 |
| Fra Miyazakis tegnefilm: "Min ven Totoro" |
Hvor det kommer fra ved jeg ikke, men japansk kultur, æstetik og religion har på en eller anden måde været med i min bevidsthed og aktiv i min underbevidsthed siden min ungdom. Og det har slået igennem også da jeg for 7 år siden begyndte at skrive indlæg her på bloggen.
Rigtig mange indlæg har helt eller delvist handlet om japanske træsnit fra 1800-tallet med kunstnerne Hokusai og Hiroshige som de dominerende navne, og om japanske tegnfilm (som har rødder tilbage til Hokusais lærebog i manga-tegning) med Hayao Miyazaki som det altdominerende instruktørnavn - hvis utroligt smukke og fascinerende tegnefilm viser hvilken kreativ kraft der ligger i forestillinger om en besjælet natur.
Både mine tusch-tegninger i mine unge dage (60´erne) og min akvareller i de seneste år, er tydeligvis inspireret af japansk kunst og grafiske æstetik
Men i alle årene har det virkelige Japan for mig stået som et land i en fjern og uvirkelig drøm
Men i foråret 2009 kom forløsningen. Fruen og jeg og fruens søster var på en grupperejse med et lille rejseselskab til Japan: Med en lille uges ophold i Tokyo og en lille uges ophold i Kyoto.
Det var rejselederens første rejse som turguide til Japan, og turen skulle være en slags test på den research han havde lavet inden, og som skulle fortælle ham og det arrangerende selskab om det var sådan den rejse skulle sættes sammen i de kommende år.
Set fra deltagernes synspunkt - vi var 9 plus den danske guide og to japanske kvindelige guider (en i hver by) - var det en succes, med oplevelser som jeg desværre aldrig fik skrevet og fortalt om fordi det først var året efter at jeg begyndte at skrive på min blog.
Jeg vil heller ikke forsøge at skrive om vores Japan-rejse i detaljer og i serier af indlæg så mange år efter. Selvom jeg tog en masse fotos, så er erindringen tåget og upræcis - også på grund af sygdom og medicin.
Men en ting husker jeg lysende klart: At vi besøgte landet og hver dag tog på udflugter ud fra de to byer vi boede, netop i den periode hvor kirsebærtræerne blomstrede, og japanerne i familie- eller arbejdsgrupper satte sig ud under de blomsterne kroner på store blå plastikunderlag og spiste frokost sammen:
Det andet som gjorde et uudsletteligt indtryk var at alt på overfladen godt kunne ligne et vestligt højteknologisk land som vores, men at der under den overflade var en strøm af forestillinger især knyttet til natur og naturfænomener som i den grad var fremmede for os (undtagen til Jul).
Det var den ældgamle religiøse forestilling om at alt i naturen var - eller kunne være - besjælet: dyr, planter, sten, floder, bjerge - en forestilling som hele tiden var undertekst til alt der blev vist og gjort.
Fx er de her figurklippede træers kroner set i en park i Tokye ... 'skyer' på en 'himmel' i et imaginært landskab:
I religions-sociologien taler man om "animisme" og betragter den slags trosforestillinger som en form for ur-religiøsitet der har været udbredt blandt alle oprindelige folk, og som har eksisteret i mange lokale varianter over hele jorden gennem tusinder af år.
I Japan er navnet på den gamle religion som er den ene af de to dominerende: 'shinto'.
Kristian Ditlev Jensen skriver i en kort "Introduktion til japansk religion":
I Japan har man to hovedreligioner, som de fleste japanere dyrker med større eller mindre intensitet. Den ene kaldes shinto, den anden er den særlige japanske buddhisme, som går under navnet zen eller zenbuddhisme.Meget groft sagt bruger japanere shinto til alt, hvad der har med livet og hverdagen at gøre – for eksempel bliver man traditionelt gift i et shinto-tempel – mens buddhisme bruges til håndtering af døden og af lidelse. Begravelser er derfor buddhistiske.Shinto er en noget uudgrundelig størrelse, som de færreste udlændinge forstår til bunds. Men grundlæggende er shinto en animisme. Det vil sige, at man i shinto tilbeder kami, som betyder guder eller ånder. Ofte er det ånder, der er forbundet med et sted eller en naturlig ting. Solen har sin egen kami, men en stor klippe ude i havet kan også være hellig, så folk fra nær og fjern kommer og tilbeder dens kami.
Som et verdensberømt udtryk for denne i kulturen altgennemtrængende religion er det hellige bjerg Fujiyama (3.776 m) som kan ses over store afstande fra mange lokaliteter, og som vi også så et glimt af ud ad vinduet da vi kørte med lyntoget Shinkansen fra Tokyo til Kyoto:
Fujiyama er en urgammel død vulkan som i moderne tid er blevet et internationalt kendt symbol for Japan via et af Hokusais mest beundrede træsnit der viser bjerget som en central del af motivet, nemlig det her:
I rigtig mange år havde jeg selv en kopi af det træsnit hængende på væggen i vores stue.
Et gennemgående udtryk for hvor central animismen stadig står i japanernes dagliglivs kultur, var alle de mange forskellige dyrefigurer der var til salg i store mængder over alt.
Her nogle eksempler som jeg tog billeder af undervejs på turen:
Hvor vil jeg nu hen med hele denne lange indledning?
En af de danske deltagere på turen udmærkede sig som særligt kreativ - og var på flere måder et stort plus for vores lille turistgruppe. Hans fornavn var det lidt mærkelige "Jørg". Og Jørg var lidt af en tusindkunstner med hovedet fuld af ideer.
Hans frue var skolelærer og holdt lidt øje med at han ikke kom galt afsted på grund af alt for flyvske ideer.
Selv var han murermester. Og parret kom fra en lille by Høgild i det mørkere midt-vestlige Jylland lidt syd for Herning og 50 km øst for Ringkøbing.
Men de var vidt berejst - en slags opdagelsesrejsende - og havde besøgt mange flere eksotiske steder end resten af den lille deltagergruppe til sammen
Jørg var underholdende og havde humor på den særlige vestjyske lune måde. Han kunne fortælle mange sjove historier og vittige anekdoter.
Og så kunne han lave tryllekunster, en kvalifikation som gjorde at selv om vi ikke forstod japansk og japanerne ikke forstod engelsk - endsige dansk - så kom vi via Jørgs tryllerier hurtig i fin non-verbal kontakt med de lokale japanske bar-gæster de aftener hvor vi var ude på egen hånd uden vores japanske guider og tolke.
Jørg og han frue besøgte vi et års tid efter hjemkomsten til Danmark. Og han levede helt op til det billede vi havde fået af ham på rejsen. Ud over at være en dygtig og værdsat lokal murermester var han også selvlært havearkitekt, kreativ opfinder, tømrer og billedhugger.
Tilsyneladende var han hele tiden igang med at finde på, find ud af - og opfinde. Og at indrette og konstruere nyt ud af gammelt.
Det var et hyggeligt gensyn.
Vi har holdt kontakten ved lige via Facebook. Og for nogle få år siden begyndte der at dukke figurer op på hans FB-hjemmeside: ugler!
Det var ikke helt til at gennemskue hvad de var lavet af, og hvor store/små de var. Men de så sjove ud, var originale i udtrykket og havde individuelle personligheder. Og de var tilsyneladende til salg.
Og her i år før Jul tog jeg mig sammen og bestilte en hel ugle-familie hos ham. De ankom til Vordingborg med fragtmand, fint og solidt emballeret. De vejede et halvt ton, og fragtmanden bandede da han afleverede pakken, over hvad det kunne være i den der vejede så meget.
Sådan så de ud - sten-uglefamilien - da de var pakket ud og opstillet i vores gård:
Hvad er uglerne lavet af af?
- Forskellige rå natursten som dem man kan finde på enhver bondemands marker, indført af den kappe af indlandsis der kom til Danmark fra Norge og Sverige under sidste istid for mere end 10.000 år siden.
Og udhugget og bearbejdet med de værktøjer som enhver velforsynet murermester har og ved hvordan man skal betjene.
Hvornår og hvordan fik Jørg ideen?
- Har lavet ugler i ca 4 år, og det er stenen der bestemmer hvordan en ugle skal se ud.Ideen var i protest mod at 'Haveoasen' tog 3.500 kr. for 3 ugler - lille, mellem og stor.Stenene kommer fra marken. Når der er taget kartofler op så ligger de lige til at samle op.
Det anede mig at der lå et oprør bag Jørgs sten-ugler. Det er 'kreativ vrede' der har fremprovokeret ideen, og som driver værket. Og den 'kreative restriktion' der udfordrer, er at hugge ugler ud af netop den unikke form en sten tilfældigvis har fra naturens hånd.
Her er et billede af de sølle, små og urimeligt dyre sten-ugler som blev solgt fra 'Haveoasen', der omtaler sig selv som "midtjyllands største havecenter";
Her får vores indvandrede sten-ugler besøg i vores gård af genboens Ali-cat:
Går man ind på Jørgs FB-hjemmeside, finder man billeder af andre skulpturer af forskellig slags, både med ugle-kombinationer, men fx også 'skovmænd' af træ:
Jeg er ikke i tvivl om at noget af impulsen til at udhugge disse sten-ugle-skulpturer med personlighed, stammer tilbage fra vores Japan-tur og dette lands årtusindgamle tro på at naturen er besjælet og beåndet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar