Nogle artikler i Politikens tillæg "Viden" fik mig til at genkalde mig den liste af kreativitetsteknikker som indgår i mit standardoplæg om kreativitet.
Den ene artikel har rubrikken "Danske firmaer leger for lidt", og underrubrikken "Vanetænkning dræber firmaers evne til at udvikle de produkter vi skal leve af, siger forsker."
Det er et nyhedssammendrag af en artikel inde i tillægget der er fast genkommende under rubrikken "Hvad forsker du i?"
Forskeren hedder Ann Charlotte Torsted - og er i gang med et phd.-projekt som erhvervsforsker i regi af Lego. Forskeren har tidligere arbejdet sammen med kunstnere og været med til at fremelske kreative processer og ideer, fortæller hun.
Hun har her fået grupper af ledere og spcialister til at indgå i legesituationer, video-optaget dem mens de gjorde det - og interviewet dem før og efter.
Hvad fortæller hun så om det?
Leg er vuggen for at skabe innovation, som jeg definerer som det, at der kommer et konkret produkt, en ny ide eller en ny service ud af den kreative proces der opstår. I legen er man inde i mulighedernes felt og fokuserer på processen frem for resultatet. Det indebærer at man slipper for en masse begrænsninger, man ellers på lægger sig i en rationel og styret arbejdsproces, hvor leg opfattes som noget pjat. (...)Jeg har brug forskellige metoder for at indkredse, hvordan der kunne leges. Vi har leget med metaforer for at beskrive, hvordan en person i en gruppe opfatter deres rolle. (...) Desuden har vi brugt storytelling til at indkredse ideer. Og vi har brugt legoklodser til at visualisere en meget abstrakt ide om, hvordan en ny organisation og et samarbejde kunne se ud.
"Metaforer" og "storytelling". Min hjemmebane.
Når hun beskriver legen, får jeg jo klare associationer til flow-processens kendetegn:
Når hun beskriver legen, får jeg jo klare associationer til flow-processens kendetegn:
Man gribes af legen, og der opstår spontanitet, glæde, begejstring, kammeratskab og frihedsfølelse. (...) Legen får en forløsende effekt, der er langt bedre og virker meget mere naturligt end mange klassiske managmenttiltag, (...). I legen bliver folk mere vovede og fantasifulde, og de tager ansvar for deres arbejdsdag på en ny måde. (...) Leg er et livsfænomen på linie med kærlighed. I legen føres vi ind i en anden verden, hvor vi totalt opsluges af det, der sker nu og her.
Den anden artikel er ikke en egentlig artikel, men et billede med en artikellignende undertekst. Øverst står "Ørkengletsjer/Naturen inspirerer til køelteori". Og jeg kommer i tanker om at en af de klassiske kreativitetsteknikker i lærebøgerne hedder "naturen som model".
Her er billedet:
Kunstneren hedder Ap Verheggen.
Hvad det forestiller? - En ide til en solcellekonstruktion der skal opsamle og nedkøle vand i ørkenen. Det er på tegnestadiet som man ser:Hans vision er at skabe en 200 kvadratmeter stor konstruktion med form som et blad fra et elmetræ - naturens egen geniale måde at absobere solenergi på som det hedder - og bklæde den med solceller på overfladen, mens en række kondensatorer indeni, drevet af sloenergien, opfanger fugtigheden i ørkenluften og køler den af.
Ap Verheggen hører til de særligt kreative der ligesom andre jeg har fremhævet i denne blog, elsker blending af skulptur og natur:
For efterhånden mange (ca. 20) år siden da jeg begyndte at holde oplæg om kreativitet for journalistiske redaktioner, læste jeg jo pænt på lektion og samlede eksempler ind på metoder og teknikker til at udvikle kreativiteten og fremelske nye ideer.
Jeg opdelte dem i tre hovedgrupper:
- Adskillelse af skabende og vurderende processer, blokering og udsættelse af de vurderende
- Provokere, gennemtvinge brud og diskontinuitet i situationen, – bryde vanetænkning
- Visualisering – sanseliggørelse af problemerne – gennem lyd, billeder, bevægelser, musik
De to sidste dækker smukt hvad Ap Verheggen har gang i, at dømme ud fra de to billeder.
Under hver hovedgruppe ordnede jeg så de forskellige fremgangsmåder jeg havde læst om og læst mig til. Nogle af dem kendte jeg jo godt i forvejen fra mit arbejde med redaktionel efterkritik og redaktionsudvikling
1. Bloker og udsæt vurderinger
- Brainstorm
- Aktiv lytning
- Se det positive
- Elementanalyse
2. Provokation
- Overdriv
- Vend tingene på hovedet
- Humor
- Start bagfra
- Tilfældigt/skævt udgangspunkt
3. Visualisering
- Analogi
- Metafor
- Naturen som model
- Mind map
Jeg bemærker at Charlotte Thorsteds "leg" og "storytelling" ikke er med på listen. De går på tværs af kategorierne. "Leg" kan vel nok listes ind under "Provokation" og "visualisering", og "storytelling" ind under "analogi" og "metafor". Og "legoklodser" - ja, der er vel også tale om en slags "elementanalyse" og "analogi".
Så nogle teknikker kombinerer og går på tværs af de tre kategorier.
Så nogle teknikker kombinerer og går på tværs af de tre kategorier.
Jeg har en enkelt gang undervist sammen med det meget kreative menneske Palle Steffensen som har en fortid i Danmarks Radio i forskellige stillinger hvor kravet var enten selv at være kreativ eller at få andre i redaktioner til at være det.
Han har skrevet bogen: "Flere og bedre ideér - 12 gode metoder". Hvordan ser hans liste ud?
- Brug din undren aktivt
- Tænk parallelt
- Vend ideen om
- Gå til kanten
- Tænk i billeder
- Sæt det kendt i en ny ramme
- Zoom ind, zoom ud
- Når du løfter en sten
- Brug din fordom
- Kig på fortiden
- Søg hjælp udefra.
- Bryd vanen.
Nogen af dem falder umiddelbart sammen med min liste, andre gør det når man går ind i substansen.
Jeg skal her ikke gå i detaljer med de enkelte teknikker. Men blot konstatere at de stort set stemmer overens med hvad man den dag i dag kan finde når man googler:
Selvfølgelig kan man finde mange flere undergrupper under de tre hovedoverskrifter. Men det er hovedkategorierne jeg gerne vil uddybe lidt. Hvorfor stimulere de til større kreativitet?
Der er det fælles ved kreativitetsteknikkerne at de forsøger...
- at skifte sans, fra logisk-verbal til visuel tænkning.
- at skifte hjernens måde at arbejde på fra lineær til non-lineær tænkning
- at se noget velkendt gennem en anden mental optik
I alle tilfælde går det ud på at aktivere dele af højre hjernehalvdel så dens tænkemåde får tid og plads til at foregå og folde sig ud - i samarbejde med den der ellers dominerer, den venstre.
Det er det nogen kalder "åben tilstand" - en tilstand der er beslægtet med hypnose, meditation og dagdrømmeri. Og under hvilken hjernen udsender alfa-bølger.
Bagved ligger en fælles bestræbelse på at lukke ned for de moduler i hjernen som fungerer som censor og bremseklos for nytænkning. Og åbne op for - i hvert fald dele af default-neværket - og integrere det med aktiviteter i spejlneuronnetværket.
"Censor" har to meget forskellige kilder. Dels de moduler i de forreste pandelapper (prefrontal cortex) som tager sig af moralske vurderinger af handlinger og tanker, og dels de moduler som er aktive når vi følger rutiner og vaner.
I sidste tilfælde er det den procedurale hukommelse som i samarbejde med de andre former for langtidshukommelse ofte ubevidst sætter ind og bremser for kreativ tænkning og åben tilstand: "Sådan plejer vi at gøre, så sådan skal vi også gøre i dette tilfælde.
I sidste tilfælde er det den procedurale hukommelse som i samarbejde med de andre former for langtidshukommelse ofte ubevidst sætter ind og bremser for kreativ tænkning og åben tilstand: "Sådan plejer vi at gøre, så sådan skal vi også gøre i dette tilfælde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar