Når kunsten kan bruges til at "hele" - både hos udøver og modtager - så skyldes det dopamin

Dette er i forlængelse af slutningen af det forrige blogindlæg... om romantisk musik der kan påvirke kvinder til lettere at lade sig forføre. 

   Hvis man tilslutter sig teorien om at den kreative personlighed har sine rødder i oplevelser af savn og rodløshed der stimulerer til stærkt forøgede fantasi-processer (forestillinger om det der ikke foreligger, det der mangler), og at kreativiteten udfolder sig som en slags sindets forsøg på at "hele" mentale "sår", så giver hovedpointen i Politikens kronik idag søndag den 27. maj, mening. 

   Kronikkens rubrik er: "Kunst, erhverv og mentalt overskud"; forfatteren er: Peter Michael Hornung, som er avisens kunstredaktør. 

   Som led i en overordnet argumentationskæde for at det er gavnligt for erhvervslivet at kunst på arbejdspladsen kan skabe mere mental energi hos der mennesker der dagligt kommer i berøring med den, så nævner han - uden kilde - at "der er en kemisk forklaring på kunstens helbredende bivirkninger", som også er dokumenteret i forskellige former for kunstterapi:

Når vi modtage nye informationer om den verden vi lever i, og får skærpet vores opmærksomhed og dernæst oplever, at noget falder på plads, oplever vi følelsen af tilfredshed. Denne følelse skyldes udløsningen af stoffet dopamin. (...) Forsøg har vist, at hjernen opfatter kunst og musik som sprog. Når mennesker engagerer sig i denne ikke-sproglige kommunikationsform ved at lytte til musik eller se på kunst, vil de kunne gennemstrømmes af en særlig følelse, måske ligefrem en følelse af tilfredshed. Kemisk sker der det, at dopamin dannes i vores organism, og det aflæser vi som noget positivt og lykkebringende.

Min uhyre forenklede og forenklende teori siger at hvis kreativt arbejde - som jo udføres i en flow-tilstand som er forbundet med udløsning dopamin og andre lignende naturlige "lykkestoffer" - så kan det at møde, opleve og udfordres af produktet af den slags arbejde - altså kunst, litteratur, musike etc. - fungerer på samme måde: Man kan som modtager - læser, lytter, seer - også komme i en "modtage-flow-tilstand" i kraft af at de tilsvarende stoffer udløses hos modtageren.

   Det passer så også fint med det jeg tidligere har skrevet om, nemlig at det er de samme centrer i hjernen der aktiveres når vi selv udføre en bestemt slags handling, som når vi oplever at en anden gør det.