Hos rygerne kunne forskerne se en tydelig aktivitet i de områder af hjernen, som normalt er forbundet med med opfattelse og koordination af motoriske handlinger, med særlig aktivitet af den del af hjernen som er forbundet med bevægelse af højre hånd. (/) Det ser altså ud til , at rygernes hjerner i høj grad opført sig på samme måde, som når rygeren tager en cigaret og fører den op til munden. Netop denne bevægelse bliver hurtig til en fast rutine for en ryger. Bevægelsen forbindes med det nikotin-kick, cigarretter giver, og bliver hurtigt så indgroet, at rygere kan komme til at gøre bevægelsen ubevidst.Artiklen nævner ikke spejlneuroner og deres måde at virke på, men det kunne jo se ud som præcis den mekanisme som opdagelsen af spejlneuronernes funktion i hjernen afslørede: at de centrer i hjernen som aktiveres når vi selv udfører en bestemt handling, også aktiveres når vi ser andre gør en lignende handling. Og spejlneuronerne må jo være en del af den biologiske forklaring på det helt centrale begreb i både dramaturgi, journalistik og kærlighed: identifikation: indlevelse gennem genkendelse.
Men spejlneuronerne kan kun være en del af forklaringen på hvordan og hvorfor identifikationen virker og fungerer så stærkt som den gør. Den siger ikke noget om de positive følelser der er en vigtig del af identifikationsmekanismen. Og her ser jeg det interessante i ovenstående forskningsresultat. For spejlingen er jo her koblet sammen med noget hjernekemi: det "kick" - dvs. den følelse af velvære - som nikotinen fra cigaretten så kobler bevægelsen sammen med.
For at forklare identifkationsmekanismen helt generelt, må vi have et eller flere kemiske stoffer som aktiveres i hjernen og skaber positive følelser ved den genkendelse som spejlneuronerne muliggør. Og her kunne "ammehormonet" oxytocin komme ind som en mulig kandidat.
Hormonet kaldes også på engelske "bonding hormone" - eller i den folkelige version: "love hormone" - et hormon der aktiveres i forbindelse med fødsler, amning og sex - men som også viser sig at være aktivt i positive sociale relationer som venskaber. Og en en af de konstaterede virkninger er at øge tillid og gavmildhed i forhold til andre mennesker.
Der er så også lavet forsøg med at vise "oplysnngsfilm" for et publikum der skulle få dem til at at være positive over for et budskab om at bidrage økonomisk til en god sag. Man delte publikum i to grupper - en gruppe som fik et skud oxytocin ind i hjernen via næsespray - og en anden gruppe som fik et snydestof i næsesprayen. Og - aha! - de to grupper reagerede meget forskelligt:
De, der havde fået oxytocin gav udtryk for lang større forståelse for de præsenterede sager, og de gav 56 procent flere penge end kontrolgruppen. (/) Professor PhD Paul Zak, der har stået i spidsen for forsøgene, siger, at resultaterne af undersøgelsen viser, ”hvorfor der altid er babyer og hundehvalpe i toiletpapirreklamer”. (/) - Meget tyder på, at hvis annoncører bruger billeder, der får vores hjerner til at frigive oxytocin, så er der større chance for at skabe tillid til et mærke eller et produkt hos forbrugerne - og dermed øge omsætningen.Hvis vi dermed er på vej til at forstå identifikationen som en kobling af spejlneutronernes genkendelsesmkanisme med den positive følelse af "tilhør" som oxytocin skaber, så ligger det lige for at på samme måde at forklare oplevelsen af spænding og fremdrift (suspense) i action- og gyser-film med en udløsning af hormonet adrenalin som emotionelt aktiverer til kamp eller flugt når det kobles sammen med spejlneuronernes genkendelse af de truede personer i filmen.
Eksemplet på virkningen af oxytocin når man ser film, er omtalt på: http://www.markedsforing.dk/artikler/vis/artikel/amme-hormon-saelger-varer/
Det indlysende spørgsmål er naturligvis om det her hormon er forbeholdt kvinder, for så kan det jo ikke bruges. Også mænd kan identificerer sig og have venskaber, etc. Det viser sig at hormonet også produceres i mænds hjerne, men at de oven i købet har et andet "bonding hormone": vasopressin, der har en lignende effekt: at forstærke den positive følelse af samhørighed.
Et forsøg med vasopressin-næsespray, viste at mænd efter at have fået en injektion af hormonet, blev bedre til at genekende og aflæse følelser (glæde og vrede) i billeder af andre menneskers ansigter. Se:http://www.newscientist.com/article/mg20627604.600-bonding-hormone-helps-men-recognise-emotions.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar