H. C. Andersens korteste eventyr - og andre historier i anledning af en fødselsdagstale som ikke blev holdt

Vi var en gruppe venner til en 70-års-fødselar hvis navn er identisk med en internationalt berømt dansk forfatter fra 1800-tallet. Og han - altså fødselaren - havde udstedt forbud - sin helt egen fatwa - mod at der blev holdt  de traditionelle 'fødselartaler' under middagen ved den fest han havde inviteret til.

   Gaver frabad han sig også.

   Til gengæld bad han om at få kulturelle indslag til oplivelse og oplevelse, passende til den højskole hvor festen skulle holdes.

Det var jo sådan set ret egoistisk for det er jo sjældent man får en naturlig lejlighed til at sige venlige og fornøjelige ord - krydret med erindringer - direkte adresseret til en god gammel ven.

   Fatwaen fungerede imidlertid som en kreativ restriktion for vores lille gruppe af venner: Hvordan kan vi omgå den? Det var det eneste spørgsmål der optog os da vi holdt krisemøde.

   Navneligheden blev nøglen. Når vi ikke måtte TALE TIL ham eller TALE OM ham, så var der jo imidlertid ikke udstedt fatwa-forbud mod at CITERE ham: altså H. C. Andersen. Vi kunne endda spille lidt på at vores ven også havde skrevet flere bøger, så i princippet kunne det godt være citater fra hans egen skriverier.

Så vi gik på jagt via nettet. Og fandt nogle H, C. Andersen-citater som kunne give anledning til spisfindige annoteringer med adresse til fødselaren. 

   Og vi fandt nogle kendte og populære sange som vi alle kunne melodien til, forfattet af den gamle højt elskede forfatter; "Pandeben, godt det gror", "Hvor skoven dog er frisk og stor", "Hist, hvor vejen slår en bugt", "I Danmark er jeg født".

   Og endelig fandt vi H. C. Andersens - vist nok - korteste eventyr, en historie som ingen af os kendte i forvejen, men som - netop fordi den var så kort - var særlig egnet til oplæsning til festen.

Her er H. C. Andersens korteste eventyr - med titlen:

HURTIGLØBERNE

Der var udsat en Priis, ja der var udsat to, den lille og den store, for den største Hurtighed, ikke i eet Løb, men saadanne, i at løbe hele Aaret.

   "Jeg fik da første Priis!" sagde Haren; "Retfærdighed maa der dog være, naar Ens egen Familie og gode Venner er i Raadet; men at Sneglen fik anden Priis, finder jeg næsten fornærmeligt mod mig!"

   "Nei," forsikkrede Ledpælen, der havde været Vidne ved Priis-Uddelingen, "der maa ogsaa tages Hensyn til Flid og god Villie, det blev sagt af flere agtbare Personer, og det har jeg ogsaa forstaaet.   Sneglen har rigtignok brugt et halvt Aar om at komme over Dørtrinet, men han har brækket Laarbenet i den Hastværk det dog var for ham. Han har levet ene og alene for sit Løb, og han løb med Huus! - Alt det er agtværdigt! - og saa fik han anden Priis!"

   "Jeg kunde dog ogsaa have været taget i Betragtning!" sagde Svalen; "hurtigere end jeg, i Flugt og Omsving, troer jeg, Ingen har viist sig, og hvor har jeg ikke været om: vidt, vidt, vidt! -"

   "Ja, det er Deres Ulykke!" sagde Ledpælen; "De føiter for meget! De skal altid afsted, ud af Landet, naar det her begynder at fryse; De har ingen Fædrelands-Kjærlighed! De kan ikke komme i Betragtning!"

   "Men om jeg nu laae over i Mosen hele Vinteren?" sagde Svalen, "sov hele Tiden bort, kom jeg saa i Betragtning!"

Eventyret "Hurtigløberne" er fra 1858, og er sådan set et typisk eksempel på den type historier som H. C. Andersen blev elsket og verdensberømt for: moralske fabler hvori karaktererne er personificerede objekter (her "ledpælen") og dyr ("haren", "sneglen", "svalen") der optræder som talende væsener.
   Eventyret er selvfølgelig også illustreret flere gange, som her af en af de meste berømte HCA-illustratorer Lorenz Frølich:

Jeg har tidligere skrevet om forskellige former for synæstesi hos særligt kreative mennesker. Og i den forbindelse har jeg udkastet den hypotese at H. C. Andersen havde den særlige form for synæstesi som kaldes object-personifications synaesthesia på engelsk, og som indebærer at man ved synet af eller omtale af bestemte tal, bogstaver, ugedage, m.m. - men altså også af genstande (og dyr) man kender godt, automatisk udstyrer dem med bestemte personegenskaber og karaktertræk inden for forskellige dimensioner - som illustreret i dette skema:

 

Ideen fik jeg for et par år siden da man opdagede et nyt og ukendt H. C. Andersen-eventyr, skrevet da digteren endnu var teenager: "Tællelyset". 

http://petersudsigt.blogspot.dk/2012/12/den-tndte-hc-andersen-noget-om-digteens.html

Det interessante her er at den 70-årige nulevende fødselar der deler både for-, mellem- og efternavn (og dermed initaler) med eventyrdigteren, også er synæstetiker. Og at han med sin frue hver vinter rejser flere måneder til Sydspanien. 

   Endvidere er det bemærkelsesværdigt at fødselaren som barn talte en dialekt som ligger meget tæt på H. C. Andersens odenseanske (nemlig langelandsk), og at han som voksen blev journalist med et stort fortælletalent og med stor empati for samfundets småfolk.
   Serendipiteten slog altså endnu en gang igennem.

For en ordens skyld oplister jeg også de udvalgte H. C. Andersen-citater som jeg annoterede under vores ikke-tale; forkortelsen YKW står for "You Know Who":

Ideer kommer som kyllinger, den ene oven på den anden.

- Den kreative H. C. Andersen. har tydeligvis som voksen haft et større pippende, gokkende og galende hønseri under hårmanken (ligesom YKW) 

Stor digter, stor tandpine. Lille digter, lille tandpine.

- Jeg er ikke helt sikker på at YKW´s tandlæge er klar over hvad han er oppe imod når YKW ligger i stolen og åbner munden på vid gab. 

At rejse er at leve.

- Det er et meget berømt og kendt citat, og vores YKW elsker jo at rejse og opleve. Men det kæder jeg så let og elegant over til næste citat: 

At leve er ikke nok! Solskin, frihed og en lille blomst må man have!

- Altså H. C. Andersen siger her at have må man have – og YKW har så tilføjet et lille drivhus til dyrkning af peberfrugter, tomater og agurker. 

Vor Herre giver os nødderne, men han knækker dem ikke for os.

- Det har vi så heldigvis konsulentbranchen til at hjælpe os med i dag: At knække nødder. Og YKW er jo konsulent og specialist i corporate storytelling. 

Det er med kærlighed som med skildpadde, de fleste kender kun den forlorne.

- En klar fremsynet kritisk H. C. Andersen-kommentar til vores digitaliserede dating-samfund. Og jeg er sikker på at YKW er helt enig.

Forgyldning forgår, svinelæder består.

- Det er noget H. C. Andersen ikke bare har skrevet, men som YKW også har skrevet sig bag øret når han stort set fra måned til måned totaludskifter møblementet i hjemmet, til stor forvirring for venner og familie. 

Hvad Fatter gør, er altid det rigtige.

- H. C.Andersen blev aldrig gift - i modsætning til YKW, hvis ægtefælle jævnligt udtaler det - citatet - højt og tydeligt i hjemmet, mens hun tænker sit. Som en senere tid har sagt: Bag enhver kreativ mand, står en klog og kreativ kvinde – og undrer sig. 

Mit hjerte er en opslagen bog for mine venner, men der kan dog let hænge et par blade sammen som ingen får at se.

- Det sidste citat vil jeg ikke annotere, men personligt synes jeg det rammer lige i plet i forhold til vores YKW.

Kreative Kristian Madsen - har skrevet en kontrafaktisk nyhed om en hvid politimands mord på en sort mand i USA

Denne blog som jo handler om kreativitet ud fra forskellige vinkler, har også jævnligt beskæftiget sig med aprilsnarre, spoof-artikler, mockumentary, og kontrafaktisk historiskrivning.

  De genrer har været på min dagsordenen i flere indlæg her omkring den 1. april, hvor kreativiteten har blomstret rundt omkring på redaktionerne og i firmaernes kommunikationsafdelinger.

  Selv blev jeg inspireret til en spoof-nyhedsartikel fra den opdigtede avis "Shanghai News" under overskriften "Postbud spiser hund". Se:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2015/04/spoof-nyheder-og-nyhedsoverskrifter-og.htm

Og sådan er det med emner  når man beskæftiger sig med noget inden for temaet kreativitet, serendipiteten slår igennem: det tilfældige heldige sammentræf.

Jeg husker ikke nogensinde før på dansk at have læst en seriøs spoof-nyhedsartikel, men i torsdags havde Politiken-korrespondent i USA, Kristian Madsen under "Dagens Tema - Politidrab i USA" en sådan i avisen - med rubrikken 

Sådan kunne historien se ud, hvis drabet ikke var blevet filmet 

Manchetten lød:

Denne artikel er skrevet, som om drabet på 50 årige Walter Scott ikke var blevet fanget på video, og som om politiets oprindelige forklaring stod til troende.

Det giver bedst mening at vise artiklen i sin helhed. Hvis du som læser ikke husker den reelle historie, er det ekstra lærerigt at læse den her. Bagefter fortæller jeg hvad der virkelig skete, altså den sande historie om nedskydning af Walter Scott.

En betjent fra North Charleston i delstaten South Carolina skød og dræbte i lørdags en mistænkt, der prøvede at overmande ham og stjæle hans strømpistol, oplyser de lokale myndigheder. Det er 11. gang i år, at en betjent i South Carolina har måttet affyre sin tjenestepistol.

   Lørdagens skyderi har genåbnet debatten om politiets optræden over for sorte i USA, der for alvor tog fart, efter den 18-årige Michael   Brown sidste år blev dræbt af politiet i Ferguson, Missouri. En betjent fra North Charleston i delstaten South Carolina skød og dræbte i lørdags en mistænkt, der prøvede at overmande ham og stjæle hans strømpistol, oplyser de lokale myndigheder. Det er 11. gang i år, at en betjent i South Carolina har måttet affyre sin tjenestepistol.

    Skyderiet fandt sted bag en pantelåner, hvor en betjent vinkede 50-årige Walter Scott ind til siden på grund af en defekt baglygte på hans Mercedes.

   Scott standsede, men flygtede ud af bilen. Da den 33-årige betjent kort efter indhentede ham, forsøgte Scott at overmande ham.

   Ifølge politiet lykkedes det manden at fravriste betjenten den strømpistol, som han prøvede at pacificere den mistænkte med. Det var under dette klammeri, at betjenten brugte sin tjenestepistol til at skyde og dræbe Scott.

   På lokalavisen Charleston Post and Couriers hjemmeside er sindene i kog, og flere udtrykker mistillid til myndighedernes optræden og anklager politiet for racisme.

   »Jeg hader politiet«, skriver Angela Smith Graham: »Jeg tror, Scott var et anstændigt menneske, der mødte en skydegal betjent, der gik efter en sort mand«.

   Christina Grooms fortæller, at hun jævnligt ser det lokale politi overreagere:

   »Hvis sorte fyre går ned ad gaden, kommer politiet og springer ud af bilen og tvinger dem ned på jorden«.

   Andre hæfter sig ved, at Scott skulle have ladet være at slås med politimanden.

   »Jeg behøver ikke at bekymre mig om at blive skudt af en betjent. Ikke fordi jeg er hvid, men fordi jeg er klog nok til ikke at flygte eller begynde at slås med ordensmagten«, skriver Bryan Allston.

   Når betjenten skød, var det, fordi han »følte sig truet«, oplyste hans advokat i en pressemeddelelse søndag.

   »Jeg tror, at når de lokale hører alle kendsgerninger fra skyderiet, vil de bedre kunne forstå omstændighederne«.

   Ifølge advokaten har betjenten overholdt alle procedurer, og han mødte søndag opbakning fra politimester Eddie Driggers.

   »Det er en del af jobbet, som ingen bryder sig om og ønsker aldrig ville ske. Den slags situationer er beklagelige og svære for alle involverede. Vi har tillid til, at den særlige efterforskningsenhed nu foretager en fuldstændig og gennemgribende undersøgelse af sagen«.

   Scott havde i forvejen flere pletter på sin straffeattest. I 1987 blev han anholdt og sigtet for overfald, og fire år senere blev han dømt for at have været i besiddelse af et slagvåben.

   Han har også en række anholdelser bag sig for ikke at have betalt børnebidrag rettidigt. I 2008 blev han dømt for at have kørt med et ugyldigt kørekort og for at have en åben beholder med en alkoholisk drik i bilen.

   55-årige Samuel Scott, der er den afdødes fætter, er i chok over nyheden.

   »Han var ikke kriminel. Han var ikke en eller anden hjemløs. Han var en mand, der puklede for at kunne forsørge sin familie«, siger han om sit fætter til den lokale avis Charleston Post and Courier.

   »Han er ikke en voldelig mand, og jeg har aldrig set ham skændes med nogen. Jeg kan slet ikke forstå det«, siger det frustrerede familiemedlem.

   Den 33-årige betjent er blevet sendt på orlov, indtil efterforskningen er afsluttet.

   Imens ruller debatten videre på internettet, hvor blandt andet David Belk ikke mener, at man kan have tillid til politiet:

   »Jeg håber bare, at der er nogen, der har optaget det på video«.

Hvis du lige abstraherer fra at nyheden i artiklen altså baseres på en løgn fra den skydende politimands side, så det et forbilledligt stykke nyhedjournalistik. Seriøs, upartisk, nuanceret, mange kilder - og afbalanceret i forhold til forsvar og kritik af politimanden. 

   

Men man skal først og fremmest notere sig det første afsnit i artiklen, det man professionelt kalder "kerneafsnittet", og som altså er nyhedens indholdsmæssige fundament - og formuleret sådan her:

En betjent fra North Charleston i delstaten South Carolina skød og dræbte i lørdags en mistænkt, der prøvede at overmande ham og stjæle hans strømpistol, oplyser de lokale myndigheder. Det er 11. gang i år, at en betjent i South Carolina har måttet affyre sin tjenestepistol.

Man starter med oplysningen fra en autoritativ kilde, "de lokal myndigheder". I det oplyste får vi den skudte sorte mand gjort skyldig med det samme gennem formuleringen "en mistænkt, der prøvede at overmande ham og stjæle hans strømpistol" - altså betjenten og han strømpistol. 

   Det er så journalisten selv der står for autoriteten i den sidste sætning i kerneafsnittet der sætter historien i et antalmæssigt perspektiv: "11. gang". 

   Og her er nissen så flyttet ind gennem valget af udtrykket "har måttet affyre sin tjenestepistol" (min kursivering). 

   Med brugen af modalverbet "har måttet" har journalisten i princippet taget myndighedernes og politimandens beskrivelse for gode varer, altså valgt side. 

Den sande historie fik vi her at vide fordi en sort kilde havde optaget hele forløbet på video, som vi ser i dette nyhedsindslag, hvoraf det fremgår at politimanden altså undtagelsesvis bliver sigtet for mord:

.

Her følger så også den originale uredigerede og ukommenterede video-sekvens som altså førte til at historien blev en helt anden end den kontrafaktiske men helt sandsynlige nyhed som kreative Kristian Madsen altså fik lov til at offentliggøre i Politiken som illustrerende og belærende eksempel:

Politiken og Kristian Madsen har jo gjort alt hvad de overhovedet kunne for at læserne ikke skulle tro at den var sand - i kraft af overskrift og manchet-tekst.

   Og for en sikkerheds skyld står der med kursiv - efter artiklen følgende oplysninger:

Denne artikel er skrevet med inspiration fra Huffington Post og baseret på de første oplysninger fra lokale nyhedsrapporter, politiets oplysninger og betjentens advokat. Mange af disse påstande viste sig at være forkerte. Betjenten er nu blevet tiltalt for mord.

Huffington Post er en succesfuld webnyhedsavis som er kendt for en indimellem kreativ brug af spoof-nyheder.

Træthed fremmer kreativiteten, viser ny forskning

Det sker sjældent, men dog af og til at jeg springer en nats søvn over, eller kun sover en time eller to.

   Jeg har ikke lagt mærke til det før, men har nogle erindringer om at jeg har tendens til at få gode ideer, eller generelt at blive mere aktivt kreativ, dagen(e) efter.

    Sidst var langfredag hvor jeg og fruen havde været til fest. Jeg havde undtagelsesvis ikke drukket andet end nogle få øller, og da vi så kom hjem ved omkring 01-tiden, så kunne jeg ikke falde i søvn, og endte med at stå op og morgensvømme som normalt om lørdagen kl. 07 uden at have lukket et øje.

    Og ganske rigtigt: hele lørdagen vrimlede det med tanker og ideer til nye blogindlæg og planer om nye forsøg ud i akvarelmaleriets mysterier.

Forklaringen fik jeg i Søndagsavisen for et par dage siden. En artikel som handlede om ny forskning, havde rubrikken:

Du er mest kreativ, når du er træt

Underrubrikken uddyber:

Hjernen sænker paraderne, og det vælter frem med kreative idéer.

En amerikansk forsker i arbejdsmarked og psykologi Ron Friedman har fundet ud af at der er en klar sammenhæng mellem træthed og kreativitet, en sammenhæng som går imod det man umiddelbart skulle forvente, nemlig at jo trættere man er, jo sløvere er man også til at få ideer. 

   Men faktisk ser det ud til at træthed stimulerer kreativiteten. Friedman fortæller:

»Vi er faktisk bedre til at være kreative, når vi er trætte, hvilket er en lidt ulogisk indsigt. Og det er delvist fordi, at for at være kreativ har du sommetider brug for at overveje idéer, som ikke nødvendigvis føles, som om de er i linje med det, du prøver at opnå. Og at få alle disse idéer, når du er træt, fordi du der ikke er i stand skubbe dem væk, gør dig faktisk mere kreativ.«

Forklaringen skulle ifølge Friedman være at når man er træt og søvnig-vågen, så er man mere distræt og mindre koncentreret i forhold til omverdenen, og det betyder at man filtrerer idestrømmen mindre og er mere åben for hvad der måtte komme af uplanlagte tanker. 

I en terminologi jeg tidligere har brugt, så er der altså tale om at træthed og mangel på søvn svækker den latente hæmning som er hjernens forsvarsberedskab mod for meget og for stærkt uønsket tankemylder.  

   Man kan også sige at træthed og mangel på søvn fremmer at hjernen kommer i såkaldt 'åben tilstand'.

"I stille perioder er vi sommetider mindre fokuserede og kan overskue en bredere vifte af information. Dette brede spektrum giver os adgang til flere alternativer og  forskellige fortolkninger, hvilket fostrer innovation og indsigt," siger Ron Friedman.

Spoof-nyheder og nyhedsoverskrifter - og en spoof-nyhed fra Shanghai News med overskriften 'Postbud spiser hund'

Jeg citerer her en såkaldt spoof-nyhed fra ATS - fra bagsiden af min daglige avis Politiken:

JOURNALIST BESLUTTER IKKE AT SKRIVE KRIMI
En journalist på Politiken afslører nu, at han ikke har planer om at skrive en kriminalroman.
»Jeg har længe gået og tænkt, at det kunne være en god idé at lade være med at skrive en krimi eller en spændingsroman. Og nu har jeg altså taget beslutningen«, siger journalisten, som godt er klar over, at hans valg er kontroversielt.
»Jeg risikerer at blive udstødt på min redaktion, hvor alle de andre har skrevet mindst én krimi om en fraskilt politimand, som opklarer de mest bestialske forbrydelser, selv om han har rod i privatlivet og et galoperende misbrug af alt lige fra Nordsøolie til næsespray. Men jeg er villig til at ofre det gode kollegiale forhold for at opfylde mine ambitioner om ikke at blive krimiforfatter«, tilføjer han.

"Spoof" og "spoofing" kan defineres som det at gøre grin med, lave venlig satire over noget, eller at være en parodi på noget.

Teksten er naturligvis ikke en ægte aprilsnar, men er et glimrende og inspirerende stykke satiretekst, en genrer At Tænke Sig har udviklet til perfektion i de senere år. 

   Genren har altid eksisteret i ATS-rammen, men er nu næsten altdominerende, og den rammer tit plet så det næsten gør ondt - også på en 'journalist-empatiker 'som mig.

   Og det skyldes at satiren her i ATS-teksten om journalisten der ikke skriver krimier primært er har bråd mod kollegerne på avisen selv og på de andre nyhedsorienterede journalistiske medier.

   Spoof-nyheder er naturligvis af varierende kvalitet og med større eller mindre dybde-perspektiv, men det er jo som regel journalister der også laver dem, så ofte rammer de plet og er lige i øjet, så hænderne ryster og skaber stavefejl mens ordne dukker op på skærmen hos nogle af fagets rutinerede udøver.

ATS-nyheden om journalister der ikke har planer om at skrive en kriminalroman, blev meget hurtigt citeret af en af mine venner på Facebook - og genlæsningen af den spøjse tekst inspirerede mig så meget at de kreative kilder når de gælder sprog, straks vældede frem, kilder som ellers har været ret så udtørrede et stykke tid. Og jeg fandt på stedet på en hel række spoof-rubrikker til tænkte nyhedartikler til en længere tekst i  'kommentar'-feltet:

ATS-artiklen med tilhørende rubrik hører til samme gruppe kreative nyheder som vi stadig ser frem til og ville ønske stod på forsiden en dag, men som vi inderst inde er sikre på er løgn og forbandet digt:

- Nu kører togene til tiden. 

- Nu fungerer rejsekortet. 

- Nu behøver du ikke at være bange for at blive indlagt på et sygehus - og dø af det! 

- Nu anerkender Københavns kommune at ordblindhed - dysleksi - findes og kan testes fra nulte klasse. 

- Nu er vi trygge ved at vores ejendomsskatter er i overensstemmelse med skattelovgivningen, og at SKAT lever op til sit navn, så du - igen -kan betale skat med glæde.

- Pia Kjærsgaards svigerdatter flytter fra sin villa i Gentofte til en 2½ værelses lejlighed i Ishøj.

- Kristian Thulesen Dahl får en andengenerationsindvandrer af tyrkisk afstamning til sviger-.

- Lars Løkke Rasmussen går på anatabus før valgkampen for alvor starter - på anbefaling af sin sidst-ansatte spin-doktor Christian Hüttemeier.

- Folketingets præsidium har vedtaget at for fremtiden skal folketingsmedlemmer der er under uddannelse, færdiggøre deres uddannelse med mindst 7 i gennemsnitskarakter inden de kan få plads i Uddannelses- og Forskningsudvalget.

Der tale om en slags kontrafaktisk nyhedsskrivning der når det fungerer bedst bidrager til at læseren får en aha-oplevelse når de læser rubrikken.
   Og tilsyneladende kan jeg producerer uendelige mængder af de her fup-nyhedsrubrikker - helt automatisk - og også selvom det er flere dage siden vi havde første april og skulle være på vagt over for aprilsnarre i aviserne. 

   Jeg er ikke i tvivl om at når disse kreative kilder der tilsyneladende kan producerer spoof-rubrikker på samlebånd - kilder som idag næsten ikke har været til at stoppe - så skyldes det at jeg et par dage omkring 1. april systematisk har researchet på aprilsnarre i medierne - både de danske og de internationale.

  Se de to foregående indlæg via disse links:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2015/03/aprilsnar-dramaturgi-mocumentary-spoof.html

http://petersudsigt.blogspot.dk/2015/04/noter-om-aret-2015s-hst-af-kreative-og.html

Og man sidder - eller jeg gjorde - hele tiden og småkluklo over hvad de mest kreative journalister havde fundet på rundt omkring.
   Og humor udløser tilsyneladende nogle særlige signalstoffer - såkaldt endorfiner - i hjernen som gør at det er nemmere at få hul igennem mellem ellers adskilte hjerne-halvdeles mange selvstændigt arbejdende specialiserede hjerne-moduler.

"Man Bites Dog" er den engelske titel på en fransk mockumentary-film fra 1992. Og enhver uddannet journalist over hele verden vil fra titlen få associationer til da han/hun var journalistelev.

På alle introkurser til journalistik og i alle lærebøger der introducerer til journalistik og til de journalistiske nyhedskriterier, der underviser man nemlig de nye blåøjede journalistspirer i hvad en nyhed egentlig er, ved et anekdotisk eksempel på en spoof-nyhedsrubrik:

Mand bider hund ...

... er en nyhed. Hvorimod ...

Hund bider mand ...

... ikke er en nyhed.

Jeg har så altid tilføjet at hvis postbude havde deres egen avis, så ville varianten af ikke-nyheden i offentligheden: "Hund bider mand", også være en nyhed - hvis vel at mærke antallet af hundebidte postbude i flere år havde været næsten nul.

   Men det er den ikke, hvad der fremgår af en artikel i et nettidsskrift for hundelskere "Gipote.dk" (ja, det hedder det faktisk) - en artikel med rubrikken:

Hunden er ikke postens bedste ven

Og underrubrikken:

Store summer bliver brugt på at komme hunde-bid til livs ved postvæsnet.

Det faktuelle grundlag for historien er overraskende for mig - som ikke har hund - men kat - et dyr som ikke bidder postbude - med mindre de måske forsøger at fange den og løfte den op med de bare hænder.
   I følge artiklen i Gipote.dk blev 335 postbude sidste år angrebet og bidt af hunde. Det førte til 45 sygemeldinger, heraf var 18 postbude sygemeldte i mere end tre dage.
   I samme tidsrum. brugte de danske postbude samlet knap 3000 kasser hundekiks, svarende til over 25 ton kiks, til 'hundebestikkelse'. Omkostningerne for Post Danmark er små 400.000,- kr. om året.

 

I Kattens Værns magasin "Kattevenner" ville den følgende fup-overskrift nok være et godt grundlag for at udvikle en aprilsnar:

Norsk skovkat bider postbud

Jeg er skovkatteejer - men slet ikke hundhader - og vil nemt kunne finde på en tekst der ville gå rent hjem hos læserne af "Kattevenner" til næste år.

   

En spoof-nyhed  som nok virkelig ville blive læst for sin nyhedsværdi i det tidligere nævnte tænkte blad for postbude, ville fx have rubrikken:

Postbud bider hund

Og den ville med garanti blive citeret i alle landets aviser dagen efter - hvis den var bevidnet sand af tre af hinanden uafhængige kilder.

Det er så et spørgsmål om en nyhedsrubrik som den følgende i "Shanghai News". overhovedet ville interesserer andre en forhærdede moderne kinesiske dyreværns folk (de findes også, ja, alt findes faktisk i Kina):

Postbud spiser hund 

Spoof-nyhedens manchet-tekst kunne lyde:

En bidsk hun blev i går aflivet ved skud, og postbuddet ønskede, som erstatning for svie og smerte efter dens angreb, at få udleveret den døde hund så hans fattige familie med kone og fire børn kunne få ordentlig kød til deres ris i en hel uge.

Spoof-nyhedsteksten i telegramform kunne så fx se sådan ud:

"En stor hund, som angreb et internet-pakke-postbud i havegangen op til en rigmandsvilla i en forstad til Shanghai, er blevet aflivet og vil siden blive spist af af det overfaldne postbud og hans forarmede familie. 

   Postbuddet (hvis navn og adresse er redaktionen bekendt) havde forsøgt at berolige hunden med sovepiller indpakket i en "Whiskas Godbid". 

   Men pillen gjorde tilsyneladende den store, men også stærkt overvægtige rottweiler Sing-Fang-Cacao-ping (navnet er opdigtet af hensyn til hunden) ekstra aggressiv. Så den gik til angreb på postbuddet og bed ham hårdt i buksebagen. 

   Til alt held var postmandens bukser af hans kone (hvis navn er redaktionen bekendt) forstærket med et hønsenet af beskyttende ståltråd som hun havde til overs fra indretningen af en mindre andegård i baghaven.

Postbud går til modangreb

Postbuddet havde både peberspray og en paintball-pistol med på sine pakkepot-runder,  og han forsvarede sig så godt han kunne. 

  Så det bidske angreb endte med at at Sing-Fang-Cacao-ping løb hylende bort med halen mellem benene - med øjne og snude der løb i vand og med blå paintball-plamager overalt på pelsen i ørene.

   Rigmandsfamilien (navnet og adressen er stadig redaktionen bekendt) undskyldte meget og meget høfligt, og for at undgå indblanding fra 'Kommunistpartiets etiske kontrolkomite mod hundemishandling ved slagtning' tilbød rigmanden postbuddet en mindre sum penge for ikke at anmelde angrebet til myndighederne. Og han lovede straks af aflive Sing-Fang-Cacao-ping med en jagtriffel som han havde hængende på væggen blandt sine udstoppede bøffeltrofæer fra jagtrejser til Kenyas nationalparker.

Postbud får aflivet huund i erstatning

Postbuddet afslog den tilbudte pengesum som erstatning for svie og smerte, men bad i stedet om at få kroppen af den aflivede hun med hjem til familien, så de for første gang i flere måneder kunne få kød til deres ris. 

   Det kunne den kinesiske rigmand godt se fornuften i. Hunden blev skudt, og kadaveret fik pakkepostbuddet med hjem til en sulten, men glad familie. 

   Hans kone (hvis navne er redaktionen bekendt)  der havde en uddannelse i Nordiske litteratur fra Shanghai Universitet, afdelingen for europæiske studier, udtalte de for danskere så kendte ord: "Hvad fatter gør er altid det rigtige."

   På det tidspunkt var den ældste af børnene (hvis navn er redaktionen bekendt) i fuld gang med at skære hundkroppen op i forskellig udskæringer og komme i fryseposer som kunne opbevares i naboens ellers tomme kummefryser."

Faktaboks om den historiske baggrund for "Mand-bidder-hund-nyheder":

The phrase 'man bites dog' is a shortened version of an aphorism in journalism which describes how an unusual, infrequent event is more likely to be reported as news than an ordinary, everyday occurrence with similar consequences, such as a dog biting a person ("dog bites man"). An event is usually considered more newsworthy if there is something unusual about it; a commonplace event is less likely to be seen as newsworthy, even if the consequences of both events have objectively similar outcomes. The result is that rarer events more often appear as news stories, while more common events appear less often, thus distorting the perceptions of news consumers of what constitutes "normal" rates of occurrence.

   The phenomenon is also described in the journalistic saying, "You never read about a plane that did not crash".[1]

   The phrase was coined by Alfred Harmsworth (1865–1922), a British newspaper magnate, but is also attributed to New York Sun editor John B. Bogart (1848–1921): "When a dog bites a man, that is not news, because it happens so often. But if a man bites a dog, that is news."[2][3] The quote is also attributed to Charles Anderson Dana (1819–1897).[4]

NB! I artiklen er brugt "nyt komma" - som stort set er identisk med de anbefalede retningslinjer for brug  af 'pauskommaet' fra Retskriningsordborgen 1955.

I Wikipedia-artiklen om "man bites dog (journalism)" er der også citeret en række eksempler på internationale nyheder med "mand bidder hund"-rubrikker. Linket er her:

http://en.wikipedia.org/wiki/Man_bites_dog_%28journalism%29

Link til kort over Kenyas Nationalparker er her:

http://sv.wikipedia.org/wiki/Kenyas_nationalparker#/media/File:Nationalparker_i_kenya.png

Noter om året 2015´s høst af kreative - og mindre kreative - aprilsnarre

Dette indlæg kan læses som et follow up på det foregående fra den 31. marts som indeholdt - blandt andet - en genudgivet opskrift på aprilsnarrens dramaturgi - og nogle personlige erindringer om egne 'gimmicks'.

http://petersudsigt.blogspot.dk/2015/03/aprilsnar-dramaturgi-mocumentary-spoof.html

Når aprilsnarre er af interesse for denne blog - altså mig, så er det selvfølgelig fordi en god aprilsnar er udtryk for kreativ, alternativ og grænseoverskridende tænkning hos afsenderen - og for en kreativ aha-oplevelse med uventet perspektiv for modtagerne. Og for at man i en aprilsnar nødvendigvis må blende sandt og falskt, virkelighed og fantasi, fakta og fiktion.

   Faktion.

Her er en annonce i min avis som jeg læste - og for en kort stund hoppede på:

Her en oversigt med links til hvad der faktisk kom ud af dette i år i danske medier:

http://www.b.dk/nationalt/blev-du-snydt-her-er-aarets-aprilsnar-historier

Dem jer har nydt mest er den med Prins Henriks contrafej som Dronning Margrethe skulle have ønsket at få afbilledet på en 20-krone:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/kong-henrik-paa-20-kronemoent/5504043

Og den om at en kvindelig landstræner for herrefodbold-landsholdet skulle være afløser for Morten Olsen:

http://www.b.dk/sport/kvindelig-toptraener-afloeser-olsen

En af de mest bemærkelsesværdige udviklinger inden for genren i de senere år, er at private firmaer er begyndt at offentliggøre aprilsnar-annoncer. For 10 år siden ville det være - næsten - uhørt. Men internettet og de sociale midler har ført til at firmaerne mere og mere prioriterer muligheden for at en god aprilsnar-annonce vil "gå viralt" og dermed give en masse gratis reklaeme, frem for den risiko det er at kunder føler sig snydt og at firmaets får ridser i troværdigheden

   Her en liste over "The best corporate April Fools' Day pranks of 2015"

http://www.cnbc.com/id/102552987/page/2

Bemærkelsesværdigt er også at seriøse og veldædige institutioner og organisationer i de senere år er begyndt at slå sig løs med forskellige muntre aprilsnarre:

http://www.konfirmationsportalen.dk/ekstra-konfirmationsundervisning-pga-for-meget-larm.php

http://roskildestift.dk/fast-indhold/nyhed/article/roskilde-faar-ny-domkirke/

http://fysio.dk/praksis/Nyheder/Kop--Kande-vil-salge-fysioterapi/#.VR0dR_msWSo

http://www.gigtforeningen.dk/nyheder?newsid=20738

http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2015/04/din-vejrudsigt-skifter-fra-dansk-till-svenska/

Mange medier laver metasider om aprilsnarre hvor folk kan stemme om de(n) bedste og de(n) dårligste:

http://www.telegraph.co.uk/technology/technology-topics/11506865/April-Fools-Day-the-best-and-worst-tech-pranks-of-2015.html

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/den-bedste-og-daarligste-aprilsnar-afgiv-din-stemme-her/5505518

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/ekstra-bladets-laesere-har-stemt-her-er-den-bedste-aprilsnar/5506064

Vinderen blev den her med FDM som afsender:

 

http://www.fdm.dk/nyheder/fdm-koeber-reklameplads-paa-politiets-nye-fotovogne

Nummer 2 på Ekstrabladets liste, blev deres egen med "Kong Henrik på 20-kronen". Og nummer tre  blev en historie fra Aalborgbibibliotekerne.dk. På deres hjemmeside skrev de, at de tilbagekaldte alle udgaver af Fifty Shades of Grey udlånt i marts måned, "da laboratorietest har påvist klamydiabakterier over grænseværdien på bøgerne".

Et af de mere ikke så sjove aspekter ved en aprilsnar er at den kan være så overbevisende at den kan være svær at stoppe og dementere når den først går viralt, som denne her om Linse Kessler 

http://localeyes.dk/a08274-1234-linse-kessler-afsloerer-det-er-en-aprilsnar/

Men journalister og fotografer beklagede sig ikke over også at skulle demenentere historien.