Sider

søndag den 21. januar 2018

Akvarelmaleriets mysterier (69) - om at lave re-make af akvareller - nuværende re-makes af to ugleakvareller, set i lyset af tidligere forsøg på at kopiere mig selv


Jørg Viggo Jensen: Gård-ugler af marksten i skumringstimen.
Ifølge japansk (over)tro betyder en ugle der vogter over dit hjem: Lykke!

(fortsat fra forrige indlæg i serien om mine forsøg på ugle-akvareller)

Jeg sluttede det foregående indlæg med den sværeste af de seks akvareller, den med tre kirkeugle-unger siddende i en klump på en død træstamme.
   Den ville fruen gerne have op på sin fuglevæg i entreen, som udelukkende viser et udvalg af mine fugleakvareller.
   Og da min ugle-stenhugger-ven og -leverandør af mine fem gårdugler som jeg havde lovet nogle akvareller retur for stenuglerne, også valgte den - sammen med portrættet i halvnær af sløruglen, så måtte jeg for anden gang igang med en re-make af en akvarel i ugle-serien.
   Den første akvarel re-make i serien var af sneuglen i fuld figur, begrundet i at jeg selv ikke var tilfreds med første version; 
   Her et gensyn med den forbedrede sneugle-akvarel hvor jeg er gået mere modigt til værks med markering af den hvide, men plettede fjerdragt og snevejret i baggrunden:


Og her er den slørugle som også blev valgt af ugle-stenhuggeren, og som jeg også selv var ret glad for og lidt stolt af:


Den har jeg nu ikke tænkt at lave en re-make af, men vælger sikkert at male en slørugle i fuld figur, som man kan finde rigtig mange smukke og farverige fotos af; som fx de her:



Muligvis vil jeg også senere kaste mig ud i at prøve endnu en akvarel med to eller flere slørugler sammen (ligesom kirkeugle-ungerne), og måske også en akvarel med endnu en flyvende slørugle som motiv.
   Time will show.

Jeg har et par gange før lavet en re-make af egne akvareller. 
   Meget tidligt lige efter fruen og jeg var kommet hjem fra det allerførste akvarel-kursus med den færøske maler Bardur Jakupsson ved Gardasøen, fandt jeg et foto i min avis af en afghansk opiumbonde. 
   Der var meget hvidt med skygger i fotoet - den løsthængende 'kandora', det store gråhvide skæg og turbanen - og jeg ville gerne efterprøv sandheden min sparsomme erfaring der havde lært mig at det umalede akvarelpapir er det der skal leverer den hvide farve i en akvarel, og at det 'trick' på en eller anden måde virkede udtryksmæssigt 'stærkt' og giver en særlig lysende identitet og kvalitet til et vellykket akvarelmaleri:


Jeg var ikke rigtig tilfreds med første-udgaven så jeg prøvede en gang til:

Tilføj billedtekst

Jeg ved såmænd ikke idag, hvilken der er "bedst". 
   I begge tilfælde lignede den turban-klædte og langskæggede afghaner ikke mere en taleban-sympatiserende opiumdyrker, men en hellig mand fra Tusind og en nat. 
   Der lærte jeg at det at omsætte et motiv fra foto-mediet til akvarel-mediet, og  at selv med en målsætning om at male motivet så naturalistisk som muligt, så førte det altid til et skift i oplevelseskvalitet: fra  eksistens i virkelighedens verden til nyt liv i et fiktions-univers
   Derfor gave jeg senere på Facebook mine udstillede akvareller overskriften "akvarel-drømme".

Og så går jeg nogle år frem til januar 2015. 
   Der begyndte jeg at male 'rødhals' eller 'rødkælk' som det også hedder - i flere varianter og med flere forskellige referencebilleder - hvor i hvert fald ét var foto af en andens akvarel.
   Det var jeg ligeglad med. Jeg betragede dem som en øvelse - som træning i fuglemaleri, som jeg året forinden også havde kastet mig ud i at prøve, egentlig med tilfredsstillende resultat, som de her søpapegøjer:

Egen produktion: To søpapegøjer. Akvarel. 2014.
Her er mine første fire rødhals-akvareller; nummer et er malet meget hurtigt og er en slags skitse-forstudie til den anden:

Egen produktion: Rødhals og rønnebær,. Akvarel. 2015

Jeg fik i løbet af året dem alle afsat til venner og familie. Det var tydeligvis et meget populært motiv.

Da jeg sidste Jul fik en bestilling fra 'Moster' på endnu en rødhals og i lang tid ikke havde kunnet tage mig sammen til at male på grund af min CML-leukæmi og den delvist mislykkede behandling af den, så besluttede jeg mig til simpelt hen at lave en kopi af den bedste af dem jeg allerede havde malet, og som jeg jo kunne kopiere fra det computerfoto jeg havde lavet den gang.
   Det kom der så det her ud af, en kopi men også en forbedring, syntes jeg den gang og mener stadig (mere mod, mindre forsigtighed):

Egen produktion: Rødhals og rønnebær, akvarel. 2017

En særlig måde at undgå at male en hel re-make af en akvarel på når noget er gået galt, er at klippe og klistre dele af motivet ud og overføre det til en ny baggrund. 
   Det skete med denne skarve som jeg malede efter en udstoppet skarv på et kursus hos den velmeriterede oliemaler-kunstner H. C. Rylander, som mente at akvarel-maleri kun var noget for illustratorer og arkitekter.
   Problemet var at jeg simpelt hen ikke havde en stor nok akvarel-blok med til første kursusdag. Så der var ikke plads til spidsen af de to vinger.
   Dem malede jeg så for sig, og så kunne jeg klistre de tre elementer sammen og sætte dem ind på en hvid og umalet baggrund på et større ark akvarelpapir:

Egen produktion: Skitse af skarv med påklistrede vingespidser

Men der manglede i den grad miljø og kontekst.
   Vi havde jævnligt besøg af skarver i vores sø ved vores sommerhus, hvor de både jagede fisk og sad og tørrede vinger på vores båd og bådebro, så min fantasi havde ikke problemer med at konstruere en location, som man kan se her:

Egen produktion: Skarv der tørrer vinger - med ny baggrund:
sø med flere skarver og dunhammere. Akvarel. 2014

Ideen havde jeg fra min læsning af den amerikanske fuglemaler og -illustrator J. J. Audbons historie som jævnligt malede flere selvstændige akvareller/gouacher som han så klippede og klistrede sammen til et enkeltbillede.
   Som det her som - tilfældigvis! - netop viser hans illustration af et par amerikanske slørugler:

Slørugler: Illustration fra J. J. Audubons bog:
Birds of America. 1827-1838

Her kan man jo ligesom ikke  rigtig følge med, men bare blive betaget og imponeret. Husk der var ikke fotografiapparater til hjælp for den visuelle hukommelse den gang. 
  Audubon kombinerer akvarel, gouache, blyant og tusch - og så er der altså ofte tale om en slags montage. 
   I det her billede oven for tror jeg han har malet baggrunden for sig, og de to slørugler hver for sig, og så klippet ud og klistret dem sammen i et enkelt dramatisk og spændende billede. 

Det "trick" brugte jeg så til at peppe akvarellen med den flyvende slørugle lidt op: Den fik en påklistret hvid måne:

flyvende slørugle - med måne.jpg
Egen produktion: Flyvende slørugle med måne. Akvarel. 2018

Men så kommer her 2. udgaven - en re-make af de tre kirke-ugleunger der klumper sig sammen på en død træstamme. 
   Og der er ikke noget klippe-klistre her; den er malet fra bunden, men med det klare formål at denne udgave skulle blive mindst lige så godt som første udgaven, og man skulle helst ikke kunne se forskel, hvis man ikke lige havde dem hængende på væggen ved siden af hinanden:

Egen produktion: Tre kirkeugle-unger på en død træstamme (2). Akvarel. 2018

Som næsten altid, er re-make-udgaven blevet lidt bedre. Man bliver som maler l mere modig når første udgaven sådan set er lykkedes  nogenlunde som tænkt.
   Farverne  er her en smule kraftigere, kontrasterne udnyttet bedre. Himlen er lidt mere blå, hvor første udgavens er lid mere over i det gråblå.

Men historien om uglerne, både dem i virkeligheden og i skulpturer og malerier, er ikke slut endnu, så ...

(fortsættelse følger)


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar