Fodboldspilleren Christian Eriksen som en kommende Michael Laudrup - et type-eksempel på kreativ blending

Min "bibel" 'The Way We Think' fremhæver og dissekerer et type-eksempel på en særlig variant af  konceptuel blending som er lidt kompliceret at gengive her på kort plads.
   Men essensen i eksemplet er at skribenten i det udsagn som indeholder "the blend", har opfundet en tænkt sportskamp mellem sportsfolk fra forskellige århundreder. Det som det blendede udsagn så fortæller, er hvem der har vundet i det forestillede (men aldrig reelt eksisterende) "væddeløb" mellem de to.
   I det tankeeksperiment som kommer til udtryk i "blandingen", er der altså sket en konceptuel integration og komprimering af tid og rum. Det samlede udsagn ligner en slags analogi.

   Det er jo ganske abstrakt. Derfor er jeg på udkig efter tilsvarende eksempler på dansk. Og fandt det på Søndagspolitikens sportsider i dag den 27 marts.

Danmark spillede i går fodboldlandskamp mod Norge. Og en af de unge talenter i angrebet på det danske hold hedder Christian Eriksen. I en artikel med rubrikken "Danmarks unge stjernespiller vokser fra kamp til kamp", skal Rasmus Bech så give et baggrundsportræt af Christian Eriksen med afsæt i landskampen. Og det fortællemæssige greb han udnytter, er præcis af den type som beskrive i 'The Way We Think'. Det fremgår allerede klart af manchetten: 

I en sammenligning med Michael Laudrup er Christian Eriksen ni mål bagud, men han giver store løfter.

Og første afsnit leverer springbræt for hele artiklens genngående blending af to karrierer-historier når det gælder mål scoret i landsholdkampe, en der er fortid: Laudrups - og en der kun lige er begyndt: Eriksens: 

Christian Eriksens omgang med bolden, hans antrit, elegance og meget fine balance, har fået mange - og ikke mindst medierne - til at kalde fynboen for 'den nye Laudrup'.

Rasmus Bech, som jeg i øvrigt tidligere har fremhæve for sin kreative sproglige tænkning i sin sportjournalistik, fortsætter så i artiklen med at pendle mellem de to fodboldspilleres karrierer og meritter i løbet af hver deres 12 første landskampe. I denne tænkte konkurrence fører Laudrup så med 12 mål. 

   Fidusen ved denne kreative blending-operation er at det giver mulighed for at formulere forventninger til at Eriksen i fremtiden vil scorer mange landskampmål (ligesom Laudrup), selv om han endnu ikke har leveret varen.

   Artiklen slutter i lyset heraf med et smukt eksempel på udnyttelsen af et kontrafaktisk udsagn:

Og havde Eriksens hjerte været mere løveagtigt, da han midt i anden halvleg fik en dyb aflevering at løbe på, var det ikke den norske målmand, der var blevet vinder af duellen. Men det var nu heller ikke Laudrups stærke side. 

Altså i ét konceptuelt rum hvor Eriksen havde haft et "mere løveagtigt hjerte" ville han have scoret. Men i det andet konceptuelle rum hvor både han og Laudrup igennem hele artiklen er blevet installeret og har konkurreret, der har heller ikke Laudrup et "løvehjerte" til nærkamp og hårde tacklinger. Så det skal nok gå alt sammen, kan læserne slutte. 

   Kreativt tænkt og godt skrevet af Rasmus Bech.