Sider

søndag den 29. maj 2011

Forståelse som simulation - skitsen til en legemligjort sprogteori

Jeg har fået fat i en bog som har optaget mig meget de sidste 2-3 uger: "From Molecule to Metaphor - At Neural Theory of Language". Forfatteren: Jerome A. Feldman.
  Han prøver at samtænke moderne neuroscience om hjernens forskellige processer med den kognitive lingvistik - i den aftapning som Lakoff & Johnson repræsenterer med bøgerne "Metphors We Live By" og "Philosophy in the Flesh", og som Fauconnier og Johnson repræsenterer med bogen "The Way We Think".

Jeg er slet ikke sikker på jeg forstår det hele, men to ting står lysende klart. At han gør sig til talsmand for en teori om sprog og tænkning der går ud fra at den primære menneskeligt tænkning og det grundlæggende sprog er "embodied" - "legemliggjort", og at al andet sprog og tænkning foregår og udvikler sig gennem semantiske "lag" oven på og ud fra den primær konceptuelle metaforisk kerne.
   Disse grundmetaforer kan så kobles sammen med forståelsen af de processer som forgår i hjernen på en biologisk meningsfuld måde.
   En række hovedafsnit og kapitler i bogen har "embodied" som kerneord:
  • "I. Embodied Information Processing"
  • "2. The Mysteri og Embodied Language"
  • "8. Embodied Concepts and Their Words"
  • "13. Embodied Knowledge of Action"
  • "23. Combining Meanings - Embodied Construction Grammer"
  • "IX. Embodied Language"
  • "24. Embodied Language Understanding"
Så det er en helt central "metafor" i denne teori: den kropsliggjorte eller legemligjorte tænkning, legemliggjort grammatikkonstruktion, legemliggjort viden om handling, legemliggjort sprog(forståelse).
   Det lyder lidt mærkeligt i danske ører når man oversætter "embodied" til "legemliggjort". Måske skulle man konstruere et nyt ord: "kropsindlejret"?

"The Neural Theory of Language" antager at al mere abstrakt forståelse af menneskelig tænkning om bevidsthed, om tid og rum, om årsag og følelser og om menneskelige relationer, tager afsæt i den fysiske krop, dens bevægelser og bevægelsesmuligheder, dens orientering i rummet, det den umiddelbart kan sanse gennem, syn, hørelse, smag, lugt, følesans, balancesans, m.fl.
   Og det er præcis denne konstatering - inspireret af Lakoffs og Johnsons pionerværk "Metaphors We Live By" - at al primær forståelse af det indre, det psykiske, og af omverdenden, det der kan sanses, sker gennem metaforisk forankring og referencer til kroppen, dens bevægelsesmuligheder og dens sansninger.

Det næste og afgørende skridt i denne teori er ideen om at al tænkning og forståelse er - eller har karakter af - "simulation" - hjernens simulerer i forbindelsen mellem forskellige centrerer - det den forstår om sig selv og sin omverden. Det centrale kapitel 17 har titlen: "Understanding as simulation".
   Og en hel central antagelse i den forbindelse er slagordet: "neurons that fire togede, wire together". Og det er forudsætningen for børns udvikling af såvel sprog som tænkning: "association".

Den engelske Wikipedia forklarer om "simulation"
Simulation is the imitation of some real thing, state of affairs, or process. The act of simulating something generally entails representing certain key characteristics or behaviours of a selected physical or abstract system.
I den artikel nævnes også at man kan overvej at indrage "virtuel træning" i artiklen.
   Og den danske udgave definerer:
Simulation er en imitation af noget virkeligt, tingenes tilstand eller en proces. At simulere er at lade som om, forstille sig, foregive, skrømte.
   Begrebet bruges også om bl.a. beregnede modeller der efterligner en større eller mindre del af virkeligheden, f.eks. ad matematisk vej, f.eks. økonomiske makromodeller og fly-simulatorer.
   At simulere noget medfører generelt at repræsentere bestemte nøgle karakteristikker af opførsler af udvalgte fysiske eller abstrakte systemer.
Inden jeg går videre i et senere indlæg, kan jeg først lige sige at jeg i tidligere har været inde på begrebet simulation og "den neurale teori om sprog" - også med Lakoff som kilde:
The link betwen body and brain is central to the concept of sematics as simulaton in NTL. Suppose you imagine, remember, or dream of performing certain movements. Many of the same neurons are firing as when you actually perform that movement. And suppose you imagine, remember, or dream of seeing something. Many of the same neurons are firing as when you actually see or hear the thing.
Lakoff forklarede også om Feldmans teori som han kalder "simulation sematics":
Simulation semantics is based on a simple observation of Feldman´s: if you cannot imagine someone picking up a glas, you can´t understand the meaning of "someone picked up a glass". Feldman argues that, for meanings of physical concepts, meaning is mental simulation, that is, the activation of the neurons needed to imagine percieving or performing an action.
Læs mere:

Allerede i et indlæg sidste sommer den 23. juli med rubrikken: "Dagdrømme og kreativ tænkning - hjerneforskernes svar" var jeg med belæg og citat fra en hjerneforsker inde på at... 
De bevidste dagdrømme er også en mental simulator. Her kan vi så at sige gratis gennemprøve og vurdere mulige situationer og måske afklare og skærpe handlngsmæssige strategier før vi går ud i virkeligheden.
OK! Hovedparten af alt tænkning og forståelse foregår ubevidst - i den del af sindet som en eller anden har kaldt "det kognitive ubevidste". Men det meste af det der foregår ubevidst, kan jo trækkes frem i bevidstheden og udtrykkes i ord eller tegning eller musik eller billeder eller gestus - hvis vi fokuserer vores opmærksomhed på det.
  •    At drømme er at simulere virkelighed som vi så (somme tider) kan genkalde os når vi er vågne. Og undersøgelser tyder på at vores drømmeaktiviteter fungerer sådan at vi bedre husker det vi har oplevet.
  •    At bruge en metafor er at simulere at metaforens "target" og "source" befinder sig i samme konceptuelle rum, sådan at "target" kan  ses og forstås gennem den mentale optik som leveres af "source": "bolighaj", "skatteål", "skørtejæger".
  •    Det samme gælder hypotetiske sætninger: "Hvis du forlader mig, begår jeg selvmord". Hjernen simulerer et mentalt rum hvori du forlader mig og at det er årsagen til at jeg begår selvmord.
  •    Det samme med kontrafaktiske udsagn og fremtidscenarier: "Hvis Nixon havde været præsident i Frankrig, havde han ikke været nød til at gå af som præsident"/"Hvis verden fortsætter med at led CO2 ud i atmosfæren med samme stigningstakt som i de sidste 30 år, så vil vandstanden i havene være steget 2 meter år 2100.
  •    At tegne efter virkeligheden (naturalistisk) så det ligner, er at simulere motivet i virkeligheden gennem de streger som hånden - styret af synsindtryk - kan overfører til papiret.
  •    Udnyttelse af de klassiske mnemoteknikker indebærer at vi simulerer at det vi skal huske: tal, navne, afsnit i en tale, er forbundet med noget fysisk og konkret som en velkendt bygnings forskellige rum.
  •    Når filminstruktører skal lave en film, så simulerer de filmen i en storyboard der i detaljer bestemmer optagelse og redigering.
  •   Når mennesker kan blive seksuelt opstemt og stimuleret ved a se porno, så er det fordi de mentalt simulerer (dele af) et samleje.
  •   Når vi ser film og bliver glade, eller rørte eller rædselslagne undervejs, så må det være fordi vi simulerer filmens handling og at vi selv deltager og derfor føler det som om det vi simulerer i filmen, foregår i virkeligheden.
  •   Når en god skakspiller spiller, så simulerer han spillet nogle træk frem: hvis jeg gør sådan, så gør han sådan, og så gør jeg sådan; men hvis jeg i stedet gør.. , så gør han i stedet....
  •   Når jeg går med en melodi i hovedet, så simulerer jeg at jeg synger den, men jeg åbner ikke munden.
  •   Bevidst tænkning simulerer tale - indholdet og rækkefølgen af bevidste "tanker" svarer til indholdet og rækkefølgen hvis tankerne blev udtalt.
  •   Læsning simulerer oplæsning: Når jeg læser "indenad", som det hedder, så simulerer jeg at jeg læser op fra teksten - uden at jeg i øvrigt normalt er bevidst at der er tale om simulation.
  •   Og så tænker jeg selvfølgelig på "flysimulatorer" som gør det muligt at lære at flyve uden at komme i luften i et virkeligt fly-cockpit. Og alskens former for computerspil er jo tilsvarende simulationer af fantasiverdener.
  •   Pædagogiske rollespil er stimulation beregnet til at lære elever noget som gør at de forstår virkeligheden bedre, uden at skulle ud i den og prøve det på egen krop.
  •   Og når børn lærer rollelege, hvor de simulerer de voksnes ord og adfærd: "så var du jo "faren", og så var jeg jo "moren", og dukken her kan så være "lillen".
  •   Når vi skal fortælle andre om oplevelser vi har været ude for (=erindringer), så simulerer vi mere eller mindre kroppens bevægelser fra "den gang" gennem illustrerende gestus og mimik til at ledsage forklaringen; eller vi simulerer et sjovt replikskifte: Så sagde jeg.... Så svarede hun... Men så kunne jeg ikke lade være med at sige at...
  •   Når man ikke har illustrerende scener til en journalistisk fremstilling i tv, så vil man ofte optage "rekonstruktioner", dvs. billeder der simulerer virkelighed, men er: fiktion!
  •   Når Homo Sapiens for godt 40.000 år siden begyndte at lave fantastisk realistiske hulemalerier, så simulerede de den jagt og de dyr som de jagede, måske for at kunne jage dem bedre næste gang, eller lære de unge om at de dyr de skulle jage, inden de selv kom på jagt: en jagtsimulator!
  •   Jeg skrev i et tidligere indlæg om nogle forskere der havde bedt forsøgspersoner om konkret og i detaljer at forestille sig at de spiste M&M-slik fra en skål på bordet som de havde set. Bagefter skulle denne gruppe sammen med en gruppe som ikke havde fået den instruks, bevæge sig frit i et rum hvor der stod skåle med M&M-pastiller til fri indtagelse. Dem der havde simuleret at de havde spist slikket, var blevet så mætte af simulationen på forhånd at de kun tog og spiste halvt så mange M&M-pastiller som dem der ikke hvad få instruks om at simulere 
Jeg synes der er rigtig god dækning for den antagelse at forståelse er simulering.
         (fortsættelse følge)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar