Sider

onsdag den 1. juni 2011

Legemliggjorte metaforer på os selv - som computerskærmens "skrivebord" er metafor på computerens indre

En afgørende forudsætning for den teori om sammenhæng mellem hjernens neurologisk funktioner, og den tænkning som kommer til udtryk i sprog eller billeder eller lyde eller bevægelse - er afdækningen af det enorme metaforstystem som mennsket bruger til at beskrive og mentalt fastholde sig selv, sit indre, sit sind, sin tankevirksomhed, sine holdninger, sin moral, sine emotioner, sine relationer til egen krop, sine relationer til andre mennesker.
   Denne afdækning skete første gang for alvor i Lakoff og Johnsons bog "Metaphors We Live By". Den blev fulgt og med den endnu mere abmitiøse "Philospphy in the Flesh"; en "tung akademisk Satan" der udgør en hel videnskabsteori baseret på forestillingen om at der bag al menneskelig tankevirksomhed ligger et omfattende system af såkaldt konceptuelle grundmetaforer med den fysiske krop som "kilde" og med forskellige sider af mennesket som "mål".

Jeg har lavet en brainstorm på metaforiske udsagn af den slags inden for nogle grundmenneskelige parametre:

Moral:
  • Du har en beskidt tankegang.
  • Dine tanker er inficeret med autoritær ideologi.
  • Den slags forstillinger er usunde
  • For den rene er alting rent.
  • Hun har et hjerte af guld
  • Han er rådden hel igennem
  • Hans moral er noget blakket
  • Han har en lav tankegang
  • En betændt samvittighed
  • En moralsk byld
  • En smagløs handling
Tale
  • Han påpegede at problemet ikke var løst
  • Han hænger sig i detaljer når han fremføre det synspunkt
  • Han stod fast ved sin udtalelse
  • Hun gav efter for chefens synspunkter
  • Hun var blød i sine formuleringer
  • Det var klar tale
  • Argumentet haltede en smule
Relationer
  • Hun stak ham det i næsen
  • Hun pirkede til hans selvfølelse
  • Han fik en kold skulder
  • De havde et varmt venskab
  • Han satte sin kollega meget højt
  • Hun havde et godt øje til ham
  • Han kom ind under huden på hende
  • Hun kunne ikke få ham ud af sit hoved
  • Han tabte ansigt over for sine venner
  • Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, så må du jo gå
Tanke
  • Der gik et lys op for mig
  • Den ide gav mig en aha-oplevelse
  • Det stak mig at der måtte være noget galt i formuleringen
  • Han har en højtflyvende tankegang
  • Det var et skarpsindigt argument
  • Det var en lysende ide
  • Jeg kunne se det for mit indre blik
  • Han løb argumentationen igennem
  • De havde en mudret forestilling om sagsforløbet
Emotioner
  • Han var grøn af misundelse
  • Hun var gul af ærgrelse
  • Han følte et rødglødende had til den slags mennesker
  • Han oplevede det som et smertefuldt tab
  • Hun var ude af balance
  • De var allesammen i sort humør
  • Datteren var langt nede
  • Han lukkede øjnene for problemet
  • Hendes mavefornemmelse sagde der var noget galt
  • Jeg blev grebet af angst
Selvet
  • Jeg var ude af mig selv
  • Jeg tog mig selv i nakken
  • Jeg er jorddbunden
  • Han har begge ben solidt plantet på jorden
  • Han gik rundt med næsen i sky
  • Hun er noget adspredt i dag
  • Nu må du tage dig sammen
  • Han sloges med sig selv
Forholdet mellem en synlig computerskærm og dens tastatur på den ene side og computerens interne elektroniske kredsløb på den anden - svarer på en sjov måde til forholdet mellem menneskets synlige krop, dens handlinger, sanseapparat og orientering - metaforisk anskueliggjort - på den ene side og hjernens interne neurologiske kredsløb og kemi på den anden side.
   Vi "forstår" og "behersker" computerens indre elektroniske operationer gennem den optik som "skrivbordsmetaforen" samen med tastaturet leverer.
   Og vi "forstår" og "behersker" vores hjernes mentale neurologiske operationer gennem den optik som  en lang række legemliggjorte metaforer leverer.
   Så skulle det vist være sat på plads - i overført betydning.

2 kommentarer:

  1. Interessant indlæg. Sammenhængen mellem krop og sprog er voldsomt spændende, når metaforer skal dannes.

    Din sammenligning mellem computerens indre og sindet får mig til at tænke på en sprogkritisk tekst, Ole Fogh Kirkeby skrev sidst i 90'erne, tror jeg. Han forskede i kunstig intelligens (i computerteknologi) og stødte igen og igen på metaforer som sammenstillede tanken og computerens processer. Siden da er computerterminologien blevet endnu mere dominerende i dagligsproget.

    Eksempler:
    -Den pointe skal lige ind på harddisken
    -Skal du opdateres?
    -Jeg lukker ned
    -Jeg er gået ned
    -Jeg smider den oplevelse i skraldespanden
    -Harddisken er fuld
    -Jeg browser min hukommelse

    Mon ikke, der er mange flere?

    Ole Fogh Kirkeby var kritisk overfor denne udvikling, for computer-metaforen på hjernen holder vores forestilling i den gamle skelnen mellem ånd og materie, sind og krop, skrev han. (frit refereret, sorry). En skelnen, hvor "det usynlige", hjernefunktionen, er løsrevet fra kroppens kød.

    Jeg tror personligt ikke, man behøver at være voldsomt forskrækket over sprogets mutationer, heller ikke når det muterer over teknologi-jargon.

    Men det er alligevel værd at bemærke, at computeren er blevet så tydelig en fælles referenceramme, at den leverer stof til metaforerne - og der sniger sig mentale billeder med. Det kan vel både udnyttes positivt og negativt i arbejdet med sproget.

    Mvh
    Jakob

    SvarSlet
  2. Kære Jakob
    Jeg har faktisk altid være skeptisk over for at bruge komputeren som metafor på menneskets hjerne og tænkning. Men Hvis der er nogenlunde hold i det som de kognitive neurallingvister fremfører,så virker komputermetaforen måske en smule mere oplysende. Det er i hvert fald ofte at de bruge "compute" til at beskrive det som hjernen gør når den tænker og bearbejder indtryk.
    Peter

    SvarSlet