Serendipitet er det mærkelige ord for de uforklarlige held og positive sammentræf der opstår i kreative sammenhænge. Jeg har tidligere skrevet om det i disse to indlæg:
Poul Martinsen fortæller gang på gang om hvor "heldig" han er i forbindelse med produktionen af sine programmer. Og selv har jeg noteret at der indimellem sker positive sammentræf på tidspunkter som gør dem usandsynligt velegnede og stimulerende her og nu. Som lige i disse dage.
Det første eksempel på serendipitet er en mail fra en soulmate og navnebroder som jeg også har omtalt i det første indlæg om serendipitet, en mand med særlig interesse for aha-oplevelser og beslægtede fænomener.
Han fortæller at en kollega og ph.d.-studerende har været på et seminar hvor oplægsholderen har fortalt om betydningen af flow og positiv psykologi i kreative processer. Jeg fik mailet de noter som beskrev temaer og stikord fra seminaret.
Oplægsholderen hed Frans Ørsted Andersen. Og oplægget hed "Flow i hverdagen". Stikordene var mange af dem som også er temaer i flere af min blogindlæg: flow, mindfullness, positiv psykologi (appriciative inquiery). Og navne som Csikszentmihalyi, Peter Bastian og Tor Nørretranders.
Vedkommende deltager der har taget noterne og lavet opfølgende research, var tydeligt opstemt. Ingen tvivl om at hun kunne se den relevans det kunne have at inddrage noget af den tænkning i forbindelse med journalistik og redaktionelt arbejde.
Det er jo lige vand på min mølle, og jo flere blandt underviserne i journalistik der kan se disse sammenhænge, jo bedre.
Det andet serendipitet-sammentræf er at jeg vejleder en specialegruppe der bl.a. vil undersøge hvordan de medvirkende hovedpersoner i docusoap-serien "De unge mødre" har oplevet at blive brugt eller misbrugt i forbindelse med deres optræden i serien.
Jeg har bla. henvist til Poul Martinsen som i dokumentaren "Fluen på væggen" vendte tilbage til medvirkende i nogle af sine film, for at finde ud af hvordan det havde påvirket deres liv at medvirke.
Og - bingo - kommer der med posten en bog der rammer lige i øjet på den problemstilling: "Et spørgsmål om tillid - at lave tv med mennesker" af Jan Bacher Dirchsen, en kreativ tilrettelægger og dokumentarist som har produceret en lang række af den type moderne docusoap-programmer.
I bogen skriver han om sin erfaringer med at bruge helt almindelige - måske endda meget sårbare mennesker som medvirkende i tv. Og om de dilemmaer man som tilrettelægger kommer i undervejs.
Så den kan jeg så lige skrive til de studerende om. Og så synes de jeg er en god vejleder.
Jeg møder op til bogudgivelses-receptionen på restaurant SULT på filminstituttet for at ønske tillykke.
Det viste sig at jeg har været sammen med Jan Bacher Dirchsen en gang før, nemlig ved et efterkritikseminar på Easy Film for et par år siden, hvor jeg var blevet bedt om at lave et vistnok syv-års-serviceeftersyn på dramaturgien i serien "Årgang 0".
Jan var med på seminaret den gang fordi det var ham der havde produceret de fire første års produktioner af serien.
Ved en hurtig skimning af bogen kan jeg se at han er inde på en række probelstillinger som Poul Martinsen også udtaler sig om i min bog om ham: "Poul Martinsen - Besat af virkelighed".
Og når jeg så søger på Jan Bacher Dirchsen på nettet, finder jeg ud af at han - ud over at være dokumentafilmsinstruktør - også er uddannet psykoterapeut. Og Poul Martinsen var uddannet psykolog. Sammentræf!
I bogen "Et spørgsmål om tillid" kan man så se at Jan Bacher Dirchsen jævnligt sammenligner og modstiller de to roller - terapeutens og doukumentarfilminstruktørens - og bruger den ene til at forstå den anden med.
Der er tale om fagligt og professionelt grænseoverskridende blending. Til en rubrik har han opfundet det blendede udtryk "en tv-peut".
Der er tale om fagligt og professionelt grænseoverskridende blending. Til en rubrik har han opfundet det blendede udtryk "en tv-peut".
Et kapitel har ovreskriften "Med konflikt som udgangspunkt", heri oplister han "problemstillinger der står i kø":
At minde om en professionel behandler, når man ikke er det.At minde om en ven, når man ikke er det.At søge det intime med detformål at vise det frem.At være nærværende med en dramaturgisk dagsordenAt være observerende og samtidig blande sig.At fortælle sandt om et menneske eller et miljø, man påvirker med sin tilstedeværelse.At bevare en professionel relation, selv når den medvirkende har behov for noget andet.At balancere hensynet til den medvirkende og hensynet til fortællingen.At fortællingen i sidste ende er for seerne.
Jan har blandt mange andre film, lavet en dokumentarfilm om mænd med nedsat sædkvalitet: "Mand eller mus". Han bliver interviewet om det i et DR-radioindslag jeg finder på nettet. Han fortæller her at for at finde ud af hvordan det var at få lavet sådan en undersøgelse, fik han selv foretaget en - og fandt ud af at han havde det samme problem som hans medvirkende. Sammentræf!
Det er naturligvis et rent sammentræf at Poul Martinsen har tilrettelagt og produceret dokumentarfilmen "Frugtbarhedsklinikken", en film fra 1995 der har 4 ægtepar som bærende karakterer, der gennemgår voldsomt belastende forløb med fertilitetsbehandling. Og kun en lykkes.
Det var i forbindelse med optagelserne til den film at jeg første gang mødte Poul Martinsen ansigt til ansigt. Og det positive møde gjorde at jeg derfor nogle år senere tog mig sammen til at kontakte ham for at skrive bogen om ham. Og det førte til et 40 timer langt, næsten terapeutisk interviewforløb som er kernen i bogen.
Tredje serendipitet-sammentræf fremgår af overskriften til det følgende indlæg: "Skriv så det fænger - fra forandring til udfoldelse". Den er sammensat af titlerne på to andre bøger jeg lige har fået stukket i hånden. De to forfattere er begge nogen jeg tidligere har omtalt som særligt kreative personligheder, og som nogen jeg sætter stor pris på. Og på en interessant måde belyser de to bøger hinanden.
Den ene forfatter, Teddy Petersen, er forlægger og har udgivet - selvfølgelig - Jan Bacher Dirchsens bog "Et spørgsmål om tillid - at lave tv med mennesker."
Den anden (med)forfatter er Poul Nesgaard, som jeg netop har været sammen med i forbindelse med juryarbejdet for Danidas Verdenbilledlegatet. Se
(fortsættelse følger: http://petersudsigt.blogspot.com/2011/11/skriv-sa-det-fnger-fra-forandring-til.html)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar