Den optiske metafor - metaforens optik

Det er en ofte gjort iagttagelse at forskellige mentale processer beskrives gennem en metafor der har med syn og billeder at gøre: En mening er et synspunkt; en begrænsning i indholdet i en udtalelse er bestemt af en synsvinkel; "du må da kunne forstå...", er synonymt med: "du må kunne da kunne indse..."; snæversynet; visionær; indsigt, fremsynet; mentale skyklapper; der er perspektiver i den tankegang; du kan ikke se skoven for bar træer; set i en historisk optik; set i historiens lys; det er fortalt i øjenhøjde med publikum; jeg kan ikke forestille mig at...; det er et interessant scenario du her ridser op.

Men det at bruge en metafor er jo - som tidligere nævnt - at forstå et fænomen ved hjælp af (forestillingen om) et andet. Altså at "køre" en metafor i en tekst eller en tankerække er en sprogligt-retorisk og tankemæssig operation der synliggør visse sider af et fænomen, og som samtidig bevirker at andre sider falder uden for synsfeltet - eller som man også kan finde på at sige: henligger i mørke.

  En metafor fungere altså - i overført betydning - som et par briller, som et sæt linser, som en kikkert, som et mikroskop, som et kamera: Det er en noget nærsynet tankegang; Det er en ret tåget og uklar fremstilling; Du har farvede briller på når du siger sådan; Lad os zoome ind på et enkelt moment i sagen; Det er et mikroskopisk problem.

Når man indfører en metafor i en tankegang som ellers er abstrakt og begrebsmæssig, så skifter man fra at tænke i og gennem begreber der er logisk defineret, til at tænke i og gennem billeder. Du blander altså billeder fra et mentalt rum ind i et andet mentalt rum - og rører rundt - for at fremkalde konkrete billeder af et abstrakt fænomen i dette andet mentale rum.

  Man kan sige at det at beskrive og forklare ved hjælp af metaforer, det er en for den menneskelige bevidsthed naturlig måde at kortslutte en tankegang på, så der springer en oplysende gnist fra det ene fænomens - "kildens" - domæne til det andet fænomens - "målets" - domæne.

I bogen Metaphors We Live By er den bærende ide at metaforisk tænkning er den helt grundlægggende menneskelige tænkning. Og at den abstrakte, logiske og begrebsmæssige (teoretiske) tænkning altid er en slags "afledt" tænkning der hver gang kan føres tilbage til en grundlæggende tænkning i billeder.
   Bogen er skrevet af de to amerikanske forskere George Lakoff og Mark Johnson. Denne bog er en af de afgørende inspirationskilder til bogen om "conceptual blending": The Way We Think, som jeg også er blevet meget inspireret af, og som nok var den mentale drivkraft til at jeg gik i gang med denne blog. Pludselig blev en masse tanker jeg i årenes løb har gjort mig, klarere.

Giver det her mening? Hvor fører det hen?