Seneste Harald Henriksen-erhvervelser - med motiver fra Kattinge Sø - og andre historier om serieproduktion

En god ting ved at være lidt energisk samler af billeder af en bestem kunstner, er at man bliver kendt som mulig køber "i miljøet". I mit tilfælde altså af Harald Henriksen-træsnit og akvareller.

   Så for ikke så længe siden fik jeg tilbudt disse to - et træsnit og en akvarel - et tilbud som var meget rimeligt, og som jeg tog imod:

Harald Henriksen: Forår ved Kattinge Sø. 1946. Farvetrtæsnit

Harald Henriksen: Vinterlandskab med hus og have. Ca. 1935-45

Akvarellens  motiv kunne ifølge sønnen Hans Henriksen også meget vel være lokaliseret ved Kattinge Sø eller evt. Kattinge vig som er en del af Roskilde inderfjord. Søen var i middelalderen en del af fjorden, men blev afskåret med en dæmning af Hvideslægten i 1300-tallet.

   Måske er tårnet som ses på den anden søbred, fra Herslev kirke.

Harald Henriksen var altid dygtig til at finde og indlægge tydelige grafisk markante fikspunkter i sine billeder. 

   I rigtig mange træsnit er det et sort træ eller en række træer der giver billedets forgrund karakter. Men tit er det også landbrugsredskaber som tilsyneladende er efterladt udendørs af bondemanden der ejer markerne (historien fortæller at han ofte fik bondemanden til at hive sine gamle rustne redskaber ud af laden og stille dem op som rekvisitter i billedet):

I det nye træsnit med motiv fra Kattinge Sø ser man fiskenet hængt op på søbredden og profilen af et typisk Harald Henriksen træ i højre side.

   Men hvad er den sorte runde container midt i billedet? Det er nok ikke noget Harald Henriksen selv har fået placeret derude ved søbredden for at give billedet karakter. Den må have været der i forvejen, ligesom træet og fiskenettet der er hængt op på pæle. 

   Ved at aktivere mit facebook-netværk og søgninger på nettet  er det blevet klart at der er tale om en såkaldt tjæregryde som fiskere typisk brugte til at koge tjære i til at tjære deres net med. Ofte var det en udtjent gruekedel som blev anvendt til formålet, og det nok det vi ser her.

   Hele lokaliteten er det som fiskerne selv kalder en stejleplads, idet stejler er det gamle ord for pæle, som man altså brugte at hænge fiskenet op på.

   Samme lokalitet, men  set fra en anden position, er brugt som motiv for dette samtidige træsnit (som jeg ikke har (endnu)):

Harald Henriksen: Forår ved Kattinge sø, 2. 1946

Også et markant visuelt element i akvarellen udgør lidt af et mysterium. Den grønne ring til højre i forgrunden. Man ser en lille del af en tilsvarende i nederste venstre hjørne.

   Også her gav de samlede anstrengelser af netværkets og fruens viden fra sin barndom, bonus. Der er efter al sandsynlighed tale om en meget lav tætklippet og rund buksbomhæk som man brugte i bondehaver til at omkranse staudebede. 

   Billedet her er jo et vinterbillede med klatter og områder af sne, så det er ikke helt tydeligt at det er en have vi ser.

   Her fotos af tilsvarende moderne buksbomhække:

Akvarellen er - som mange af Harald Henriksens akvareller - meget gulnet fordi de er malet på relativt tyndt papir der ikke er syrefrit (idag ville man som akvarelmaler altid bruge tykt syrefrit papir), så den lægges i arkiv.

   Træsnittet er nu indrammet og viser Harald Henriksens farvetræsnitkunst fra sin bedste side.

Harald Henriksen havde det med i perioder at dyrke de samme motiver - ofte i flere teknikker, ofte set fra flere forskellig positioner, og ofte i hhv. sommer- og vinter-udgaver, eller forår- og efterår-udgaver.

   En række billeder - de fleste akvareller - har motiver fra 'Bjergene', Vindekilde strandvej og udsigt over Nekseløbugten - land- og vandskabet omkring Vejrhøj syd for Ordrup Næs i Odsherred (og ikke langt fra vores sommerhus):

Harald Henriksen: Stående kvinde ved Orehøj. 1917. Akvarel

Harald Henriksen: Bjergene, vinter. 1919. Akvarel

Harald Henriksen: Nekseløbugten. 1919. Akvarel

Harald Henriksen: Vej ved Nekseløbugten. 1930. Akvarel

Harald Henriksen: Vindekilde Strandvej. 1930. Akvarel

Harald Henriksen: Huse ved Vindekilde strand. 1934. Akvarel

Harald Henriksen: Kildegården, Bjergene. 1935. Akvarel

Harald Henriksen: Bjerggården, Bjergene. 1940. Akvarel

Harald Henriksen: Vindekilde Strandvej. 1942. Akvarel

Harald Henriksen: Plov, bjergene. 1940. Akvarel

Harald Henriksen: Nekselø set fra Bjerggårde. 1942. Akvarel

Harald Henriksen: Gudruns Hus, Bjergene. 1948. Træsnit

Andre serier af hans billeder dyrker land- og vandskaberne omkring Bramsnæs Vig som eksemplificeres af træsnittet ovenfor med hesterive, høstak og træet i forgrunden. 

   Hvordan han boede og arbejdede på gården Krabbelund ved vigen, fortæller denne artikel om - illustreret med flere af hans træsnit og en enekelt akvarel:

https://anettetonnp.files.wordpress.com/2013/08/harald_henriksen_-_med_billeder.pdf

Atter andre HH-træsnit og -akvareller har Roskilde Domkirke som en dekorativ del - som regel af baggrunden - af motivet, som de træsnit her (hvor jeg har de to første, og jo med glæde ville tage mod tilbud om de andre):

Harald Henriksen udnyttede næsten altid mulighederne for at producere flere billeder fra samme location, når han nu alligevel var på stedet. 

   Eller han vendte tilbage senere som en elsker der bare må gense den elskede.

   

Dog arbejde han ikke som Monet med serier af samme motiv, fra samme synsvinkel, men på forskellige tidspunkter af dagen og i forskelig belysning, som man ser fx i hans Høstak-serie eller Katedralen i Rouen-serien. 

Et af de landskaber som Harald Henriksen tilbagevendene hentede motiver til flere billeder fra - men ikke så mange - var netop området omkring Kattinge sø, som de to nyerhvervede jo også har som motiv. 

  En af min andre erhvervede HH-akvareller viser ligeledes et motiv derfra:

Harald Henriksen: Forår ved Kattinge sø. 1945. Akvarel

Her er en serie på tre akvareller - også med motiver fra Kattinge Sø, og årstiden er her nok meget tidligt forår. De er alle fra 1950, og som man ser, har de som karakteristiske forgrundsfigurer stynede popler i forskellige udgaver :

Her endnu en akvarel, og motivet er ligeledes landskabet ved Kattinge sø, nu i vinterudgave, og fra 1951, men stadig med de stynede popler som grafisk fremtrædende signatur:

Så har jeg ikke lige mere at fortælle i denne udgave af mine Harald Henriksen-skriverier.

Akvarelmaleriets mysterier (50) - Harald Henriksens bylandskaber - i anledning af en nyerhvervet skønhed - et farvtræsnit af udsigten fra Rundtårn

Anledningen til dette indlæg er ikke en akvarel, men et nyerhvervet farvetræsnit af Harald Henriksen, som du kan se  og nyde senere i dette indlæg.

Jeg har skrevet en efterhånden længere række 'kapitler' her på bloggen om min ´opdagelse´ af akvarelmaleren og træsnitkunstneren Harald Henriksen (1886-1960), og om min næsten maniske 'jagt' på både træsnit og akvareller fra hans hånd.   En jagt der har betydet at jeg med den seneste erhvervelse kan glæde mig over at have mere end tyve træsnit og en lille håndfuld akvareller fra hans hånd hængende på væggene i vores hjem.

   

Langt hovedparten af billederne er landskaber - ofte med et træ eller en trægruppe og et landsbrugsredskab til at give forgrund og grafisk profileret karakter og identitet til motivet.

   Som de her:

Hans trænsit kan - for en umiddelbar betragtning - ret nemt forveksles med akvareller, og han lavede også ofte først skitser af motivet i akvarel som forarbejder til sine træsnit. 

  Han boede det meste af sit voksenliv på Frederiksberg, men tog så på malerture til forsekellige steder i - hovedsagelig - den sjællandske del af 'Udkantsdanmark' for at akvarelmale eller -skitsere sine mange landskabsbilleder 'on location'.

Men han producerede også 'cityscapes' - 'bylandskaber' - med især motiver fra København - både i akvarel og som træsnit.
   Og han var faktisk en fremragende skildrer af Københavns byliv - både det stille i parker som Frederiksberg Have, og det mere livlige i trafikerede gader i og omkring den indre by. 

    Som fx den her akvarel med motiv fra Vesterbrogade som jeg selv erhvervede for godt et halvt år siden:

Også den følgende akvarel med motiv fra trafikmylderet på Knippelsbro, har jeg erhvervet mig - desværre nu i så dårlig stand at den ikke er egnet til at komme i glas og ramme:

Det kendetegner en del af Harald Henriksen bymotiv-akvareller at de som dette er set skråt ovenfra - som set fra udsigten fra et vindue nogle etager oppe. 

   Jeg gætter på der ligger et fotografi til grund både for det her og det med motivet fra Vesterbrogade. I hvert fald har jeg fået oplyst af sønnen at Harald Henriksen også fotograferede.

   Her afbildning af flere andre af hans akvareller fra Københavns trafikkerede byliv (som jeg altså ikke selv har):

Det kendetegner også flere af Henriksens bylandskabsakvareller at deres komposition er bygget over kontrasten mellem én del af motivet som ligger i skygge, og en anden del som er kraftigt solbelyst.

   Som vi fx ser i denne akvarel med motiv fra Vor Frue Plads - og ligesom det jeg viste ovenfor med motiv fra Vesterbrogade:

Her to af flere af hans akvareller med Frederiksberg Have som et næsten meditativt svævende landskabsmotiv:

Rigtig mange af Henriksens landskabsakvareller og -træsnit viser motiver hvor landskabet er helt eller delvist snedækket. Utvivlsomt fordi de hvide felter i billedet der illuderer sne, kaster et ekstraordinært og kontrastrigt lys ud imod beskueren. 

   Som i de her her smukke landskabsakvareller for eksempel:

Men det ses også tydeligt i flere af de træsnit jeg selv har hængende og dagligt nyder, som fx dette:

Også udnyttelse af det hvide umalede papir til at give liv og kontrast i snedækkede københavnske gader, pladser, tage, tårne og spir, kendetegner Harald Henriksens bylandskaber, både når de er malet med akvarel og når det er træsnit:

Motivet er ofte også som set fra et vindue nogle etager oppe:

Ofte vælger han at male det samme motiv flere gange - men set fra en 'modsat' synsvinkel. Som her en akvarel af udsigten fra Rundetårn - set gennem det dekorative gamle gitter som omgiver hele den øverste runde udsigtsplatform:

Blandt mine egne Harald Henriksen-træsnit har jeg hidtil kun haft et enkelt - eller rettere to - bylandskaber. 

   Det her der viser den monumentalt høje Roskilde Domkirke i skygge i den ene side - i kontrast til de solbeskinnede lave bygninger i den anden - og med et perspektiv-sugende kig ud til Roskilde fjord:

Og det her som viser det samme motiv - Roskilde domkirke - men nu set i det fjerne via et kig ud gennem et delvist åbent vindue - og med glas med hyacinter som forgrund i vindueskarmen:

Og her endnu et par af Henriksens træsnit (som jeg ikke har - endnu) med det samme motiv, men set fra en helt tredje-fjerde dekorativ vinkel,

   Det første her - stadig i sne:

I det følgende er 'det hvide' så ikke sne, men æbletræer der blomstrer om foråret - men effekten er den samme:

Nu nærmer vi os det som var anledningen til dette indlæg: Mit nyerhvervede Harald Henriksen-træsnit.

  Det har som motiv udsigten fra toppen af Rundetårn over mod Kongens Have og Rosenborg Slot - delvist set gennem det grafisk dekorative støbejerngitter-rækværk der omkranser den runde udsigtsplatform øverst oppe - og med det kobberbalagte rytterspir på Trinitatiskirken i forgrunden:

Det er et motiv som vi ovenfor har set Henriksen også har malet i akvarel - men jo her typisk nok så med udsigt i den modsatte retning. 

   Træsnittet er stort - 42 x 52 cm - og er fra 1931. 

  Mit gæt er at akvarellen tidsmæssigt kommer først, og altså er en slags forarbejde til dette umanerligt smukke og fascinerende træsnit. 

   Gættet bekræftes af oplysningerne fra hjemmesidens arkivgalleri: Akvarellen med gitteret er fra 1930, træsnittet er fra 1931.

Jeg har tidligere noteret at Harald Henriksen kan være inspireret af en af pionererne inden for europæisk farvetræsnitkunst fra omkring århundredskiftet, den dansk-tyske kunstner Henriette Hahn-Brinckmann (1862-1934) som har lavede det her smukke træsnit 'Svanebugten' 1898.

I hvert fald har de begge fundet ud af kreativt at udnytte et dekorativt støbejerngitter som kontrastgiven forgrund - som resten af motivet - de hvide svaner - så delvist ses igennem.

Lidt research viser også at Harald Henriksen med sit specielt sete motiv fra toppen af Rundtårn med udsigt gennem det dekorative gitterrækværk, havde en direkte forløber når det gjaldt skildringen af 'cityscapes' i København, nemlig kunstneren H. G. F. Holm fra første halvdel af 1800-tallet. 

  Han har blandt andet lavet den her 'håndkolorerede' (=akvarel) radering fra ca. 1840:

H. G. F. Holm havde af sin samtid fået tilnavnet 'Fattigholm'. 

   Thorvaldsens museums hjemmeside oplyser om ham:

Heinrich Gustav Ferdinand Holm (1803-1861) er især kendt for sine mange, meget omhyggelige skildringer af Københavnske lokaliteter. Over 700 af hans tegnede prospekter er bevaret, og nogle af dem blev omsat i kobberstik og gerne håndkolorerede som denne udsigt fra Rundetårn i retning mod Vor Frue Kirke og Skt. Petri Kirke. Holm har også tegnet og malet prospektet fra Stormbroen hen mod det næsten færdigbyggede Thorvaldsens Museum (se inv.nr. D1887). I det hele taget er Holms mange skildringer af København den bedste kilde til at få indblik i, hvordan byen så ud, mens den danske guldalderkunst udfoldede sig. Holm havde konstant trods sin flid og den popularitet, som hans værker havde, økonomiske problemer. Og allerede i samtiden fik han øgenavnet "Fattig-Holm”.

Her nogle flere af Fattigholms smukke 'cityscapes' med motiver fra København i første halvdel af 1800-tallet:

Wikipedia fortæller uddybende om Fattigholms liv og værker - en tragisk historie:

Heinrich Gustav Ferdinand Holm (23. april 1803 i Berlin – 1. maj 1861 på Almindelig Hospital i København) var en dansk kunstner; han kendes også som Fattigholm. Han var søn af kobberstikkeren Jens M. Holm.

   Holms tilnavn kom ikke af ingenting: Det meste af sin voksne tilværelse levede han i fattigdom, og han døde indlagt på friplads af Københavns fattigvæsen. Hans situation blev ikke nemmere af, at han var enkemand og far til fire børn, og at han angiveligt havdehang til alkohol. Han skaffede indtægter ved bl.a. at udføre tegninger og akvareller og sælge dem – ofte til spotpris. En del af dem blev udført som stik af hans far.

   Den nyeste forskning viser dog, at han ikke havde hang til alkokol, men led af sindssyge. Han arvede den og gav den videre til to af sine børn. Læge Christian Lunn fra Selskabet for Dansk Memorabilitet forklarede det i 2013 ved afsløringen af en mindeplade for Fattigholm på ejendommen på hjørnet af Amaliegade og Sankt Annæ Plads, hvor kunstneren boede en kort tid. Holm flyttede ofte med familien som fattigfolk flest i Guldalderen.

   På trods af de vanskelige kår har Holm udvist betydelige evner. Hans motiver var ofte landskabsmotiver fra Sjælland og bybilleder fra København, og de har historisk interesse, fordi de er udført med stor nøjagtighed og detaljerigdom.

   I 1818-27 udførte han flere tegninger for Oldsagskommissionen bl.a. af guldbrakteater og udgravningen af nordhøjen i Jelling. I 1823 var han ophavmand til en vignet tilDanske Magazin, der benyttede den til 1886 og igen fra 2004.

   Til Holms sidste arbejder hører hans akvareller fra Almindelig Hospital i Amaliegade hvor han døde af tuberkulose den 1. maj 1861. Han er begravet på Assistens Kirkegård.  

I øvrigt er der i disse efterårsmåneder en fin udstilling på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland med titlen "Fuglsang 1885-1959 - Billedkunst, musik og friluftsliv" der blandt andet udstiller fem af Harald Henriksens smukke træsnit med motiver fra det nærliggende område Skejten, som blandt andet er berømt for sine gamle dekorative egetræer som lige har været noget for Henriksen.

   Udstillingen viser også en række fine billeder - især akvareller - af flere andre kunstnere som har haft tilknytning til Fuglsang-kulturmiljøet gennem årene. Blandt andre Harald Henriksens gode ven Olaf Rude som også er kendt - vel nærmest berømt - for sine akvareller af Skejtens egetræer:

Det her er  så de fem træsnit af Harald Henriksen som blev udstillet på Fuglsang-udstillingen, på væggen over for Olaf Rudes billeder:

De er simpelt hen fremragende og dokumenterer hvor god og originale en træsnitkunstner Harald Henriksen var og er.