Oscar-føljeton (2): Vandt Anders Thomas Jensen en Oscar til Susanne Bier? - og Hvad har han med Poul Martinsen at gøre?

(Fortsat fra foregående blogindlæg)

Anders Thomas Jensen er også beslægtet med Poul Martinsen når man ser på personlighedens psykisk kendetegn der ifølge Lotte Thorsens portræt er præget en personlig generthed, samtidig med at "vreden" (mod hvem og hvad???) lurer neden under. Som Martinsen, så Jensen: To personligheder i én.

    Filmkonsulent Nikolaj Scherfig citeres for følgende:

Den der generthed gør, at han altid er to whiskyer bagud, som man siger. Og når han har fået dem, er han sig selv. Det er når voldsomheden og de indre dæmoner får plads, at han er allerbedst. Han har et kæmpetalent for at fortælle arketypiske og moralske historier. Måske har han selv lidt en drøm om at være den nye Søren Kragh-Jacobsen, men i virkeligheden er han Shakespeare. Da han var yngre kunne han skrive med et kæmpe raseri og en nærmest fysisk voldsomhed. 

At Anders Thomas Jensen har en fantasi der elsker konceptuel blending af virkelige oplevelser og vild fantasi, det fremgår af plottene i de spillefilm han har lavet. Men mest tydeligt kommer det til udtryk i de Oscarnominerede kortfilms plot og hvordan han fik ideen til dem, ifølge Monggårds interviewportræt i Ekko.

   "Ernst og lyset" fortæller historien om Jesus der returnerer til jorden i nutiden og har svært ved at overtale sælgeren Ernst til at tro på at han virkelig er søn af Vorherre.

"Jeg havde nogle venner, som var meget glade for deres mobiltelefon, og jeg fik den tanke, at selv om Jesus kom tilbage, ville de ikke lægge den fra sig," siger han om filmen, der varer elleve minutter og foregår i en bil.

 "Wolfgang" handler om en tubaspiller med en kraftig moderbinding. Ifølge Monggaards interview, så kommer ideen til filmen af ren og skær nysgerrighed hos ATJ:

"Hvordan fanden ender man med at spille på det instrument? Det har altid undret mig. Der må være et eller andet, man ikke har bearbejdet, hvis man spiller tuba. Det instrument er et billede på et menneske, som ikke lige har nået det, vedkommende gerne ville. Jeg nægter at tro, at der er små drenge, som fortæller deres forældre, at ’det, jeg vil, når jeg bliver stor, er at sidde allerbagest med det tungeste og mest besværlige instrument, mens alle de andre er oppe foran med noget, de kan have bag på cyklen.’"

Dem tredje kortfilm "Valgaften" skildrer en mand der skal nå hen og stemme inden valglokalet lukker, men som undervejs møder en hel række forhindringer; en af dem er en stærkt racistisk taxichauffør. Anders Thomas Jensen:

"Jeg oplevede fuldstændig det samme dilemma," siger instruktøren om den taxatur til TV-Byen, som filmen er inspireret af. "Chaufføren var superracistisk, og jeg overvejede at stige ud, men jeg skulle nå det møde hos Danmarks Radio. Så jeg bad ham om at tie stille og spurgte, om ikke han havde noget, jeg kunne læse i. Han gav mig Mein Kampf og sagde: ’Den er ikke helt tosset. Der er nogle gode ideer i den.’ Han var træt af, at de perkere aldrig havde ryddet op, når han overtog vognen. Det var helt utroligt, dér var filmen simpelthen."

Igen denne inspirerende aha-oplevelse, som "et match" der blender ydre og indre, en kreativ fusion der som i et lysglimt udløser en kreativ-produktiv proces. I det her tilfælde ender det ikke bare med en Oscarnominering, men med en Oscar.

Jeg får så også lige en association til Hollywoodfilmen 'Thelma og Louise', som jeg har skrevet en hel bog om. Instruktøren var Ridley Scott. Den var var nomineret til en række Oscars, og den vandt en Oscar for bedste manuskript det år.    

   Manuskriptforfatteren Callie Khouri fortæller i et interview at hun i et glimt så slutscenen for sig - med de to kvinder svævende i en bil i rummet over Grand Canyon, og helt parallelt med ATJ spurgte hun sig selv: Hvilken historie kan have ført dem dertil? Og skrev manuskriptet til "Thelma og Louise" næsten i en køre.
   Hun fortæller også at scenerne med den chauvinistiske tankvognschauffør, bygger på en helt konkret personlig oplevelse. Filmens hovedscene hvor de to stærke kvinder skyder på hans tankvogn så den eksploderer, er manuskriptforfatterens symbolsk pay back time.

Tilbage til Anders Thomas Jensen. Hvad skulle den lige så kreative personlighed, filminstruktøren Susanne Bier, have gjort uden ham? Han var manuskriptforfatter på hendes første kæmpesucces og en af mine yndlingsfilm 'Den eneste ene'; og siden skrev han også manuskript til hendes senere spillefilm: 'Elsker dig for evigt', 'Brødre', 'Efter Bryluppet' og nu altså 'Hævnen'. Alene af titlerne at dømme må der ligge et eller andet strømførende kreativt kabel imellem dem: vekselstrøm!

   Det er nok også en af Lotte Thorsens kreative pointer når hun citerer vennen, Tomas Villum Jensen, der mente at ATJ´s egne spillefilm havde "et meget skævt og sort kvindesyn":

Jeg tror faktisk at hans samarbejde med Susanne Bier har været enormt givtigt, fordi hun har kunnet tilføre noget til de kvindelige karakterer i filmen, som har gjort dem til mennesker og ikke bare nogle kvindepapfigurer, der bliver gjort grin med, og som får en flad. Susannes meget feminine og Anders Thomas´ meget maskuline måde at anskue verden på, er måske en meget god nøgle til deres frugtbare samarbejde." 

"Frugtbare samarbejde", siger vennen. Kreativ konceptuelt blending, siger jeg. To klart adskilte input-rum, et mandligt og et kvindeligt. Og i output-rummet - "the blend" - kommer en Oscarvinder-film. Sådan.

Susanne Bier og hvad der kendetegner hende som særligt kreativ personlighed og filmkunstner i international topklasse, vender jeg tilbage til i tredje afsnit af denne blogføljeton.

Om samspillet mellem Poul Matinsens biografi, kreative personlighed og tv-dokumentarproduktion kan du læse meget mere i min blendede mono-bio-grafi: "Poul Martinsen - Besat af virkelighed".