To typer meditation - og hvordan de spiller sammen med og kan stimulere kreativitet.

As we´ll see, creative observation is a skill that requieres  a balance of paying attention to the world around us and tuning in to our inner landscape - a balance of mindfulness; a focused, nonjudgmental awareness and the present moment; and mind-wandering.

Kreativ observation  er en færdighed som kræver at vi afbalancerer det at være opmærksomme i forhold til hvad der sker i vores omgivelser, og det at være opmærksomme i forhold til hvad der sker i vores indre verden ("inner landscape").

   Citatet er fra bogen Wired to Create af Scott Barry Kaufman og Carolyn Gregoire, en bog som jeg i flere af de foregåend indlæg har citeret og reflekteret over.
   Citatet her er fra kapitlet Mindfulness - og er et oplæg til et underafsnit med titlen The Art of Attention. Altså: Kunsten ar være opmærksom.

Mindfulness har jo være et buzz-ord i de senere år, som betegnelsen for en særlig meditationsform som ikke mindst erhvervslivet har overtalt medarbejdere til at gå på kursus i for at lære - for at få dem til at mindske deres bekymringer og (selv)usikkerhed, og for samtidig at øge deres opmærksomhed og mulighed for koncentration over for det de laver her og nu (=det arbejde de får penge for at udføre).

   Her er hvad en officielle hjemmeside mindfulnet.org forklarer:

As humans we are often "not present" in our own lives. We often fail to notice the good things about our lives, fail to hear what our bodies are telling us, or poison ourselves with toxic self critism.

   Human minds are easily distracted, habitually examining past events and trying to anticipate the future. Becoming more aware of our thoughts, feelings and sensations may not sound like an obviously helpful thing to do, however learning to do this in a way that suspends judgement and self-criticism can have an incredibly positive impact on our lives.

   Mindfulness is a way of paying attention to, and seeing clearly whatever is happening in our lives. It will not eliminate life's pressures, but it can help us respond to them in a calmer manner that benefits our heart, head, and body. It helps us recognise and step away from habitual, often unconscious emotional and physiological reactions to everyday events. It provides us with a scientifically researched approach to cultivating clarity, insight, and understanding. Practicing mindfulness allows us to be fully present in our life and work, and improve our quality of life.

Jeg har ikke selv lært eller dyrket mindfulness-meditation. Og jeg har været lidt skeptisk over for den jubeloptimistiske hype der har omgivet beskrivelserne af den i medierne og i en del hjælp til selvhjælp-litteratur.
    En kritik som deles af Lone Frank som jeg refererer til i det her indlæg:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2013/07/om-forbindelsen-mellem-mindfulness.html

På den anden side har jeg selv rent faktisk dyrket en anden form for meditation nogenlunde konstant siden jeg lærte det på et kursus i Købmagergade i København 1979: Trancendental Meditation - forkortet TM. 

   Det er en form for meditation hvor man i relativt korte perioder på 20 minutter en eller to gange dagligt, siddende i en (læne)stol, så at sige 'går i sort' - mentalt åbner sig indad og giver slip på målrettet tænkning og opmærksomhed - ved hjælp af et mantra som man gentager via en en 'båndsløjfe' af en indre besværgende og messende stemme.
   Mantraet som er sort tale, får man udleveret ved en religiøst-farvet ceremoni.

 
TM-hjemmesiden transcendental-meditation.dk forklarer hvad det går ud på:

Når sindet transcenderer den fineste tankeimpuls, kommer det i en tilstand af indre stilhed. Og det sker på en fuldstændig naturlig og uanstrengt måde. Vi kan ikke tvinge sindet til at blive stille, og det behøver vi heller ikke. Med den rette metode stilner sindet sig selv. Når sindet transcenderer, kommer kroppen også i en dybt afslappet tilstand, og det sker langt hurtigere end under søvn.

   Den hvile man får under TM-udøvelsen er meget dybere end hvilen under almindelig afslapning med lukkede øjne. Den adskiller sig fra den hvile man får når man sover, ved at man forbliver vågen og med en kohærent hjernefunktion. Det kaldes en tilstand af hvilende årvågenhed.

   Mere end 30 undersøgelser fra hele verden har bekræftet den dybe hvile og afslapning kroppen får under TM-udøvelsen. Og den dybe hviletilstand aktiverer kroppens evne til at helbrede sig selv. Afslapningen giver kroppen mulighed for at fjerne spændinger og træthed der har hobet sig op.

Ingen tvivl om at det er en helt speciel - og for de fleste - ny tilstand: "indre stilhed", en tilstand som jeg kan genkende: som om man sover og alligevel er vågen. 

Det er klart at de to slags meditation er forskellige.
   Og Wired to Create diskuterer de forskelle i effekt på sind og hjerne som de to former for meditation har.

   

Ifølge forskellige hjemmesider på nettet så kan alle de mange former for meditation man kender til (23),  deles i to hovedgrupper: en non-directive (ikke styrende) type og en concentrative type:

In non-directive types of meditation, people focus on their breathing or a sound, but also allow their mind to wander where it will.

In concentrative types of meditation, people try to focus closely on their breath, or something else, in order to suppress other thoughts and feelings they experience.

Trancendental Meditation tilhører den første gruppe, Mindfulness-meditation den anden.

   Og der er faktisk forsket i forskellen i virkning gennem hjerneskanninger af folk mens de mediterede - hhv den ene og den anden form:

To examine the differences, a Norwegian study had some meditators practising concentrative meditation and others non-directive meditation, while their brains were scanned (Xu et al., 2014).

   One of the study’s authors, Svend Davanger, explained the results:

  “The study indicates that nondirective meditation allows for more room to process memories and emotions than during concentrated meditation.”

   “This area of the brain has its highest activity when we rest.

It represents a kind of basic operating system, a resting network that takes over when external tasks do not require our attention.

   It is remarkable that a mental task like nondirective meditation results in even higher activity in this network than regular rest.”

   When the experienced meditators practised a directive meditation technique — focusing on one thing to the exclusion of all else — the activity in their brains was similar to when they were simply resting without meditating.

Det man kan læse her er at fx TM som en 'ikke-koncentrerende' form for meditation går ind og gør noget ekstra godt ved de dele af hjernen jeg jævnligt har omtalt som 'the default mode network', og som bogen Wired to Create kalder 'the imagination network'.
    Og det er de neurologisk særligt tæt forbundne moduler af hjernen som sammen er aktive når man er passiv - og fx dagdrømmer eller fantaserer.

Harvard-psykologen Ellen Langer bliver i 70'erne pioner på området mindfulness og hvordan denne mentale tilstand opnås. 

   Hun beskriver det som...

... paying attention to the present moment

Det handler om at kunne koncentrere sig om det man gør her og nu - og ikke lade sig distrahere af forstyrrende tanker. bekymringer eller mentale impulser om alt muligt andet.

   Og det er vel præcis det det drejer sig om når man maler og tegner, komponerer eller spiller musik, skriver digte og fortællinger: dette at man i den grad koncentrerer sig om udtryk og indhold og samspillet mellem dem.

   Ellen Langer anfører i sin bog Mindful Creativity at selve det at udføre kreativt arbejde er en form for 'praktiseret mindfulness':

"In noticing new things about ar topic, you're being creative," she says. "By noticing new things about a topic, you see novel things about it. You see that the thing you thought you knew is different - everything looks different from different perspectives."

Det du troede du vidste hvordan var, er noget andet og ser anderledes ud i et anderledes perspektiv, er budskabet.

   Som modsætning til 'mindfulness' sætter hun begrebet 'mindlemndlessness' som i denne sammenhæng betyder 'uopmærksomhed' - dette ikke at være bevidst om noget som betyder noget.

   Den modsætning diskuterer forfatterne Scott og Carolyn sådan her, idet de fremhæver at en tilstand af 'pure mindfulness' ikke altid er et gode, og at en tilstand af 'mindlessness' ikke altid er af det onde. Godt tænkt og sagt.

 
Her inddrager de fænomenet 'flow' som jeg tidligere har skrevet om i en del indlæg, og som psykologen Mihaly Csikszentmihalyi har givet navn og beskrevet:

For instance deliberate mindfulness can interfere with the flow state of conciousness, in which we are completely absorbed in an activity and lose track of time. Altso at lot of what may appear mindless may nevertheless be incredibly conducive to creativity. As we saw earlier, unconcious processing can facilitate insights and help push through creative impasses.

Ifølge Scott og Carolyn er der masser af forskning der siden 70'erne har dokumenteret at mindfulness-teknikken har mange positive effekter på sindet og psyken:

... improved task concentration and sustained attention, empathy and compassion, introspection, self-regulation, enhanced memory and improved learning, and positive affect and emotional well-being as well as relief from stress, anxiety, depression, and sleeping problems.

Om denne liste kan man sige at den måske ikke peger på at mindfulness-meditation ligefrem skulle fremme kreativiteten direkte - men nok snarere indirekte, nemlig ved at den hjælper mennesker til mental og emotionel selvkontrol og kognitiv fokusering på og koncentration om det man er i gang med - fx et stykke kreativt arbejde.

  

Ingen tvivl om at det at praktisere meditation, herunder mindfulness, direkte virker ind på og præger hjernens neurologisk konstruktion og funktion.
   En systematisk gennemgang af 30 'neuroimaging-studies' der beskriver mere en 300 'meditators', viser positive - styrkende - effekter - på et bredt spektrum af områder i hjernen:

The studies revied showed that meditation training consistently altered key brain areas, including the frontpolar cortex (involved in meta-awarenss), the sensory cortices and insula, the hippocampus (involved in memory formation and consolidcation, and learning), and the anterior and mid-cingulate and orbitofrontal cortes (involved in selv and emotional regulation).

Pioneren inden for denne forskning heder Richard Davidson, og ham har jeg skrevet om i flere tidligere indlæg her på blokken. Det første i en serie om den plastiske hjerne her:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2012/08/den-plastiske-hjerne-1-de-seks.html

Uden at det nævnes direkte her, kan man sige at det er den del af hjernens forskellige neurale netværk som kaldes 'the task-positive - eller attention network' som bliver styrket og trænet gennem mindfulness-teknikken.

   Men, spørger Scott og Carolyn så: Hvad med det neurale netværk de kalder 'the imagination network'? Hvad med dagdrømmerier og 'mind-wandering'?

   Kreativitet kræver nemlig  ifølge deres bog en afbalancering af ekstern fokusering med mere indadvendte og -rettede mentale processer som dem det imaginative netværk varetager - som at tænke på fremtiden, reflekterende eftertænksomhed, introspektion og konsolidering af episodiske erindringer.

Although focused attention can be a gateway to creative thinking, optimal creativity likely results both from mindful and mind-wandering states of mind and, importantly, in the ability to switch from on mode of engagement to the other as needed.

For at gøre en lang historie kort, så gælder det om at få et afbalanceret samarbejde igang mellem den del af hjernen som fokuserer og koncentrerer den mentale opmærksomhed om nuet, og så den del af hjernen som kan frigøre bevidstheden fra det ydre her og nu - og lade sindet vandre frit fra disse mange og stadig flere her og nu-krave (ikke mindst fra de digitale medier via tablets og smart phones):

For creativity, the ideal meditation practice is one that create this balance - supporting both the mindful brain and the mind-wandering brian and strengthening both self- and other-focused modes of thought.

Og de konkluderer at kunsten er at praktisere former for meditation som forbedrer hjernens evne til at forholde sig kreativt til de tanker som dukker op - hvad enten de stammer fra ydre eller fra indre impulser: 

The goal, when i comes to enhancing creativity, is not to free the mind of thoughts. The goal is to be fully present to thoughts as they arise and to be able to switch between idel mind wandering and outward-focused attention.

Hermed er vi inde på noget jeg har skrevet om i flere tidligere indlæg, blandt andet et som havde overskriften: 

Kunst, kreativitet og kaos i hjernen - ny hjerneforskning om forbindelsen mellem sindsygdomme og det kunstneriske sind

Her slutter jeg med at refererer en hjerneforsker Marcus Raichle som beskriver samspillet mellem tre neurale netværk i hjernen

To summarize the function of the three networks: the attention network makes it possible for us to relate directly to the world around us, i.e., here and now, and the default mode network makes it possible to relate to ourselves and our memories and previous experiences, i.e., the past and future. The salience network makes us switch between the two others according to our needs.

http://petersudsigt.blogspot.dk/2016/06/kunst-kreativitet-og-kaos-i-hjernen-ny.html

Scott og Carolyn refererer en hollandsk forsker Lorenz Colzato som har undersøgt forskellen i effekt ved henholdsvis 'open monitoring meditation' (='non-directive') og 'focused meditation' (='concentrative').

   Hans resultater tyder på at man bliver bedre til det kreativitetsforskerne kalder 'divergent tænkning' ved at praktisere den første form for meditation (som TM tilhører), mens man bliver bedre til 'konvergent tænkning' ved den anden form (som Mindfulness tilhører).

   Og de to forfattere konkluderer på resultatet af flere nyere effekt-undersøgelser af forskellige former for meditation:

The data are clear. To activate your brain's imaginative network, try practicing an open-monitoring og non-directive form of meditation, which allows for constructive mind wandering while also boosting attention

Forskningen tyder så også på at et vigtigt aspekt i hvad meditation gør ved sindet, er at det forbedrer evnen til at observere og lægge mærke til - både hvad man møder i omverdenen, men også og ikke mindst: hvad man oplever 'in the mind's eye' - 'landskabet' af tanker, følelser og billeder som kører på den indre skærm via imaginations-netværket:

And more than other mindfulness skills, observation is associated with the ability to take note of contents of our internal and external landscape. Baals team concludes: "At state of conscious awareness resulting from living in the moment is not sufficient for creativity to come about. To be creative, you need to have, and be trained in, the ability to carefully observe, notice, or attend to phenomena that pass your mind's eye.

At kunne koble, 'ydre observation' og 'indre observation' sammen, og at kunne gøre det bare sådan på et øjeblik, det er sagen hvis man skal være særligt kreativ.

Og Trancendental meditation er altså mere effektiv end Mindfulness meditation hvis det gælder om at booste kreativiteten. 

   Mens hvis målet primært er at få styr på og kontrol over sine egne følelser og tanker og sikre at man arbejder målrettet og uden forstyrrelser fra 'irrelevante' indtryk og impulser, så er Mindfullness sagen.

Scott og Carolyn er ikke neurologer men videnskabsjournalister, og kommer ikke rigtig videre ad det spor. 

   Men jeg kan ikke lade være med at konkludere at det som den gode meditation gør, ikke kun er at holde gang i imaginationsnetværket, men også at den stimulerer hjernens tredje neurologiske netværk, det som Marcus Reichle kaldte 'the salience nework', og som er det der sørger for et smidigt skift - og dermed samarbejde - mellem de to andre: det udadvendte 'attention network' og det indadrettede 'the imagination network'.

Det synes jeg faktisk giver god mening. At når man er kreativ og arbejder kreativt, så kan man få ydre impulser og indre til - i et split-sekund - at gå i en slags mental og konceptuel symbiose (='konceptuel blending') - og Aha! - så er der en ny ide - til en artikel, et billede, et digt, et musikstykke, et forskningsbegreb.

Om forbindelsen mellem mindfulness-meditation og fokuseret litteraturlæsning

Jeg har altid forbundet (sommer)ferie med lystlæsning, i de senere år typisk krimier og science fiction. Tidligere alle mulige former for fiktion og populær faglitteratur.
   Og lystlæsning indebærer mental afslapning og aflastning. Faktisk lidt ligesom meditation - bare på en anden måde. Eller hur?
   Men også aviser læser jeg flere af i ferien, fx Weekendavisen, som jeg ellers ikke abonerer på. Først og fremmest er det avisens tillæg 'Ideer' som trækker.

En af mine helte inden for journalistisk videnskabsformidling Lone Frank har i 'Ideer' 12/7 skrevet en kritisk artikel om forskning i meditationens effekt på hjernen, især den form som betegnes 'mindfulness', og som udspringer af buddhismens dyrkelse af 'den indre ro i øjeblikket': "en ikke-dømmende opmærksomhed på erfaringer i nuet".

   Jeg har selv refereret en del af denne forskning i en række indlæg for omkring et år siden, hvor jeg refererede dele af Richard J. Davidsons forskning omkring "den plastiske hjerne". Så jeg spidser øjne!

Lone Frank sammenfatter med en vis distance den forskning som har fokuseret dels på hjernen hos tibetanske munke der har mediteret intensivt og konstant i mange år, dels på 'novicer' der har fået kurser i mindfulness-meditation på nogle uger:

Man kan pege på ændret EEG (i.e. de forskellige elektromangetiske bølger som hjernen udsender afhængig af "tilstanden"), og forhøjet aktivitet i i særlige hjerneområder, ligesom nogle studier finder ændringer i visse hjernestrukturer efter længere tids praksis".

Kritikken går på at det er svært at tolke på hvad disse ændringer egentlig betyder, og på at den kliniske virkning er usikker. Forskningsresultaterne er ikke entydige, og de samlede data på områder er mangelfulde, fortæller hun - med belæg i en række interviewcitater fra skeptiske eller kritiske forskere.

   Et af problemerne er at de mest entusiastiske forskere selv mediterer og har gjort det længe, hvilket kan siges at udgøre en form for videnskabelig bias. Den kritik afvises så af en anden forsker der bruger analogiargumentet:

"Det er ikke anderledes end at fysiologer, der er interesseret i motionens virkning, forsker i motion og anbefaler motion, fordi de faktisk oplever sundhedsvirkninger."

Jeg har som tidligere nævnt selv mediteret siden slutningen af 70´erne, ikke 'mindfulness', men 'transcendental meditation'. Og min interesse er ikke primært sundhed og velvære og afstresning, men den eventuelt stimulerende effekt på kreativ tænkning og kreative aktiviteter inden for forskning, kunst, journalistik og litteratur som meditation kan have.

   Og jeg har først og fremmest set det som én af en lang række sensoriske, motoriske, mentale og kognitive aktiviteter og processer som - bevidst eller ubevidst - kan stimulere hjernen til såkaldt "åben tilstand" ved at svække den såkaldte "latente hæmning" (LI) som er med til at begrænse forskellige centrer i hjernens muligheder for at spille samen og og dermed muligheder for at kunne 'blende' indhold fra forskellige og ellers adskilte konceptuelle rum.

Det er også pointen fra en af de forskere Lone Frank citerer, Martijn van Beck:

"Det er ikke underligt at man kan finde både psykologiske og fysiologiske virkninger af meditation - man foretager jo målrettet kognitiv aktivitet. Men det betyder ikke, at man ikke kan sætte gang i de samme eller andre interessant forandringer ved hjælp af noget helt andet."

Jeg har tidligere været inde på hvordan visser former for musik kan virke ind på hjernen så den bliver mere åben for kreative processer, men at også oplevelsen af visse former for kunst og arkitektur kan gøre det (virke 'inspirerende') og også forskellige former for fysisk aktivitet.

   Og sådan altså også med input fra læsning af litteratur, dyrket i 'læsegrupper'.

Lone Frank refererer til offentliggjorte forskningsresultater fra danske forsøg hvor man sammenligner - på den ene side frivillige grupper der mødes en gang om ugen i to timer for i fællesskab at dyrke mindfulness, og på den anden side frivillige grupper der mødes en gang om ugen to timer for at diskutere Jane Austins roman 'Emma':

Læserne opnår mange af de samme effekter som mindfulness-gruppen, blandt andet i forhold til emotionel regulering. Dethandler muligvis om at man i læsningen træner evnen til at kunne se verden fra et andet perspektiv", forklarer professor ved MindLab Andreas Roepstorff. Han bemærker også at læsning åbenbart er en mere tillokkende aktivitet. I hvert fald fortsatte læsegruppen på frivillig basis, mens de mediterende indstilled deres praksis, så snart forsøget var slut.

Denne sidste forskel kan hænge sammen med at læsegruppen stimulerer "bondinghormonet" 'oxytocin', mens mindfulness-meditation ikke (nødvendigvis) gør det.

En søgning på nettet for "litterature theraphy" giver mange hits. Og tilsvarende for den danske oversættelse 'biblioterapi". Se fx:

http://thomas-olesen.blogspot.dk/2011/07/om-biblioterapi-og-lsekredse.html 

http://www.information.dk/153260 

http://www.guardian.co.uk/books/2008/jan/05/fiction.scienceandnature 

http://www.thereader.org.uk/

Jeg har tidligere været inde på at det læse en roman, se en film eller opleve et teaterstykke, aktiverer både 'the defaualt (mode) network' og 'spejlneuronsystemet' i hjernen. Og at det er derfor det påvirker os mentalt - emotionelt og kognitivt - at være publikum til den slags kunstneriske aktiviteter; herunder giver det os mulighed for identifikation med figurerne/karaktererne i fiktionen, 'identifikation' forstået som 'indlevelse gennem genkendelse' - og dermed selvindsigt.

 

'The default mode network' er det indbyrdes forbundne kompleks af moduler i hjernen som er aktivt når vi dagdrømmer ('mind-wandering '), når vi genkalder os tidligere oplevelser, når vi fantaserer om fremtiden og andre verdener, når vi forestiller os i en andens sted ("theory of mind"), og når vi tager stilling til moralen i en tænkt handling. Altså alt i alt: når vores opmærksomhed er vendt "indad".

   'Spejlneuronsystemet' er de dele af hjernen som automatisk simulerer de handlinger og følelser som vi ser og hører andre mennesker gøre og have, eller når vi bare forestiller os dem udført og udtrykt.

  Og det jeg derfor forestiller mig er at såvel litteraturlæsning og deling af oplevelserne med andre i læsgrupper, som de forskellige former for meditationsteknikker man kan lære at praktisere, at de begge påvirker the default network´s måde at fungere på, så det kan stimulere til mere kreativ tænkning hos 'normale' mennesker, og så det kan virke helende - beroligende - på stresstilstande og forskellige former for psykiske problemer:

   Det sidste forholder Wikipedia sig til i artiklen om "the default network":

In humans, the default network has been hypothesized to generate spontaneous thoughts during mind-wandering and may relate to creativity. (...)

   It has been hypothesized to be relevant to mental disorders including (...) autism, and schizophrenia. In particular, reduced default network activity has been associated with autism, overactivity with schizophrenia. 

   Lower connectivity was found across the default network in people who have experienced long term trauma, such as childhood abuse. 

   Among people experiencing posttraumatic stress disorder, lower activation was found in the posterior cingulate gyrus compared to controls. 

   The posterior cingulate gyrus discerns emotional and self-relevant information; this interacts with the anterior cingulate gyrus, which integrates emotional information with cognition; and the medial prefrontal cortex, which allows for self-reflection and the regulation of emotion and arousal. 

   This appears to correlate with the experience of people who have experienced long-term trauma and describe feeling 'dead inside' or have a fragmented sense of self or enter dissociative states.          

   Children who have been traumatised often lack an inner world of imagination and show little symbolic play, this too is likely to be due to interruptions across the default network. 

   Meditation practice (including transcendental meditation) is recommended for reactivating these networks.

Altså: Det ser ud til at en række mentale og psykisk problemer har det tilfælles at de modsvares af reduceret (eller ustyrlig) aktivitet mellem de forskellige moduler i hjernen som tilsammen udgør the default mode network. Og at blandt andet meditation synes at fungere gen-aktiverende når det gælder samspillet og forbindelsen mellem dem. 

   Og min pointe er så ud fra en lang række tidligere indlæg, at andre mentale aktiviteter og visuelle, lydlige eller motoriske input og impulser kan have samme effekter: både på kreativiteten og på uro eller forstyrrelser i hjernen.

Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at tænke på at rigtig mange af de særligt kreative personligheder jeg har skrevet om, i interviews fortæller at de i barndommen læste og læste og læste - "slugte" alt muligt: børnebøger, tegneserier, ugeblade, illustrerede klassikere, billedbibler, etc.

   Jeg har selv været en af slagsen som barn, og var i familien berygtet for at jeg altid hellere ville blive hjemme og ligge på maven og læse, end tage på camping- eller skovtur med resten af familien.