Sider

lørdag den 22. december 2012

Akvarelmaleriets mysterier (16) - Björn Bernström og Eva Kylbeg Johanson

Jeg blev af en af deltagerne på det sidste akvarelkursus med Bardur Jakupsson, gjort opmærksom på at der fandtes en forening for akvarelmalere - og -elskere: Nordiska Akvarellsällskapet, med eget tidsskrift: 'Akvarellen', og egen hjemmeside: 
http://www.akvarellen.org/
I sidste nummer af 'Akvarellen' var der to kunstnere hvis billeder jeg bliver ganske fascineret af: Björn Bernström og Eva Kylberg JOhanson.

Først eksempler på Björn Bernströms kunst. Han er teknisk utroligt dygtig, og hans motiver er meget varierede - og har ofte dramatiske kvaliteter:

Aurora Borealis

Man kan specielt bemærke de helt hvide felters stærke effekt, når papiret selv får lov at stå umalet, og som meget vel kan være et resultat af maskering med gummi indtil resten er malet.


Jeg får her associationer til Vang Goghs  berømte billeder af sine sko/støvler, men malet i olie:

van-gogh-a-pair-of-shoes

Flere Björn Bernström artisterier med vandfarver:






Det fænomen som kaldes konceptuel blending, illustreres smukt gennem mange af Björn Bernströms  akvareller: Et relativt velkendt grundmotiv -  som så i kraft af akvarellens særlige flydende vådt-i-vådt-udtryk får en ekstra dimension, en særlig urealistisk optik der giver mange af billederne et eventyragtigt præg - som var de synlige mentale indbrud fra en anden verden.

Selv om det er en anden teknik og et andet malemedie, så får jeg associationer til Søren Martinsens landskabsmalerier som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.
   Her et af Søren Martinsens malerier - som er i oliemaling - ikke akvarel:

Drunken Moonlight. Oil on canvas. 130 x 110 cm. Courtesy: Martin Asbæk Gallery

Her følger så nogle af Eva Kylberg Johansens akvareller. Hun behersker i den grad forenklingens kunst - både i motiv og i farver. Billeder jeg selv kunne drømme om at lave ligeså:






Betagende og fremragende, synes jeg. 
   Hun udnytter akvarelpapirets mere eller mindre grove struktur - og så maler hun med laveringer, flydende overgang og vådt i vådt, så det er fryd.
   Det ser jo legende let ud, det er det naturligvis ikke. Men jeg synes det er kunst. Stor kunst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar