Kreative fornyelser af den fortællende journalistik

Jeg har fundet to eksempler på fortællende journalistik i Søndags-Politiken den 3/4 der er værd at se nærmere på fordi de på hver sin måde bryder med de efterhånden veletablerede genrekonventioner som lærebøgerne beskriver.

Det ene eksempel er forsideartiklen fra PS-sektionen der fortsætter inde på side 4. Rubrikken er "Løkkes vej i krig" - med underrubrikken:

Et enigt Folketing sendte Danmark i krig i Libyen. Politikken har kortlagt forløbet og giver her et indblik i en historisk beslutning, der vil ændre dansk udenrigspolitik. Et forløb, der viser, at den amerikanske præsident fem dage før krigen fortalte Lars Løkke, at USA´s støtte til krigen ikke var sikker: 

Journalisterne er Mette Østergaard og Morten Skærbæk.

     Fortællende journalistik er en rekonstruktion i ord af et journalistisk interessant handlings- og begivenhedsforløb,  kronologisk fortalt og delt op i scener, og med en eller flere handlende hovedkarakterer fra virkelighedens verden. Det hører med til genrekonventionerne at man gengiver interessante og karakteriserende detaljer, og at udtalelser gengives i replikform - ikke i interviewcitater. Amerikanerne taler om "narrativ journalism" og om "journalism that reads like af novel". Altså en blended genre.

   Faderen til denne genre, som i 60´ern blev kaldt "new journalism" var journalisten og forfatteren Truman Capote der skrev bogen 'In Cold Blod', en fortælling som rekonstruerede historien om et grusomt mord på en helt uskyldig familie i Kansas, baseret på omfattende journalistisk research og omfattende interviews med en af morderne mens han sad i fængsel, og inden dødstraffen blev eksekveret.

   Ordet "faction" blev vist nok opfundet netop til at karakterisere hvad der genremæssigt kendetegnede den bog.

Artiklen her i Politiken indledes sådan her - lige efter bogen, kan man sige:

FN-mandatet skal gå videre end et flyveforbud. Ellers er det usikkert om USA kan deltage i krigen i Libyen. Så klar meldingen fra Barack Obama til Lars Løkke Rasmussen mandag 14. marts.

   Klokken er omkring to om eftermiddagen amerikansk tid. I det hvide hus i Washington mødes statsministeren og præsidenten. Med til mødet har Løkke sin departementchef Christian Kettel Thomsen, (...) Bag dem sidder også en kontorchef, en ministersekretær og en pressechef.

   På den anden side af bordet har Obama ditto opstilling. Stabschef Bill Daly, (...). Bag dem Europa-chefen og Danmark-Ansvarlig Jeff Hovenier.

   Det er kun Obama og Løkke, der taler. De er omkring emner som Afghanistan, katastrofen i Japan og pirateri. Nu falder snakken på Libyen, og, og præsidenten giver udtryk for at han skeptisk over for, om et flyveforbud vil have den ønskede effekt. (...) Statsministeren er enig i, at et flyveforbud næppe er nok, men mener også, de vil være et uheldigt signal at sende til andre ledere i Mellemøsten, hvis man ikke griber ind over for Gaddafi.

Artiklen slutter med:

Om søndagen - en uge efter  at Løkke landede i Wshington med alle sine tvivl, var danske fly i luften over Libyen.

Bortset fra denne udgangssætning er fortællingen holdt i dramatiserende nutid. Og vi ser hvordan der indledningsvis sættes en scene med de to hovedpersoner over for hinanden med hvert sit hold af adjudanter omkring sig. Samtalen refereres i indirekte gengivelse fordi det ikke har været muligt at interviewe sig ordlyden af de præcise replikker.

   Det der er det specielle, er at fortællingen mixes med kortere og længere interviewcitater fra Lars Løkke. Dette "brud" på genren indledes sådan her:

Godt to uger senere fortæller Statsministeren om sine oplevelser, da Politiken møder ham til et interview i Statsministeriet.

"I den første fase gik hele debatten på, at vi skulle etablere en flyveforbudszon i Libyen. Man fik næsten en opfattelse af, (....)

Derefter pendler artiklen mellem fortælling med scenisk rekonstruktion af begivnhedsforløbet og uddybende interviewcitater i slutningen af hver scene.

   Det er altså en slags blending i anden potens: et traditionelt interview med en magthaver om hans rolle i og refleksioner over en vigtig politisk beslutning og hvad der førte frem til den, monteret samme med en journalistisk fortælling hvor læserne får et kig ind bag murene hvor politikere mødes og diskuterer strategier, og et kig ind i deres hoveder hvor overvejelserne foregår.

Det andet eksempel på en journalistisk fortælling er fra nyhedssektionen den 3. april, hvor der efterhånden ofte er flere kommentarer og analyser (views) end nyheder (news). Genreetiketten er: "POLITISK ANALYSE". Rubrikken lyder: "Pia tager sig godt betalt". Underrubrikken: "Forhand-lingerne med Lars Lykke Rasmussen kan udløse et valg." Journalist: Peter Mogensen, forhenværende spindoktor.

    Genremæssigt er der umiddelbart ingen ugler i mosen: en af Peter Mogensens sædvanlige noget luftige og vidtløftige forudsigelser, regner man med. Derfor kommer første linie og første afsnit som en overraskelse:

Det er sidst i april 2011. Vi er på Marienborg i statsministerens embedsbolig. En af valgperiodens vigtigste politiske forhandlinger tager sin begyndelse. Det er aften og ilden knitrer i pejsen på første sal, og stearinlysene på det sorte piano er tændt. I lokalet er kun fire personer - statsminister Lars Løkke Rasmiussen, finansminister Claus Hjort Frederiksen, partileder Pia Kjærsgaard og hendes næstkommanderende, Kristian Thulesen Dahl.

   Der er dømt politisk poker.

   (...)

   Statsministerens humør var ikke for godt før mødet, men han strammer sig an, når han kigger på på Kjærsgaard. Er dette det historiske brud på ti års stabilt samarbejde. (...)

Peter Mogensen slutter "analysen" sådan her:

Løkke kan mærke DF-lederens blik på ham. Hun præsenterede sine krav med bemærkningen om at 'dette var minimumskrav', og at 'hun måske alligevel hældte til at tage det valg nu.'

   Statsministeren rejser sig, kigger på sin finansminister og beder om en time out i forhandlingerne.

Søndag 3. april 2011

Sådan, kære læser, kan forhandlingerne meget vel forløbe mellem Kjærsgaard og Løkke om nogle uger. Kjærsgaards pris er høj, meget høj. Afgørende bliver det, om Løkke kan overbevise DF-lederen om, at han tror på en valgsejr. Men det er kun første forhindring. Der bliver en lang aften på Marienborg.

Lærebøgerne i fortællende journalistik understreger betydningen af grundig og nøjeregnende research til at bakke fortællingens faktuelle fundament op.

   Den her journalistiske fortælling har slet ingen research som grundlag, den er ren fantasi og spekulation. Det er det jeg tidligere har beskrevet som et hypotetisk fremtidsscenarie i fortællingens form, beslægtet med science-fiction; og i princippet kun baseret på almen- og specialviden hos forfatteren, fx her om hvordan der rent faktisk ser ud inden for Marienborgs mure.

   Men det er kreativt tænkt og gjort af Peter Mogensen, og på en måde jo mere i overensstemmelse med den ret så luftige, udokumenterede og kildeløse substans der udgør indholdet i Peter Mogensens mange ret traditionelt skrevne analyser i Politiken.

Men når journalisterne i begge tilfælde har valgt den narrative form, er det rimeligt at spørge: Hvad gør fortællingen egentlig ved det journalistisk stof som det formidler - i sammenligning med de mere fakataorienterede informative journalistiske fremstillingsformer?

   Ja, faktisk det samme som en metafors "source" gør ved metaforens "target",  nemlig leverer en særlig optik som stoffet - historien - så anskues og filtreres igennem, sådan at det blendede produkt leverer flere fascinations- og identifikationsmuligheder for læserne.

   Man kan sige at det at vælge fortællingen, framer den rapporterede virkelighed så den kommer i øjenhøjde med læserne og placerer dem i en slags fantasistimulerende fluen på væggen-observatørposition.

Baby-talk: Dokumentation for spejlneuronernes eksistens - og deres betydning for at mennesket lærer sprog

Jeg har i en flere tidligere blogindlæg omtalt spejlneuronerne, som er nerver der i hjernen aktiveres (lyser op ved skanning) både når man selv udfører en handling, og når man ser andre gøre den samme handling, og som også aktiveres når man forestiller sig - simulerer - den handling inde i hovedet uden hverken at se den med øjnene eller selv udføre den.
    Disse neuroner må være  aktive og i funktion når man smiler til andre og de returnerer smilet - automatisk.
    Spejlneuronerne må også være en afgørende forudsætning for identifikationsmekanismerne når man ser en film og ved hjælp af dem kan genkende egne handlinger og dermed forbundne følelser i det man ser udfolde sig på lærredet eller skærmen. Hvordan skulle man ellers blive rørt over en film? Eller blive bange og ville holde i hånd eller gemme hovedet når man ser noget uhyggeligt eller grusomt på lærredet?

Der er god grund til at tro at at spejlenuronernes eksistens og funktion også er en af de vigtigste forudsætninger for overhovedet at lære sprog - som jo nemlig sker ved at man efterligner det andre siger samtid med at man i situationen i fællesskab ser på det man taler om: "far", "mor", "mam", "vovov" etc.
    Og helt generelt må det være afgørende for overhovedet at kunne indgå i samtaler - interaktiv kommunikation - hvori man forusætter at den anden indvendig/mentalt ser ud som en selv - og derfor forstår det samme som man selv tænker og mener ved det man udtaler.

Jeg synes at alt det dokumenteres på festligste vis i ovenstående YouTub-klip med to tvilling-babyer der tydeligvis kommunikerer og spejler sig i en entegreret proces. Man lægger mærke til at når den ene løfter og vinker med højre arm, så gør den anden det med venstre, den lige overfor, altså som om han så sig selv i et spejl.
   Man kan også lægge mærke til hvordan de to blebørn udvksler rent relationelle budskaber ved at kopiere og returnere hinandens lydreplikker, ligesom når vi siger goddag - goddag, farvel - farvel, tak - selv tak, du er dum - det kan du selv være.
  Men men kan også notere sig at der er et underliggende spørgsmål-svar-mønster i udvekslingen der styrer intonationen i deres ba-ba-ba-plapren.

Samlet dramaturgisk opskrift på en aprilsnar - en opfølgning

I foregående blogindlæg gav jeg noget af den dramturgiske opskrift på den blendede nyhedsgenre en aprilsnar. Den opskrift gør jeg lige færdig i dette indlæg. Aprilsnaren hvis formål ofte er satiriske at udstille vores mere eller mindre absurde nyhedsverden, trækker på tre konceptuelle input-rum: et hvori vi har form og udtryk fra nyehdsjournalistikkens artikler, et rum der udgøres af indhold fra en fantaseret men mulig virkelighed, og et rum hvorfra der kan hentes et sæt af nogenlunde præsente nyhedsskabeloner eller samfundstendenser.

En nyheds-aprilsnar er en en fantasi forklædt som sandhed. Andre betegnelser jeg har har opfundet til lejligheden, er "fup-nyhed", elller "mock(ing) news" - analogt til betegnelserne "mocumentary/fup-dokumentar".
    Ideen med fup-nyheden er at få læseren, lytteren eller seeren til "at bide på krogen", dvs. tro at den er sand, at den fortæller en sandhed som bidrager med en interessant og overraskende udvidelse til vores forestillinger om virkeligheden.
   Opskriften har fire ingredienser: en madding, en krog, en indpakning, og evt. et eller flere set ups.

Maddingen skal være en løgn der kunne være sand,  sammenfattet i en påstand som hvis den var sand har stor nyhedsværdi. Kravet er at den skal være provokerende og debatskabende - eller indeholde noget man ville frygte eller ønske var sandt. Formlen er: "utroligt, men sandt".
   Aprilsnarren må meget gerne indeholde en påstand som læserne ville ønske var sand - "a dream come true" - som f.eks. at forskerne har udviklet en ny snegleart der kan bekæmpe dræbersnegle. Eller som her en af de mest berømte om gratis snaps i spandevis:

De Danske Spritfabrikkers fabrik til produktion af Gammel Dansk i Roskilde blev offer for en aprilsnar, da den lokale avis Roskilde Tidende bragte en historie om en produktion, der ved en fejl havde fået for høj alkoholprocent til det danske marked. Da man ikke kunne sælge produktet, kunne avisen meddele at man ville forære det væk til byens borgere. Næste morgen mødte mange frem med med alt fra 1½ liters flasker til baljer – eddike var udsolgt i hele byen, idet folk tømte dunkene i kloakken med henblik på at fylde dem med spiritus. Det viste sig imidlertid, til manges store skuffelse, at avisartiklen var en aprilsnar.

Tv-avisen i 1986 bragte historien om en opfinder der ved et tilfælde have opdaget at det var muligt at modtage satellit-tv uden en parabol; man skulle blot beklæde en stegepande med staniol og vikle antenneledningen rundt om håndtaget: efter sigende var der en stigning i salget af staniol i de følgende dge.
    Aprilsnarre der frister folk til handling, risikerer jo naturligvis at give bagslag og gør folk sure. Jeg minder om den berømte radio-mocumentary, Orson Wells´ 'Klodernes kamp' der i USA i 1938, skabte panik i store dele af befolkningen fordi de troede at et stykke radioteater, var autentiske braking news-reportageindslag fra en invasion af 'aliens'.

Krogen skal være udbredt viden om tendenser og foreteelser i samfundet som i andre sammenhænge har givet nyheder. Eller det skal være allerede eksisterende nyhedsframes eller et nyhedsskabeloner som fup-nyheden matcher eller "logisk" ligger i forlængelse af. Det er altså krogen der leverer en del af troværdigheden. Her er nogle eksempler hvor det er tydeligt at de efterligner eller "forlænger" tidligere nyhedskabeloner

- Atomaffald, som skal deponeres under det nedrevet ungdomshus på Jagtvej 69. Krogen: en række nyhedsindslag om problemer med at finde egnede steder til at deponerer dansk atomaffald.
- Oplysning om en ny madpyramide, som både indeholder slik, kager, is og sodavand. Krogen: Der har i flere år været diskussioner om hvorvidt den eksisterende anbefalingerne i den gamle madpyramide faktisk har hold i ernæringsforskningen.
- Caroline Woznacki ville skifte det danske statsborgerskab ud med et polsk. Krogen: en ophedet politisk skandale i medierne om statsløse og deres ret til statsborgerskab og debat om de danske regler om at man ikke må have dobbelt statsborgerskab.
- Danmark er blevet 30 kvadratkilometer mindre efter jordskælvet i Japan. Krogen: Det japanske jordskælv som har været et af de kraftigste nogen sinde.
- Ulven Peter fra Paradise Hotel stiller op til Folketinget for Dansk Folkeparti. Krogen: At flere medie-kendiser, bla. Joachim Boldsen, stiller op for Liberal Alliance
- Man har udviklet en ny app til smartphone, der gør det muligt at scanne fosteret med mobilen. Den kan downloades på fyen.dk og koster ikke en krone. Krogen: en masse medie-hype omkring om fremkomsten store mængder af nye gratis apps til smartphones.
- Nye arkæologiske fund i forbindelse med udgravningerne til den nye københavnske metro viser, at muslimer har været bosat i Danmark siden 1200-tallet. Det er tegn på god integration, siger en ekspert til avisen. Samtidig skulle efternavnet Hansen åbenbart stamme fra det daværende almindelige navn, Hassan-søn. Krogen: at udgravninger i forbindelse med store anlægsarbejder faktisk jævnligt i de senere har ført til interessante og overraskende arkæologiske fund, og at den antimulismske bevægelse i Danmark udtaler at muslimer som de fremmede de er, ikke bør have borgerskab i Danmark.
- S-SF vil have grønne ministerbiler, hvis de vinder valget. Krogen: Rød blok har lanceret en række grønne forslag som de vil gennemføre efter et folketingsvalg.
- Der kommer nu et nyt gebyr på email for at forhindre spam. Det kommer til at koste syv øre at sende en mail fra den 1. juni. Krogen: at både det offentlige og banker pålægger borgere og kunder stadig nye udgifter igennem indførelse eller opskrivning af gebyrer.
- Borgerne skal selv for fremtiden lappe deres vejhuller i en række kommuner i region Sjælland. Kommunen kommer med asfalt og værktøj, og så kan borgerne ellers bare gå i gang. Krogen: at kommunerne ikke har råd til at vedlige holde vejene efter den hårde vinter, og en lang række tiltag i forskellige kommuner der skal vælte ellers kommunale udgifter over på borgerne, f.eks. at tvangsprivatiserer kommunale veje.
- EU vil gør det umuligt at lave honningkager i fremtiden. Der skal nu oplyses på varedeklarationen i hvilken kommune, bien har hentet sin nektar. Da bierne ikke er udstyret med GPS, er det ikke muligt at overholde - endnu. Krog: strømmen af absurde og urimelige direktiver fra EU.

Indpakning af maddingen  er også afgørende for aprilsnarrens troværdighed. Fup-nyheden skal sprogligt, form- og billedmæssigt være formatteret som en nyhed, dvs. der skal være dokumentation i form af citater fra troværdige kilder eller autentiske fotooptagelser/grafik der illustrerer/dokumenterer dele af nyheden. Hvis det er en tv-aprilsnar, er det lidt mere besværligt for så skal man overtale kendte eksperter, politikere eller kendiser er til at medvirke. Mange vil dog gerne være med.
   De moderne muligheder for at manipulere film og fotos digitalt, gør det til gengæld rigtig nemt at ledsage fup-historien af overbevisende troværdige billeder.

Aha-oplevelsen er målet. Ligesom vittigheder, anekdoter og gåder, er meningen med den dramaturgiske konstruktion i en aprilsnar, at forløbet skal munde ud i en aha-oplevelse, nemlig når det publikum der er offer for den, bliver klar over at de er blevet fuppet. For nogen sker det umiddelbart allerede under eller lige efter læsningen. For andre kommer oplevelsen først dagen efter i når medierne afslører det, eller når den sensationelle historie bliver genstand for snak og moro i butikker, på arbejdspladser eller i omklædningsrum.

Indbygget set up til afsløringen af at det er løgn, er ikke obligatorisk, men bidrager til fornøjelsen når det er med. Det kan være at man i selve teksten simpelt hen nævner datoen - eller bare måneden april, eller at man fx i teksten indarbejder et ellers ukendt navn på et fænomen i historien: "lirpa" - april stavet bagfra, som her:

Mere end halvdelen af de danske huse vil stå under vand om 20 år på grund af klimaforandringer. Tre pæle og en gummimembran kan redde dit hus.

 

Klimaændringerne i Danmark bliver langt værre end forventet, viser nye beregninger fra den uafhængige organisation Lirpa 1. Forskerne i Lirpa 1 mener, at vandstanden i havene vil blive øget med mindst to meter inden for de næste 20 år, og det betyder, at mere end halvdelen af de danske boliger vil stå under vand.
- Det bliver syndfloden om igen. Danskerne kan lige så godt vænne sig til at gå med vaders nu, siger Peter Ørred, leder af Institut for Klima og Fisk i Lirpa 1.

Fang friske fisk under dit hus
Peter Ørred mener også, at du bør sætte et stort fiskenet op mellem pælene.
- Den høje vandstand vil betyde et farvel til landbruget, som vi kender det i dag, med masser af køer og grisebasser. Det kan give mangel på kød, og så er det jo oplagt at blive selvforsynende med fiskefileter og hvalbøffer, siger han. 

Husejer: Giv tilskud til pæle og kran
Morten U. Lykkesfugl er en af de danskere, der allerede har oplevet at få sit hus oversvømmet. Det skete under det massive regnskyl i juli 2007. Han vil gerne have sit hus på pæle, men har ikke råd, da finanskrisen har fjernet friværdien.
- Derfor bør regeringen straks gøre det muligt også at få tilskud til både køb af pæle og til de udgifter, der vil være til den kran, der skal løfte huset, mens pælene bliver sat på plads, mener han. 

Kun støtte til pæle fra EU-lande
Formanden for Dansk Pæle Forening, Jesper Gren, er enig.
- Jeg mener, at der skal gives tilskud til køb af fire pæle – den ekstra kan stå som reserve ved siden af huset og bruges til at fortøjre éns båd eller evt. til pælesidning. For at mindske finanskrisen i vesten bør man kun give støtte til pæle produceret i EU, siger Jesper Gren.

Lad os afslutningsvis forestille os at man vedtog en social konvention om at nu skulle det ikke kun være en gang om året: 1. april, men en gang om måneden eller en gang om ugen, eller om dagen, man måtte lave fup-nyheder. Hvad ville der ske?
   I løbet af ingen tid ville der ske et totalt sammenbrud af den uudtalte faktakontrakt som al journalistisk (og megen anden) kommunikation forudsætter og er indlejret i. Enhver historie som var tilstrækkeligt overraskende - havde tilstrækkelig sensationsværdi - ville blive udsat for tvivl eller afvist som - "dagens", "ugens" eller "månedens nar".
   Et tankeeksperiment der viser at påstanden om at alle tekster er fiktion, eller at det ikke er muligt videnskabsteoretisk at skelne mellem faktive og fiktive tekster og udsagn, er uholdbar.

Aprilsnar i medierne - nyhedsjournalistikens mocumentary

Et eksempel jeg husker på en fantastisk flot "billeddokumenteret" aprilsnar, er den her fra Ekstra Bladet for mange år siden:

Det må jo være virkeligt og historien sand, for vi kan jo selv se det!

Jeg har tidligere skrevet om den særlige faktionsgenre som kaldes mocumentary - film eller tv-udsendelser som i form og udtryk ikke er til at skelne fra ægte og seriøse dokumentarer, men som indholdsmæssigt er fup og svindel. Blending af faktuelt udtryk og opfundet indhold.

   Formålet kan enten være en ren medie-joke eller en ironisk dobbelbundet kritik af vores forhold til sandhed og virkelighed i medieformidlede fortællinger - en kritik som virker i det omfang vi som publikum hopper på den et stykke ad vejen eller til fortællingens slutning. Og som leverer en aha-oplevelse i det øjeblik det går op for os at vi er blevet fuppet.

For nogle dage siden var der næsten ingen nyhedsmedier med respekt for sig selv, som ikke havde en nyheds-aprilsnar. Og man kan i hvert fald notere at kreativiteten har spiret og blomstret på redaktionerne når faktakontrakten blev suspenderet og fantasien en enkelt dag fik frit løb.

   Og ligesom man har kaldt mocumentary-genren for "fup-dokumentar", så kan man vel også kalde den her særlige nyhedsgenre for "fup-nyheder".

Fup-nyheder er nemmere at lave på skrift end på tv. Og Aviserne var også fyldt med dem. Og ikke mindst nettet er et taknemmeligt medie at lave dem til, for hvad bliver der efterhånden ikke publiceret af utrolige, men sande web-nyhedshistorierP

   Her er kan man finde en oversigt over mange af de danske mediers mocking news på nettet: 

http://www.b.dk/nationalt/selv-ib-michael-er-en-joke-i-dag. 

Og her er et udvalg fra den liste:

Weekendavisen fejrer dagen med en anmeldelse af Ib Michaels nye roman, "Regnbue og pil". Litteraturanmelder Lars Bukdahl giver den gas med en anmeldelse, der i sig selv er en anmeldelse værdig.

   DR Sjælland skriver, at borgerne selv skal lappe deres vejhuller. Kommunen kommer med asfalt og værktøj, og så kan borgerne ellers bare gå i gang.

   Århus Stiftstidende skriver, at AGF skifter trøjer på grund af et samarbejde med den afrikanske ø, Zanzibar. Fremover vil der være en gepard på maven af trøjerne, og shortsene vil også være med gepardmønster.

   Computerworld.dk skriver, at en håndfuld kirker nu vil indføre 'Guddommelig Download'. For at tiltrække de unge, vil der indføres 100 Mbit gratis internet i kirkerne og specielle bænke med plads til den bærbare.

   Altinget.dk skriver, at der skal opføres en buste af Anders Fogh Rasmussen i Folketingettil næste år. Den bliver 3,5 meter høj og prydes med ti forskellige NATO-stjerner.

   Videnskab.dk skriver, at der på Grønland er fundet et rumvæsens fingerknogle. Desuden er der blevet fundet et søm af hidtil ukendt materiale.

   DR Trekanten skriver, at EU gør det umuligt at lave honningkager i fremtiden. Der skal nemlig nu oplyses på varedeklarationen i lige præcis hvilken kommune, bien har hentet sin nektar. Da bierne desværre ikke er udstyret med GPS, er det ikke muligt at overholde - endnu.

   Vejle Amts Folkeblad skriver, at den ny lillebæltsbro lukkes i dag mellem 8.30 og 13.30. Et amerikansk tv-selskab skal bruge broen til tv-optagelser af den verdensberømte linedanser, Kees van Dunkeren, der skal gå på en wire mellem de to bropyloner.

   P4 Fyn skriver, at søkøer nu skal bekæmpe algeforurening rundt om Fyn.Miljøministeriet vil iværksætte dette biologiske eksperiment, hvor søkøerne, der bliver sat i vandet, vil stå for oprydningen.

   JV.dk skriver, at der nu kommer et nyt gebyr på email for at forhindre spam. Det kommer til at koste syv øre at sende en mail fra d. 1. juni.

En endnu længere list - 78 - kan man finde på:

http://www.godpaaske.dk/aprilsnar_2011.php

Det er i den grad fornøjelig læsning, og rigtig mange af eksemplerne har et fint satirisk sigte, dels rettet mod medierne selv og deres skabelon-historier, og dels rettet mod forskellige samfundsmæssige trends.  

   Dramaturgisk set er det en betingelse for at en sådan aprilsnar virker at der er en krog i form af sandsynlig information som referer til en aktuel problematisk virkelighed eller samfundsmæssig tendens, og som derfor kan forføre og forlede folk til at bide på krogen og sluge maddingen: fup-nyheden.

   Eksempler på en sådan aprilsnar-krog kan være: de omsiggribende gebyrer, de mere og mere absurde sponsoraftaler som sportsklubber indgår, at kommunerne lægger mere og mere over på at borgerne selv skal løse opgaver som kommunerne ellers har stået for, detaljerede EU-direktiver som er mere og mere indgribende i vores hverdag.

Og så til min personlige vinkel fredag morgen den 1. april:

   Jeg læste hen over - og tog for pålydende (med et lille stik af usikkerhed) - Politikens historie om at Danmark var blevet nogle centimeter mindre efter kæmpjordskælvet i Japan. Der blev i historien henvist til teorien om de tektoniske plader der flytter sig og støder sammen, som forklaring.

   Det er faktisk en teori jeg ved en del om, herunder at der ikke er plader der støder sammen i det sydlige Danmark. Alligevel hoppede jeg på den i første omgang.

   Først da jeg nogle sider senere så en "annonce-artikel" med Nybolig som afsender, fik jeg mistanken om at den tidligere artikel var en fup-nyhed.

Nybolig-"artiklen" havde rubrikken "Ny snegleart dræber dræbersnegle", og historien gik ud på at forskere havde udviklet en ny snegleart som var en "genetisk krydsning" af vores almindelige skovsnegl og "en sjælden sydamerikansk rovsnegl", en krydsning som kunne bruges til at bekæmpe - æde - vores hjemlige invasive dræbersnegle.

   Her var min skepsis blevet vakt allerede inden læsningen af selve artiklen, nemlig af det billede der illustrerede det skrevne, hvor man så en bunke rødlilla og blåviolette snegle uden sneglehus klumpet sanneb på en græsplæne. Og jeg ved så meget om biologi at i hvert fald en blåviolet snegl var helt usandsynlig, og hvorfor i alverden skulle forskerne satse på at fremavle en hybridsnegl med dræberegenskaber i netop den opsigtsvækkende og unaturlige farve.

Jeg havde så den fornøjelse at fruen kort efter bed på på fup-nyheden i gratisavisen MetroXpress. Den fortalte i rubrikken at "Atomaffald skal deponeres under nedrevet Ungdomshus" - med underrubrikken: " 233 kilo radioaktive brændselsstave skal fra 2018 deponeres 30 meter under Jagtvej 69. Københavns Kommune har købt grunden tilbage, men bliver kompenseret af regeringen med 70 nye daginstitutioner."

   Da vi aftenen inden netop havde set et tv-nyhedsindslag om de overvejelser man gjorde sig på Risø om deponeringen af af det brugte radioaktivt brændsel fra det for længst lukkede miniatomkraftværk, så var der en fin krog at sætte aprilsnar-maddingen på.

I bunken af aviser jeg bladrede i den morgen, var også en anden gratisavis: 24timer. Deri fandt jeg en artikel med en fotoillustration. Rubrikken var "Koncert med blå frøer", og illustrationen viste et foto af  et vandhul med 4 frøer som var umiskendeligt klart blå. Ifølge artiklen kunne hannerne hos de spidssnudede frøer i disse dage, i parringkampens hede, ifører sig en opsigtsvækkende blå hudfarve for at gøre indtryk på hunnerne. Men det var dog ikke alle hanner fra den art der gjorde det.

   Vi ejer en sø med spidssnudede frøer. De er brune, og vi har aldrig set dem i blåt festtøj.

   Aha! Ingen tvivl i mit sind: En aprilsnar.

Så læste jeg her til morgen i Naturfredningsforeningens månedsblad som just var kommet ind ad brevsprækken. Og de havde en historie med præcist samme indhold, som så vidt jeg kunne regne ud måtte være kilden til artiklen i 24timer. Og Naturfredningsforeningen troede jeg ikke ville lave den slags fup, ud over at det var et månedsblad som ikke havde nogen dato for udgivelsen.

   Jeg fandt artiklen fra 24timer frem igen. Aha! Der var forklaringen. Avisen var fra dagen før, den 31. marts.

Som en krølle på historien er så de udsagn som også kun kommer den 1. april, nemlig om at en nyhed ikke er en aprilsnar, selv om man skulle tro det. I Tv-avisen var der en formand for en cykelklub i Herning/Holstebro-området, som stod frem og fortalte at cykelløbet Giro Italia til næste år skal køre tre etaper i Danmark. Formanden indledte med at sige at det han nu ville meddele, ikke var en aprilsnar, selv om man godt kunne tro det.

Mexicansk murmaleri - i science-fiction tegneseriestil

I Politiken i dag er der også en anmeldelse af en udstilling på KØS - museet for kunst i det offentlige rum i Køge. Anmelderen er Trine Ross. Det jeg fanges af er ikke rubrikken, der ellers godt kan vække associationer, f.eks. til Berlinmuren: "Da revolutionen brød ud på muren".

    Det der trækker og suger ind, er det store billede i wide-screen-format øverst på siden som for mig ser ud som om det er hentet lige ud af en af de flotte og fascinerende franske Science Fiction-tegneserier som jeg i en længere periode af mit liv købte og nød at læse/se, fx Linda og Valentin-serien skrevet af Pierre Christin og tegnet af Jean-Claude Mézières, eller Incal-serien af skrevet af Alejandro Jodorowsky og tegnet af Moebius.

Men Politikens illustration til anmeldelsen er ikke fra en tegneserie. Og fra et helt andet medie.

   Billedet er et mexicansk murmaleri fra 1950 af en kunstner jeg ikke kender: Jorge González. Her er et andet murmaleri af ham, som meget ligner det som Politiken bringer.

Jeg higer og søger - og finder andre malerier af Jorge González, fx dette som også kunne været taget lige ud af en tegneserie af de bedste inden for genren.

Det som anmeldelsen i øvrigt fortæller, er at Jorge González er en af flere mexicanske malere som alle brugte deres fantastiske kunst til at give udtryk for solidaritet med revolutionen og arbejderklassen.

   Der er tale om montage og blending så det batter, både indhold, stil og farver trækker på såvel indiansk kunst som på europæisk kubisme og surrealisme.

   Det er lige mig.

En af de andre mixicanske kunstnere som anmeldelsen omtaler, har til gengæld et navn jeg kender: Diego Rivera, uden dog at have nogen klar erindring om hans billeder. Så når jeg googler billeder af ham, så får jeg både en overraskelse og en aha-oplevelse.

   Det viser sig at Diego Rivera også har lavet murmalerier i en tegneserieagtig stil der tydeligevis er ånds- og stilbeslægtede med med Jorge González, som det følgende eksempel. Anmeldelsen fortæller at det oprindelig var malet til Rockefeller Center i 1933, men straks blev fjernet igen "idet Rivera nægtede at overmale Lenins letgenkendelige ansigt, sådan som Rockefeller ellers krævede det."

   Det blev så 1934 gen-malet i Mexico Citys Palacio de Belles Arte. Heldigvis, som man kan se:

Men hvad med aha-oplevelsen? Jeg bliver pludselig emotionelt og mentalt smidt tilbage til min ungdoms kunstfascination - og til min læsning af Broby Johansens stærkt inspirerende bog 'Hverdagskunst - Verdeskunst'. I den bog var afbilledet to af Diego Riveras malerier, malerier som gjorde så stærkt et indtryk på mig den gang, at når jeg nu genser dem her på computerskærmen, bliver jeg helt varm i ansigtet af en slags æstetisk lykke - som jeg gerne vil dele med læserne:

WAU!