Jeg skrev i foregående indlæg om hvordan de burmesiske 'NAT-festivaler' (hvor man fejrer og hylder de ældgamle animistiske naturånder) blev en slags legitimt åndehul og frirum for bøsser og lesbiske og transseksuelle hvis seksualitet er officielt kriminaliseret, idet de som medier for disse ånder kan tillade sig at klæde sig ud i det andet køns klædedragt.
Jeg havde ikke lige det professionelle antropologiske begreb for denne sociale mekanisme, men kunne se ligheder med middelalderens gøglertrupper og hofnarrerollen ved de forskellige fyrstehoffer i forne tider.
Men det kaldes altså af antropologen Victor W. Turner for 'rituals of status reversals', fremgår det af en artikel i Weekendavisens tillæg 'Ideer' fra den 19. juli:
Ved sådanne ritualer forventes det, at de, som normalt indtager en lavstatusposition i den sociale struktur, vender den normale orden på hovedet og udøver rituel autoritet over deres overordnede, som må godtage situationen med så meget velvilje og humør, som de kan fremvise. De underordnede har også ret til at klæde sig ud med symboler, der tilhører de de overordnede og opføre en parodi på det herskende hierarki.
Artiklen har rubrikken "Et værre barselshus", og handler om et interessant socialt fænomen i Sønderjylland for omkring 100 år tilbage, nemlig et såkaldt 'barselshus' eller 'fødselsgilde'. En fest som konerne i landsbyerne afholdt efter en barsel og hvor kun kvinder kunne deltage.
På vejen hjem fra disse barselshus-fester kunne kvinderne i flok - og efter mandlige kilder at dømme - godt bedukkede efter mange kopper kaffepunch - finde på at indfang mænd de mødte, flå tøjet af dem - eller i det mindst bukserne - og tvinge dem til at danse for sig; eller på anden måde ydmyge mændende - uden at disse grænseoverskridende normbrud fik sociale konsekvenser for kvinderne.
En milder form bestod i at de opstemte kvinder huggede hattene eller slog dem af hovedet på de mænd de de mødte på vejen hjem.
En stor del af litteraturen om kreativitetsteknikker omtaler at det at "vende tingene på hovedet", "se det fra den modsatte synsvinkel", kan virke frigørende og forløsende på hjernen og dermed være med til at fremme kreativitet og ideudvikling.
Derfor synes jeg disse ritualer som vender op og ned på social status, er interessante.
Men man skal ikke overvurdere den frigørende effekt af den slags ritualer, fremgår det af artiklen, nærmest tværtimod:
Den gruppe, for hvem det er tilladt at handle, som om den strukturelt var over overlegen, og i denne egenskab udskælde og slå løs på den pragmatisk overlegne, har i virkeligheden for evigt lav status.Intet fremhæver regelmæssighed så godt som urimelighed og selvmodsigelse, hævder Turner. Intet tilfredsstiller følelsesmæssigt så meget som overdreven og midlertidigt tilladt ulovlig opførsel.Rituals of status reversal tilpasser begge dele, for ved at ophøje den den svage og undertrykke den stærke, bekræftes den det hierarkiske princip. Ved at lade den svage efterabe, ofte nærmest karikere, den stærke opførsel, understreges fornuften i hverdagens kulturelt forudsigelige opførsel mellem samfundets forskellige lag.
Det er klart at de handlinger som kvinderne foretog sig overfor mændende på vej hjem, var symbolske i den forstand at mændende mistede deres mandlige statussymboler: hat og bukser. Og tilsvarende symbolsk betydning har det haft at mændene skulle udføre striptease-dans som ellers er forbeholdt kvinder fra de laveste statuslag - til fornøjelse og underholdning for mænd.
Vores tradition for firma-julefrokoster og firmaskovture er klare eksempler på 'rituals of status reversal', og ve den medarbejder som misforstår og tror at de "jævnbyrdige relationer" som er tilladt at udtrykke ved disse festlige lejligheder, kan fortsætte på arbejdspladsen dagen efter.
Og i denne sommerferietid får jeg den tanke at det er noget lignende der sker i forholdt mellem forældre og børn: at nu her i ferien kan børnene få lov til at bestemme, for så at acceptere at de resten af året intet har at skulle have sagt.
Artiklen var skrevet af Karen Lütken.
