Sider

Viser opslag med etiketten underholdningsplot. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten underholdningsplot. Vis alle opslag

fredag den 17. oktober 2014

Kreative kagebagere og deres kagekunst - formatdramaturgi, krav til karaktererne - og et spørgsmål om kreativitet vs plagiat

Et berømt Picasso-citat findes på nettet i to versioner, og jeg kan ikke lige afgøre hvad der er det originale:
Good artists borrow, great artists steal
Eller 
Good artists copy, great artists steal
Men det første er nok det originale fordi - "låne" og "stjæle" som semantiske modsætninger matcher bedre end "kopiere" og "stjæle".
    Citatet bliver tit påkaldt af journalister der skriver historier om kunstnere som "snyder": forfatter der plagierer andres tekster i deres bøger uden citationstegn, designere der plagierer møbler eller mønstre uden at betale royalties, eller tv-stationer der kopierer tv-formater uden at betale det firma eller den person som oprindelig har fundet på formatet.
    For eksempel blev citatet jævnlig brugt af Apples stifter og ledende kreative drivkraft gennem mange år Steve Jobs - om sig selv. Han tyvstjal (og indrømmer det) Macintosh-ideen om den grafiske brugergrænseflade til computere fra fra forskerne i Xerox Parc som han som ung havde været så heldig at få lov til at besøge.

Fruen og jeg hører til fan-klubben af tv-programserien "Den store bagedyst". Her i efteråret kørte så tredje sæson der som de foregående år blev produceret og udsendt af DR - med tårnhøje seertal. Finalen blev sendt i onsdags, og vi så med. 
   I pressen igår og idag har der så været historier fremme om at en af deltagernes kage-mesterværker i finalen var et plagiat af en lignende kage fundet på nettet.
   
'Den store bagedyst' er jo en form for livsstilsprogram - tilsat game-show-plot og reality-elementer. Det ligger inden for familien af såkaldte fakta-light-formater og -genrer.
   Og formatet er, har jeg gættet på, ikke stjålet, men købt i England hvor man jo har en århundredgammel tradition for at konkurrere om alt mulig slags hjemmelavet mad og drikke på sommermarkeder i provinsen.
 
Mit gæt er rigtigt. Se her hvad Wikipedia kan fortælle:
The Great British Bake Off, often referred to as simply Bake Off orGBBO, is a BAFTA award-winning British television baking competition first shown by BBC Two on 17 August 2010. The judges are cookery writer Mary Berry and professional baker Paul Hollywood. Mel Giedroycand Sue Perkins have presented all five series of the programme to date. The competition selects from amongst its contestants the best amateur baker.
  The programme was moved to BBC One in its fifth series after it became the most popular show on BBC Two. Its increasing popularity is credited with reinvigorating interest in baking throughout the UK, Many of its participants, including winners, have gone on to start a career based on bakery. The winners are Edd Kimber, Joanne Wheatley, John Whaite, Frances Quinn and most recently Nancy Birtwhistle.
   The programme has spawned a number of specials and spin-off shows - a celebrity charity series in aid of Sport Relief or Comic Relief, Junior Bake Off for young children (broadcast on the CBBC channel), and An Extra Slice aired on BBC Two after the Bake Off series was moved to BBC One.Its format was also used on the BBC Two series The Great British Sewing Bee. The format has been sold to many countries around the world where local versions of the show are produced.
Og heriblandt altså DR.

Hvad kendetegner så dette format, der, selv om det er underholdning, også skal tages alvorligt?

Fra starten er der 10 deltagere der er 'castet' - dvs udvalgt så de både har bagekompetence og er interessante karakterer, med kant og/eller med charme.
   
I hvert program er der tre opgaver med forskellige særlige udfordringer.
   Den midterste opgave er hver gang en hvor de tre deltagere skal lave den helt samme opgave efter en opskrift med nogle oplysninger udeladt, og dommerne må ikke vide hvilken kage hvem har bagt før de bedømmer.
   Og i tredje akt med klimaks er opgaven et såkaldt 'mesterværk' efter hver enkelt deltagers egen opskrift inden for en generel temaramme, et mesterværk som skal demonstrere både håndværksmæssig ekspertise og stor kreativitet.
 
Programserien har karakter af et udskilningsløb hvor hvert program reducerer deltagerantallet med en taber der udgår. Så dramaturgisk set har vi et klassisk kompleks af spændingsbuer, både i det enkelte program og i serien som helhed.
   Hver deltager leverer sin plotlinie og dermed følgende fremdrift, og der bliver færre og færre plotlinier at pendle mellem og holde styr på for seeren for hvert program - indtil det sidste og ottende hvor der kun er de tre finalister tilbage.

'Hjælper-aktanten' for alle deltagerne er deres egenkompetence mht. til at kunne håndværket, deres kreativitet og koncentrationsevne, og også deres træningsindsats mellem hvert program.
  Noget der holdes "hemmeligt" for seerne, er hvor meget deltagerne får at vide på forhånd om indholdet i hver opgave og derfor har mulighed for at træne og øve sig.
  'Modstander-aktanten' indeholder altid en skarp tidsfrist. Modstand leveres også af de andre konkurrenter; opgavernes tekniske sværhedsgrad giver modstand og fremdrift, ligesom deltagernes egen nervøsitet under pres gør det. Også afbrydelser fra vært og dommere kan give forstyrrende modstand.
   I år var der også koncentrationsforstyrrende tilråb og heppende kommentarer fra familie og venner udenfor der kunne kigge ind - og kunne ses indefra - gennem netvinduer.
  
Undervejs i hvert program får seerne små "backstories" i form af indskudte flashbacks fra deltagernes privat- og arbejdsliv - til at sikre eller øge mulighederne for identifikation.
   Der er hele tiden undervejs indklippet det velkendte reality-element: at deltagerne betror sig til kameraet om hvad det tænker og føler lig nu eller lige før, hvilket giver seerne vidensforspring i forhold til de andre deltagere som de skal konkurrere med.
   Lige før afgivelsen af "dommen" overværer seerne også udpluk af voteringen mellem de to dommere, men hvad voteringen ender med holdes tilbage til det øjeblik hvor taber og vinder officielt udpeges i studiet.
 
I år var to af de tre der var med i finalen, begge ret unge mennesker: 26 årige Tobias Hamann-Pedersen, journalist, og 22-årige Mette Hassing Mikkelsen, lærerstuderende.
  Tobias viste sig fra starten dramaturgisk set at være en glimrende karakter: ung, charmerende og fuld af skæve og halvgeniale ideer, ideer som jo også kunne blive næsten for mærkelige for dommerne. 
   Tobias var klar favorit fra efter allerede det første program hvor han vandt - og var tydeligvis også populær hos alle de kvindelige konkurrenter.  Og det var så kun et ekstra dramaturgisk plus der gav fremdrift, at hans vilde kreativitet kunne blive hans egen største modstander i nogle af opgaverne.
  Mettes karakter var dramaturgisk set at være den helt unge og uerfarne, men friske pige - vist den yngste blandt deltagerne - men med et gå-på-mod som gjorde at hun tydeligt udviklede sig fra program til program - og dermed hele tiden overraskede dommerne og seerne positivt.


Tobias fra Den store Bagedyst
Tobias. Foto: Facebook.
Mette. Foto: DR

De tidligere år har finalisterne typisk været amatørbagere som var noget ældre og mere erfarne.   Sidste år  var vinderen den 29-årig arkitektstuderende Annemette Voss som havde to børn og en mand.

Annemette Voss.  Fotograf: Agnete Schlichtskrull/DR
Dramaturgisk set var Annemette også en glimrende hovedkarakter: perfektionist ud over alle grænser, og en indædt fightertype med temperament som det sikkert kunne være ganske svært for en del seere at identificere sig med.
   For hende havde deltagelsen personlige omkostninger: en dumpet arkitekteksamen og en skilsmisse. 'Gode' konteksthistorier set fra journalisternes synspunkt.
   Hendes hovedmodstander gennem hele serien og også i finalen, var den lyse dialektalende sønderjyske økonomimedarbejder og terapeut Katja Stock, med blond hår (i modsætning til Anjas mørkebrune), med nordiske fletninger sat i gammeldags krans omkring hovedet:

Katja Stock. Fotograf: Agnete Schlichtskrull/DR

Dramaturgisk set kunne man ikke tænke sig et bedre match - med store kontraster både temperamentmæssigt og udseendemæssigt. I flere avisartikler blev de to ettiketteret som "bagedronninger", og associationerne til Walt Disney-eventyrenes kontrasterende hhv onde og gode kvindekarakterer ligger lige for.
   Og selv om det ikke kom tydeligt frem i udsendelserne, havde journalisterne lugtet at deres indbyrdes forhold undervejs var mildest talt køligt - også en 'god' reality-historie:
Men lige så snart, optagelserne sluttede, og kameraerne slukkede i juli, er det ikke meget, vinderen af Bagedysten, Annemette Voss har set til sin nærmeste konkurrent, sønderjyden Katja Stock fra Aabenraa. Og ingen af dem har savnet det.  
   Det erkender Den store Bagedyst-vinder, 29-årige Annemette Voss, som ellers har fået et nært forhold til flere af de andre bagedeltagere, inklusiv Louise og Helle, der røg ud før finalen. Men den, hun har spenderet mest tid med, har hun intet behov for at se - og vice versa, siger bagedronningen til bt.dk
- Jeg kan utrolig godt lide Katja, men jeg tror ikke, det kommer bag på nogen, at vi ikke er slyngveninder. Vi bor i hver sin ende af landet og er sindssygt forskellige, siger den 29-årige vinder, Annemette Voss, som understreger, at hun respekterer Katja som person og hendes åbenlyse bagetalenter.
- Hun er sød, imødekommende, en dejlig kvinde. Men vi bliver aldrig slyngveninder, for der er vi helt forskellige. Vi har kagebagning tilfælles og er meget ens på det punkt og har faktisk også børn i samme alder. Men ellers er vi helt forskellige, understreger hun.
Men tilbage til den journalistisk efterbyrd af dette års store bagedyst. MetroXpress bragte i dag en 'god historie' om den ene finalist Mette Hassings af dommerne meget roste lagkage, som havde tegneseriesuperhelte og deres kostumer og masker som fælles tema for de tre lag.
   Rubrikken med underoverskrift lød:
Snyd i 'Den store bagedyst'? Mette fandt sin kage på nettet
'Den store bagedyst'-finalisten Mette indrømmer, at hun fandt inspirationen til sin finalekage på internettet.
Og som visuel dokumentation bringes dette billed der gør det muligt selv at sammenligne:

storybild
Vurder selv de to kager. Det er Mettes til venstre og den australske kage til højre.
(Billede: Screenshot DR.dk/http://thedaintybaker.blogspot.dk)
Opgaven var at lave 'et mesterværk' som var kreativt, håndværksmæssigt perfekt, smagte godt, og som havde karakter af et personligt udtryk, dvs. en kage der igennem indhold form og udtryk sagde noget karakteristisk om bagerens særlige personlighed - en slags 'selvportræt'.
   Mette afviser at have snydt. Hun indrømmer over for MetroXpress at hun har fundet inspiration fra nettet og siger til avisen:
Jeg forstår ikke helt kritikken. (...) Jeg synes selv, at jeg har tænkt ideen videre, så det blev min kage. Og hvis jeg selv havde lavet en brunsviger, skulle jeg så også beskyldes for at kopiere alle bagere i Danmark?"
Historien om Mettes 'snyderi' i MetroXpres, blev udbygget igår  under denne rubrik og underrubrik - og med samme illustration som vises på mx.dk:
Mette afviser bagesnyd
Den unge bager havde googlet sig frem til sin superhelte-kage, men det er ikke snyd, slår hun fast.
Dommerne havde i finalen rost Mette i høje toner for det helt anderledes udtryk end man ellers havde set fra nogen deltagere igennem hele serien, og opfattede tydeligvis kagen som noget Mette havde fundet på "ud af hovedet".
   Men hvis man googler "super hero cake",  så kommer der rigtig mange billeder med kager frem der mere eller mindre ligner Mettes, og den der er vist på illustrationen er fundet på denne blog
Af blokteksten fremgår at der er tale om en hel særlig - og forudsat bekendt - kage-genre, og når jeg så googler videre, finder jeg et stort og varieret udvalg her:
Superhero cakes from the Sweet Art Shop (left) and via Pinterest (right)Batman cakes by Ann Marie's Cakes left and by Alessandra Frisoni Cake Studio right
batman cake by Gateaux Inc left and free super hero logo patterns from vanillajoy. comsuperman_cake_from Gay Cakes Australia (left) and superheroes cake by Cake's Amore (right)
superhero wedding cake via Pinterest (left) and cake by Mommy Sue on CakesDecor (right)

Af samme blog fremgår det når man søger lidt i dens arkiv, at der findes uendeligt mange forskellige andre temakage-genrer end lige "super hero cakes", fx "balloon cakes", "vintage suitcase cakes", "golf cakes" eller endog  "puppy dog cakes for dog lovers":

balloon cakes from Sugar & Spice Gourmandise Gifts left and Peace of Cake righthot air balloon cake carnival cake by Amanda MacLeod
suitcase cakes vintage luggage cakes by Firefly India left and by Bake A Boo Cakes New Zealand rightsuitcase cakes vintage luggage cakes from Sweet Face Cakes (left) and from oksugar.com (right)
gold cakes by Cakes by Dusty right and via Pinterest leftgolf cakes by Red Carousel left and by Vanilla Pink right
Dog Cakes by Made by Gayle Cakes and from httpcheioderecheio.blogspot.com.brDog cake designs by Wendy's Taarten (left) and Sleeping Puppy Cake by Essentially Cakes on Cakesdecor.com

Jeg synes det er dybt fascinerende at opdage at der i en række år har været en sådan kreativitetstimulerende tema-kage-bevægelse i det store udland, som jeg ikke har hørt eller læst om før nu. 
  Og kendskab til den bevægelse er faktisk en forudsætning for at forstå og forholde sig til Mettes argumentation for at hun ikke har plagieret, en argumentation som hun udbygger i artiklen i realityposten.dk:
At der skulle være tale om snyd, er Mette slet ikke enig i. Den unge bager gør det klart, at hun hentede inspiration på nettet, men ellers er det hendes egen version, som hun har lavet.
– Det er jo mig, der har lavet kagen. Jeg har lavet den, sådan som jeg synes, den skulle se ud. Det er min version af en superhelte-kage på ydersiden og en prinsessekage på indersiden, siger hun til Realityportalen.dk og tilføjer:
– Hvis nogen laver min kage nu, så vil jeg heller ikke blive sur. Tværtimod. Hvis jeg selv skal sige det, så blev det en kage, jeg kun kan være tilfreds med, fastslår hun.
Ifølge Mette er det slet ikke unormalt, at deltagerne googler for at finde inspiration til kagerne, men selve idéen til en superheltekage, fik hun selv.
- Jeg vidste jeg ville lave en badass superheltekage, så jeg googlede for at se, hvad der kunne laves og så lave en kage sådan, som jeg gerne ville have den skulle være, fortæller Mette. Og især håndværket var vigtigt for den unge amatørbager.
- Jeg ville super gerne sætte sværhedsgraden op ved selv at lave airbrush på kagen, arbejde mere med hjemmelavet fondant og sprøjte spidermans nettet med royal icing i fri hånd. Jeg synes selv, at det blev en super fed kage jeg fik lavet, fastslår hun.
Selvom beskyldningerne om snyd kommer bag på hende, så er hun glad for at have medvirket i ‘Den store bagedyst’, hvor hun har lært en masse og fået nogle nye venskaber.
Jeg kan ikke se andet end at Mette har ret. 
   Det er ikke snyd at lave sin personlige version af temaet 'superhelte-kage'. Og når dommerne så tydeligt 'falder på røven' over kagen som helt specielt kreativ, så er det faktisk fordi de er uvidende og ikke følger med i udviklingen af moderne opfindsomme og kreative kage-formater. 
 
Et-nul til Mette Hassing - både i forhold til journalisterne som ikke har gennemtænkt den kritiske vinkel, men bare 'kører derudaf fordi alt med snyd er en 'god historie'.
   Også et-nul til Mette i forhold til dommerne som ikke er up to date på deres fag, og som åbenbart hænger fast i gamle, lidt støvede og kedelig kageformater.

For en ordens skyld skal vi selvfølgelig også se vinderen Tobias Hamanns 'mesterværk' fra finalen:  


Mere særpræget end egentlig flot.
   Men ingen tvivl om at han var den rigtig vinder i år. 
   
Man kunne for øvrigt også læse en anden journalistisk anklage i Ekstrabladet i dag, her rettet mod Tobias for et plagiat tidligere i konkurrencen da han lavede 'kage-cigarer' som han vandt mesterbager-titlen med i det program:

Tobias' kage-cigarer. (Foto: DR)

Læseren skulle forsøge at google "cigar cakes", og se løjer!

Den tredje finalist i år, Kathja Krestina Holm, vandt også mesterskabs-titlen i et af de tidligere programmer - den gang på en "hunde-kage".
   Kathja er ikke blev anklaget for snyd og plagiat i aviserne - endnu. Her er Kathjas 'hunde-kage' der bidrog til at hun kom i finalen:


Googler man så lige "(puppy) dog cakes", så finder man fx dem her - blandt mange mange andre:


Enjoy! Og: Velbekomme!

tirsdag den 22. maj 2012

'Gal eller normal' - godt gået af DR og af de medvirkende - både de normale, de gale og de kloge der ikke var så kloge endda

Denne blog har som et af sine fokusområder at omtale, beskrive og analysere kreativt tv: dramaturgiske nyskabelser, nye formater, gode nyhedsindslag, grænsebrydende dokumentarer, hybride blandingsformer, alternativ storytelling der virker.
   Til de positive nyskabelser inden for det sidste års tid har jeg noteret mig 'Gintberg på kanten' og 'TV!TV!TV!' med værten Anne Cortzen, som i øvrigt - det var det med generne og kreativiteten - er søster til Mads Brügger, har jeg læst. Som selv er en kreativ faktionsblandemaskine.
   
"Reality tv" er en genrebetegnelse for en bred vifte af underholdende tv-programmer og formater, som fra midten af 90´erne har fået større og støre plads på næsten alle tv-kanaler. Fælles for dem er den iscenesatte men uskriptede virkelighed hvorunder deltagerne udsættes for forskellige prøvelser, konkurrencer, udfordringer, provokationer inden for forskellige spilleregler. 
   Formlen er typisk den vi kender fra fiktion: Hvad nu hvis... Og ofte balancerer tilrettelæggerne på en etisk knivsæg.

Da Poul Martinsen for nogle år siden producerede dokumentarserien 'Krigerne' for DR - som havde klare reality-elementer i plottet, så ville han genrebetegne den "reality-dokumentar". Men det måtte han ikke. De højre magter havde besluttet at DR pr. definition ikke producerede reality-programmer (fordi det var "trash-tv").
   Allerede den gang var et af de mest populære format-programmer 'Sporløs', et andet 'Hammerslag', begge programmer som har klare reality-elementer i den dramaturgiske konstruktion.
   Under alle omstændigheder har DR siden besindet sig og ændret kurs - mest markant med 'X-Faktor'. Og i de senere år har programfladen godt nok været fyldt pænt op af forskellige formater med afprøvende reality-plot af varierende kvalitet og originalitet.

De sidste 2 mandage har man på DR 1 kunnet se et nyt eksempel på et sådant afprøvende format - med titlen 'Gal eller normal'.
   Ideen - lig med plottet - er som i al effektiv reality så klar at det kan udtrykkes i et par sætninge; her fra DR.dk´s programomtale
I programmet ’Gal eller normal’ møder vi 10 frivillige danskere i alle aldre og med vidt forskellige baggrunde. Fem personer i denne gruppe er sunde og raske, fem har en psykiatrisk diagnose.
   Men hvem er hvem? Det skal programmets tre eksperter, som alle har mange års erfaring inden for psykiatrien, forsøge at gætte ved at observere de 10 deltagere i tre dage.
Det her skal ikke være en anmeldelse, men jeg synes udsendelserne fungerede godt. 
   Først og fremmest havde de to udsendelser som serien bestod af, en morale som jeg var rigtig glad for. Flere i min nærmere og nærmeste familie har i perioder af deres liv haft nogle af de diagnoser som også nogle af de medvirkende har eller har haft. 
   Og programmets fordomspunkterende morale var - som klimaks´ dokumenterede - lysende klar, her udtrykt af programmets vært, læge Peter Qvortrup Geisling:
...at det faktisk er sværere end man tror, at pege ud hvem der har en psykiatrisk diagnose, og hvem der ikke har. Samtidig skal programmet vise, hvor normalt og velfungerende det kan lade sig gøre at leve, selvom man har en psykiatrisk diagnose. 
Den nærmere beskrivelse af opgaver og udfordringer for de medvirkende, viser hvor programmet kører på kanten af etikken:
I løbet af de tre dage bliver deltagerne udsat for forskellige opgaver og test, som er specielt designede til at fremprovokere en reaktion hos psykisk syge. Spørgsmålet er nu, om de psykisk syge i gruppen vil skille sig ud og dermed afsløre sig selv? Vil det være muligt at skelne mellem, hvornår anderledes adfærd er tegn på en psykisk sygdom, og hvornår det blot er et personligt karaktertræk?
Godt spørgsmål, som man siger. 
   Ud over de 10 medvirkende - halvdelen "normale", halvdelen med en "psykiatrisk diagnose" - medvirkede tre eksperter: en psykiater, en psykolog og en psykiatrisygeplejerske. Disse eksperter er nok regulære "eksperter", men de får ikke lov til at fungere under ekspertvilkår. Tre dage  til det hele, ligesom i andre gode engelske formater som 'Time Team´ og ´Rough Science´. Og muligheder for nogle korte spørgesekvenser.
   Her beskrives vilkårene i øvrigt:
Eksperterne får ikke den tid, de plejer til at stille en diagnose. De kender ikke på forhånd deltagernes baggrunde eller personlige historier. De får kun lov til at observere dem under testene. Hvis fordommene om psykisk syge holder stik, burde det ikke være et problem at se, hvem af deltagerne der lider af henholdsvis en spiseforstyrrelse, maniodepressivitet, paranoid skizofreni, social fobi og OCD.
Med disse vilkår for de tre eksperter, ligner 'Gal eller normal' de to ovennævnte engelske formater, hvor det er eksperterne der plottes imod, og de to programmer her er også en dansk udgave af et engelsk udviklet format. 
   Det lykkedes kun eksperterne at "afsløre" to af de fem "gale". Og tre normale uden en diagnose "diagnosticerede" de tre eksperter som "gale". 
   Velkommen på forsiden!

Mens en lang række realityformater - ingen nævnt ingen glemt - cementerer negative fordomme om mennesker og deres motiver og interesser, så var det her format klart fordomsnedbrydende, idet seerne blev sat i samme position som eksperterne og kunne "diagnosticere med" - og tage fejl ligesom dem.
   Formatet her - 'Gal eller normal' - var klart kritisk oplysende og fordomsbearbejdende: De professionelt kloge, var ikke så kloge endda, og fik sig en gevaldig, men positiv lærestreg - ligesom seerne som sad i samme position.
   Ikke mindst psykiateren gave et stærkt positivt udtryk for hvad han fik ud af proggramplottet der var rettet imod hans selvforståelse som ekspert.
   Psykologen til gengæld kørte lidt på frihjul. Han havde jo et firmabrand at skulle forsvare
   Og selv alvorligt psykisk syge med forskellige diagnoser og deres pårørende, kunne af programserien få et begrundet håb om at få så meget styr på deres psykiske lidelse at de kan leve en almindelig tilværelse som "normal".
   For alle de fem med diagnoser opførte sig ikke bemærkelsesværdigt anderledes end de andre fem uden diagnose. Visual proof, syn for sagn.

Her kan du se de to programmer i serien:
http://www.dr.dk/nu/player/#/gal-eller-normal/42301http://www.dr.dk/nu/player/#/gal-eller-normal/42909 
Af DR´s webportal fremgår følgende om kontekst og baggrund :
’Gal eller normal’ er også titlen på en ny bog som udkommer den 22. maj, og som sammen med tv-programmet og hjemmesiden www.dr.dk/sundhed i samarbejde med ’En af os’-kampagnen skal give både seere og læsere nogle øjenåbnende erkendelser.
Formatet er beslægtet både med Poul Trier Pedersens spontanspil fra slut-70´erne og begyndelsen af 80´erne, og med Poul Martinsens afprøvende dokumentarprogrammer som fx 'Dagbog fra en fristad' og ´Lydighedens dilemma' - og reality-dokumentarserien 'Krigerne'. 
   Det har også genremæsige fællestræk med engelske reality- og fakta light-formater som 'Faking it' og 'Wife Swap'.
   Fælles for dem alle er at de initierer og faciliterer lærer- og udviklingsprocesser hos de medvirkende, både de almindelige mennesker og eksperterne. Og det indebærer at seerne bliver tilsvarende engageret og oplyst gennem effekten af spejlneuron- og default mode-netværkerne i hjernen.

Af nye formater på DR beslægtet med 'Gal eller normal', har vi haft 'Blod, sved og ris' og 'Restaurant bag tremmer'.
   Jeg har i et tidligere blogindlæg forholdt mig kritisk til forgængeren til 'Blod, sved og ris', og skal ikke kommmentere det yderligere.
   'Restaurant bag tremmer' med kokken Claus Meyer som den drivende kraft og karakter, er klart inspireret af en række af Jamie Olivers udsendelsesserier med lignende ide og plot.
   Jeg har set et par stykker i den danske serie, og synes de fungerede OK, men fremdriften og fascinationen var klart svagere, og alvoren større end i de engelske forbilleder.
   Et særligt alvorlig og kritisk twist fik reality-dramaturgien her, da et kvindeligt voldsofffer, Malene Duus, mens udsendelserne blev sendt, skrev en kronik i Politiken om den uhyggeligt og mareridtsagtige grove vold hun var blevet udsat for af en af de indsatte medvirkende som Claus Meyer havde lovet en resocialiserende praktikplads i sit "Madhus" når han kom ud.
   Kronikken havde den mavepinlige og debatvækkende pointe - at man i Danmark gør mere for at hjælpe de indsatte end for at hjælpe voldsofrene. Se:
http://petersudsigt.blogspot.com/2012/02/erfaringssprog-sa-det-lyser-to.html

mandag den 7. november 2011

Gintberg på kanten - et kreativt tv-format - blending med kant

Jeg tilstår, jeg ser mindre og mindre tv. En pæn del af mit liv har jeg brugt til at analysere og undervise i tv. Tv-dramaturgi, tv-nyheder, tv-journalistik, tv-formater. You name it. 
   Problemet er at jeg keder mig. Jeg keder mig fordi en stor del af de tv-programmer der sendes er forudsigelige. 
   Typisk er det sådan at der sker nyskabelser - en gang imellem. De fleste kommer fra udlandet, fra england og USA. Holland måske. "Sporløs" blev opfundet i Norge.
   Det var virkelig nyskabende da man i slutningen af 90´erne opfandt "Robinson" og "Big Brother". Formater som man kunne karakterisere som "unscripted drama".
   Genreblandinger af fakta og fiktion. Almindelige mennesker udfordret til at spille sig selv - helt ud til kanten.
   Virkelige mennesker - castet som til skuespil og fiktion - som bliver udsat for opgaver, udfordringer, dilemmaer, konflikter som medierne ellers primært har dyrket som fiktionsplot. Modstand(ere) som de udvalgte medvirkende så måtte reagere på som var det virkeligt. For det var og er det for dem - i situationen. 
   Og de progrmmer blev optaget, redigeret efter alle kunstens - dvs. fiktionsfilmens dramaturigiske regler. Og udsendt til et fascineret publikum. 
    Opskriften holder endnu, men hvor længe.
    Men reality- og docusoap-opskriften er slidt, i hvert fald for mig. 

Jeg lavede i forbindelse med bogen "De levende billeders dramaturgi" en liste med hvad jeg kaldte "underholdningsplot":
  • opgave
  • konkurrence
  • gåde
  • dilemma
  • provokation
  • udfordring
  • fristelse
  • prøvelse
  • konfrontation
  • forvandling
  • virkeliggjort drøm
  • uventet gæst
  • muldvarp
  • skjult overvågning
  • tidsfrist
  • tilfældighedsgenerator
  • afstemning
Der er flere endnu, men ideen er klar: Alle plot rejser spørgsmål om hvordan reaktionen og udfaldet hos de medvirkende bliver.
  Disse plot er simpelt hen tv-underholdningsprogrammernes fremdriftsværktøjer. Deraf forudsigeligheden når man skal placere virkelige mennesker som aktører og karakterer i disse plot. De kender dem - og vi som seere kender dem. De slides. Udfaldet tømmes for spænding, for fascination og identifikation.
   Hvert år sidder konceptudviklerne i afdelinger og reaktioner og kigger træt på listen. Kan vi finde på nye? Eller skal vi trække de gamle travere af stald?
   Derfor er det forfriskende når der udvikles nye formater, der ikke kun er variationer over det velkendte. Det synes jeg "Gintberg på kanten" er...
   Hvis man kombinerer plot og genreblanding, så er der altid udsigt til tv-nyt. 

"Gintberg på kanten" er et sådant nyt format. Værtsbåret som det skal vær i vore dage. Men det har også aktualitet, politisk kant og kritisk, selvironisk perspektiv. 

Formatet blander to veletablerede entertainment-formater: det journalistisk-faktaorienterede "reporter på opdagelsesrejse" og det satirisk-fiktionsorienterde "stand up-show". 
   Det første format har omkring 150 år på bagen. Reporteren hed Stanley og var engelsk journalist. Det univers han som overklassens reporter og historiens subjekt rejste rundt i, var Afrika. Objektet han søgte var den i junglen forsvundne engelske læge dr. Livingstone. Den ukendte afrikanske vilde natur og "primitive" kultur var modstander og drivkraft i plottet.
   Vi kender formatet på tv fra Biker Jens-serierne, Michael Palins rejser rundt i verden, Vagn i København, Japan og alle mulige andre steder,  Louis Thereux-show, Bupper på farten-programmer,  etc., etc.
   Det andet format - stand up-showet - har rødder i det sceniske varieté-show, som man har dyrket i england siden slutningen af 1800-tallet. Men stand-up-varianten stamme så vidt jeg ved fra USA - voksede frem i New York og Californien i 50-erne og 60-erne. Det er en personbåret satireform beregnet for en scene og med et live-publikum. 

Jan Gintberg er stand-upper. Men har også i tidligere formater flirtet med journalistiske nyhedsformater i ironisk-satirisk indpakning. 

I "Gintberg på kanten" har vi altså en genreblanding - en montage. Et mix af - på den ene side reportage-elementer hvor Jan Gintberg som nysgerrig reporter på vores vegne stiller naive, empatiske og kritiske spørgsmål til mennesker i den ydre og indre provins, og på den anden side - af et stand up-show hvor han i rollen som standupper ironisk, men alligevel afvæbnende solidarisk, udleverer de lokale koryfæer og de lokale ritualer og traditioner til indforstået grin over for det publikum hvis virkelighed han har opsøgt i reportagedelene.
   Vores nysgerrigt-naive vært på opdagelse i udkantdanmarks stammesamfund, har udstyret sig selv med elitens og overdanmarks fordomme om udkantdanmark. Det er den position han hele tiden interviewer spørger ud fra. 
   Og så vender han den om 180 grader under talk-showet så publikum kan se sig selv i et humorisktisk troldspejl og erkende at der - måske - også er noget om snakken og karakteristikken af den lokale kultur.
   Jeg ved ikke om vi lige har set en lignende blanding før. Men det er klart at det virker både oplysende og provokerende at vi oplever værten i to i princippet uforenelige roller, og at vi bliver introduceret til den lokale "udkantsvirkelighed" gennem to de to genrers meget forskellige optikker.

Det er altså tale om en genreblanding som nok i virkeligheden er beslægtet med Poul Nesgaards berømte og berygtede serier: "I sandhedens tjeneste" - fra midten af 80-erne. 
   Men der er også klare lighedspunkter med de madprogrammer som DR har vist inden for det sidste års tid med kokken Jamie Oliver som bærende rundrejsende vært - og kok. Montagen er beslægtet, men en afgørende forskel er at Jamie har en mission når han rejser ud. Det har Jan ikke. 
   Hvor Jamie Olive ses tage rundt i butikker og hos små fødevarehandlende for at indhente ingredienser til sin madlavning i køkkenet, så ser vi Gintberg tage rundt hos de lokale og indhente stof til sine vitser i sit show. 
   Jamie Oliver slutter med at servere sin mad for inviterede gæster, Jan slutter med at serverer ironisk-satiriske vittigheder for de lokale udkantdanskere som publikum til en lokal revy.

Hvad har Jan Gintberg ellers bedrevet. Et fantastik CV - altid igang med blending af genrer, formater, roller og synsvinkler. Con amore-faktion:
Jan Gintberg har optrådt som stand-up-komiker siden1992, hvor han blev nummer tre ved DM i Stand-Up. Han fik sit folkelige gennembrud som stand-up-komiker i 1997som en fjerdedel af Tæskeholdet, et radioprogram på DRP3.
   Efter Tæskeholdet blev han sammen med Casper Christensen ansat som programudvikler på Metronome, og kom blandt andet op med quiz programserien Helt i Skoven, og det mere hemmelige Driving Miss Craisy der kun blev lavet et program af.
   Gintberg satte sit første stand-up-show Det ligger i Generne op i en lang række af landets teatre i 1998 og blev dermed den første af den oprindelige gruppe stand-up-komikere fra Dinstiden der turnerede i større sammenhæng udenfor klubmiljøet.
   Med politik og mediesatire som hovedemner har han været vært på en række satiriske tv-programserier op DR2 og TV 2 Zulu med udgangspunkt i aktuelle begivenheder og samfundsstrømninger, senest det dagsaktuelle satireprogram Gintbergs Store Aften på TV 2 Zulu, hvor Gintberg blev bakket op af en skiftende stab af sketchspillende tekstforfattere.
   Jan Gintberg er fortsat en ivrigt turnerende stand-up-komiker med shows, som Op på fars Jihad, Gearet 2 Tænder, Den Grimme Melding og Big Time Paranoia. Jan Gintberg turnerede i efteråret 2009 med showet FREMTID.NU.
   Jan Gintberg har senest haft værtsopgaver i quizzen Er du klogere end en tiårig? og i det spydige hyldestprogram Grillet på TV3.
   I marts og april 2011 sendte DR1 programserien Gintberg på kanten, hvor Jan Gintberg besøger seks byer i Udkantsdanmark og slutter af med et standup-show for byens borgere. I første sæson besøgte Gintberg byerne Hirtshals, Højer, Nysted, Nexø, Rudkøbing og Thyborøn. I følge Gintberg viser programmerne "hvordan de små samfund, der ligger længst fra de store byer i Danmark også er befolket af overskudsmennesker [...] der også er i stand til at grine af deres egen lokale særegenhed og stolthed."[1]