Akvarelmaleriets mysterier (25) - Tolkien som akvarelmaler - om hans egne illustrationer til sine episke fantasier

Serendipitet: Du søger en nål i en høstak - og kommer ud med bondemandens datter! Eller du søger slet ikke, men finder - heldigt - på trods - en ny verden.

   Sådan var det med besøget på Aros. Vi fandt og fik glæde af udstillingen med Kay Christensens malerier, selvom vi bare - sådan for en ordens skyld og af nysgerrighed - kom forbi for at se på de to kongliges fælles dialog-udstilling "Pas de deux royal".

 

Fordi udstillingen på Aros også viste en del af de illustrationer Margrethe tusch-tegnede til den danske udgave af Ringenes Herre i 1977, så googlede jeg vedhjemkomsten Tolkien og illustrationer - og fandt at han jo selv havde illustreret sine - fortjent - verdensberømte fantasy-romaner: Hobitten og Ringenes Herre.

   Man kan finde mange af dem i sort-hvid tuschudgave på nettet. De er væsentligt bedre end Margrethes, i hvert fald i forhold til dem der blev vist på udstillingen. Men man kan se at hun har haft billeder i hovedet som matcher forfatterens. Og dårlige er de ikke.

   Margrethes træsnit-illustrationer til Ringenes Herre - som vi ikke så på udstillingen - er faktisk fine:

Men jeg fandt også - uventet - at Tolkien har malet en del af sine tusch-tegnede illustrationer i akvarel. Og jeg blev klar over at han faktisk var en fremragende akvarelmaler. Se bare her:

 

Det jeg nyder er - naturligt nok når jeg sætter dem i forhold til egne akvareller - det klart komponerede og disciplinerede i hans farvede illustrationer.

   Tydeligvis er de fleste først tegnet, og så er der sandsynligvis lavet både en tuschversion og en eller flere akvareludgaver af billedet.
   Det fremgår af min research på nettet at en del af akvarellerne er "farvelagt" af en anden kunstner, H. E. Riddett, men - må man antage - efter instruktion, vejledning og accept af den malekyndige Tolkien selv

   Mange af billederne har man først fundet i hans gemmer efter hans død.

   Og som man kan se i det følgende: Han var selv en af de bedste til at illustrere og levendegøre sit eventyrunivers i en fascinerende klar, minutiøs stil - tydeligt med formmæsig inspiration fra jugendstilen fra før 1. Verdenskrig.

 

Her er hvad jeg yderligere har fundet.
   Nogle af dem viser sig ved nærmere eftersyn ikke at være akvareller, men er malet med "cryons" (dvs. pastelkridt eller oliepastelkridt) så vidt jeg kan se. Men de ligger stilmæssigt og farveteknisk tæt op ad akvarellerne:

 

Ja, WAU! Stærke sager!

   

På den ene side er det tydeligt at der ligger meget detaljerede tegninger som grundskabeloner for farvelægningen af illustrationerne. 

   Men blandt flere æstetiske iagttagelser af maleriske formler, bemærker jeg at han anvender "hvide" - dvs. umalede - streger der hvor man ellers ville markere former og konturer med sort/mørk streg (eller ingen streg), som det ses her:

Mange af disse Tolkiens akvarel- og pastel-illustrationer til Hobitten og Ringenes Herre har jeg fundet her:

http://www.taringa.net/posts/imagenes/3448780/J-R-R-Tolkien-Desde-Su-Propia-Pluma-48-Ilustraciones.html

På YouTube er der flere videoer med samlinger af Tolkiens egne illustrationer:

Under researchen bliver jeg klar over at Tolkien ikke bare generelt er stærkt påvirket af jugend-stilen, men at han også har en konkret kunstner som inspirerende forbillede.

   Navnet er Nicolas Roerich. Russer fra århundredskiftet:

Så vidt jeg kan se, er det ikke specielt akvareller Nicolas Roerich maler (men det gør han også, se det første i serien ovenfor).  Men ingen tvivl om hvordan Tolkien har følt når han har set dem: "Det er mit univers. Det er min fortællende fantasis udtryk."
   Lidt det samme jeg sekv oplever ved at se Tolkiens egne farvede illustrationer til hans eventyrlige romaner.

Wikipedia fortæller om Nicolas Roerich:

Nicholas Roerich (October 9, 1874 – December 13, 1947) - also known as Nikolai Konstantinovich Rerikh - was a Russian painter, writer, archaeologist, theosophist, enlightener, philosopher, and public figure.

   Born in Saint Petersburg, Russia to the family of a well-to-do notary public, he lived around the world until his death in Naggar, Himachal Pradesh, India.

   Trained as an artist and a lawyer, his interests lay in literature, philosophy, archaeology, and especially art. Roerich was a dedicated activist for the cause of preserving art and architecture in times of war.

   He earned several nominations for the Nobel Peace Prize.

   The so-called Roerich Pact was signed into law by the United States and most member nations of the Pan-American Union in April 1935.

Så ikke blot har jeg til mit personlige univers opdaget Kay Christensen, men også J. R. R.Tolkiens akvareller røg i nettet.

   Også en for mig helt ukendt russisk maler fra århundredskiftet (det forrige) som maler billeder med motiver og i en stil så det rammer plet i forhold til mig, har jeg opdaget. Endda en som har været nomineret til en Nobel-pris. (NB! Der findes ingen Nobelpris i 'malerkunst' - det er Nobels Fredspris han var nomineret til).

NB! For en ordens skyld: Både Tolkien og Nicholas Roerich er tydeligvis inspireret af japanske træsnit - Hokusai, you know!

Igen oplever jeg at jeg er på et uforudseeligt spor - når jeg finder disse to akvareller frem: Den første er anden version af en Malaga-akvarel som i første omgang var helt mislykket; den anden en ren øvelse: bjerge i morgen- eller aftensol:

Det ser ud som om jeg har haft har forbilleder på den indre skærm som jeg ikke har kendt til da jeg malede dem!?

Spejlneuroner og børnehavepædagogik - ifølge Annette Hauerberg

Det er en fed oplevelse når man læser en kronik hvor forfatteren er nået til erkendelser og har gennemgået erkendelsesforløb som ligner dem man selv har.

   Det gælder fx Anette Haurberg, der har skrevet en kronik i Politiken i tirsdags. Rubrikken:

Alle voksne er levende forbilleder

Den kan jeg godt lide.

   Hvem er Annette Fauerberg? Googling giver ingen ting. Men ifølge Politiken er hun "pædagog og lærer", tidligere leder af børnehave.

    Hun er en klog dame, belæst i neuroscience, og skriver rigtig godt, som starten her viser:

Det er formiddag, og alle børn er ude, en af de voksne er ved at tage lejeredskaberne frem, en anden er på vej med de sidst børn, da jeg inde fra børnehavens vindue kigger ud og opdager et fantastisk syn: Alle børn ligger på knæ i en kreds rundt om en håndværker, mens han studerer et kort over grunden. Børnene har alle indtaget samme stilling som ham ...

Hvad er det der suger dm ind i kredsen omkring den fremmede håndværker?

Er det måden han agerer på, hans koncentration og optagethed af sit virke? Er det hans synlige og for børn gennemskuelige arbejde, der for dem giver mening, er fysisk muligt at efterligne og derved inspirerer dem - for eksempel til korttegning og flere nye lege?

Jeg tænker straks "spejlneuroner" som håndværkerens fysiske adfærd aktiverer hos børnene. Og ganske rigtigt længere inde i kronikke har Annette fat i dem. 

    Anette Hauerberg konstaterer hvor vigtig mimetisk indlæring er fra børn er helt bitte små. Og hun modstiller børnene der er vildt optaget af håndværkerens fysisk adfærd og handlinger, hvordan vi voksen - også pædagoger - ellers tænker:

De fleste børn forklarer børn mangt og meget. Vi forfalder let til at forklare den treårige, at månen skifter form, fordi jorden drejer rundt om solen, eller far bærer den yngste ind i børnehaven, samtidig med at han forklarer hende, hvad de skal i aften, og at han kommer hjem klokken fire.

   Men børn lærer ikke meget af forklaringer, og vi voksen kan derfor hører os selv sige: "Det har jeg jo fortalt dig, det ved du godt". Ja, vi har fortalt det, men barnet har ikke forstået det, fordi små børn lever i langt mere i handlinger og følelser end i ord. (...)

   Børn tilegner sig først og fremmst forståelse af verden gennem deres handlinger og sanseindtryk.

Annette har utvivlsomt læst (et referat af) Giacometti Rizzolati og Corrad Sinigaglia´s bog "Mirrors in the Brain - How our Minds Share Actions and Emotions". Og forklarer lige ud af landevejen hvordan spejlneuronernes og dermed "efterligningens betydning for barnets udvikling og læring samt bevidstheden om, at spejlneuronerne giver os en mulighed for læse andres hensigt":

Ser du nogen spise is er der neuroner i hjernen, som imiterer følelsen af at spise is. Ser du nogen slå sig, vil du uvilkårligt selv fortrække ansigtet i smerte. 

   Det forklarer rigtig meget,som har været et mysterium. For eksempel ved vi, at børn lærer gennem at efterligne. Nu ved vi, at der er en hjernemekanisme som er 'designet' til det.

Anette Hauerberg referer til en bog på dansk: "Hvorfor jeg føler det, du føler", som hun siger er den første på dansk om spejlneuroner. Af Joachim Bauer, psykiater og profesor i medicin.

Spejlsystemerne kan kun indspejles når de kommer fra levende forbilleder, fra biologiske synligt handlende aktører, forklare AH videre. "Små børn har altså brug for tilstedeværende levende omsorgspersoner":

De har brug for at lære sig selv og andre at kende gennem deres livtag med omgivelserne. De har brug for at gøre livsnær erfaringer sammen med mennesker, der laver fysiske aktiviteter som at grave og plante i have, feje blade sammen, reparerer og lappe cykler, synge, male legehuse, snitte grene til huler og snobrød, strikke og hækle, lægge erantisløg og vintergæk, følge årstiderne, lave mad, bage m.m. Når disse opgaver er så gode for børn at være i nærheden af, er det fordi de inviterer til efterligning. 

Og selve det opleve at man kan efterligne, tror jeg der i sig selv er en belønning i - i form af lykke-stofferne i hjernen der er en del af oplevelsen af at være i flow. 

Anette supplerer med flere egenerfaringer der understøtter betydningen af at børn lærer og udvikler ved at iagttage og imiterer andre - voksnes - handlinger.

Jeg får mindelser fra da min datter var netop 2-3-4 år gammel. Fruen havde den gang den vane at når hun skulle være kreativ og skrive manuskripter, så gik hun i haven og gav den den store forårs-, sommer- og efterårs-make over. Faktisk lignede vore have næsten altid slagmarkerne under første verdenskrig. 

   Datteren der som sagt kun var en 3-4 år, var dybt fascineret og optaget. Og bad altid om at få besked om hvad hun skulle og kunne gøre. Havde hu så fået et bed til lugning, så var hun effektiv og de bede hun lugede, var i befriet for ukrudt som var det fruen der selv havde gjort det.

  Vi boede den gang i et sommerhusområde der var gradvist var ved at blive til helårsparcelhuse. Men et af sommerhusene der stadig blev brugt til det, var nabo til vores, og hvert forår flyttede "Herdis" ud i sit sommerhus og begyndt på sin forårs-klipning, -studsning og -lugning af haven. 

   Og vips! Lige så snart hun var flyttet ind, så levede min datter næsten døgnet rundt inde hos Herdis. Og ind fra vore side af hækken kunne vi høre hvordan der blev spurgt og instrueret i en lind strøm af oplevelsesfuld læring.

Jeg tænker så også på hvorfor diverse alle disse moderne make-over-program-formater, madprogrammer, Ryge Petersen-programmer, Bonderøven, etc. ja, hele reality-tv- udviklingen er så umanerligt populære. 

   Og jeg er ikke i tvivl om at det er spejlneuronerne som bliver "rørt" og "spillet på" - med direkte adgang til vores følelser - ved at vi ser andres konkrete målrettede handlinger under gør-det-selv-bearbejdning af materialer, planter og dyr.

Anette Hauerberg forklarer at 

...børn føler for det meste sympati for virksomme voksne, fordi de forbinder sig med handlingen. For en femårig er det langt sjovere at have en onkel, der kører motorcykel end en, der har det store kort. 

   Vi husker bedre konkrete oplevelser end abstrakt viden,

   (...)

Alle voksne er levende forbilleder, uanset om vi ønsker det eller ej! Om vi gør noget godt eller mindre godt, så bliver det optaget og efterlignet. Mange har sikkert oplevet den lidt pudsige situation at sætte sig på hug for at tale med et mindre barn, som derefter selv sætter sig på hug - og man er lige vidt.

   (...)

Der må gribes, før der kan begribes. Vi må begynde med handlingen og gennem vore daglige meningsfulde gøremål lade børnene lære verden og sig selv at kende. Til disse handlinger knyttes følelser, evner og erfaringer, der alle virke ind på både krop og sjæl.

AH skriver utroligt godt og konkret og illustrativt. Erfaringsprog med afsæt til vidensprogs-generaliseringer. Det fungerer umanerligt godt. 

   Og selvfølgelig ikke mindst. Det er lige vand på min mølle.