Graffiti-strik - yarn bombing - visuel blending og andre historier (Elmgren & Dragset, Christo & Jeanne Claude, Kirsten Justesen)

Politiken havde en anmeldelse af en udstilling på Thorvaldsens museum. Illustreret med et foto af en Thorvaldsen skulptur, iklædt undertrøje. Det var fra en fotoudstilling af kunstnerne ELMGREEN & DRAGSET.
  Her er et par andre eksempler - de nøgne hvide klassiske marmorskulpturer - iført hhv lange norske strikkede skisokker - eller en rygsæk - til en frigjort vandretur i de norske fjelde kan man simulere:

Det er morsom og uhøjtidelig montage/collage-kunst. Der er tale om visuel blending - to konceptuelt fjerne og adskilte rum forenet i et tredje der kommer visuelt til udtryk. Og vi må selv udtrække den nyskabte betydning af dette blend.
   Det er også et eksempel på simulerende tænkning: Hvad nu hvis... de var levende og skulle have tøj på og begynde at gå ud i verden.

Men så ny og original er ideen ikke, som jeg umiddelbart tænkt. For i Søndagspolitikens rejsetillæg fik jeg endnu et eye-kick! Og googlede på yarn grafitti. Og se bare her:

Wikipedia

Yarn bombing, yarnbombing, yarnstorming, guerrilla knitting, or graffiti knitting is a type of graffiti or street art that employs colorful displays of knitted or crocheted cloth rather than paint or chalk.

Og de bliver hæklet på - på stedet, som man ser:

Og graffiti-strikkerne har måske fået inspiration fra et par noget mere ambitøse kunstnere: Christo Vladimirov Javacheff & Jeanne Claude, der konceptuelt gør noget af det samme - men i en anden målestok:

Pointen er i alle disse tilfælde, at beskueren må konstruere og dermed simulere en historie som kan tænkes at have frembragt disse visuelle sammenstød - en ny blandet "surrealitet". 

   Men der er også kunstnere der går den modsatte vej - den nøgne krop i en forkert og fascinerende kontekst, som fx Kirsten Justesen - med og i sin body-art: