Kreativitetens etymologi - udgravninger af betydning!

Jeg har altid syntes at etymologi var spændende og interessant. Altså dette at opspore hvad et ord "stammer fra" - hvad "det egentlig betyder". Nu betyder det noget, en gang betød det noget andet (som det på en måde stadig også betyder).
   En af mine mere fantasifulde morgensvømmer-venner var kommet til at tænke på hvordan det egentlig var med betydning af "nem". "Han var en nem dreng", "Frøken Smillas fornemmelse for sne" - havde det noget med hinanden at gøre?
   Jeg kom i tanker om et gammelt bevinget ord: "Hvad du i barndommen nemmer, du ej i alderdommen glemmer". Og associerede til tysk: "nemen" der betyder "tage" eller "gribe". Så det må egentlig betyde noget med 'at fatte', gættede jeg på.
   Ordbogen siger: Det kommer af gemansk *neman, der btyder noget i retning af : 'tage, gribe, fatte'. Eller tilsvarend af urnordisk *nãmia, der betyder noget i retning af: 'fatteevne' - som er afledt af *nemia - 'hvad der kan tages, begribes, læres'.

Teorien om konceptuelle grundmetaforer siger jo at mere  abstrakte ideer og forestillinger - forstås metaforisk gennem analogier til konkrete forhold i og omkring den fysiske krop, dens sansninger og dens bevægelser.
   Vi ser og tolke 'forståelse' og 'det at lære' metaforisk - gennem den optik som leveres af den fysiske handling at gribe eller fatte om noget med hænderne. Hvis vi kan gribe/fatte om noget med hænderne, så er det i overført betydning det vi gør når vi begriber noget med vores hjerne eller vores sind.
   Altså: "det fatter jeg ikke", "det kan jeg ikke begribe", betyder etymologisk: ikke til at indfange og holde fast med hjernens mentale griberedskaber. U-HÅND-GRIBE-LIGT!

Lad os så se på etymolgien i nogle af de centrale ord der har med kreativitet at gøre:

”ide”: fra græsk: idéa > ’forestilling’, 'udseende'
”kreativitet”: fra latin: creare > ’skabe’
”fantasi”: fra græsk: phantasia > ’det at blive synlig’
”intuition”: fra latin: intueri > ’betragte’, skue (ind i sig selv)
"imagination": fra latin: imago > 'billede'

Det er slående hvordan synet indgår metaforisk i flere af disse sammenhænge. Altså: Det drejer sig om fra sin indre usansede og usynlige verden at skabe ydre synlige og sanselige forestillinger - billeder, figrer, scener -  som ikke er før er set - af dig selv eller af andre som du deler omverden med!

James Geary citerer i sin bog "I is an Other" digteren Emmeson fra hans essay "The Poet":

The poets made all the words and therefore language is the archives of history, and, if we must say it, a sort of tomb of the muses. For though the origin of most of our words is forgotten, each word was at first a stroke of genius, and obtained currency because for the moment it symbolized the world to the first speaker and to the hearer. The etymologist finds the deadest word to have been once a brilliant picture. Language is fossil poetry. As the limestone of the continent consists of infinite masses of the shells og animalules, so language is mad up of images or tropes, whis now in their secondary use, have long cesed to rimind us of their poetic origns.

Sproget er "the archives of history", "the tomb of the muses", "fossil poetry". Herligt, herligt!
   Man taler også om "sovende eller døde metaforer", om betydnngsmæssigt "udslukte vulkaner" - for at metaforisk at beskrive dette at ord etymologisk har haft en "figurativ" betydning en gang. Og den betydning kan så "vækkes", "genoplives" eller "tændes" i forskellige sammenhænge.
   Man behøver fx bare at kursivere ordene for at aktivere den oprindelige figurative 'kropsnære' betydning. Se bare her:

Jeg blev bevæget af hans tale; jeg blev rørt over filmen; jeg blev grebet af bogen, jeg var op-løftet efter mødet, jeg var ned-slået over hans afvisning; jeg var sur på mig selv; fod-note; stole-ben; avisens hoved; artiklens krop. 
   Semantisk arkæologi! Betydningernes geologi!