The Beatles,The Illsly Brotheres og Johannes Mashiyane - om 'ring shout', 'pennywhistle-kwela' og kreative restriktioner

I Weekendavisen for en uge siden var der en artikel af René Gummer under rubrikken "Dans og Skrig" - 2. del af en artikelserie på to om "Rock og Religion".
   I centrum for artiklen er den sang 'Twist and Shout' som Beatles gjorde verdenskendt med John Lennon som forsanger og resten af gruppens som kor. Sangen var en del af deres første LP-album "Please Please Me" fra 1963. Hør og se den her:

Artiklen i Weekendavisen fortæller at det var det af numrene på LP-en der blev indspillet sidst i rækken. Og historien bag optagelsen er denne:

Efter en lang dag i  studiet var "Twist and Shout" blevet gemt til sidst fordi den forkølede Lennon vidset at når den var sunget ville hans stemme være væk. Der blev taget to takes det sidste overlevede ikke, så det første er det vi kender i dag; en 22 årig ung man  der råber sig langt ud af Liverpool og langt ind i historiebøgerne. Det er ikke så sært, for den desperate energi, der strømmer ud af Lennon, rammer lige så sikkert nu som for et halvt århundrede siden - også selvom manden selv kun havde en kimsende hovedrysten til overs for sin præstation, som han mente kunne gøres langt bedre. "Jeg skreg jo bare", sagde han i 1980. "Det havde ikke noget at gøre med at synge."

Historien for mig er et smukt og klokkeklart eksempel på hvad kreative restriktioner kan betyde for stor kunst.
   Der er stor risiko for at Lennons stemme forsvinder, den er så at sige på sit yderste den dag. Så sangen skal være i kassen med det samme. Og samtidig er hans stemme hæs og forkølet og egentlig for dårlig til sang. Så for at overkommet disse modstande, begrænsninger og det pres er Lennon totalt selvforglemmende fokuseret når han 'skrige-synger'. Og otuputtet: et fantastisk sangnummer der - fora at bruge en helt velvalgt kliché - i den grad kommer ud over rampen.

Men artiklen fortæller ikke bare forhistorien for nummeret, men også forhistorien for den genre som 'Twis and Shout' udspringer af. Og den eksemplificerer også betydningen af kreative restriktioner, for udviklingen af nyt.
    Sangen udspringer af en gospel-sangtradition som kaldes 'ring shout': "Præsten råber et budskab, og menigheden enten gentager eller svarer." Og nummeret blev oprindelig indspillet af en gruppe som hed "The Illsly Brothers" som var vokset op med og havde deltaget i gospelgudstjenester i den lokale First Baptist Church.
   Og så kommer forklaringen og pointen. "Som led i den total racedominans blev slaverne af deres hvide herrer forbudt at bruge trommer - et instrument  der på mange områder var definitionen af deres hjemegnes religion og dermed et slag i solar plexus til stort selvforståelse og og identitet."
   Så hvordan skulle de sort udtrykke det savn som manglen på trommer udgjorde - både musikalsk og identitetsmæssigt? Gummers artikel forklarer:

Slaverne var dermed overladt til at bruge kroppen og den lyde som instrumenter. De oprindelige ring shouts blev fremført sådan at en sanger begyndte med at bevæge kroppen til en indre rytme, der gradvist kom lyd på med klap og stamp. "Samtidig kom han eller hun med "spontane og emotionelt ladede udbrud, som de andre forsamlede gentog eller svarede på.

Til sammenligning her The Illsly Brothers´ originale udgave som Beatels´ altså er en - fabelagtig - kopversion af:

En af de musikgenrer eller stilarter som jeg som meget ung blev stærkt betaget af, var også et produkt af kreative restriktioner - restriktioner der i det her tilfælde lå i at de sorte i Sydafrikas byer under apartheid-regimet ønskede at spille en form for jazz, men ikke havde råd til instrumenterne. De havde kun råd til blikfløjter - 'penneywhistles':

Genren kaldes kwela, og her følger et eksempel på hvordan det lyder når musikken er bedst. Det er fra den LP jeg stadig har liggende derhjemme, købt da den udkom i begyndelsen af 60-erne. Titlen: "New Sounds of Africa":

Her oplysninger fra You Tube om musikkens oprindelse og om en af de helt store musikere, Johannes Mashiyane:

Johannes "Spokes" Mashiyane was regarded as one of the greatest pennywhistle artists that graced the South African kwela music scene from the 1950s to (approximately) the 1970s. His name was derived from the bicycle wheel spokes from which he fashioned his first pennywhistle. He claimed that the inspiration for his songs were from his dreams. He played with other kwela greats of his time and he enjoys a respectable following to this day.
   As a child Spokes Mashiyane (1933-1972) learned to play reed flute common among black cattle herders. When he moved to Johannesburg he got a pennywhistle and started to play his music on the streets for tips. This is where Strike Vilakazi, a talent scout for Trutone Records, first noticed him. And so began the career of South Africa's most famous pennywhistle player.
  Mashiyane worked with guitarist and composer Allen Kwela, and it was the latter's last name that became the title of the popular Kwela music of South Africa that dominated much of the black music scene during the 1950s.
   Kwela music's influence even crossed the artificial racial barriers caused by the politics of Apartheid, and many Boeremusiek tunes incorporated this "new" sound into the folk music of Afrikanerdom. 

Forløberen for 'the penny whistel' er altså en 'reed-flute' - en pile(træs)fløjte af den slags jeg selv har lavet og spillet på som barn, og som i årtusinder har været lavet over hele verden:

Takete- og lumumma-arkitektur - og noget om jugend-stilens rødder og betydning

Politiken havde forleden en kort artikel om et nyt lejlighedsbyggeri på Århus havn. Her er det billede ejendomsmægleren bruger til at sælge lejlighederne med.



'Isbjerget' er navnet på komplekset. Et indlysende navn!

Jeg associerer i første omgang synet af 'Isbjerget' med det nye hotel på Amager, Hotel Bella Sky:



Og med et andet berømt Amagerbyggeri "VM-husene":



Så kobler jeg disse synsindtryk - disse visuelle "gestalter" - til gestalpyskologernes og designteoretikernes begrebsmodsætningpar:

'takete' og 'lumumma'

Og så spørger jeg dig, min kære læser: Hvilket af disse to sproglige udtryk synes du er mest dækkende for den fornemmelse du får ved synet af de tre stykker arkitektur?
    Dit svar vil være... (det står ved slutningen af dette indlæg).

De to ord 'takete' og 'lumumma' er ord som i sig selv ingen betydning har - de er "rent udtryk". Og verdensomfattenende undersøgelser viser at de to ord - uanset sprog - associeres til forskellige typer sansninger, sådan at man kan tale om 'takete-lyde' og 'lumumma-lyde', 'takete-former' og 'lumumma-former', 'takete-farve(kombinatione)r' og 'lumumma-farve(kombinatione)r'.

Lad os tage lyde som eksempel:

- takete-lyde: et træ som knækker og falder til jorden, en motorsav, et udrykningshorn, glas som splintres, et symfoniorkester som stemmer instrumenter, kragfugle som reagere på en rovfugl,

- lummuma-lyde: fuglesang, kildevand som risler, små bølgeslag mod strandkanten, barnelatter, en gammeldags fiskutters motorlyd, en svag vind gennem trætoppe.

   Neurologisk set er der tale om det som man kalder synæstesi, et fremmedord som bogstaveligt betyder 'sam-sansning': at indtryk fra én sans automatisk og ubevidst kobler sigt til indtryk fra en anden fordi der neurologisk er "hul igennem" mellem to ellers adskilte hjernemoduler.

   Nogle mennesker er fra naturens hånd synæstetikerer, og forbinder fx automatisk forskellige bogstaver med forskellige farver, eller forskellige lyde med forskellige tal. Mulighederne for 'villet' synæstesi er det vi udnytter i sproget når vi kan sige om en person at: han havde en skarp tunge, hun var i sort humør, hun brændte af indestængt harme, hun havde en blød stemme, han havde et lyst sind, han havde stikkende øjne.

   Det der sker, er at udtryk for ydre sansning bruges til - metaforisk og i overført betydning - at beskrive indre følelser eller emotionelle effekter. 

   Det perseptionspyskologiske eksperiment man har lavet i mange lande og i rammen af mange sprog og kulturer, går ud på at spørge folk: Hvilken en af disse to figurer er en 'takete', og hvilken er en 'lumumma'?

Uanset land, kultur, sprog: Alle svarer... nå ja, svar selv.
   Og dit svar vil for den nederste figur være identisk med det du gav på spørgsmålet om de tre stykker moderne arkitektur oven for.

Arkitekterne kan ikke løbe fra at former, farver og følelser hænger sammen. At der findes noget som man kunne kalde 'emotionel resonans' i forhold til forskellige slags sansninger. At vores følelser svinger med de visuelle udtryk vi møder. Aggression fx svinger med én type visuelt udtryk, empati med en anden. 

    Enhver der læser tegneserie kender til forskellen. Og spørgsmålet er: Hvilke følelser appellerer den slags moderne arkitekturstil til som Isbjerget, Hotel Bella Sky eller VM-husene? Kulde eller varme, ensomhed eller fællesskab, konflikt eller fredeligt samvær? 

    Har du lyst til at bo der? Inviterer byggeriet til dejlig sex? Kan du høre de varme glade barnestemmer?

Hele denne lange smøre om arkitekturformers  og -farvers synæstetiske effekter fordi der var en artikel i sidste uges Weekendavisen om den stilart inden for visuel kunst og arkitektur som jeg, lige siden jeg var helt ung, følte mig i dyb mental og emotionel samklang med: 'jugend-stilen' (som også har et fransk navn: 'Art Nouveau').
    Artiklen aktualiserede en gammel æstetisk betagelse og satte gang i associationerne til takete-lumumma-modsætningen. 

     Er der nemlig nogen stilart som kan sammenfattes med perceptionspsykolgiens 'lumumma'-etiket, så er det den. Og det er ikke så mærkeligt, for stilretningen havde samme ide-grundlag som en af de klassiske ideudviklingskabeloner: 'Naturen  som model'.
   Her følger nogle eksempler på jugend-stil høstet fra Googles billedgalleri:

 

Jugend- eller Art Nouveau-stilen hang sammen med tidsånden, stemningen, den kulturelle temperatur i Europa før Første Verdenskrig. Den havde nydelsen ved organisk skønhed som mentalt mål og retfærdiggørelse. Den blev forbundet med frihed, natur - krop og erotik. Og ikke mindst: ungdom.

   Det tyske navne fik stilen efter et tysk kulturtidskrift 'Jugend – Münchner illustrierte Wochenschrift für Kunst und Leben' der begyndte at udkomme ugentligt i 1896.

   I vore dag ville man kalde det et livsstilsmagasin. Se her forsiderne af nogle af de tidlige numre. De siger det hele - 'lumumma':

Jugend-stilen var stærkt inspireret af eksotisk orientalsk kunst, ikke mindst japanske træsnit og japansk keramik.
   En af stilens store mestre var englænderen, tegneren og illustratoren Aubrey Vincent Beardsley. Her en af hans berømte sort-hvide tegninger hvor inspirationen fra Japan tydeligt slår igennem:

Jeg har i tidligere indlæg beskrevet min meget tidlige 'forelskelse' i japanske træsnit, først og fremmest eksemplificeret ved Hokusai, som også var faderen til manga-tegneserie-stilen, en stil som i moderne tegnefilmversioner betagende smukt eksemplificeres ved Hayao Miyazakis to aktuelle film: 'Ariettys Hemmelige Verden' og 'Laputa - slottet i himlen':

   

Slægtskabet med og inspirationen fra Jugendstilen er åbenbar.
   Også Walt Disney kendte alt til takete/lumumma-forskellen. Hans tidlige store tegnefilm 'Bamb', 'Askepot' og 'Snehvide' er konsekvent lumumma-stylede, og har klare Jugend-stil-rødder, dog totalt renset for den erotiske dekadence som var en integreret del af den oprindelige jugend-livsstil omkring århundredskiftet:

Har man været i Barcelona, så er der et jugend-stil-arkitektnavn som dominerer bevidsthed og synsindtryk: Antonio Gaudi. Med himmelvendte øjne fokuseret på hans endnu ufuldendte kirke-mesterværk 'Sagrada Familia, en kreativ og konceptuel blanding af gotik- og jugend-stil:

 Jeg kan anbefale at du googler på hans navn og 'billeder', så skal du se 'jugend-løjer'.

Tilbage til spørgsmålene fra tidligere, hvis nogen stadig skulle være i tvivl om svarene. Dette er en 'takete'-form:

Dette er en 'lumumma'-form:

'Isslottet' og de følgende to stykker moderne amagerkansk arkitektur er udtryksmæssigt entydigt og rendyrket 'takete'.
   Hvorfor?

Hvad har John Kenneth Galbraith, Albert Einstein og Poul Klee til fælles? - Sproglig kreativitet og citatværdi!

De helt store kunstnere og videnskabsmænd er også kendt for sproglig kreativitet i kortform. Det har at gøre med den kreative hjernes fleksibilitet og omstillngsparathed kombineret med de kreative restriktioner der ligger i at skulle kunne udtrykke en oplysende sandhed i en enkelt klokkelar sætning eller to.

   Det betyder at de gode citater kombinerer metonymets og metaforens måder at fungerer på.

   Citaterne leverer en mental og konceptuel optik der gør det store og uoverskuelige synligt gennem det som er småt og koncentreret, og som gør det abstrakte og uanskuelig forståeligt gennem det der er konkret sanset og oplevet gennem vores umiddelbare erfaringsverden.

For nogle indlæg siden skrev jeg om den amerikanske økonom John Kenneth Galbraith. Researchen viste at han også var kendt for gode og øjenåbnende citater - også uden for sit snævre fagområde. Det var jeg ikke klar over.  

   De fleste af de følgende udtalelser virker simpelthen som aktuelle kritisk-oplysende kommentarer til den nuværende politiske situation og samfundsdebat. Mange af dem kunne man anbefale politikere, økonomer og journalister at skrive sig bag øret:

- All of the great leaders have had one characteristic in common: it was the willingness to confront unequivocally the major anxiety of their people in their time. This, and not much else, is the essence of leadership.

- All successful revolutions are the kicking in of a rotten door.

- Economics is extremely useful as a form of employment for economists.

- Faced with the choice between changing one's mind and proving that there is no need to do so, almost everyone gets busy on the proof.

- Few can believe that suffering, especially by others, is in vain. Anything that is disagreeable must surely have beneficial economic effects.

- If all else fails, immortality can always be assured by spectacular error.

- In any great organization it is far, far safer to be wrong with the majority than to be right alone.

- In economics, hope and faith coexist with great scientific pretension and also a deep desire for respectability.

- In economics, the majority is always wrong.

- In the choice between changing ones mind and proving there's no need to do so, most people get busy on the proof.

- It is a far, far better thing to have a firm anchor in nonsense than to put out on the troubled seas of thought.

- Meetings are indispensable when you don't want to do anything.

- Modesty is a vastly overrated virtue.

- Money differs from an automobile or a mistress in being equally important to those who have it and those who do not.

- More die in the United States of too much food than of too little.

- Nothing is so admirable in politics as a short memory.

- One of the greatest pieces of economic wisdom is to know what you do not know.

- Politics is the art of choosing between the disastrous and the unpalatable.

- The conspicuously wealthy turn up urging the character building values of the privation (=afsavn) of the poor.

- The conventional view serves to protect us from the painful job of thinking.

Hvornår har du sidst set en dansk økonom smile i fotos taget til offentligheden?

   Her kommer flere Galbraith-citater - af samme kvalitet og aktualitet:

- The Metropolis should have been aborted long before it became New York, London or Tokyo.

- The modern conservative is engaged in one of man's oldest exercises in moral philosophy; that is, the search for a superior moral justification for selfishness.

- The only function of economic forecasting is to make astrology look respectable.

- The process by which banks create money is so simple that the mind is repelled.

- The salary of the chief executive of a large corporation is not a market award for achievement. It is frequently in the nature of a warm personal gesture by the individual to himself.

- There are times in politics when you must be on the right side and lose.

- Under capitalism, man exploits man. Under communism, it's just the opposite.

- War remains the decisive human failure.

- We all agree that pessimism is a mark of superior intellect.

- We can safely abandon the doctrine of the eighties, namely that the rich were not working because they had too little money, the poor because they had much.

Einstein er et andet exceptionelt menneske berømt som storproducent af citeringsværdige udsagn.

   Selv om han var en supernørd inden for teoretisk fysik, så havde han indsyn i den menneskelige sind og dets kreative styrker og svagheder som kom til udtryk i en masse gode - og ikke mindst humoristiske citater.

   Her er et udvalg:

"Jeg tænker aldrig på fremtiden, den skal nok komme"

"Læg din hånd på en varm kogeplade i et minut, og det vil føles som en time. Sid med en flot pige i en time, og det vil føles som et minut. DET ER relativitet"

"Hvis A er det samme som succes, så er formlen sådan: A=X+Y+Z. X er arbejde. Y er leg. Z er at holde din mund lukket."

"Intet vil gavne menneskelig sundhed og øge chancerne for livets overlevelse på Jorden som udviklingen mod at blive vegetarer"

"Det virkelige problem ligger i menneskenes hjerte og sind. Det er nemmere at sprænge plutonium, end at sprænge ondskaben i mennesket"

"Fred kan ikke opnås med vold, idet kan kun opnås igennem forståelse"

"Problemer kan ikke blive løst af det samme niveau af bevidsthed som skabte dem"

"Enhver som ikke har lavet en fejltagelse, har aldrig prøvet noget nyt"

"Fantasi er vigtigere end viden. Viden er begrænset. Fantasi er omslutter hele verden"

"Få er de som ser med sine egne øjne og føler med sit eget hjerte"

"Jeg tror at en partikel må have en separat virkelighed afhængigt af målemetoden... Jeg kan godt lide at tænke på at månen er der selv om jeg ikke kigger på den"

"Relativitet lærer os forbindelsen imellem de forskellige beskrivelse af én og samme virkelighed."

"Hvemsomhelst som stiller sig til dommer i området om sandhed og viden bliver forskrækket over latteren fra guderne"

"Den eneste kilde til viden er erfaring"

"Det intuitive sind er en velsignet gave og det rationelle sind er en tro tjener. Vi har skabt et samfund der roser tjeneren og har glemt gaven."

"Djævlen tryller med alle de ting vi nyder i livet. Enten lider vi i vort helbred eller vi lider i vort sjæl, eller vi bliver fede"

"Det er en fantastisk følelse at opdage at enheden i komplekse fænomener, viser sig at være ting meget langt fra den direkte synlige sandhed"

"Ikke alt som tæller kan beregnes, og ikke alt som beregnes kan tælles"

"Den eneste årsag til tiden er, at det hele ikke sker på samme tid"

"Politik er et pendul som svinger imellem anarki og tyranni der får energi af illusioner"

Her kommer flere Einstein-citater, specielt rettet mod forskning, ideudvikling, opfindsomhed og innovation. Det er en blanding af engelsk og dansk - afhængigt af de websiders sprog jeg har fundet dem på:

“If you always do what you always did, you will always get what you always got.”

“If at first the idea is not absurd, then there will be no hope for it.”

"Alt hvad der findes, findes fordi der er brug for det."

"Alt har forandret sig, undtagen den måde, vi tænker på."

"Der findes kun to måder at leve livet på. Den ene er, som om ingenting er et mirakel. Den anden er, som om alting er et mirakel."

"The secret to creativity is knowing how to hide your sources."

"Det vigtige er at blive ved med at stille spørgsmål."

"Science is the attempt to make the chaotic diversity of our sense-experience correspond to a logically uniform system of thought."

"Never did Mozart write for eternity, and it is for precisely that reason that much of what he wrote is for eternity."

"Det er beskæmmende, at vi lever i en tid, hvor det er lettere at sprænge et atom end en norm."

"Det mystiske er det mest vidunderlige, vi kan opleve. Det er kilden til al ægte kunst og videnskab."

"En videnskabsmand er en mand, der ved noget om noget, som resten af verden er uvidende om, og er uvidende om det, som hele verden ved."

"End ikke alverdens forsøg kan bevise at jeg har ret; Et enkelt eksperiment kan bevise, at jeg ikke har det."

"Et menneskes sande værdi skal ses i dets evne til at frigøre sig fra sig selv."

"Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles."

"Når jeg ser på mig selv og mine tankemetoder, må jeg konkludere at fantasiens gave har betydet mere for mig, end evnen til at tilegne mig ny viden."

"Sund fornuft er samlingen af fordomme erhvervet som attenårig."

"Visdom er ikke resultatet af en uddannelse, men et livslangt forsøg på at opnå det."

"En mand med et ur ved altid hvad klokken er. En mand med to kan aldrig være sikker."

"Allesammen er nogle genier. Men hvis du dømmer en fisk ud fra dens evne at klatre et træ, vil den i hele dens liv tro at den er dum."

"Intellectuals solve problems, geniuses prevent them."

"It is impossible to get anywhere without sinning against reason."

"It is the supreme art of the teacher to awaken joy in creative expression and knowledge."

"It is the theory that decides what we can observe."

"I want to know the thoughts of God. Everything else is just details."

Picasso er også en af de mest citerede billedekunstnere. Ham springer jeg over her.

   Men hvad med Paul Klee som er en af mine favoritter som billedkunstner (søg andre indlæg på bloggen her)?

Ja, ganske rigtigt. Han er en slags æstetik-teoretiker af de helt store og dybe.

   Her nogle fine og mentalt øjebåbnende Klee-citater:

- A drawing is simply a line going for a walk."

- A line is a dot that went for a walk.

- A single day is enough to make us a little larger or, another time, a little smaller.

- Art does not reproduce what we see; rather, it makes us see.

- Beauty is as relative as light and dark. Thus, there exists no beautiful woman, none at all, because you are never certain that a still far more beautiful woman will not appear and completely shame the supposed beauty of the first.

- Children also have artistic ability, and there is wisdom in theire having it! The more helpless they are, the more instructive are the examples they furnish us; and they must be preserved free of corruption from an early age.

- Color possesses me. I don't have to pursue it. It will possess me always, I know it. That is the meaning of this happy hour: Color and I are one. I am a painter.

- Everything vanishes around me, and works are born as if out of the void. Ripe, graphic fruits fall off. - My hand has become the obedient instrument of a remote will.

- He has found his style, when he cannot do otherwise.

- In the final analysis, a drawing simply is no longer a drawing, no matter how self-sufficient its execution may be. It is a symbol, and the more profoundly the imaginary lines of projection meet higher dimensions, the better

- Nature is garrulous to the point of confusion, let the artist be truly taciturn.

- One does not lash what lies at a distance. The foibles that we ridicule must at least be a little bit our own. Only then will the work be a part of our own flesh. The garden must be weeded.

- One eye sees, the other feels.

- The art of mastering life is the prerequisite for all further forms of expression, whether they are paintings, sculptures, tragedies, or musical compositions.

The painter should not paint what he sees, but what will be seen.

The worst state of affairs is when science begins to concern itself with art.

To emphasize only the beautiful seems to me to be like a mathematical system that only concerns itself with positive numbers.

- When looking at any significant work of art, remember that a more significant one probably has had to be sacrificed.

- It is a great difficulty and a great necessity to have to start with the smallest.

- I still come closest to success with drawing. When I use color the results are dubious, for these painfully gained experiences bear less fruit.

- Color is the place where our brain and the universe meet.

- Every artist would like to live in the central organ of creation... Not all are destined to get there... b- ut our beating hearts drive us deep down, right into the pit of creation.

- To achieve vital harmony in a picture it must be constructed out of parts in themselves incomplete, brought into harmony only at the last stroke.

 

SÅDAN! "En rød ballon".

Damien Hirst, Bjørn Nørgaard, Marco Evaristti - om konceptkunst og andre historier

"Sku´ det nu være kunst?" kunne også være overskriften på dette indlæg.

Den nulevende billedkunstner der for tiden får de højeste millionpriser for sine værker, er englænder og hedder Damien Hirst, fortæller Weekendavisen fra den 20. juni. Alene af den grund er han værd at kigge nærmere på. Og mange kunstkloge folk er skeptiske. Han er for smart, han er for poppet, han er kynisk.
   Den kunst-frame Damien Hirst arbejder inden for kaldes konceptkunst.
   Her er nogle af hans mere kendte - berømte eller berygtede - værker:





Det er blandt andet den slags værke Damien Hirst er blevet berømt for: døde dyr i formaldehyd - som i vores barndoms biologilokale - bare i stor størrelse: en haj, en ko, et får, en hund. Med mystiske titler der næsten alle handler om liv og død.
   Hajen i formaldehydmontren har fx titlen “The Physical Impossibility of Death in the Mind of Someone Living”.



Damien Hirst kan dog også godt male, viser det sig ved lid søgning. Som maler er han heller ikke nogen hyggeonkel.



Denne blendede skulptur har den ironisk vrængende titel "The Virgin Mother". Ren surrealisme:

Her en skulptur af et dødningehoved beklædt med 8.000 diamanter, og med titlen "The love of God":



Jeg får associationer til vores egen store billedkunstner Bjørn Nørgaard, der som ung slagtede - 'ofrede', forklarede han - en hest og syltede dele af den i traditionelle syltetøjsglas:
2


Her en Bjørn Nørgaard-skulptur med titlen "Venus fra Milo":

Og der er også klare konceptuelle koblinger fra Damien Hirst til billedkunstneren Marco Evaristti, der har udstillet - ja, netop - en række blendere med indlagt levende gubier, og med blenderne tilsluttet strømførende ledning til en kontakt som publikum kan tænde for hvis de har lyst - og tør. Konceptuel blending - i dobbelt forstand:

Hvad er det fælles for disse kunstnere? At de giver dele af publikum brækfornemmelser? At de skaber sensation og voldsom debat? At de gør kunstbegrebet hult og meningsløst?
   Det kaldes konceptkunst det de laver, og effekten af deres kunst er ikke det æstetiske - det med originale former og farver i relation til motivet - men den bagvedliggende ide: Konceptet. Der er tale om det vi kalder blending af elementer fra konceptuelt adskilte rum. I disse tilfælde typisk objekter vi kender fra en helt anden - profan eller vulgær kontekst, men nu placeret i en fysisk sammenhæng hvor vi normalt støder på æstetisk formede kunstværker.
   Altså må vi som tilskuere re-frame objektet!
   For at det skal være god konceptkunst skal publikum opleve en slags chock ved oplevelsen af det konceptuelle sammenstød i et mentalt rum: en aha-oplevelse der skal give ny provokerende mening til det velkendte.

Men hvad så det her: et hæklet koralrev! Det er ikke stærkt provokerende. Men glimtet af en aha-oplevelse er alligevel mærkbart. En øjenåbner.
   Det er også en form for konceptuel blending - noget der ligner metaforik: Et af naturens vidundere - koralrevets skønhed - set gennem den hverdagslige optik som det håndværksmæssigt hæklede stof udgør.
    Eller måske snarere - de to konceputelle rum belyser gensidigt hinanden, det der i fagliteraturen kaldes 'double scope blending. Vi ser koralrevet gennem hæklingens optik, og det hæklede udtryk gennem koralrevets optik:

Titlen på dette hækledede 'koralrev' er 'Föhr-revet'. Projektet og konceptet beskrives her.

The Hyperbolic Crochet Coral Reef Project
Et hæklet koralrev til øen Föhr

I samarbejde med Institute For Figuring i Los Angeles har Museum Kunst der Westküste på Föhr skabt et hæklet koralrev. Föhr-revet eller Föhr Reef er en lokal, uafhængig kunstaktion, om end med en vis tilknytning til Wertheim-søstrenes internationale projekt.
   Naturlige rev er indbegrebet af princippet om livsformernes sameksistens. I den henseende kan uldrevene betragtes som et netværk, et verdensomspændende community, der etablerer hæklede mindesmærker over et liv i harmoni med naturen. Föhr-revet bliver præsenteret på en særudstilling på museet sommeren 2012 (10.6. - 16.09.12) sammen med andre hæklede undervandsorganismer, der indgår i The Hyperbolic Crochet Coral Reef.
   Föhr-revet opståede over fem måneder som en kollektiv, transnational installation. Over 700 detlagere bidog til The Föhr Reef.
   Projektet er et samarbejde imellem Museum Kunst der Westküste og The Institute For Figuring, Los Angeles.

Her et foto af en "ægte koraller" - til sammenligning.

Der ligger matematik bag måden at hækle disse organisk bølgende former på. Man taler om hyperbolsk hækling.
   Hvordan man hækler disse såkaldt hyperbolske koraller, kan man læse om her:

http://www.mkdw.de/uploads/media/Instruks_The_Foehr_Reef.pdf

Jeg minder også om mit tidligere indlæg om 'Yarn Bombing' og 'Grafitti-strik':

http://petersudsigt.blogspot.dk/2011/07/grafitti-strik-yarn-bombing-blending.html

Christina Hagen - erfaringssprog, videnssprog - og Lars Olsen-kritik af eliterne

Jeg skrev for nogle indlæg siden om kreative vrede, eksemplificeret ved forskellige avisaktuelle kreative personligheder. En af dem var Kristina Hagen hvis sprog i teksterne i hendes nysudkomne bog 'White Girl' i den grad betog mig.

   Hun fortjener at komme på en omgang mere: 

Jeg fucking lyst til at skære din triviel mund af og putte ned i syltetøjglas og sætte i køleskab og rigtig spise jul sammen med SVIN og PØLSE og KÅL og anden ting, der lugter og er grim. Du mig så gal gøre! Du lukke din kæft eller jeg lave den vold på dig, latinomand!

Citatet er denne gang hentet fra et portrætinterview i Weekendavisens bogtillæg fra den 20. juli, skrevet af Lasse Lauridsen.

   Her fortæller hun hvad det er for et sprog den bagvedliggende vrede er rettet imod - "det sprog, man taler, når man læser bøger, blogs og børsnotater":

Der er så meget pænhed og korrekthed i den måde, vi taler på. Det kan godt være, det ser ordentligt ud udadtil, men det gemmer på et undertryk, (...).
   Sproget fungerer som et rum, hvor vi er låser alle de tabuer inde, som vi ikke kan håndtere i vores samfund. Jeg føler lede ved sproget og vil straffe det ved ikke at bruge det eller ved at ødelægge det. Jeg har følelsen af at det akademiske, korrekte dansk er et beskidt sprog. Et sprog der er brugt for meget til at manipulere med, (...)
   Da jeg skulle til at skrive White Girl, kunne jeg mærke en vrede over den måde, kultureliten debatterede på. Deres måde at få ret på, nedgøre mindre vidende, dårligere uddannede mennesker, der af forskellige årsager ikke har adgang til sproget på samme måde som eliten. Fordi de ikke har de samme økonomiske eller uddannelsesmæssige fordele. Især fordi de her intellektuelle jo selv var styret af akkurat de samme fordomme over for kvinder, indvandrere og fattige som dem der ikke har tilbragt år på universitetet.

På mange måder minder Christian Hagens synspunkter og synsvinkel om en af mine journalistisk 'helte' i den moderne danske samfundsdebat, Lars Olsen, sådan som de bl.a. kommer til udtryk i hans øjeåbnende og for nogle provokerende bog: 'Eliternes Triumf - da de uddannede klasser tog magten'.
   Med Lars Olsen har jeg det sådan at når jeg støder på et nyt indlæg fra hans hånd, så er jeg ikke bare nogenlunde enig - jeg er så enig i det han skriver - at det også vækker en form for vrede over eliternes...

EYES WIDE SHUT

Jeg har flere gange skrevet om forholdet mellem 'videnssprog' og 'erfaringssprog', og hvordan et skift - en 'oversættelse' - fra det ene sprog til det andet betyder et skift i perspektiv eller frame der næsten altid er ideologisk afslørende. Og jeg har eksemplificeret det med et citat fra en rapport fra nogle konsulenter der for mange år siden skulle vurdere hvilke krav det stillede til nyansatte at betjene det nye sorteringsudstyr i Postterminalen:

I langt de fleste tilfælde vil intellektuelle ressourcer, der rækker ud over det normale, næppe kunne blive tilfredsstillet. (...) Men et vist minimum af intellektuelle forudsætninger vil være påkrævet for at undgå person- og materielskader, samt unødvendige forsinkelser. 

Videnssprog så det basker. Men hvad er det for "tabuer det lukker inde", hvori er det "manipulatoriske", som Christina Hagen mener der ligger i det? Hvordan er det 'nedgørende'?

   En kreativ journalist på Ekstrabladet oversatte indholdet til erfaringsprog og knaldede det op i en stor overskrift:

De skal være dumme.. men ikke for dumme

Så blev der ballade blandt medarbejderne på Postterminalen.

Det Christina Hagen gør, er sådan set det samme, bare på en helt original og metaforisk måde. Gennem et selvopfundet nyt dobbeltspejlende og blended 'erfaringssprog'. 

   Teksterne i 'White Girl' udstiller i den grad mellemmenneskelige fordomme, stereotypier og tabuiseringer.

   Det er ordkunst på et meget højt niveau.

Hvis man i koncentreret form vil læse om Lars Olsens synspunkter og erfaringer i mødet med almindelige mennesker i 'forsamlingshuse', så kan man finde dem på følgende web-adresse - blandt andet med en masse erfaringssprog-citater:

http://www.larso.dk/Pol-easy.html