Freuds overføringsbegreb og blending af barndomserindringer med nutid

I forbindelse med min fornyede interesse for den kreative personligheds psyke og psykologi, er salig Freud genopstået i mine tanker.
   Poul Martinsen bleve tydeligvis drevet i sit voksenliv som tv-dokumentarist af frustrationer eller vrede fra barndommen på grund af manglende anerkendelse fra sin far der var smed. Altså meget forenklet.

Sigmund Freud mente jo grundlæggende at al kunst var udtryk for en form for sublimering af drifter som ikke blev tilfredsstillet i det konkrete liv. Sublimering er en psykologisk proces der betyder noget i retning af at et ønsket, men forbudt og uopnåeligt objekt erstattes med et stedfortrædende fantasiobjekt i en anden imaginær verden hvor dette ønske i kamuflere form kan komme til udtryk og blive realiseret. De ledsagende følelser kan så følge med og få udløsning gennem transformationen.
   Det knytter så an til det helt centrale begreb i psykoanalysen: overføring. At et menneske overfører følelser som oprindelig var knyttet til barndommens far-mor-og-barn trekant: begær, kærlighed, jalousi, angst, længsel - til aktuelle personer som man omgås: fra mor til kone, fra far til lærer, for eksempel.
   Det freudianske overføringsbegreb er vel conceptual blending i helt rendyrket og fundamental form.

Ideen fik jeg da jeg i dag i Politikens videnskabstillæg læste om en undersøgelse der viste at mænd der var vokset op i et hjem og en familie hvor der både var en mor og en barnepige til at tage sig af dem, at når de blev voksne, så havde de større tilbøjelighed til at være deres kone utro og have en elskerinde ved siden af.
   Et ubevidst erindret mentalt rums specielle personkonstellationer, disponerer altså mænd for at leve i et aktuelt socialt rum hvor denne konstellation genfindes og gentages "i overført betydning".
   Det ligner jo det en metafor "gør": overfører kvaliteter fra "source" til "target". Men der findes også i følge Freuds teori en metonymisk "overføring", som f.eks. viser sig i forskellige former for fetichisme.

I forbindelse med den freudianske drømmetydningsteori, er billederne i drømme netop produkter af ubevidst tankevirksomhed - i form af metaforisk forskydning og metonymisk fortætning - som er de mentale processer hvorved den ubevidste kommer til udtryk i drømmen - så det bliver muligt at komme uden om og indirekte tale om de oprindelige fortrængte og forbudte ønsker og angstforestillinger.