Akvarelmaleriets mysterier (55) - et vendepunkt - med Harald Henriksen-nyanskaffelser i fokus

I mange år har mit erklærede mundheld - mit bon mot - været et John Lennon-citat:

Life is what happens to you, while you´re busy making other plans

Og dette blogindlæg, nr. 55 i serien "Akvarelmaleriets mysterier", dokumenterer sandheden i det. Og så er det i øvrigt ret specielt på flere måder.

 

Hvis man betragter blogindlæg under en dramaturgisk eller narrativ synsvinkel, så er der tale om at de er underlagt en 'bølgemodel', et formkrav hvori hver enkelt indlæg udgør en relativt selvstændig 'bølge'.

 

Men nogle indlæg hænger også sammen i større "buer" - som enkeltudsendelserne i en episode- eller føljeton-serie i tv.

   Det gælder fx min serie med fællestitlen "Barsk barndom" - holdt sammen af et fælles tema - og større eller mindre sproglige ligheder i overskrifterne.

   I nogle af disse mine føljeton-serier følger indlæggene lige efter hinanden, som fx den sidste jeg skrev under fællestitlen "Om glæden ved æstetisk skønhed", inspireret af mødet med en interessant maleriudstilling på Rønnebæksholm.

   Og disse føljeton-serier omfatter typisk et antal indlæg der starter med (1) og næsten altid slutter med et tal under 10, som et udtryk for at nu har jeg udtømt det tema på det tidspunkt.

   Det gjaldt også serierne om min og fruens Kinarejse og om vores Burmarejse. Og det gælder serien "Thinking Fast and Slow", en række indlæg der som fælles tema havde et antal  relevante pointer for journalister - hentet fra en bog af nobelpristageren Daniel Kahneman.

 

En enkelt blogindlægserie adskiller sig markant fra de øvrig ved at der er et meget stort antal indlæg i serien; endvidere ved at der kan gå ret lang tid - med mange andre tematisk ikke beslægtede indlæg - mellem at de optræder; og ikke mindst adskiller serien sig ved at den ingen ende har.

   Det drejer sig om serien med fællestitlen "Akvarelmaleriets mysterier" som indtil nu og inklusive dette fylder 55 indlæg.

   Det fascinerende ved det tal er at det er det samme hvad enten man læser det forfra eller bagfra.

 

Serien "Akvarelmaleriets mysterier" indledte jeg med et indlæg den 5. oktober 2011, ca halvandet år efter at jeg var begyndt at skrive på bloggen.

   Og afsættet var det første akvarelkursus som fruen og jeg havde været på - en uge ved Gardasøen i september med den færøske kunstner Bardur Jakupsson som tilrettelægger og underviser.

   Her et link til dette indlæg - og er man interesseret, kan man så bare fortsætte derudaf indtil dette indlæg godt 5 år efter:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2011/10/akvarelmaleriets-mysterier-historien-om.html

Men det her indlæg (nr. (55)  er også bemærkelsesværdigt på en anden måde: Dets layout  og design - og den blogskabelon som jeg gør brug af, er helt ny og uprøvet.

   Og for læsere der har fulgt med i mine blogskriverier gennem længere tid, måske helt tilbage fra bloggens start, så vil dette nye udtryk nok være lidt af en revolution og måske opleves som noget af en provokation.

   En positiv eller negativ overraskelse, kan hænde.

   Måske et afskyvækkende chok, eller noget som  markant øger glæden ved at læse og følge med.

Jeg ved såmænd heller ikke om jeg selv er tilfreds med fornyelsen. Teksten står ikke med sorte bogstaver, men med hvide eller helt lyse på en blålilla baggrund.

   Da jeg tit viser billeder i blogindlæg, kan man også diskutere om den ret kraftige blålilla farve er den mest velegnede baggrund for dem.

 

Men ved et uheld og som en konsekvens af min uvidenhed om blokkens indre design-maskinrum, blev jeg tvunget til at forlade den gamle skabelon og det konservative og udtryksmæssigt afdæmpede layout som jeg ellers har brugt siden bloggens start i slutningen af marts 2010.

   Og nu er jeg så blevet bevidst om at jeg faktisk til hver en tid kan ændre skabelon og layout - som så automatisk bliver fælles for alle mine blogindlæg tilbage i tiden.

Men dette skulle så være et nyt indlæg i serien om "Akvarelmaleriets mysterier".

   Der er to grunde til at skrive det nu:

   Den ene er at jeg ikke rigtig har fået samlet op på de Harald Henriksen-nyanskaffelser jeg har gjort siden en gang i sommer hvor jeg skrev det seneste indlæg i serien, et  indlæg som IKKE handler om Harald Henriksens billeder (eller kun meget indirekte, i hvert fald), men kun om mine egne akvarelforsøg efter et kursus i Ammalfi-regionen i Syditalien:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2016/07/akvarelmaleriets-mysterier-54.html

Læser man indlægget, får man nok en klar fornemmelse af at jeg har en plan om at fortsætte med at male det jeg kalder 'træningsakvareller'.

   Og faktisk var fruen og jeg på det tidspunkt tilmeldt et kort weekend-kursus med Uffe Boesen som underviser - i forlængelse af den plan.

Uffe Boesen: Akvarellandskab.

Her er en video der viser hvad han kan:

 

Det kursus måtte jeg desværre melde fra. 

   Jeg havde nogle måneder i forvejen fået stillet diagnosen CML (kronisk myeloid leukæmi), og den sygdom udviklede sig i august i en mere belastende retning.

  Så mit humør har siden da ikke være særlig egnet til aktiv akvarelmaling.

Derfor har min jagt på og glæden ved anskaffelsen af en række nye Harald Henriksen-billeder fået lov til mentalt at fylde det æstetiske tomrum ud.

   Denne senest bølge af nyanskaffede billeder fra kunstnerens hånd startede med den her akvarel:

Harald Henriksen: Forår ved Kattinge Sø, ca. 1945.
Akvarel 46 x 55 cm

En meget smuk akvarel præget af en let og lys forårs-sommerstemning, med et blomstrende frugttræ og en udsigt over en sø og en lille jollehavn i forgrunden.

   I forvejen havde jeg to andre akvareller af Harald Henriksen med udtryk som den nye trækker på:

Harald Henriksen: Havn, ca. 1940. Akvarel 64 x 76 cm

 Maj i Høsterkøb 1944. Akvarel 34x 48 cm

Man bemærker i alle tre akvareller hvor effektivt kunstneren udnytter den hvide farve til at skabe lys - umalede former og felter der viser selve det "rå"  hvide papir som akvarellen er malet på.

Den næste nyanskaffelse var også en akvarel. Et markant bymotiv fra det centrale København:

Harald Henriksen: Gammeltorv-Nytorv 1953.
Akvarel 47 x 60 cm

Det er et flot 'cityscape' med en mængde fine detaljer hvad angår tidstypiske biler og cykler. 

    Centralperspektivet er perfekt og udnytter suverænt muligheden for flere forsvindingspunkter. Og sommersolen som skinner fra venstre, bevirker at domhuset kaster skarpe kontrastgivende skygge ind over pladsen, samtidig med at det hvide i facader og vinduesrammer fremhæves i husene overfor.

 

Da jeg lige blev præsenteret for billedet, syntes jeg havde set det før - og kunne så regne ud at det måtte være fra 'besøg' på arkivhjemmesiden for Harald Henriksens billeder som hans søn Hans Henriksen har etableret:

http://www.haraldhenriksen.dk/

Og det var både rigtigt og forkert. Her kan man nemlig finde denne akvarel:

Nytorv og Gammeltorv, ca. 1938. Akvarel 35 x 49 cm

Billedet er malet 15 år tidligere og formatet er væsentligt mindre.

   Men motivet er det samme, perspektivet er det samme og beskæringen er næsten den samme. Og så er det et vinterbillede, og lyset i billedet stammer ikke fra solen, men primært fra den hvide sne der jo også i den her akvarel er 'malet' ved at sneens former og felter i motivet står som umalet papir.

   Da Harald Henriksen ret konsekvent var friluftsmaler og altså malede sine akvareller 'on location', så må han bevidst have placeret sig og sit staffeli på præcis det samme sted i sommerbilledet fra 53 som i vinterbilledet fra 38.

Den seneste Harald Henriksen-akvarel jeg har erhvervet mig, er denne:

Harald Henriksen: Motiv muligvis fra Høsterkøb

Igen et lyst og stemningsfuldt sommerbillede med hvidblomstrende frugttræer i forgrunden. Her er brugt et centralperspektiv med et enkelt forsvindingspunkt. Og det er motivisk og udtryksmæssigt klart beslægtet med de tidligere viste blomstrende frugthave-akvareller. 

   Desværre skæmmes det, som man kan se, af udbredte "ruspletter" der især forstyrrer indtrykket af himmelen.

   Men det stråtækte bondehus centralt i motivet kunne godt være det samme som i denne akvarel (som jeg altså ikke har), bare set fra en anden vinkel: 

 Harald Henriksen: Huse ved Vindekilde Strand, 1934. Akvarel 31 x 46 cm. 

Det er det dog nok ikke. 

   Huset ved Vindekilde Strand som man ser til venstre i det her billede, lejede Harald Henriksen tit om sommeren i 30´erne. Han brugte det som base for en lang række akvareller og træsnit med motiver fra det smukke og interessante omgivende landskab "Bjergene" der imponerer med Sjællands højeste punkt, Vejrhøj.

   Huset ejes nu af sønnen. Og fruen og jeg har besøgt ham og hans kone der. En  regulær idyl med en fantastisk havudsigt.

Så til de nyeste træsnitanskaffelser.

   Dem er der fem af. Det første viser et af de motiver Harald Henriksen i de følgende år gang på gang vendte tilbage til: Bramsnæs Vig:

Harald Henriksen: Vinter ved en Kyst, Bramsnæs 1924.
Farvetræsnit 30 x 44 cm. 

Et meget tidligt og utroligt smukt træsnit. Næsten monokront i farverne, kun en smule olivenbrunt og -grønt i strandvæksterne nederst til højre.

   Inspirationen fra den japanske træsnittradition fra århundret før er tydelig, men Harald Henriksen har også sin egen markante stil som man får en klar fornemmelse af når man ser flere træsnit sammen som på en udstilling.

   Træsnittet med motiv fra Bramsnæs er i sin renhed og enkelhed i former, linjer og farver beslægtet med dette der er nogenlunde samtidigt - og som jeg (lucky me) også har:

Harald Henriksen: Plov i sne, 1924.
Farvetræsnit 30 x 44 cm.

I begge farvtræsnit bemærker man hvor meget 'de hvide' (=ufarvede) områder betyder - både i himlen og på jorden.

Harald Henriksen brugte i mange billeder Roskilde Domkirke som baggrundsmotiv - både i akvareller og træsnit.

   Her er en af mine nyanskaffelser inden for denne motivkreds. Også et meget smukt træsnit med et andet typisk Harald Henriksen-motiv som forgrund: blomstrende frugttræer:

Harald Henriksen: Frugthave i Roskilde, ca. 1927.
Farvetræsnit 30 x 44 cm

Her et par andre nært beslægtede træsnit (som jeg altså ikke har (endnu!)) fra nogenlunde samme periode:

Harald Henriksen: Roskilde Domkirke med blomstrende frugttræer, 1926.
Farvetræsnit 35 x 43 cm 

Harald Henriksen: Roskilde Domkirke, vinter, ca. 1928.
Farvetræsnit 40 x 34 cm

Harald Henriksen: Vintersol Roskilde, 1927.
Farvetræsnit 34 x 44 cm 

Det er typisk for Harald Henriksens rationelle tilgang til udnyttelse af de motiver han holder af, at han ofte laver både forår-sommer- og vinterversioner af helt eller delvist de samme motiver. 

   Det fremgår fx klart af de to træsnit han har lavet fra Frederiksberg Have, og som jeg begge har fået forærende af hans søn:

Harald Henriksen: Plænen i Frederiksberg Have vinter, 1927.
Farvetræsnit 36 x 49 cm. 

Harald Henriksen: Plænen i Frederiksberg Have forår, 1926.
Farvetræsnit 36 x 49 cm. 

Ganske vist står der 1927 på vinter-versionen og 1928 på forår-sommer-versionen ved kopierne på hjemmesiden, men jeg tror årstallene skal byttes om. Den hvide sky med de skarpe konturer, tror jeg jo må være snittet ud af blokken efter at vinterversionen er trykt.

Til mine nyerhvervelser hører også dette træsnit som, da jeg fik det tilbudt, jeg mente jeg allerede havde:

Harald Henriksen: Hesterive, Bramsnæsvig, november 1927.
Farvetræsnit 34 x 44 cm

Men: Nej, det havde jeg ikke. 

   Det jeg havde, var det her:

Harald Henriksen: Hesterive Bramsnæsvig, vinter, ca. 1930.
Farvetræsnit 23 x 27 cm

Det er snittet og trykt tre år senere og formatet er væsentligt mindre.

   Grundmotivet er ganske vist det samme, men, som man ser, er det her meget lysere og lettere i udtrykket på grund af felter med hvid(e) sne(klatter) der er spredt ud over både høstak og muld.

    Man kan sige at Harald Henriksen på det her tidspunkt for alvor har fundet ud af hvor glimrende farvetræsnitteknik og snemotiver klæder hinanden, noget han også meget vel kan have erfaret sig til via de vinterakvareller han allerede på det tidspunkt havde malet en del af. 

Her kommer så hvad jeg vil betegne som perlen blandt de Henriksen-træsnit-bylandskaber jeg har på mine vægge. 

Harald Henriksen: Vimmelskaftet, Strøget, Kbh. ca. 1935.
Farvetræsnit 36 x 30 cm

Det ligner jo i den grad en akvarel, men er altså et træsnit - og næsten monokront i farverne, kun med to mørkerøde skilte på bygningerne til højre og en gul bus til venstre i billedet.

   Det var sønnen Hans der tilbød mig dette smukke og fascinerende 'cityscape', da han selv havde et magen til i forvejen. 

   Vimmelskafttræsnittet er lavet på bestilling af forsikringsselskabet Hånd-i-Hånd hvis københavnske hovedkontor med vimplen på taget udgør den centrale bygning i motivet. 

   Træsnittene skulle efter sønnens udsagn sandsynligvis bruges som firmaets julegave til medarbejderne.

Så kommer vi til et af de nyerhvervede træsnit som det virkelig varmede mit samlerhjerte at at få i hus:

Udstillingseksemplar: Charlottenborg 1943

Det er det eneste træsnit som jeg har bevaret med det glas og den ramme som det havde de jeg købte det. 

   Bagpå står der skrevet med gammeldags skrå håndskrift:

Harald Henriksen

Vinterlandskab

Farvetræsnit, udst. Charlottenborg 1943.

Bagsiden af billedet med den originale indramning bevaret

Som man kan se, er navnet skrevet med præcis den signatur som kunstneren brugte til sine billeder på det tidspunkt. Så det må være hans eget udstillingseksemplar af træsnittet med hans egen håndskrevne tekst på bagsiden, jeg har været så heldig at få fat i - til en helt overkommelig pris, endda. 

   Wau!

   

Jeg købte det af en ung kvindelig kunstner som ikke kendte noget til Harald Henriksen, men fortalte at hun for nogle år siden fandt dette og et andet hos en Marskediser, og "bare syntes de var så gode" at hun straks købet dem. 

   De var kun sat til salg fordi hendes kæreste som hun nu var flyttet sammen med, ikke brød sig om at have dem på væggene!

   Så de varme følelser for kæresten vandt over de varme følelser for træsnittene.

Her ses farvetræsnittet i den version som vises på haraldhenriksen.dk-hjemmesiden:

Harald Henriksen: Plovfurer i sne, 1940. Farvetræsnit 18 x 28 cm. 

Og, interessant nok, findes der også et forstudie i akvarel på HH-hjemmesiden under rubrikken "Tegninger og skitser":

Harald Henriksen: Forstudie til træsnit.

Selvom det er et 'forstudie', har det her billede godt nok også kunstneriske kvaliteter i sig selv. 

   Og det er altså en unik akvarel Henriksen har malet on location, og det har måske taget ham nogle få timer. Vejret har jo været koldt, kan man regne ud.   

   Derefter er han gået hjem i sit atelier/arbejdsværelse i lejligheden på Frederiksberg, og har snittet en eller sandsynligvis to blokke som så han så har brugt til at trykke anslået 50 eksemplarer af dette motiv.

Som jeg har fortalt om tidligere, genbrugte kunstneren ofte sine akvareller og deres motiver som forbilleder og inspirationskilder til sine træsnit. 

   Fornuftigt nok: Akvarellen er der kun en af - et unikum. Træsnittene derimod kunne produceres og sælges i typisk 50 til 75 eksemplarer. Og eventuelt genoptrykkes hvis efterspørgslen var særligt stor.

Og i 20´erne og 30´erne var hans farvetræsnit sandsynligvis meget populære blandt almindelige mennesker der havde lyst til god kunst på væggene, og som foretrak billeder med genkendelige naturalistiske motiver fra dansk land og by.

   Og jeg synes det her eksempel tydeligt illustrerer to pointer: dels hvor suveræn en akvarelmaler og træsnitkunstner Harald Henriksen var, men dels også hvordan de to udtryksformer for ham spillede tæt sammen og påvirkede hinanden. 

   Hans originale og selvstændigt udviklede farvetræsnitteknik gør - langt hen ad vejen - at det lykkedes ham at opnå næsten alle de æstetiske og udtryksmæssige kvaliteter som ellers kendetegner det gode klassiske akvarelmaleri, samtidig med at oplevelsen af motiverne i farvetræsnitten ofte intensiveres gennem træsnit-forenklingerne af former og farver.

Hvis man ønsker at se resten af mine Harald Henriksen-træsnit og -akvareller, så har jeg 'udstillet' dem samlet i det her blogindlæg:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2016/04/harald-henriksen-udstilling-pa-blokken.html

Akvarelmaleriets mysterier (54) - efterdønninger fra et kursus

I det foregåend indlæg i serien om akvarelmaleriets mysterier fortalte jeg om og viste akvarellerne fra et kursus i Syditalien med Ane Grethe Aagaard. 

   Ugen efter hjemkomsten tog vi i sommerhus som vi plejer - et ophold som er planlagt til at slutte midt i september. Og jeg har traditionen tro taget hele akvareludstyret med. 

  Planen var at prøve at male billeder uden referencefotos fra virkeligheden, men med inspiration fra akvareller på nettet eller fra lærebøger i akvarel.

  Jeg kalder dem "træningsakvareller" fordi der ikke er nogen anden anledning til at jeg maler dem, end den at jeg vil øve mig på noget der ikke er bundet af et foto som referencebillede.

  Her er høsten indtil videre:

Egenproduktion: "Gyldent landskab"

Inspiration: En akvarel fra en lærebog der instruktivt viser faserne: Først maler du sådan, derefter sådan, derefter sådan.

   Det der tiltrak mig her, var at både landskab og himmel blev malet i okker der fik lov til at "flyde". Derefter en grå blandet af en cobolt og en mørk jordfarve, husker ikke hvilken. 

   Altså kun to farver, og udnyttelsen af den mørke farve til kontrast og kontur og til at mørkne den okkerfarvede jord med. 

   For mig er det usædvanligt at male en mørk mellemgrund, og måske skulle man have malet flere og mørkere græstuer i forgrunden.

Egenproduktion: "Koldt bjerglandskab".

Jeg har et par gange før prøvet at male bjerge, uden at jeg selv syntes det er blevet særligt vellykket. 

   Det her har en også akvarel med et motiv i en lærebog som inspiration. 

Jeg arbejde i den her akvarel næsten monokromt, idet jeg blot kommer mere og mere jordfarve i det blå. 

   Jeg udnytter umalede - altså 'hvide' partier til at angive sne, og prøver at styre dybdeperspektivet ved at male baggrunden med relativt tynde farver, og så gør jeg  bjergene og klipperne mørkere jo længere frem mod forgrunden vi kommer.     Til sidst tegner jeg konturlinjer med tusch i forgrunden og til lige at markere kanterne af bjergene.  

   Er nogenlunde tilfreds.

Egenproduktion: "Hav med sten, pæle og måger"

Uden inspirationsakvarel som forbillede.

   Et billede hvor jeg  lader en stor del af himmelen stå umalet, og hvor jeg maler havet uden bølger med flere farver der får lov til at flyde sammen, og med hvide umalede striber. 

   Utilfreds med mågen på pælen, som ikke ligner en måge, og med at pælene ikke er gjort tynder jo længere i baggrunden de står, hvilket forstyrre oplevelsen af dybdeperspektivet.

Egenproduktion: "Blad der tænker på vinter"

 'Visnende blade'. Med inspiration fra lærebog i akvarel.

    Fidusen er her at lære at lade flere farver flyde over i hinanden. Altså totalt vådt-i-vådt.

   Bladene skal være lyse i kanten. Det opnår jeg ved at lægge de stærkere farver et stykke inde fra bladets kant, og derefter male med rent vand ude i kanten så det fortynder farven.

   Til sidst er der lagt kontrastgivende skygger ind der hvor et blad dækker over noget af et underliggende blad.

    Ribberne har jeg lavet ved hjælp afmaskningsgummi.

    Den gråblå baggrund skulle generelt have været malet mørkere - lige  så mørkt som det felt der er malet lige neden under de nederste blade.

Egenproduktion: "Hurtigt landskab med buske"

Irriteret på mig selv prøver jeg noget helt andet - uden inspiration. Og også uden plan.

    Jeg tager den største af de flade pensler jeg har, kører den et par gange hen over himmelen øverst i billedet. Lidt a la Harald Henriksens træsnit,  og lidt japansk inspireret.

    Derefter maler jeg bakker ved at trække kanten af penslen hen over papiret med hurtige strøg i forskellige farver som jeg blander ret tyndt på paletten.

   Jeg drypper en grå farve i pletter hen over nogle af bakke-kanterne. 

   Med tusch tegner jeg så 'træer'/'buske' med mange forgreninger inden i de grå felter.

   Det skulle jeg ikke have gjort. 

   Jeg skulle have ladet landskabet stå nøgent og rent - uden 'buske'.

   Fruen er stærkt uenig.

Akvareller af en yngre akvarelmaler ved navn Uffe Boesen har jeg i længere tid haft liggende i en mappe på computerens skrivebord. 

   Jeg downloadede dem fordi jeg syntes han kunne male akvarel på en måde som jeg oplevede var inspirerende - og som slet ikke lignede det jeg i forvejen kunne.

   Jeg husker ikke hvornår jeg opdagede hans billeder, men jeg tror det er mere end et år siden.

   Så dukkede han og et af hans billeder op i en mail fra Akvarelkredsen med et tilbud om et en-dags kursus i starten af september.

   Så det har vi - fruen og jeg - meldt os til.

Uffe Boesen: Akvarellandskab.

Det inspirerede mig til den her akvarel, som jo udnytter det samme. Først lyst og flydende, derefter lidt mørkere men tågede konturer, til sidst mørke skarpe træstammer med grene i forgrunden.

Egenproduktion: "Når lyset bryder frem"

Jeg er utilfreds med følgende: stammerne og skovbunden i forgrunden er slet ikke sorte nok.

    Og skovbunden har alt få få lyse pletterm så den bliver 'mudret'. Og den virker forkert fordi jeg her har malet vådt i tørt.

    Jeg bliver også klar over at den er gal med perspektivet. Træerne i forgrunden skulle ikke vær vist med toppen inden for billedrammen.

Næste akvarel er malet uden inspiration fra andre, men er med et motiv jeg har dyrket også da jeg var ung. Og i tidligere akvareller: et ubestemmeligt landskab i måneskin:

Egenproduktion: "Landskab i månelskin I"

Det er jeg ikke tilfreds med overhovedet. 

   Himlen er mislykkedes, og månen som jeg havde afmasket med gummi, ser helt forkert ud, fordi jeg har afmasket med runde strøg så der bliver runde mørke linjer inden i det hvide når den gnubbes af.

   Og bjergene i baggrunden toner lyst ud for neden, hvor det skulle være omvendt.

Men så trækker jeg på tidligere erfaringer og tricks: Det her er jo så bare 'baggrund' som behøver en forgrund til at fokusere opmærksomheden:

   Mørkt profileret træ med grene uden blade i forgrunden i den venstre side, og grene der kommer ned foran månen fra  højre side. 

   Sten i forgrunden til  højre og fugle på himlen.

   Endvidere maler jeg mørke skygger under de hvide felter i havet, så de fremtræder som  bølger.

Egenproduktion: "Landskab i måneskin II"

Og så gør jeg noget der er helt i skoven: Maler røde kirsebærblomster ind i grenene til højre:

Egenproduktion: "Landskab i måneskin III"

Når jeg skriver det er "helt i skoven", er det ikke bare en plat vittighed, så er det fordi blomsterne skulle være lige så sorte som træerne, da de jo ses i modlyset fra månen. 

   Det kunne naturligvis løses ved at male dem over med den samme sortblå farve som træerne.

Det sidste billede i denne omgang som også er uden inspirerende forbilleder, er også totalt mislykket.

   Mudret forgrund (som set tidligere).

   Og en himmel med alt for stærke røde og gule farver.

   Og en elv som ikke ligner en elv.

Egenproduktion: "Landskab med flod"

Hvad har jeg så lært?

    At jeg ikke kan male akvarel 'frit' ud af hovedet - uden en 'plan' som enten er bestemt af 'lejligheden' (som fx gravhunde-serien, eller drage-serien, eller dompap-serien), eller som er defineret gennem den akvarel som jeg er blevet inspireret af, og hvis proces jeg stort set kan aflæse ved at analysere det.

   Og så har jeg stadig store problemer med at male vådt-i-vådt. Det ender altid med at blive vådt-i-tørt; igen fordi jeg ikke har planlagt det og derfor ikke på forhånd har de farveblandinger klar som jeg skal bruge.

   Det kan kurset med Uffe Boesen forhåbentlig gøre noget ved.