I Politiken i dag er der også en anmeldelse af en udstilling på KØS - museet for kunst i det offentlige rum i Køge. Anmelderen er Trine Ross. Det jeg fanges af er ikke rubrikken, der ellers godt kan vække associationer, f.eks. til Berlinmuren: "Da revolutionen brød ud på muren".
Det der trækker og suger ind, er det store billede i wide-screen-format øverst på siden som for mig ser ud som om det er hentet lige ud af en af de flotte og fascinerende franske Science Fiction-tegneserier som jeg i en længere periode af mit liv købte og nød at læse/se, fx Linda og Valentin-serien skrevet af Pierre Christin og tegnet af Jean-Claude Mézières, eller Incal-serien af skrevet af Alejandro Jodorowsky og tegnet af Moebius.
Men Politikens illustration til anmeldelsen er ikke fra en tegneserie. Og fra et helt andet medie.
Billedet er et mexicansk murmaleri fra 1950 af en kunstner jeg ikke kender: Jorge González. Her er et andet murmaleri af ham, som meget ligner det som Politiken bringer.
Jeg higer og søger - og finder andre malerier af Jorge González, fx dette som også kunne været taget lige ud af en tegneserie af de bedste inden for genren.
Det som anmeldelsen i øvrigt fortæller, er at Jorge González er en af flere mexicanske malere som alle brugte deres fantastiske kunst til at give udtryk for solidaritet med revolutionen og arbejderklassen.
Der er tale om montage og blending så det batter, både indhold, stil og farver trækker på såvel indiansk kunst som på europæisk kubisme og surrealisme.
Det er lige mig.
En af de andre mixicanske kunstnere som anmeldelsen omtaler, har til gengæld et navn jeg kender: Diego Rivera, uden dog at have nogen klar erindring om hans billeder. Så når jeg googler billeder af ham, så får jeg både en overraskelse og en aha-oplevelse.
Det viser sig at Diego Rivera også har lavet murmalerier i en tegneserieagtig stil der tydeligevis er ånds- og stilbeslægtede med med Jorge González, som det følgende eksempel. Anmeldelsen fortæller at det oprindelig var malet til Rockefeller Center i 1933, men straks blev fjernet igen "idet Rivera nægtede at overmale Lenins letgenkendelige ansigt, sådan som Rockefeller ellers krævede det."
Det blev så 1934 gen-malet i Mexico Citys Palacio de Belles Arte. Heldigvis, som man kan se:
Men hvad med aha-oplevelsen? Jeg bliver pludselig emotionelt og mentalt smidt tilbage til min ungdoms kunstfascination - og til min læsning af Broby Johansens stærkt inspirerende bog 'Hverdagskunst - Verdeskunst'. I den bog var afbilledet to af Diego Riveras malerier, malerier som gjorde så stærkt et indtryk på mig den gang, at når jeg nu genser dem her på computerskærmen, bliver jeg helt varm i ansigtet af en slags æstetisk lykke - som jeg gerne vil dele med læserne:
WAU!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar