Kreativitetens sproglige røremaskine: "Conceptual Blending"

"Conceptual blending" har jeg opdaget der er noget der hedder. Mixning af forestillinger - blanding af begreber eller ideer, må det betyder på dansk. Jeg har det fra en tyk amerikansk bog med titlen: The Way We Think. Conceptual Blending and the Mind´s Hidden Complexities. Forfatterne: Gilles Fauconnier og Mark Turner

Jeg blev 'fanget' af titlen i en litteraturoversigt på Amazon hvor jeg søgte på begrebet "creativity". Når det fangede min opmærksomhed, var det bl. a. fordi jeg for halvandet år siden i mit manuskript til en forelæsning om Poul Martinsen - ud af ingenting - havde skrevet "kreativitetens røremaskine" for at indfange hvad jeg synes var specielt ved den måde han fik ideer på. De to begreber - som begge er metaforer - lignede!

  Ved at læse indholdsoversigten, nogle sider ind i teksten og bagsideteksten, som man kan på Amazon, blev jeg klar over at det faktisk var meget interessant for mig, fordi begrebet associativt også forbandt sig med titlen på en bog jeg skrev for mange år siden: Faktion som udtryksmiddel.

Begrebet "faktion" er et semantisk blandingsprodukt - et "blend" i bogens forstand. Der er tale om et sammensat ord der refererer til noget som ikke tidligere er sammenfattet med et ord, og som trækker på to forskellige allerede eksisterende begreber: "fakta" og "fiktion". I den forbindelse optræder også en lang række andre terminologiske blandingsprodukter: dokudrama, dramadok, infotainment, edutainment, mocumentary, spontanspil, realityshow, docusoap, teatersport.

Bogen The Way We Think beskriver en meget generel teori - og en meget spekulativ teori - om hvordan ubevidste semantiske processer og mentale operationer gør det muligt at tænke og tale kreativt ved at kombinere forestillinger fra væsensforskellige verdener i den "sammenrørte" forestilling. En sådan "blanding" er f.eks. en metafor hvor to verdener der ikke logisk eller reelt har noget med hinanden at gøre, kobles sammen, som f. eks. i ordet "bolighaj". Metaforerne vender jeg tilbage til i senere blog-indlæg.

En anden kreativ "blanding" der er central i bogen og teorien, er det man kalder kontrafaktiske udsagn - som disse:

• Hvis jeg var i dit sted, ville jeg sige nej. (vi forestiller os en verden hvor jeg var i dit sted og skulle svare som om jeg var dig - altså at vi som personer var "blended"; denne forestillede verden trækker på egenskaber ved to andre adskilte "reelle verdener": "dit sted" og "mit sted" hvor vi som adskilte væsener befinder os normalt)
• I Frankrig ville Watergate aldrig have skadet Nixon (vi forestiller os et Frankrig hvor Nixon var blevet præsident og hvor de handlinger der førte til Watergate-skandalen i USA, udspillede sig; denne forestillede verden, får mening gennem en mental sammenblanding af to andre faktiske verdener: 1) "Frankrig" med de faktiske vilkår som præsidenter lever med der, og 2) "USA" med den faktiske historie om Nixon der måtte træde tilbage på grund af det bevidste Water Gate-cover up.
• Hvis Jorden var lige så tæt på Solen som Venus, ville der aldrig være opstået liv som vi kender det. (vi forestiller os en verden hvor jordens liv skulle udvikle sig mens jorden var lige så tæt på solen som Venus; denne forestillede verden får mening ved at trækker på kendte egenskaber ved to reelle verdener: 1) "Venus" med sin giftige atmosfære der er over 400 grader varm, og i en bane som er meget nærmere solens end jordens, og 2) "Jorden" med den faktiske bane som er i en så tilpas afstand fra solen at livet som findes, er muligt)
• Hvis vi kunne gå på nettet her i ørkenen, kunne vi finde løsningen på et øjeblik. (vi forestiller os en ørken uden netadgang i miles omkreds, blandet med forestillingen om en civiliseret verden hvor man har netadgang overalt)
• Jeg købte ikke bilen alligevel. Den ville fylde for meget i vores garage. (vi forestiller os en verden hvor den bil som vi ikke købte, forsøgsvis blev kørt ind i vores garage)
• Hun forhindrede ham i at blive slået ihjel. (vi forestiller os en verden hvori han var blevet slået ihjel; der er altså tale om en "blanding" af en verden hvor han ville have været død med en verden hvori denne død ikke indtræffer.)
• Der mangler en stol i stuen. (vi forestiller os en verden hvor endnu en stol befandt sig i stuen, som altså så er blandet med en aktuel verden hvor stolen ikke befinder sig.)
• Lars Løkke har accepteret åbenlys uenighed blandt regeringspartnerne. Det ville Anders Fogh aldrig have tilladt. (vi forestiller os en verden hvor Anders Fog stadig var statsminister; den tekst giver kun mening i kraft af "blandingen" af en faktisk verden hvor Lars Løkke er statsminister, og en forestillet verden hvor han ikke var blevet det, men Anders Fog var fortsat.)

I alle tilfælde indebære udsagnene altså, som man ser, forestillingen om en situation som ikke findes, et rum som er tænkt eller opfundet og altså en slags fiktiv verden. Den fiktion giver kun mening i kraft at forestillingen om to verdener som "blandes" i en tankeoperation, og hvor der i "blandingsproduktet" indgår træk eller elementer fra disse to verdener. De af "blandingen" afledte udsagn anvendes som et forsøg på underbygge et argument om forhold i den virkelige verden.

Kontrafaktiske genrer

Det er det der er på spil i den (halv?)videnskabelige disciplin der kaldes kontrafaktisk historieskrivning, som er en særlig måde at anskueligøre og forklare forskellige historiske udviklinger og deres årsagsammenhænge på.

  Der findes også en hel fiktionsgenre, som arbejde ad de samme kontrafaktiske blandingsspor: science-fiction, en genre som i modsætning til genren fantacy, arbejder med at "forlænge" konsekvenserne af sandsynlige videnskabelig og teknologiske udviklinger ind i en fremtidig tænkt verden: altså en fremtidig forestillet verden, indpodet - blendet - med elementer fra den aktuelle verden som man forestiller sig udvikler sig efter de sociale og fysiske lovmæssigheder som gælder i denne faktiske verden. En karakteristisk moderne genre, som kun er mulig i kraft af serier af begrebs- og tankemæssige blending-operationer.

En af de genrer man taler om i forbindelse med faktion, er tydeligvis også beslægtet med de kontrafaktiske "blandinger", nemlig: rekonstruktionen. En rekonstruktion i journalistik og dokumentarisme er en forestillet og fremstillet verden, som man ikke kan bevise eksistensen af fordi den er forsvundet i fortiden; men som man så giver udtryk gennem en fiktion - en fortælle- og udtryksmæssig konstruktion - der er særligt forpligtet på eksisterende kendsgerninger, typiske situationer og efterladte artifakter.

"Nul" - et tal og ingenting

Et for mig særligt slående eksempel på hvor epokegørende fremskridt i den menneskelige tænkning en begrebs- eller forestillingsblanding kan afføde, er "nullet": som i denne teori er en "blanding" af "ingenting" og "et tal i talrækken".

   Inden "nullet" blev tænkt (af araberne!), var der en masse regenoperationer som ikke kunne lade sig gøre, eller som var utroligt besværlige at gennemføre. Men ved at sige at her har vi på den ene side - i et rum - en talrække hvor vi tæller nedad: ... 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1; og på den anden side har vi et andet rum hvor der er "ingenting"; så opstår der pludselig en mulighed for en blandingsoperation som følger: Hvis vi nu kalder ingenting for "nul", udtrykker det som et "0", og placere det i rækken af tal som det der kommer før 1, har vi tænkt og udtrykt en "begrebsblanding" af et tal og ingenting; et begreb om tallet "nul". Og dette blandede begreb kan vi bruge til at måle, beregne og forstå verden på en masse nye måder. Sandsynligvis afgørende for næsten al videnskabs udvikling.

  Conceptual blending så det batter!

Om mine begrebsmæssige "opfindelser" - udvikling af nye uddannelser

"Kreativitet" fungerer altså i denne blog som en søgemaskine og en lyskaster. På samme måde som "faktion" gjorde det i arbejdet med bogen Faktion som udtryksmiddel. Så hvad med lige at søge på dig selv! Ret lyskasteren mod Peter Harms...

   OK, OK. Når jeg har interesseret mig for begrebet og fænomenet "kreativitet" i så mange år, har det selvfølgelig bund i noget personligt.

Først og fremmest er det sådan at næsten alle de mennesker jeg i årenes løb fagligt-personligt er blevet tiltrukket af og har haft udbytte af at arbejde sammen med, er nogen jeg uden tøven vil kunne karakterisere som kreative. Og når jeg som konsulent har været rundt på nordiske radio- og tv-redaktioner i årenes løb, så har det været slående at der altid var en eller to i redaktionen der - ved nærmere bekendtskab - viste sig at have en række af disse egenskaber. Og det var så samtidig, blev jeg klar over, dem på redaktionen der producerede de mest interessante og originale indslag og programmer.

Jeg blev også - sent - klar over at jeg selv kunne spejle mig i listen af egenskaber som er oplistet i det foregående blogindlæg - og genkendte så ganske mange af disse træk som jeg indimellem syntes har været en irriterende plage i livet og i mit samvær med andre.

Når jeg ser tilbage på hvad jeg har beskæftiget mig med i årenes løb, så har jeg altså også være kreativ i et eller andet omfang, hvis man kigger på definitionerne. Jeg har fx opfundet/fundet på forskellige nye begreber inden for de fagområder jeg har beskæftiget mig med til at sammenfatte og systematisere iagttagelser:

• erfaringssprog - videnssprog, samtalens grammatik (sprogvidenskab)
• erfaringsinterview/den tredje dims/det distraherede interview (journalistisk interviewteknik)
• fortællemåder/bølgemodellen/sandhedens dramaturgi (faktion)
• information/identifikation/fascination (dramaturgi i almindelighed)
• journalistisk plot/sandhedens øjeblik/tilbage til åstedet/demonstrerende, illustrerende, afslørende, afdækkende, afprøvende faktagenrer (fakta-dramaturgi)

Disse begreber er kommet til mig så at sige "af sig selv" i forbindelse med arbejde med at analysere tekster, interviews, tv-programmer - og at skulle undervise i det i praksis.

Jeg har også - af en eller anden grund og uden det har været planlagt - mange gange i mit voksenliv fået mig rodet ind i at være med til at opfinde og udvikle nye uddannelser og kurser:

• Pragmatisk analyse (KU)
• Projektorganiseret basisuddannelse (RUC),
• Kommunikationsuddannelsen (RUC),
• Journalistik (SDU),
• Interviewkurser, Faktionskurser, MIK- og RIKK-kurser, Power TV (DR)
• Samspil på Sygehuset, Borgerbetjening (Den kommunale højskole)

Jeg har også haft lyst til at udfolde mig i andre udtryksformer og sammenhænge end de akademiske: 

• har tegnet og malet fra min tidligste barndom og til midt i 20-erne. 
• skrev digte på engelsk og dansk fra 1962-68, 
• har produceret skoleradio,og skrevet skolebøger til folkeskolens danskundervisning, 
• produceret tv-dokumentarer, 
• været medinstruktør på Poul Triers tv-spontanspil

De bøger jeg har skrevet, har alle den karakter at de balancerer på grænsen mellem formidling og forskning: Skriv sundere, Faktion som udtryksmiddel, De levende billeders dramaturgi, Poul Martinsen - besat af virkelighed. 

Så når jeg vil udforske og jagte "kreativitetens væsen" og dens mange dimensioner, så retter jeg også projektøren mod mig selv - ind imellem. Egne erfaringer er lig så legitim en kilde, som andres, og som dem der er systematiseret i faglitteraturen og i den uendelige mængde af netartikler.

Den (særligt) kreative personlighed

I faglitteraturen og på nettet hvor der skrives om kreativitet - specielt den psykologisk orienterede - finder man begrebet "den (særligt) kreative personlighed". I en række punkter (10-12) oplistes de psykiske og mentale personlighedstræk som samlet udgør de nogenlunde fælles kendetegn for udpræget kreative personer. Listerne er ikke helt identiske, men de indkredser og profilerer stort set det samme register af egenskaber.

   Jeg har sammenfattet dem i denne liste:

• Er selvsikker og stolt, men samtidig ofte ydmyg og naget af tvivl om eget selvværd
• Kombinerer og veksler mellem ekstroverte og introverte handlemønstre
• Er rimeligt intelligent, men samtidig ofte naiv og gennemskuer ikke så let uærlighed og manipulation
• Kombinerer lyst til leg og eksperimenter med en høj grad af selvdisciplin
• Accepterer rod og uorden, og sætter pris på udfordringer der ligger i tvetydigheder og kompleksitet
• Er passioneret – grænsende til det hensynsløse – under arbejdet på at realisere en vision
  
• Er ambitiøs og stræber efter fjerne og tilsyneladende uopnåeligt mål – ofte uden hensyn til personlige omkostninger
• Er noget af en enspænder, forstyrrende nysgerrig og accepterer ikke gerne standardtankegange og konventionelle løsninger
  
• Er gennemgående meget kritisk over for sig selv og andre, men også meget sårbar over for kritik fra andre
• Er ikke bange for at tage en risiko og har lyst til at gå på opdagelse i ukendt terræn – både mentalt og fysisk
• Har behov for uafhængighed og er kritisk og oprørsk over for autoriteter
• Har en udviklet æstetisk sans og følsomhed – og en lav æstetisk irritationstærskel

Jeg synes man kan sammenfatte det sådan: Den (særligt) kreative personlighed er typisk meget modsætningsfuld og har paradoksale træk og egenskaber – næsten som om det var to personer i et og samme menneske. Ying og Yang. Dr. Jekill og Mr. Hyde.

Den mand, Poul Martinsen, som jeg har interviewet i ca. 40 timer til min bog om hans liv og virke som tv-dokumentarist, viste sig nærmest at være en prototype på den kreative personlighed. Det synes jeg var interessant - og et vink med en vognstang om at det var noget jeg måtte gå videre med.
   Så ham vil jeg vende tilbage til gang på gang i de kommende blog-indlæg når en oplysende association viser sig.

Hvad er kreativitet? - definitionernes fællesnævner!

Kreativitet er et ord der refererer til et begreb der sammenfatter en bred vifte af fænomener der har med udvikling, fornyelse, skabelse at gøre.

   I definitionen indgår ofte at det er en "evne" - altså en egenskab ved en person som udtrykker at han hun besidder en særlig kompetence:

• "Kreativitet er evnen til nyskabelse, iderigdom."
• "Kreativitet er evnen til at gøre ideer til virkelighed, til at kombinere eksisterende viden på en ny måde."
• "At tænke kreativt vil sige at kunne skabe nye sammenhænge ud fra det som er kendt"
• "...en persons evne til (...) at gennemføre synlig fornyelse inden for et givent videns- og praksisdomæne."
• "Kreativitet er evnen til at løse et problem, der først kan defineres når det er løst."
• "... en egenskab der muliggør at vi kan tænke ud over det vante (...) at vi kan udvikle og anvende ny viden, set tingene på en anden måde, eller omfortolke vores oplevelser af dagligdags hændelser"
• "Det er individets evne til at danne en original ændring i perception, en ændring i perspektiv, at se en problemstilling ud fra en ny og overraskende synsvinkel."
• "Den kreative handling består i at kombinere hidtil ikke relaterede struktur på en sådan måde at man får mere ud af det samlede resultat end man har bidraget."
• "Evnen til konstruktivt og produktivt at kombinere elementer - dvs. handinger, begreber, ideer, tanker - der logisk eller konventionelt ikke hænger sammen eller har noget med hinanden at gøre."
• "Evnene til at tænke nyt og originalt i forhold til velkendte problemer - med et konstruktivt, dvs. værdifuldt resultat."
• "Evnen til at se nyt i det velkendte."
• "Evnen til at tænke ved hjælp af billeder, ligheder og kontraster, rytmer, associationer, metaforer, analogier, lignelser."
• "Evnen til at forestille sig og mentalt forbinde hinanden fjernstående elementer og til at kategorisere på kryds og tværs af konventionelle grænser og definitioner"

Er der noget fælles i disse defintioner som er høstet rundt omkring i bøger og på nettet?

   Der er det grænseoverskridende, der er noget med at kunne se noget for sig som ikke findes - fantasi, og at "tænke" i billeder, der er noget med nyt og originalt i modsætning til velkendt og traditionelt.

   Andre taler om en "kreativ sans". Det må jo så være en 6. sans, intutionen, en sans der rækker indad hvor de andre vender ud mod omverdenen. Walt Disney sagde: "If you can´t dream it, you can´t do it".

   Når man siger om en person at han er kreativ, så mener man at vedkommende er god til at få ideer, at han er opfindsom, har fantasi, kan male og tegne, eller skrive digte, eller improvisere musik; at han er produktiv og skaber nyt inden for de områder han udfolder sig inden for. Men man kan også være en "kreativ forretningsmand", "en kreativ fodboldspiller". Og hvad med "kreativ bogføring".

   Kreativitet er ikke noget entydigt godt, og det haves og udøves også af forbrydere, og på trods af lov og moral: Peter Brixtofte, Kurt Thorsen, Stein Bagger, Klaus Riskær Pedersen. 

Det er altså klart forkert at begrænse kreativitet til noget der har med kunstnerisk udfoldelse at gøre. Men kunstnere synes at have en særlig nem adgang til "det kreative", eller måsk er det for dem sådan at de bliver særligt frustrede og følser sig "syge" når de ikke har mulighed for at udøve og skabe, og at for dem er udøvelse af kreativitet ikke kun en evne og en mulighed, men et behov - en lyst - en drift.

Tanker om kreativitet fra mange vinkler - en indledning til bloggen Peters Udsigt

Velkommen som læser til denne blog "Peters Udsigt". For mig er det noget af et nybrud - et vendepunkt at skrive på denne måde. Men nu kaster jeg mig ud i det - for at se hvad der sker - med mig.

Jeg har i efterhånden mange år interesseret mig for fænomenet kreativitet - i mange sammenhænge:

• Som underviser: Hvordan vækker man og inspirerer de mennesker man underviser, så de bliver "tændt"?
• Som efterkritiker: Hvordan sikrer man sig at efterkritikken bliver konstruktiv og udviklende - og bidrager til kreativitet hos modtageren?
• Som forsker: Hvad kendetegner forskning der er fornyende, revolutionerende, opfindsom, normbrydende? Hvorfor er så meget forskning kedelig og uinteressant - fantasiløs?
• Som dramaturg: Hvad skal der til for at et manus - til en tv-udsendelse - fænger, fanger, fastholder publikum?
• Som konsulent: Hvordan hjælper man en redaktion til at udvikle og forny sig, forbedre samarbejdet, øge produktiviteten, skabe arbejdsglæde
• Som tv-direktør: Hvordan får man medarbejdere til at producere, så seertallet øges - uden at det koster "mere" i tid og ressourcer?
• Som fagbogsforfatter: Hvad er fælles - om noget - for de emner jeg har skrevet om i bøgerne: Skriv Sundere, Faktion som udtryksmiddel, De levende billeders dramaturgi, Poul Martinsen - Besat af virkelighed?
• Som ven og kollega: Hvorfor er det en bestemt personlighedstype som jeg tilsyneladende finder det særlig attraktivt at arbejde sammen med? Og hvad kendetegner den "type"?
• Som mig: Er der nogen sammenhæng i min tumlen-rundt karriere, og mellem alle de ting jeg har beskæftiget mig med i årenes løb? Jeg er snart 67. Hvorfor har jeg fx skiftet job så mange gange, selv om jeg i de fleste tilfælde bare kunne være blevet siddende i ro og mag hvor jeg var ansat? Hvad blev der af ungdommens digter- og malerdrømme?

De spørgsmål og mange flere - beslægtede - har jeg gået og tumlet med - bevidst og ubevidst - i efterhånden mange år. De har alle noget med kreativitet at gøre på en eller anden måde? Og svarene forudsætter en dybere og mere nuanceret forståelse af begrebet og fænomenet end jeg hidtil har magtet at mobilisere, har jeg på fornemmelsen. Og af mig selv, måske.

Nu er tiden inde til at finde og formulere nogle svar - måske kan det blive til en bog! Men egentlig er det ikke vigtigt.

   I første omgang prøver jeg at udnytte dette blog-medie. Det passer mig sådan set godt på den måde at jeg ofte har det med at skrive i korte "kapitler" - som i mange af mine kompendier - og i de mange power-point-oplæg jeg har skrevet i de senere år. I Danmarks Radio formulerede jeg det på den måde at alt der beskrives i et kompendium, skal kunne stå på en A4-side.

Dette var så mit allerførste indlæg på min blog. Det er i sig selv ret så grænseoverskridende. Jeg vil ønske at læsere kommenterer alt det de kan i forhold til temaet kreativitet - fra hundrede vinkler. 

   Men det er OK bare at læse - helst med lidt udbytte.