uvæsentlige. Er den lav drukner hjernen i informationer. Men lav latent hæmning kan også være en forudsætning for enorme kreative evner. Det er nemlig den høje intelligens der gør hjernen i stand til at håndtere alle de mange indtryk hjernen bombarderes med.
Der gives i samme opslag et eksempel på en forsker, John Nash, som både var genial og gal. Han udviklede som ung en økonomisk spilteori på matematisk grundlag, som senere gav ham en Nobelpris. Han er således far til begreber som en win-win-situation. Han led af paranoid skizofreni.
Hans historie fortælles i en fornem spillefilm som jeg så for nogle år siden: 'A Beautifull Mind', med Russel Crowe i rollen som Johan Nash.
Selve kernen er begrebet "lav latent hæmning" som er fælles for nogle genier og for nogle der er sindsyge. På engelsk "low latent inhibition", her forklaret af Wikipedia:
Most people are able to ignore the constant stream of incoming stimuli, but this capability is reduced in those with low latent inhibition. Low latent inhibition seems to cause one person to be more distractible than another. It is hypothesized that a low level of latent inhibition can cause either psychosis or a high level of creative achievement or both, which is usually dependent on the individual's intelligence.Those of above average intelligence are thought to be capable of processing this stream effectively, enabling their creativity. Those with less than average intelligence, on the other hand, are less able to cope, and so as a result are more likely to suffer from mental illness and sensory overload.High levels of the neurotransmitter dopamine (or its agonists) in the brain have been shown to decrease latent inhibition. Certain dysfunctions of the neurotransmittersglutamate, serotonin and acetylcholine have also been implicated.Low latent inhibition is not a mental disorder but an observed personality trait, and a description of how an individual absorbs and assimilates data or stimuli. Furthermore, it does not necessarily lead to mental disorder or creative achievement—this is, like many other factors of life, a case of environmental and predispositional influences, whether these be positive (e.g., education) or negative (e.g., abuse) in nature.There is at least some evidence to suggest that one can reduce one's latent inhibition, contributing to more distractibility and sensory overload, through the use of Cannabis.
Heri kan forklaringen ligge på at mange kunstnere kan bevidne at deres kreativitet bedst kommer til udfoldelse hvis de har indtaget alkohol eller andre euforiserende stoffer.
Insigtsfuldt. Jeg bearbejder min sygdom ved ikke at gøre det jeg er bedst til, kreativ tænkning og musik. Det fjerner mig fra "virkeligheden" Og er mere kreativt drevet en lidenskabeligt, jeg er nok både lidt gal, og lidt genial. Men nogle har ikke haft det der skal til, for at sige fra, og gav efter for deres psykotiske kreativitet, hvilke jo i historiesk perspektiv, og med henblik på den glæde det har givet andre, er godt, men de har ødelagt og ofret dem selv på det undervejs tror jeg. Spørgsmålet er hvor langt man vil gå, vil med udslette sig selv nærmest, for at være i stand til at lave det mest geniale tænkte værk, eller kan man finde en gylden mellemvej?
SvarSlet