Gintberg på kanten - et kreativt tv-format - blending med kant

Jeg tilstår, jeg ser mindre og mindre tv. En pæn del af mit liv har jeg brugt til at analysere og undervise i tv. Tv-dramaturgi, tv-nyheder, tv-journalistik, tv-formater. You name it. 

   Problemet er at jeg keder mig. Jeg keder mig fordi en stor del af de tv-programmer der sendes er forudsigelige. 

   Typisk er det sådan at der sker nyskabelser - en gang imellem. De fleste kommer fra udlandet, fra england og USA. Holland måske. "Sporløs" blev opfundet i Norge.

   Det var virkelig nyskabende da man i slutningen af 90´erne opfandt "Robinson" og "Big Brother". Formater som man kunne karakterisere som "unscripted drama".

   Genreblandinger af fakta og fiktion. Almindelige mennesker udfordret til at spille sig selv - helt ud til kanten.

   Virkelige mennesker - castet som til skuespil og fiktion - som bliver udsat for opgaver, udfordringer, dilemmaer, konflikter som medierne ellers primært har dyrket som fiktionsplot. Modstand(ere) som de udvalgte medvirkende så måtte reagere på som var det virkeligt. For det var og er det for dem - i situationen. 

   Og de progrmmer blev optaget, redigeret efter alle kunstens - dvs. fiktionsfilmens dramaturigiske regler. Og udsendt til et fascineret publikum. 

    Opskriften holder endnu, men hvor længe.

    Men reality- og docusoap-opskriften er slidt, i hvert fald for mig. 

Jeg lavede i forbindelse med bogen "De levende billeders dramaturgi" en liste med hvad jeg kaldte "underholdningsplot":

• opgave
• konkurrence
• gåde
• dilemma
• provokation
• udfordring
• fristelse
• prøvelse
• konfrontation
• forvandling
• virkeliggjort drøm
• uventet gæst
• muldvarp
• skjult overvågning
• tidsfrist
• tilfældighedsgenerator
• afstemning

Der er flere endnu, men ideen er klar: Alle plot rejser spørgsmål om hvordan reaktionen og udfaldet hos de medvirkende bliver.

  Disse plot er simpelt hen tv-underholdningsprogrammernes fremdriftsværktøjer. Deraf forudsigeligheden når man skal placere virkelige mennesker som aktører og karakterer i disse plot. De kender dem - og vi som seere kender dem. De slides. Udfaldet tømmes for spænding, for fascination og identifikation.

   Hvert år sidder konceptudviklerne i afdelinger og reaktioner og kigger træt på listen. Kan vi finde på nye? Eller skal vi trække de gamle travere af stald?

   Derfor er det forfriskende når der udvikles nye formater, der ikke kun er variationer over det velkendte. Det synes jeg "Gintberg på kanten" er...

   Hvis man kombinerer plot og genreblanding, så er der altid udsigt til tv-nyt. 

"Gintberg på kanten" er et sådant nyt format. Værtsbåret som det skal vær i vore dage. Men det har også aktualitet, politisk kant og kritisk, selvironisk perspektiv. 

Formatet blander to veletablerede entertainment-formater: det journalistisk-faktaorienterede "reporter på opdagelsesrejse" og det satirisk-fiktionsorienterde "stand up-show". 

   Det første format har omkring 150 år på bagen. Reporteren hed Stanley og var engelsk journalist. Det univers han som overklassens reporter og historiens subjekt rejste rundt i, var Afrika. Objektet han søgte var den i junglen forsvundne engelske læge dr. Livingstone. Den ukendte afrikanske vilde natur og "primitive" kultur var modstander og drivkraft i plottet.

   Vi kender formatet på tv fra Biker Jens-serierne, Michael Palins rejser rundt i verden, Vagn i København, Japan og alle mulige andre steder,  Louis Thereux-show, Bupper på farten-programmer,  etc., etc.

   Det andet format - stand up-showet - har rødder i det sceniske varieté-show, som man har dyrket i england siden slutningen af 1800-tallet. Men stand-up-varianten stamme så vidt jeg ved fra USA - voksede frem i New York og Californien i 50-erne og 60-erne. Det er en personbåret satireform beregnet for en scene og med et live-publikum. 

Jan Gintberg er stand-upper. Men har også i tidligere formater flirtet med journalistiske nyhedsformater i ironisk-satirisk indpakning. 

I "Gintberg på kanten" har vi altså en genreblanding - en montage. Et mix af - på den ene side reportage-elementer hvor Jan Gintberg som nysgerrig reporter på vores vegne stiller naive, empatiske og kritiske spørgsmål til mennesker i den ydre og indre provins, og på den anden side - af et stand up-show hvor han i rollen som standupper ironisk, men alligevel afvæbnende solidarisk, udleverer de lokale koryfæer og de lokale ritualer og traditioner til indforstået grin over for det publikum hvis virkelighed han har opsøgt i reportagedelene.

   Vores nysgerrigt-naive vært på opdagelse i udkantdanmarks stammesamfund, har udstyret sig selv med elitens og overdanmarks fordomme om udkantdanmark. Det er den position han hele tiden interviewer spørger ud fra. 

   Og så vender han den om 180 grader under talk-showet så publikum kan se sig selv i et humorisktisk troldspejl og erkende at der - måske - også er noget om snakken og karakteristikken af den lokale kultur.

   Jeg ved ikke om vi lige har set en lignende blanding før. Men det er klart at det virker både oplysende og provokerende at vi oplever værten i to i princippet uforenelige roller, og at vi bliver introduceret til den lokale "udkantsvirkelighed" gennem to de to genrers meget forskellige optikker.

Det er altså tale om en genreblanding som nok i virkeligheden er beslægtet med Poul Nesgaards berømte og berygtede serier: "I sandhedens tjeneste" - fra midten af 80-erne. 

   Men der er også klare lighedspunkter med de madprogrammer som DR har vist inden for det sidste års tid med kokken Jamie Oliver som bærende rundrejsende vært - og kok. Montagen er beslægtet, men en afgørende forskel er at Jamie har en mission når han rejser ud. Det har Jan ikke. 

   Hvor Jamie Olive ses tage rundt i butikker og hos små fødevarehandlende for at indhente ingredienser til sin madlavning i køkkenet, så ser vi Gintberg tage rundt hos de lokale og indhente stof til sine vitser i sit show. 

   Jamie Oliver slutter med at servere sin mad for inviterede gæster, Jan slutter med at serverer ironisk-satiriske vittigheder for de lokale udkantdanskere som publikum til en lokal revy.

Hvad har Jan Gintberg ellers bedrevet. Et fantastik CV - altid igang med blending af genrer, formater, roller og synsvinkler. Con amore-faktion:

Jan Gintberg har optrådt som stand-up-komiker siden1992, hvor han blev nummer tre ved DM i Stand-Up. Han fik sit folkelige gennembrud som stand-up-komiker i 1997som en fjerdedel af Tæskeholdet, et radioprogram på DRP3.

   Efter Tæskeholdet blev han sammen med Casper Christensen ansat som programudvikler på Metronome, og kom blandt andet op med quiz programserien Helt i Skoven, og det mere hemmelige Driving Miss Craisy der kun blev lavet et program af.

   Gintberg satte sit første stand-up-show Det ligger i Generne op i en lang række af landets teatre i 1998 og blev dermed den første af den oprindelige gruppe stand-up-komikere fra Dinstiden der turnerede i større sammenhæng udenfor klubmiljøet.

   Med politik og mediesatire som hovedemner har han været vært på en række satiriske tv-programserier op DR2 og TV 2 Zulu med udgangspunkt i aktuelle begivenheder og samfundsstrømninger, senest det dagsaktuelle satireprogram Gintbergs Store Aften på TV 2 Zulu, hvor Gintberg blev bakket op af en skiftende stab af sketchspillende tekstforfattere.

   Jan Gintberg er fortsat en ivrigt turnerende stand-up-komiker med shows, som Op på fars Jihad, Gearet 2 Tænder, Den Grimme Melding og Big Time Paranoia. Jan Gintberg turnerede i efteråret 2009 med showet FREMTID.NU.

   Jan Gintberg har senest haft værtsopgaver i quizzen Er du klogere end en tiårig? og i det spydige hyldestprogram Grillet på TV3.

   I marts og april 2011 sendte DR1 programserien Gintberg på kanten, hvor Jan Gintberg besøger seks byer i Udkantsdanmark og slutter af med et standup-show for byens borgere. I første sæson besøgte Gintberg byerne Hirtshals, Højer, Nysted, Nexø, Rudkøbing og Thyborøn. I følge Gintberg viser programmerne "hvordan de små samfund, der ligger længst fra de store byer i Danmark også er befolket af overskudsmennesker [...] der også er i stand til at grine af deres egen lokale særegenhed og stolthed."[1]