Sider

tirsdag den 1. marts 2011

Oscar-føljeton (1): Vandt Anders Thomas Jensen en Oscar til Susanne Bier? - og Hvad har han med Poul Martinsen at gøre?

Det er bemærkelsesværdigt at navnet Anders Thomas Jensen ikke figurerede i nogen af de nyheder og reportager på tv og radio jeg så/hørte i går - om Susanne Bier der vandt en Oscar for filmen "Hævnen"/"In a Better World". I Politiken i dag på s. 2 under den mystificerende og æggende rubrik "Altid to whiskyer bagud", har Lotte Thorsen et portræt af "the silent partner", manden der står som manuskriptforfatter til den Oscar-belønnede film. Jeg bliver fanget ind af hendes portræt.
   Jeg researcher lidt på nettet. Måske er Lotte Thorsen inspireret af Ekstrabladet.dk, som allerede søndag formiddag - inden Oscar-uddelingen - havde et interview med ATM. Søndagens avisudgave af Ekstrabladet har sikkert også har haft en større forskræpartikel om og med ham.

At Anders Thomas Jensen hører til gruppen af særligt kreative personligheder, er jeg ikke i tvivl om, både når man ser på hans filmproduktion (han har selv vundet en Oscar for en kortfilm "Valgaften" 1998, og to af has tidligere kortfilm har været nomineret til prisen, plus at han har skrevet manuskript til kortfilmen "De nye lejere" som vandt en Oscar sidste år) - og når man ser på den del af hans liv og karrierer som er oplyst i offentligheden:
   Utilpasset som ungt menneske med lyst til leg med filmiske klicheer, ironi og satire - i en grad så han ikke kom ind på Filmskolen, men som autodidakt måtte arbejde sig op i branchen nedefra. Har været ekstremt produktiv, skrevet manuskripter til 30 film, har selv produceret kortfilm og været instruktør på tre spillefilm.
   Lotte Thorsen fortæller og refererer hans ven siden ungdommen i gymnasiet,Tomas Willum Jensen (bemærk navneoverlapning):
Anders Thomas Jensens egne film, 'Blinkende Lygter', 'De grønne slagtere', 'Adams Æbler' forsynede i begyndelsen af det nye årtusinde dansk film med nogle farverige gangstere, der bar på tunge barndomstraumer, og som skød eller langede ud, hver gang der var brug for en reaktion. Men filmene bærer ifølge Thomas VillumJensen også præg af et noget mandschauvinistisk livssyn. Og efterlod nogle lidt unuancerede roller til de kvindelige skuespillere.
Anders Thomas Jensens barndom og familieforhold kan jeg ikke lige finde noget om på nettet. Hvordan har hans forhold til mor og evt. søstre været? - kunne jeg have lyst til at spørge - i lyset af Poul Martinsens barndoms(erindringers) betydning for gennemgående temaer i hans dokumentarfilmværk.
  Af et interview-portræt i Ekko fra så tidligt som 2004 af Christian Monggaard får jeg i hvert fald klare associationer til Poul Martinsen som personlighed, altså en "film-auteur" på vej. Monggard skriver  om ATJ at - bortset fra Lars von Trier - er der "heller ikke mange instruktører, der som ham (ATJ) tør lege med tabuer omkring mentalt handicappede, religion, vold og kannibalisme":

Men man fristes til at spørge, hvad der gemmer sig under overfladen. (...) Det er ikke nemt at hive et entydigt svar ud af hovedpersonen selv. Men dykker man ned i hans film, opdager man tematiske ligheder, og man kunne have dem mistænkt for et stykke af vejen at være selvbiografiske. Hans scener og replikker er nok konstruerede og nogle gange absurde, men de er altid baseret på en ægte følelse, som han henter i oplevelser, han har haft. Og hans karakterer er næsten alle sammen yngre, rodløse mennesker, der kæmper med at få deres verden til at hænge sammen. De har ikke en familie at støtte sig op ad og søger i stedet et fast holdepunkt i form af venner og kærester. (...) I de tre film udforsker han også, hvordan man får publikum til at fatte sympati for ganske usympatiske personer. Det er hans udfordring til sig selv, og det udspringer af en fascination af, hvad der gør mennesker til det, de er.
Ironien, det legende i forhold til form og genrer, optagetheden af tabuer og af spørgsmål om moral-umoral, har Anders Thomas Jensen til fælles med Martinsen. Også det tvetydige forhold til kvinder, og ønsket om at få publikum til at interesserer sig for "ganske usympatiske pesoner", er de fælles om. Og de "lider" også af en næsten manisk produktivitet, der kan gå belaste deres relationer til omgivelserne.

Om ideen til filmmanuskriptet til "Hævnen" fortæller Anders Thomas Jensen til Zasha Sekær, Ekstrabladet.dk
Selvfølgelig er de film, jeg skriver, en afspejling af, hvor jeg selv er i mit liv. Og der sker noget, når man er blevet familiefar - man ser tingene i et andet perspektiv. Ideen til ’Hævnen’ kom, da jeg på legepladsen så en far slå en anden far, mens begge deres børn var til stede. Pludselig bliver den situation meget sårbar, fordi vi jo forsøger at lære vores børn, at de aldrig må bruge vold. Men samtidig ligger vreden og frustrationerne jo dybt i os mennesker. Hele det der tema syntes jeg, var interessant.
Der er tydeligvis tale om det jeg tidligere har kaldt et "match" - inspiration til et kreativt produkt der skabes ved en aha-oplevelse hvor en ydre vrkelig situation matcher - dvs. korresponderer med - en indre stærkt følelsesladet mental figuration i (under)bevidstheden. "Vreden og frustrationen ligger dyb i os mennesker", siger han...!
   Jeg har tidligere været inde på fænomenet "kreativ vrede", inspireret af Poul Martinsen, der også valgte temaer til sine over hundrede tv-dokumentafilm ud fra sit eget liv, både som barn, ung og voksen. Og som en klar rød tråd igennem hele sin produktion var optaget af "ondskab" som noget alle mennesker kunne forledes til at udvise.
  Og PM portrætterede med stor lyst og kreativ indlevelse kendte kriminelle som fx: bagmanden vekselerer Svend Aage Hasselstrøm, tidligere "Edderkoppen", den svenske berømte og berygtede bankrøver Clark Olofsson, den unge sagtmodige æresdrabsmorder Polat, den østtyske mesterspion Jörg Meyer.
   Jævnligt tilbagevendende producerede Martinsen også - for offentligheden provokerende og kontroversielle - tv-dokumentarer fra Vesterbros og Nørrebros dunkle underverden - med tabuoverskridende skildringer af miljøer domineret af vold og narko og med rockere og prostituerede som (positive) medvirkende.

Ligheder og paralleller mellem de to er slående: At se Anders Thomas Jensen og hans produkton og personlighed - gennem den optik som min viden om Poul Martinsen og hans liv og produktion kan leverer, er for mig dybt interessant og fascinerende - inden for rammerne af temaet den særligt kreative personlighed.
                                                 (Fortsættelse følger i næste blogindlæg)


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar