Sider

søndag den 11. februar 2018

Elisabeth Jerichau Baumann - en kvindelig pioner, ener, outsider, mønsterbryder - 'glemt' polsk-tysk-dansk maler i midten af 1800-tallet

Foto af Elisbaeth Jerichau Baumann
Selvporrætt af Elisabeth Jerichau Baumann
Foto af Elisabeth Jerichau Baumann

Jeg kendte ikke navnet og heller ikke hendes malerier, f'ør jeg stødt på hende i dagens Søndagspolitiken. 
   Men hun er i hvert fald et interessant bekendtskab - normbryder og grænseoverskridende outsider i forhold til sin samtid - Elisabeth Jerichau Baumann:


  • Elisabeth Maria Anna Jerichau Baumann (Lisinka/Lisinska), født i 1819 på landstedet Jolibord ved Warszawa i Polen – død i 1881 i København
  • Uddannet som maler i Berlin og på kunstakademiet i Düsseldorf
  • Elisabeth Jerichau Baumann sprængte rammerne for hvad en kvinde kunne tillade sig i midten af 1800-tallet. Hun gennemførte en professionel karriere som kunstner og førte samtidig en stor husholdning med mange børn
  • I Rom mødte Elisabeth Jerichau Baumann billedhuggeren Jens Adolf Jerichau, de blev gift og flyttede sammen til København, hvor de boede ved Frederiksholms kanal og på Charlottenborg
  • Elisabeth Jerichau Baumann fik stor international succes med mange udstillinger og salg i Europa, til gengæld havde hun svært ved at blive accepteret af samtidens danske kunstinstitution, der udgrænsede hende som en ”europæer”
  • Hun var en kosmopolit, der rejste meget og arbejdede som kunstner undervejs. Som en af de eneste danske kunstnere malede hun orientalske motiver, hvormed hun placerede sig i en stærk international orientalisme-strømning
Kunstneren Elisabeth Jerichau Baumann med kælenavnet Lisinka blev født på et landsted ved Warszawa i Polen i 1819. I romanen Lisinka fortæller forfatteren Birgit Pouplier om Elisabeth Jerichau Baumanns barndom i en velhavende familie. Hun beskrives som et vildt og eksperimenterende barn, en opfattelse der bygger på Elisabeth Jerichau Baumanns egne ungdomserindringer, og det er denne oprørstrang og følelse af at være anderledes, der gav hende incitament til at blive kunstner. (...)
Elisabeth Jerichau Baumann vender gang på gang tilbage til kvindekroppen som motiv i sine malerier. Især havfruer, haremskvinder og egyptiske kvinder optager hende. Kroppene er placeret smægtende henover billedfladen og Elisabeth Jerichau Baumann mestrer suverænt at ”pakke” billedrummet ind med inciterende og intense farvevirkninger i tæpper, tang, krukker, tøj og omgivelser i øvrigt.
   Sanseligheden er altid et vigtigt aspekt i Elisabeth Jerichau Baumanns billeder og med sine sensuelle billeder af halvnøgne kvinder er hun på forkant med samtidige og lidt senere tendenser i europæisk maleri. Hun mente selv at maleriet som medie i særlig grad egnede sig til at være sanseligt.
En havfrue, ca. 1870
Em havfrue. Ca. 1870
En havfrue, ca. 1870
Elisabeth Jerichau Baumann: Prinsesse Nasimi Halum. 1875
E. J. Baumann: Odalisque
E.  J. Baumann: An Egyptian pottery seller near Gizeh , 1876–1876
Elisabeth Jerichau Baumann,
En egyptisk fellahkvinde med sit barn, 1878,

Egyptisk pottesælgerske ved Gizeh. 1876-78
E. J. Baumann: Young girl with gingery hair.
(muligvis hendes datter Sophia)
Egyptisk kvinde med barn i ørkenen. ca. 1870

Hun markerer sig som atypisk og fremsynet i forhold til tidens konventionelle kvinderolle. At gennemføre en professionel karriere som kunstner og samtidig føre en stor husholdning med mange børn  (9 hvoraf to døde tidligt) sprængte rammerne for hvad en kvinde i Danmark kunne tillade sig i midten af 1800-tallet.
   Kunsthistorikeren Peter Nørgaard Larsen karakteriserer Elisabeth Jerichau Baumanns placering i samtiden således: ”Som kunstner og menneske er hun blevet karakteriseret som ”en fremmed fugl”, men hun er vel ikke mere fremmed end så mange andre, der må virke og leve udspændt mellem to forskellige, …, kulturer og kunstsyn. Men i midten af 1800-tallet var polariseringerne mere synlige og internationaliseringen et skræmmebillede, så Jerichau Baumanns ”anderledeshed” som kvinde og kunstner måtte nødvendigvis træde tydeligere igennem. Det gør til gengæld livet og værket, …, mere iøjnefaldende som insisterende modbillede og alternativ til det tempererede, nationale mådehold.” (citat: Annette Rosenvold Hvidt)
Her er flere af hendes billeder. Mange billeder af unge kvinder i intime private situationer:

Elisabeth Jerichau-BaumannYoung girl picking grapes,1862
E. J. Baumann: Amagerpigen.
E. J. Baumann: Ung kvinde med kyse.
Elisabeth Jerichau Baumann: Two young Italian women
dressed in colourful gowns for the carnival
Elisabeth Jerichau Baumann. Moderglæde 1858
E. J. Baumann: Moderskab

Hun blev aldrig for alvor anerkendt og accepteret i den danske guldalder-kunstverden i sidste halvdel af 1800-tallet, hun er for forfremmeartet og international. Og der er skæbnelighed med den godt 50 år yngre Gerda Wegener som også fik succes i udlandet, både i England og Frankrig, og som også dyrkede pikante erotiske motiver.
   Engelske Wikipedia skriver om Elisabeth Jerichau Baumann popularitet i det fremmede:
She had great success abroad, however, and had a special following in France where she was twice represented at the World Fair in Paris, first in 1867 and again in 1878. In 1852 she exhibited some of her paintings in London, and Queen Victoria requested a private presentation in Buckingham Palace. Among the portraits presented to the Queen was her painting of Hans Christian Andersen, completed in 1850.
Hun maler flere portrætter af H.C. Andersen. Og deler hans interesse for eksotiske lande og kulturer omkring Middelhavet, som hun flere gange besøger som rejsende - og har mange motiver fra. 
   Senere i Wikipedia-artiklen fortælles om hendes ægyptiske kvinde og haremsbilleder:
In 1869-1870 Elisabeth traveled extensively in the Eastern Mediterranean and Middle-East, and again in 1874-1875 accompanied by her son Harald. She was able to gain access to the harems of the Ottoman Empire and as a result was able to paint scenes of harem life from personal observation, in contrast to most artists of the time, whose work on this popular subject was entirely derived from the imagination or other artists in the same position as themselves. Nevertheless, as Roberts points out, she had to curb her desire to paint the women of the harems as Europeans liked to imagine them because they insisted on being painted in the latest Paris fashions.
   In 1869, she was admitted into the harem of Mustafa Fazil Paşa. She was able to gain entry because of her royal patronage in Denmark and brought with her a letter of introduction from Princess Alexandra of Denmark by then the Princess of Wales. The princess had accompanied her husband (the future Edward VII) on a grand tour which included the Ottoman Empire, earlier that year, and therefore had great influence. But the fact that Mustafa was a liberal in favour of a Western style constitutional government and was a vocal proponent of modernization played an important part in her being granted entry. She was entranced by Mustafa Paşa's daughter Nazlı and wrote home to her husband and children, 'Yesterday I fell in love with a beautiful Turkish Princess'.
   Her work from this period is sometimes decorative and frequently sentimental but with a fine sense of colour and lighting.[7] The sensualism in some of these paintings was still considered taboo in some parts of Europe and the Danish art world tried to keep these works out of sight. Until recently, her paintings were kept in museum storerooms in Denmark. The erotic quality in many of her husband's statues may have helped her to disregard this provincialism in spite of the obvious social risks to a woman at the time.[3]
Hun bidrager til samtidens repræsentative kunst - trods alt - med en stor produktion af portrætter af både kendte og ukendt samtidige.

Portræt af Johanne Louise Heiberg
Elisabeth Jerichau-Baumann:
H. C. Andersen læser eventyr for hendes børn. 1862
Dronning Louise. 1881
Potræt af H.C. Andersen. 1950
Portræt af ung pige i blå kjole
Elisabeth Jerichau Baumann: En såret dansk kriger, 1865,
Elisabeth Jerichau Baumann, Moder Danmark. 1851
Selvportræt, ca. 1850
E. J. Baumann: Halgjerde - Islandsk costume , 1861
Ung italiensk kvinde ved drikke-fontæne
Elisabeth Jerichau Baumann:
Italian woman with a fair-haired child
Portræt af Jens Aldolf Jerichaou
E. J. Baumann:
Dark Haired Beauty in a Turquoise Dress -

http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/kunsthistorier/kunstnere/vis/elisabeth-jerichau-baumann-1819-1881
Her hele hendes historie fortalt - nøgternt og koldt.
   Havde hun været en mand, var hun nok verdensberømt - i hvert fald i Danmark.
https://da.wikipedia.org/wiki/Elisabeth_Jerichau_Baumann
Her et link til den artikel i Politiken som satte mig igang med at grave lidt i hendes historie:
https://politiken.dk/kultur/kunst/art6333702/Ny-forskning-Kvindelig-maler-blev-h%C3%A5net-i-Danmark-men-fik-en-forrygende-karriere-ved-det-britiske-hof
Og jeg har siden jeg skrev det her indlæg (igår søndag) fået at vide at der er en bog på vej om hende, hendes historie og hendes malerier skrevet af pensioneret overlæge Jerzy Miskowiak.
   Den ser jeg frem til med spænding.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar