Kreative 'primadonnaer' - og højsensitive personligheder

Kreative personligheder er ikke nødvendigvis nemme at omgås. Og de findes også i forskellige aftapninger.

   De er imidlertid heller ikke nemme at lede. Indimellem kan man finde dem omtalt som "primadonnaer" og nogle som "særligt sensitive".

Tidligere direktør for Arbejdsmarkedsstyrelsen Lars Goldschmidt har i forskellige sammenhænge skrevet om kreative "primadonnaer" som et ledelsesproblem, fordi en "primadonna"...

• mener at kun hans/hendes specialområde for alvor betyder noget

• spørger: Hvad er det i det for mig?

• ofte skifter job

• især findes inden for IT, medieverdenen, reklame, forskningsmiljøer

• fokuserer på sin egen karriere og egen nydeles i arbejdet i højre grad end kollegerne

• er myreflittig, men arbejdssky over for opgaver som ikke interesserer

• kan gøre ubodelig skade i en virksomhed

• konkurrerer – og bliver irritable af for meget cola

• ofte kommer op at toppes med andre primadonnaer

• ofte føler deres forfængelighed krænket

• kan være katastrofale som chefer, da de kun tænker på sig selv

• er fremtidens guld og smerte i røven

 Kilde: Lars Goldschmidt: 'Ledelse i Danmark – anklage og forsvar'. Listen henviser klart til en variant af "den særligt kreative personlighed" som Mihaly Csikszentmihalyi beskriver i sin bog "Creativity - Flow and the Psychology of Discovery and Invention".

    Jeg husker at DR-direktør Henrik Nissen i en artikel i B.T. for efterhånden en del år siden udtalte sig om de særlige problemer han syntes der var med at lede så mange "primadonnaer" i Danmarks Radio. De ville ikke underkaste sig "kommandoledelse" men skulle "inspireres", fortalte han til journalisten.

Herfra er der ikke langt til beskrivelser af den "særligt sensitive personlighed" (engelsk: HSP - highly sensitive persons), som også kan opleve at de er besværlige for deres omgivelser. Her et de omtalt i Magisterbladet fra et par år siden, under rubrikken "Hjerter i klemme" - som oplæg til et "fyraftensmøde":

De kan blive stærke medarbejdere i virksomheder, der satser på udvikling, kreativitet og innovation. Men de kræver ro, og de kræver rum. Er du en af dem?

- Den lyse side: De er fra naturens hånd disponeret for at være åbne, kreative, fleksible, selvstændige, omhyggelige, empatiske, ansvarlige og flittige.

- Den mørke side: De kan blive overvældede, ubeslutsom-me, urolige, selvkritiske, opgivende og miste troen på sig selv.

- Om de lever i solsiden eller i skyggen, afhænger i høj grad af deres selvindsigt.

- Ny forskning viser, at mellem 15 og 20 pct. af alle mennesker er særligt sensitive. På arbejdspladser med mange DM-medlemmer er procenten sandsynligvis højere.

- ”Særligt sensitive mennesker søger typisk mod områder, hvor de kan bruge deres talent for fordybelse, fornyelse og formidling. De bliver ofte forskere, undervisere eller kunstnere”, fortæller Lise August, der er psykolog og medstifter af firmaet 'Sensitive Living'.

Man bemærker den samme dobeltsidige psykologiske karakteristik som kendetegner beskrivelserne af "den særligt kreative personlighed".

   Flere ugebladsartikler opstiller en test med spørgsmål som man kan besvare, og derigennem finde ud af om man er en HSP´er. 

   Interessen herhjemme dukkede op i kølvandet på udgivelsen af en bog fra 2008 med titlen "Særligt Sensitive Mennesker", skrevet af den amerikanske forsker i psykologi Elaine Aron, som også er ophavskvinde til testen. 

   Der findes nu en HSP-forening hvis formand Lone Friis fortæller at testen "giver folk en særlige forståelsesramme for nogle ting de har oplevet gennem deres liv. Det er ren aha-oplevelse for de fleste."

    

Wikipedia fortæller om HSP:

A highly sensitive person (HSP) is a person having the innate trait of high psychological sensitivity (or innate sensitiveness as Carl Jung originally coined it). According to Elaine N. Aron and colleagues as well as other researchers, highly sensitive people, who comprise about a fifth of the population, may process sensory data much more deeply and thoroughly due to a biological difference in their nervous systems.

   This is a specific trait with key consequences that in the past has often been confused with innate shyness, social anxiety problems, inhibitedness, or even social phobia and innate fearfulness, introversion, and so on. The existence of the trait of innate sensitivity was demonstrated using a test that was shown to have both internal and external validity. Although the term is primarily used to describe humans, the trait is present in nearly all higher animals.

Ligesom det er tilfældet med den særligt kreative personlighed, så synes HSP´erne også at have en eller anden genetisk basis i hjernens indretning for deres særlige psykiske konstitution .

   Da jeg interviewede Poul Martinsen til min bog om ham, omtalte han flere gange sig selv som "særligt følsom" som barn, og han beskrev sig selv som grundlæggende "sky":

Professionelt har jeg jo ikke svært ved at få kontakt med andre mennesker. Jeg kan jo gå ind og sætte mig ned hvor som helst og i løbet af ingen tid, så sidder de og fortæller mig deres livshistorie. I privatlivet er jeg meget sky. Og jeg gøre mig store overvejelser om hvor jeg nu skal gå hen, hvem jegskal sætte mig ved siden af, og om jeg skal…Faktisk er jeg på en måde ret isoleret (…). Så på den vis er jeg et meget isoleret menneske.

Han passer tilsyneladende ind i begge personlighedskategorier, båd den særligt kreative og den særligt sensitive.

Kreativitetens etymologi - udgravninger af betydning!

Jeg har altid syntes at etymologi var spændende og interessant. Altså dette at opspore hvad et ord "stammer fra" - hvad "det egentlig betyder". Nu betyder det noget, en gang betød det noget andet (som det på en måde stadig også betyder).
   En af mine mere fantasifulde morgensvømmer-venner var kommet til at tænke på hvordan det egentlig var med betydning af "nem". "Han var en nem dreng", "Frøken Smillas fornemmelse for sne" - havde det noget med hinanden at gøre?
   Jeg kom i tanker om et gammelt bevinget ord: "Hvad du i barndommen nemmer, du ej i alderdommen glemmer". Og associerede til tysk: "nemen" der betyder "tage" eller "gribe". Så det må egentlig betyde noget med 'at fatte', gættede jeg på.
   Ordbogen siger: Det kommer af gemansk *neman, der btyder noget i retning af : 'tage, gribe, fatte'. Eller tilsvarend af urnordisk *nãmia, der betyder noget i retning af: 'fatteevne' - som er afledt af *nemia - 'hvad der kan tages, begribes, læres'.

Teorien om konceptuelle grundmetaforer siger jo at mere  abstrakte ideer og forestillinger - forstås metaforisk gennem analogier til konkrete forhold i og omkring den fysiske krop, dens sansninger og dens bevægelser.
   Vi ser og tolke 'forståelse' og 'det at lære' metaforisk - gennem den optik som leveres af den fysiske handling at gribe eller fatte om noget med hænderne. Hvis vi kan gribe/fatte om noget med hænderne, så er det i overført betydning det vi gør når vi begriber noget med vores hjerne eller vores sind.
   Altså: "det fatter jeg ikke", "det kan jeg ikke begribe", betyder etymologisk: ikke til at indfange og holde fast med hjernens mentale griberedskaber. U-HÅND-GRIBE-LIGT!

Lad os så se på etymolgien i nogle af de centrale ord der har med kreativitet at gøre:

”ide”: fra græsk: idéa > ’forestilling’, 'udseende'
”kreativitet”: fra latin: creare > ’skabe’
”fantasi”: fra græsk: phantasia > ’det at blive synlig’
”intuition”: fra latin: intueri > ’betragte’, skue (ind i sig selv)
"imagination": fra latin: imago > 'billede'

Det er slående hvordan synet indgår metaforisk i flere af disse sammenhænge. Altså: Det drejer sig om fra sin indre usansede og usynlige verden at skabe ydre synlige og sanselige forestillinger - billeder, figrer, scener -  som ikke er før er set - af dig selv eller af andre som du deler omverden med!

James Geary citerer i sin bog "I is an Other" digteren Emmeson fra hans essay "The Poet":

The poets made all the words and therefore language is the archives of history, and, if we must say it, a sort of tomb of the muses. For though the origin of most of our words is forgotten, each word was at first a stroke of genius, and obtained currency because for the moment it symbolized the world to the first speaker and to the hearer. The etymologist finds the deadest word to have been once a brilliant picture. Language is fossil poetry. As the limestone of the continent consists of infinite masses of the shells og animalules, so language is mad up of images or tropes, whis now in their secondary use, have long cesed to rimind us of their poetic origns.

Sproget er "the archives of history", "the tomb of the muses", "fossil poetry". Herligt, herligt!
   Man taler også om "sovende eller døde metaforer", om betydnngsmæssigt "udslukte vulkaner" - for at metaforisk at beskrive dette at ord etymologisk har haft en "figurativ" betydning en gang. Og den betydning kan så "vækkes", "genoplives" eller "tændes" i forskellige sammenhænge.
   Man behøver fx bare at kursivere ordene for at aktivere den oprindelige figurative 'kropsnære' betydning. Se bare her:

Jeg blev bevæget af hans tale; jeg blev rørt over filmen; jeg blev grebet af bogen, jeg var op-løftet efter mødet, jeg var ned-slået over hans afvisning; jeg var sur på mig selv; fod-note; stole-ben; avisens hoved; artiklens krop. 
   Semantisk arkæologi! Betydningernes geologi!

Fortsat om frame-shift og re-framing i journalistiske produktionspecialer på RUC

Hvilke frames bliver aktiveret når danske journalister skriver om sikkerhedsforvarede kriminelle på de retspsykiatriske sygehusafdelinger?
  Den frame som dominerer journalistikken og mediedækningen, kan formuleres sådan: DE er FARLIGE OG UTILREGNELIGE KRIMINELLE.
  De studerende satte sig som opgave og mål at producere en tv-dokumentar der dokumenterede at DE SIKKERHEDSFORVAREDE også var ALMINDELIGE MENNESKER.
  Der var altså tale om en journalistisk bevidst re-framing - et frame-shift.

Hvilke frames bliver aktiveret når danske journalister skriver om grønlændere og Grønland?
  Der er flere frames på spil: GRØNLÆNDERNE er OFRE OG SOCIALE TABERE, GRØNLANDS UNDERGRUND er PENGE VÆRD, GRØNLAND er KLIMATRUET NATUR.
  De studerende ønsker at producere radiofeatures der så Grønland og grønlædere gennem en alternativ optik - en frame der hedder: GRØNLÆNDERE er EN NATION PÅ VEJ TIL SELVSTÆNDIGHED OG FRIHED, GRØNLÆNDERE kan SELV. Eller noget i den retning.

Hvilke frames bliver aktiveret når danske journalister skriver om EU?
   Mark Ørstens Ph.d.-afhandling for en del år siden havde titlen "Transnational politisk journalistik". Heri fremanalyserede han af 4 danske avisers dækning over en ti-årig periode tre frames der var dominerende i dækningen af EU-stoffet: EU er KONFLIKTSKABER, EU er EN ARENA FOR POLITISK RÆNKESPIL, EU er EN FJERN OG FREMMED TRUSSEL.
   Hvis man som journalist bevidst skulle satse på at bryde disse frames og producere journalistik hvor andre frames dominerede den optik som læseren skulle se EU igennem, så kunne man lege med tanken om  frames som: DU er EU-BORGER, EU er DIN VEN OG HJÆLPER, EU er FORSVARER AF DINE RETTIGHEDER.

Journalistisk framing af EU - og framing af grønlændere - og framing af sikkerhedsforvarede kriminelle

Det forgånde blogindlæg fremhævede hvor vigtigt bevidsthed om frames og framing er i forbindelse med beskrivelse af og debat om problemer i samfundet - også og ikke mindst for journalister.

   Interessant nok sidder jeg lige med et færdig speciale som jeg har vejledt, hvor framing-teori har været en vigtig del af det teoretiske fundament for en tv-produktion.

   Og to af dem jeg for øjeblikket er i gang med at vejlede har også framing-teori som en del af det teoretiske grundlag for den akademiske del af et produktionsspeciale. 

   I alle tre tilfælde har det været nødvendigt at tænke i bevidst  frame-shift og re-framing  for at de i deres produktioner kunne at overskride og frigøre sig fra de samfundsmæssige stereotyper og fordomme som er et resultat af en gennemgående meget ensartet framing i danske journalisters dækning af hhv. sikkerhedsforvarede kriminelle, af Grønland og grønlændere, og af EU.

   Det giver mig så lige andledning til at repeterer hvad det hele går ud på.

Framing af sikkerhedsforvarede kriminelle: De studerende ville som en del af specialet producere en tv-dokumentar der gav "et andet billede" end det seerne ellers kunne hente fra mediernes dækning af den gruppe.

   Framing af Grønland og grønlændere: De studerende ville som en del af specialet producere en radioudsendelse med tilhørende web-artikler til DR, produktioner der skulle have den erklærede målsætning at give et andet og mere positivt billede af vores gamle koloni højt mod nord,  end det billede danskerne sad med i hovedet fra den traditionelle nyhedsdækning.

   Framing af EU: De studerende ville som en del af specialeproduktionen udvikle konceptet til en webportal med det overordnede sigte at formidle EU-journalistik der brød med de frames som forskning havde vist dominerede mediedækningen, for dermed at gøre EU mere nærværende, relevant og engagerende for danskerne at forholde sig til.

I alle tilfælde var det muligt at sætte journalisternes standard-frames på formlen: X = Y1, Y2, Y3 hvor Y´erne i et enkelt ord eller en kort frase sammenfatter essensen i framen. Og derefter at arbejde med at formulere en anden frame: X = Z, hvor Z bryder mere eller mindre radikalt med Y1, Y2, Y3.
   Læseren kan nu indtil videre forsøge at gætte på og sætte på formel nogle af de stereotypiserende standard-frames der dominerer mediernes dækning af hvert af de tre områder: "De sikkerhedsforvarede indsat på de retspsykiatriske afdelinger" =, "Grønland og grønlændere" =, "EU" =.

                                              (fortsættelse følger)

Om at tænke nyt gennem nye frames - SKAT er INVESTERING, SKAT er MEDLEMSKONTINGENT

Lakoff har et forord i sin bog 'Don´t Think of an Elephant', som jeg synes er meget klart, og som enhver journalist burde skrive sig bag øret. Overskriften er: "Reframing is Social Change"- altså et metaforisk statement. Men ikke en helt normal metafor, for både dens "target" (reframing) og dens "source" (social change) er abstrakter.

   Så titlen skal nok forstås som en konceptuel metafor over skemaet: X er Y - som jeg tidligere har beskrevet.Vi skal altså anskue og forstå den kognitive operation reframing gennem den sociale forandrings optik.

   Men så skriver Lakoff ellers derudad:

Frames are mental structures that shape the way we see the world. As a result, they shape the goals wee seek, the plans we make, the way we act, and what counts as a good or a bad outcome of our actions. In politics our frames shape our social policies andt the institutions we form to carry out policies. To Change our frames is to change all of this. Reframing is social change.

Frames er altså tankeskemaer, kognitive skabeloner som når vi først har fået dem installeret i sindet, så fungerer de som en mental optik vi anskuer os selv og vores omverden igennem.

You can´t see or hear frames. They ar part of what cognitive scientists call the "cognitiv unconscious" - structures in our brains that w cannot consciously acces, but know by their consequences: the way we reason, and what counts as common sense. We also know frames through language.

   All words are defined relatively to conceptual frames. When you hear a word, its frame (or collection of frames) is activated in your brain.

Jeg kan godt lide begrebet "det kognitive ubevidste", som jeg ikke har stødt på før. Det dækker nemlig udmærket det jeg har oplevet ved at skrive frame- og metafor-analyserne i denne blog: nemlig at det flere gange har givet mig en en befriende aha-oplevelse at hive en frame ud af sit "skjul" i en tekst: Jeg opdager at jeg jo egentlig kendte den frame så godt, men at den netop har ligget i det "kognitive ubevidste".

   Og så kommer Lakoff´s pointe- i form af en række punch-lines som det foregående har bygget op til:

Reframing is changing the way the public sees the world. It is changing what counts as common sense. Becaus language activates frames, new language is requieret for new frames. Thinking differently requires speaking differntly.

Bladrer man længere ind i bogen, så illustrerer han hvad han mener - med afsæt i George Bush´s (= de borgerlige partier i Danmarks) metafor "taxrelief" - helt svarende til det danske udtryk "skattelettelse, der har bagvedliggende konceptuelle frames som: SKAT er EN BYRDE, SKAT er FRIHEDSBERØVELSE.

   Lakoff siger at venstrefløjen simpelt hen må arbejde lige så systematisk som højrefløjen på at banke frames ind i hovedet på befolkningen, nye frames der indebærer nye tanker. Fx når det gælder skatter:

SKAT er INVESTERING I FREMTIDEN, SKAT er MEDLEMSKONTINGENT TIL SAMFUNDET

   Eller en konceptuel frame jeg selv lige finder på:

SKAT er VEDLIGEHOLDELSE AF VELFÆRDEN

Altså, den frame gør denne sætning til en "naturlig" følgeslutning: Letter du skatten, så smuldrer velfærden.

Når jeg i indledningen bemærkede at det her burde enhver journalist skrive sig bag øret - eller for at finde en mere up to date metafor - have liggende på et åbent dokument på laptoppens skrivebord, så er det fordi journalister som er ubevidste om framingens og de konceptuelle metaforers psykologi, forledes til at overtager deres kilders frames - sammen med kildernes sprog.

    Journalistlærere der underviser i sprog, har i mange år talt om kildeafsmitning som et problem sproget i en artikel. Måske skulle man opfinde et nyt ord til at markere det man også skal bede de vordende journalister om at være opmærksomme på risiko for frame-smitte, når man ubevidst og ukritisk overtager kildernes frames