Boticielli - blending af Venus, Eva og Jomfru Maria

Jeg så forleden en tv-udsendelse på DR-K som handlede om nøgenmotiver i kunst fra forskellige tidsaldre. Der var billeder og skulpturer fra både græsk-romersk oldtid, europæisk middelalder og renæssancen. Et af billederne husker jeg at jeg har set i virkeligheden, nemlig ovenstående. I Firenze har det været. Og det gjorde et uudsletteligt indtryk på mig.
   Det der slog mig var den pointe som udsendelsens engelske kunsthistorie-ekspert kom med, nemlig at dette berømte billede af Botticielli var gennemsyret af en (tre)dobbelt ikonografi - en blanding af middelalderens religiøst funderede malerier af motivet Eva i Paradis (som var kamuflerede billeder af Jomfru Maria - uden tøj på) og så rennæssancens ambition om at genoplive den græske oldtids frigjorte syn på mennesket, kvinden - ved at vælge motiver fra den græske gudeverden - her kærlighedsgudinden Venus.
   Den tanke jeg fik, lige på det her sted i udsendelsen, var at når dette maleri gør så stærkt et indtryk - også ud over sin egen tid, så er det netop fordi det "vibrerer" indholds-, form- og udtryksmæssigt mellem flere "lag" og fortolkninger - altså at der er tale om visuel blending i særlig stærk grad. Og jeg tror at deri ligger forklaringen på at dette maleri virker og virkede stå stærkt - i hvert fald på mig.
   Wikipedia forklarer det med "flere lag" sådan her:

Viewed from a religious standpoint, the nudity of Venus suggests that of Eve before the Fall as well as the pure love of Paradise. Once landed, the goddess of love will don the earthly garb of mortal sin, an act that will lead to the New Eve - the Madonna whose purity is represented by the nude Venus. Once draped in earthly garments she becomes a personification of the Christian Church which offers a spiritual transport back to the pure love of eternal salvation. In this case the scallop shell upon which this image of Venus/Eve/Madonna/Church stands may be seen in its traditionally symbolic pilgrimage context. Furthermore, the broad expanse of sea serves as a reminder of the Virgin Marys' title stella maris, allluding both to the Madonna's name (Maria/maris) and to the heavenly body (Venus/stella). The sea brings forth Venus just as the Virgin gives birth to the ultimate symbol of love, Christ.

Det er måske deri - blending af middelalder og græsk-romersk oldtid for at skab et nyt konceptuelt rum -  at renæssancens utrolige kunstneriske impact ligger, helt overordnet.
   De indiskutabelt største skønhedsoplevelser jeg har haft med arkitektur, bygninger og byer, er  Firenze, Venedig og Siena. Alle renæssancefødte - ligesom Venus.

Eva Novrup Revalls ph.d.-afhandling - om den kreative proces bag danske filmmanuskripter

Endelig, tænkte jeg, da jeg så avisartiklerne om Eva Novrup Redvalls ph.d.-afhandling: Manuskriptskrivnng som kreativ proces. De kreative samarbejder bag manuskriptskrivning i dansk spillefilm.

   Det var da også på tide at der var en film- og medieforsker der brød ud af den konceptuelle rammen hvor man kun ser på det færdige produkt og modtagelsen af det. Men stort set helt undlader at interesserer sig for hvordan filmen, det kunstneriske produkt skabes og bliver til. Og dermed også undlader at sætte ord og begreber på det der foregår under den kreative proces. 

   I den sammenhæng er det slående hvad hun siger om Mogens Rukow, som - så vidt jeg husker - var min sidekammerat i 4. mellem på Christianshavns Gymnasium. Det sker i et interview i Information i dag af Kasper Lundberg, der spørger: 

Så filmverdenen har ikke vidst hvordan man laver manuskripter, de har bare gjort det?

   "Lad mig give et eksempel: Jeg talte på et tidspunkt med Mogens Rukow, der har manuskriptlinien på Filmskolen. Her er den mand, hvis betydning for dansk manuskriptskrivning ikke kan overvurderes. Jeg interviewede ham om skriveprocessen, og hans udsagn kan koges ned til det vidunderligt diffuse 'enten lykkes det, eller også lykkes det ikke'. Der er brug for nogle flere ord på hvordan processen fungerer."

Selv om ordet intuition ikke nævnes her, så er det jo hvad det drejer sig om, kreative og produktive processer skabt gennem en ikke-bevidst tankevirksomhed. Og når Mogens Rukow ikke vil sætte ord på, så kan det skyldes at han nok har ordene, men ikke vil bruge dem i et interview. Han underviser jo folk med et kreativt psykologisk potentiale, og de ord eller ordbilleder, metaforer og lignelser der skal bruges over for dem i den pædagogiske situation, er det ikke sikkert han synes han kan bruge i et interview. Så er det nemmere at affeje intervieweren med den smarte replik om at det enten lykkes eller ikke lykkes.

  

Men ellers er der jo også en mere generel pointe her: På den ene side "viden" forstået som abstrakte sammenfatninger af erfaringer i ord, begreber, definitioner, og på den anden side "viden" som den mentale ressource man  besidder for at kunne skrive et (godt) filmmanuskript, er to forskellige ting. Og det er ikke indlysende hvordan de to slags viden kan arbejde sammen og befrugte hinanden.

   Mon teorien om konceptuel blinding kan sige noget om hvilke typer af mentale rum der stritter imod blending?

   Der er så i øvrig for mig klare associationer til teorien om de to slags tænkning, knyttet til de to hjernehalvdele.

  

Man kan også udfordres til at overveje om den modsætning mellem de to slags viden, som jeg jo også genkender fra de blandede lærerkorps (teoretikere og praktikere) på de universitetsplacerede journalistuddannelser på RUC og SDU, overhovedet kan overvindes konstruktivt og positiv, og evt. hvordan?