En vigtig pointe i hjerneforskningen er at hjernen ikke bare registrerer sansninger gennem øjne, ører, hud mv. Den tolker og filtrerer disse sanse-input ud fra de forestillinger den i forvejen har om motivet. Vi ser det vi ønsker at se eller forventer at se.
I den forskning der undersøge øjenvidners troværdighed, er det en ofte dokumenteret sandhed, som Poul Martinsen i øvrigt for mange år siden lavede en fascinerende tv-dokumentar om.
Men det er fx også en vigtig pointe i Betty Edwards bøger om hvordan man lærer at tegne efter motiv og model. Så det "ligner", vel at mærke.
Blikket skal løsrive og frigøre sig fra forestillingerne om hvordan motivet ser ud, og virkelig lære for alvor at SE hvordan nogetn rigtig ser ud, og så få hånden til at tegne det øjet SER - uden om de konceptuelle fordomme.
Et banalt eksempel er hvis man vil tegne et ansigt. Alle "uøvede" tegner ansigtets proportioner sådan at afstanden mellem hage og øjne udgør 2/3 og afstanden mellem øjne og toppen af hovedet udgør 1/3.
Men det passer ikke. Måler man efter, så ligger øjnene præcis i midten af hovedet. Der er altså lige så langt fra hagespidst til øjne som der er fra øjne til toppen af hovedet.
Her er et eksempel. Den første tegning viser hvordan de fleste af os ville tegne det. Det sidste viser hvordan man tegner det når man har lært at SE!
En måde at frigøre sig fra forestillinger og fordomme om hvordan motivet ser ud, er simpelt hen at beslutte at tegne motivet på hovedet. Her en elev der har tegnet en Picasso-tegning på hovedet (den retvendte originaltegning der udgør motivet, er den til højre).
Fidusen ved den øvelse er at man koncentrerer sig om linierne og proportionerne uden hensyn til at man ved hvad man ser på.
Mange kreativitetsteknikker og -øvelser går netop ud på at "vende tingene på hovedet".
Politikens videnstillæg havde for godt en måned siden (22. maj) en forsideartikel med rubrikken "Sladder kan manipulere dit syn". Pointen i artiklen var resultatet af en undersøgelse hvor det at man forbandt et billede af et udtryksmæssigt helt neutralt ansigt med dårlig omtale i en undertekst, påvirkede folk til at dvæle længere ved disse ansigter i en test hvor man udnytter såkaldt binokulær rivalisering - end ved ansigter der var blevet forbundet med positiv omtale.
Det er vel det modsatte af Betty Edwards-teknikken. At man ubevidst forføres til at se mere i ansigtet end øjet ser.
Her er forsiden til Betty Edwards bog, som jeg varmt kan anbefale. Den er oversat til Dansk.
Det er lidt af et mirakel. Folk der siger at de ikke kan tegne - opdager at det kan de. Problemet var at de ikke kunne SE!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar