Sider

lørdag den 29. juli 2017

Om Anne-Marie Steen Pedersen ikke-satiriske billeder - i anledning af afslutningen på en udstilling og præsentationen af mine to køb

Anne-Marie Steen Pedersen? - Nåh jo, hun er en af Politikens mange gode satiretegnere, men dog i andet geled efter Als.
   Hendes dagsaktuelle avistegninger har en markant grotesk-naturalistisk stil, som gør at man straks kan genkende en illustration til en avisartikel fra hendes hånd:


Men min interesse for hende som tegner/kunstner blev først for alvor vakt sidste år ved denne tid hvor der dukkede billeder op på facebook fra en udstilling hun havde holdt et sted i Nordsjælland.
   Det var ikke satiretegninger, men grafisk forenklede tuschtegninger - sådan oplevede jeg det - der så var farvelagt i markante kontrastfulde rene flader inden for de sorte konturstreger der definerede motivet. Og farverne var afdæmpede - det modsatte af pang-farver.
   Og stilen var, ja hvad skal man sige, vist en slag virkelighedsforpligtet form for 'naiv' naturalisme som gav mig associationer både til japansk grafik fra første halvdel af 1800-tallet (Hokusai, Hiroshge) og til stilen (manga) i de japanske tegnefilm inden som jeg har været fan af de sidste mange år (Hayao Miyazaki).
   Jeg oprettede en mappe på min computer under hendes navn hvor jeg samlede så mange af disse billeder og lagde ind.
   
Det er ikke malerier, det er en form for grafik som er en kombination af sort kontur-tegning efter virkeligheden (by og natur) som derefter er farvlagt via et computerprogram - en slags computergrafik.
   Jeg mailede til Anne-Marie for at få opklaret hvordan hun arbejde og hvad hendes teknik var. Hun svarede:
Kære Peter, tegningerne er tegnet på stedet med ballpencil på nobret, farvet papir. Så er de scannet ind og derefter viderebehandlet i computeren. Med farvelægning, videretegning etc.
   Jeg har en meget dygtig og erfaren trykker, der trykker dem digitalt. Det er ikke helt billigt, men det giver et flot resultat, meget bedre og langt mere holdbart end offset. De trykkes på en selvklæbende plasticfilm, der klæbes på tykt pap. Det hele er såvel omstændeligt som bekosteligt, men til gengæld kan du lave flere eksemplarer, så samme måde som med grafik.
   Jeg har valgt at lave ti af hver, og det betyder, at jeg garanterer for ti eksemplarer. Jeg kan jo ikke forhindre nogen i at lave kopier af dem, men da jeg ejer filerne, vil man aldrig kunne lave dem helt så smukke. For en sikkerheds skyld underskriver jeg dem med blyant, lige som grafikere gør, når de laver et træsnit eller et litografi. Venlig hilsen, Anne-Marie
Selv om det altså slet ikke var akvareller, så var der alligevel noget 'akvarelagtigt' over dem - ligesom der er over Harald Henriksens farve-træsnit.
   Her viser jeg nogle af dem, så man kan forstå hvad hun og jeg taler om og hvorfor jeg blev 'betaget':


Hvad er det der gør dem fascinerende? - En kombination af træk:
   Det er den klare streg i de optegnede konturer. De fine klare og 'følte' farver, som alle er bløde, lidt melankolske blandingsfarver - altså ikke klare primærfarver eller komplementarfarver.
   Og så er det udnyttelsen af kontraster i farvelægningen -  i næsten alle billeder er der noget hvidt der lyser og giver målestok for de andre farver.
  Og så - og ikke mindst: de uprententiøse hverdagslige - ikke opmærksomhedskrævende motiver. Perspektivet er altid fotografisk korrekt.
    Der er lidt japansk manga-tegnefilm-stil over billederne, synes jeg. En stil jeg jævnligt har skrevet om fordi den i den grad har givet mig glæde ved synet af.
   Jeg googler lidt, og finder dette japanske træsnit som i den grad illustrerer slægtskabet:

"Lingering Snow at Hikone Castle" by Kawase Hasui

Jeg er jo ikke kunstsamler - men efter at jeg alligevel blev det i en sen alder - af Harald Henriksens farvtræsnit og akvareller, så er jeg åbenbart blev 'blødt op' hvad den mani angår.
   I hvert fald endte min betagelse af Anne-Marie Steen Petersens computergrafik så med at jeg denne sommer regulært købt to billeder fra hendes seneste og nu afsluttede udstilling på Galleri Orange i Helsingør, billeder som jeg er rigtig glad for.
   Sådan ser de ud:


Fornemmelsen af et visuelt og motivisk slægtskab med japanske træsnit, er ikke mindst i de her to billeder slående, synes jeg. 
   Og billeder hvor man ser det sner - som en del af motivet, er sjældne i europæisk maleri, men ses ofte i de japansk træsnit.
   Her et par eksempler:


Berømt er også de mange forskellige japanske træsnit med 'bølger'; mest kendt er Hokusais 'Bølgen'.
   Det som jeg imidlertid synes er slående for den japanske tradition for hvordan man viser bølger, er at de laver sig nogle 'formler', stereotype visuelle udtryk som de så kan variere - både i det enkelte motiv - og fra billede til billede:


Det er ikke svært at se stil-ligheden med bølgerne i Anne-Maries kystmotiv fra Ålsgårde.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar