Sider

onsdag den 18. marts 2015

Om sammenhængen mellem kreativitet - og det nemt at blive distraheret af tilsyneladende uvedkommene indtryk


Videnskab.dk havde for et par uger siden en artikel som fangede min opmærksomhed. Den handlede om sammenhængen mellem det let at blive distraheret og så hvor kreativ man var - i en eller anden forstand. 
   Rubrikken lød:
Har du svært ved at koncentrere dig? Så er du måske et kreativt geni
I første omgang læste jeg det som om den handlede om at det at være "distræt", en egenskab man i folkepsykolgien tilskriver især "verdensfjerne" professorer - som fx professor Turnesol i tegneserien Tintin. 
   'Distræt' kan også oversættes til "åndsfraværende"  - eller set fra en undervisersynsvinkel; "uopmærksom".
   
At være distræt er noget der ifølge mine nære omgivelser har kendetegnet mig siden jeg var barn.
   Det fortælles om mig at da jeg gik i første klasse i Holeby Skole, kunne jeg 'glemme' mine omgivelser så radikalt at min lærerinde frøken Rømme kunne lægge en lineal på toppen af mit hoved uden at jeg bemærkede det.
   Senere har jeg også fået at vide at jeg har nemt ved at "falde i staver" og ofte bliver fjern i blikket og fantaserer over noget på den indre skærm, i stedet for at vær opmærksom på det der foregår og burde optage mig i mine umiddelbare omgivelser.

Men faktisk var det ikke den form for uopmærksomhed artiklen handlede om. Den handlede ikke om distræthed, men om det nemt at blive distraheret - fx af uvedkommende lyde.
   Artiklen i Videnskab.dk fortalte om nogle eksperimenter som påviste en sammenhæng mellem en høj grad af kreative aktiviteter og resultater,  og så det (for) nemt at blive forstyrret og optaget af 'input' fra omgivelserne som man egentlig bare burde set bort fra. Altså en slags overfølsomhed i forhold til  for så vidt uinteressante og uvigtige sanseindtryk fra periferien af opmærksomhedsfeltet.
   Her melder jeg så pas. Sådan er jeg absolut ikke indrettet. Det der kendetegner min personlighedstype, er at jeg nemt bliver distraheret af 'interne input' - tanker, billeder, fantasier der kommer indefra, og som vender min opmærksomhed mod den indre skærm. Som regel har jeg ikke problemer med at arbejde selv om der er støj omkring mig. Faktisk kan det godt være lidt positivt frem for totalt støjfri omgivelser
   
Men artiklen rammer plet i forhold til hvordan fruen har det. Hun er udviser ofte hvad man kunne kalde akut delt opmærksomhed, som giver sig udtryk i fx. at hun opdager og forstyrres af en plet på min trøje, mens vi sidder og snakker alvorligt om helt andre og vigtige ting. 
   Frue bliver også markant nemmere forstyrret af og irriteret over uvedkommende lyde i omgivelserne.
   Hun er også bemærkelsesværdigt observant i forhold til omgivelserne, både hvad angår syns og lydindtryk - og kan som en slags veyeur  helt fortabe sig i samtaler eller interaktion som tilfældigvis udfolder sig inden for syns- eller hørevidde.

Det faglige begreb som ifølge de engelske referater af undersøgelsen bruges til at karakterisere nogle menneskers personlighed, er "leaky attention" - altså 'utæt opmærksomhed'.
    Der er tale om en metaforisk framing der udsiger at opmærksomheden  er som en væske der så at sige 'siver' andre steder hen end i den retning hvor fokus og målet for aktiviteten normat burde befinde sig.
   Man taler i referaterne af undersøgelsen også om "reduced sensory gating", og dermed rammer resultaterne ind i en teori jeg tidligere har omtalt i flere indlæg: at den kreative hjerne har forøget 'connectivity' mellem forskellige moduler, og at de mekanismer i hjernen som varetager den nødvendige latente hæmning som er nødvendig for at vi ikke bliver totalt oversvømmet af nerve- og sanseinput, at den hos særligt kreative personligheder er relativt svækket.
   Her link til flere indlæg om denne teori, som også er en af forklaringerne på synæstesi som også fruen har, og flere af hendes genetiske børnebørn.

Undersøgelsens opsigtsvækkende resultater er lynhurtigt blevet spredt i forskellige fora på nettet gennem en populariseret resumé-artikel af en af forskerne bag undersøgelsen, Darya Zabelina, under titlen:
Creativity and Sensory Gating
Artiklen indledes med at referere til en erfaring som mange kreative mennesker kender til: at uvedkommende lyde er stærkt forstyrrende for det kreative arbejde:
In our everyday life we are constantly bombarded by sensory information, but some people seem to be more affected by this sensory input than others, or you may say some people have “leakier” sensory filters than other people. There are numerous anecdotal accounts of eminent creative people being especially sensitive to noise. Marcel Proust, for example, wore ear-stoppers because he was unable to filter out irrelevant noise, and lined his bedroom with cork to attenuate sound. Richard Wagner noted “a master needs quiet; calm and quiet are his most imperative needs.” And Franz Kafka asserted “I need solitude for my writing; not ‘like a hermit’ – that wouldn’t be enough – but like a dead man.” Others, such as Charles Darwin, Anton Chekhov, and Johan Goethe also strongly lamented the distracting nature of noise. 
Forskeren Darya Zabelina skriver senere i sin artikel at forsøgte peger på at særligt kreative mennesker har relativt sværere ved at filtrere udvekommende lydindtryk bort end mere jordbundne typer:
Our recent work provides first physiological evidence that creativity may indeed be associated with the reduced ability to filter our “irrelevant” sensory information. Specifically, we find that people with real-world creative achievements are less likely to filter out sound than their less creative counterparts. Additionally, they do it involuntarily, as this happens very early in the processing stream—only 50 ms after the onset of the sound.
   Reduced sensory gating is akin to reduced latent inhibition, or a reduced ability to screen or inhibit from conscious awareness stimuli previously experienced as irrelevant. Thus reduced latent inhibition may enhance creativity by enlarging the range of unfiltered stimuli available in conscious awareness, thereby increasing the possibility that novel and useful combinations of stimuli will be synthesized. Therefore leaky attention may underlie both costs and benefits of creative cognition: Noise and other environmental stimuli can serve as distractors for creative people, leading them to make errors on some tasks, as well as generally making their life less comfortable. At the same time, leaky attention may help people integrate ideas that are outside the focus of attention into their current information processing, leading to creative thinking.
Selve eksperimentet som disse overvejelser bygger på går altså ud på at dele forsøgspersonerne i to gruppe - meget kreative og ikke så  kreative. Og så får alle forsøgspersonerne to ens lyde i ørene med meget kort mellemrum via hørebøffer. Og så måler man hjernens reaktion ved hjælp af en såkaldt EEG-hætte med elektroencephalogrfiske sensorer.,  
    Den indbygged og ubevidste latente hæmning ("inhibition") burde betyder at hjernens fysiologisk reaktion er svagere når lyden høres anden gang fordi den nu er "velkendt". Og sådan reagerede gruppen af ikke så kreative forsøgspersoner også. 
   Men gruppen af meget kreative reagerede fysiologisk næsten lige så kraftigt på lyden anden gang som første gang, hvilket dokumenterer at deres neurologiske "gating" i forhold til lydsansning er svækket. Det udlæggerrr Zabelina således:
When we considered sensory gating with respect to real-world creative achievement, we saw that people with high creative achievements didn’t inhibit or didn’t gate as much of the sounds compared to people with fewer creative achievements.
Og senere skriver Zabelina videre om tolkningen af eksperimentets udfald:
Thus, real-world creative achievers appear to have reduced filtering of sensory information, which may be the mechanism for their wider focus on a larger range of stimuli, and their ability to make connections between distantly related concepts or ideas. In conjunction with other protective factors, such as cognitive control, reduced sensory gating may be what is needed for real-world creative achievements. In the absence of strong cognitive control (or other protective factors), leaky sensory processing may be a risk factor for attention disorders and/or psychopathology.
Det Zablina refererer til her til sidst, er at både sindslidelsen skizofreni, ADHD-diagnosen, Tourettes syndrom, og den såkaldt højsensitive personlighedstype (HSP), i forskellige teoretiske sammenhænge og gennem forskellige tests og forsøg er blevet forbundet med det der kaldes svækket latent hæmning" - altså en svækket kontrol og dæmpning eller "gatekeepning" af eksterne sensoriske input eller interne neurolgisk reaktione mellem forskellige centre i hjernen.
   
Det er ikke første gang man i forskerkredse diskuterer sammenhæng mellem sindslidelser og særlige hjernetilstande på den ene side og så kreative tænkning og udfoldelse på den anden. Og man kan altså konstatere at dette forsøg endnu en gang peger på den sammenhæng:
Thus it is possible that some risk factors that are associated with elevated psychopathology, such as leaky sensory gating, might also, in combination with other factors, be a "risk" factor for increased creative achievement, as previously suggested. Therefore for some prominent creative achievers who complained about noise as a source of distraction, the same leaky filters may have facilitated their creativity. 
Hvad kan man så bruge det til?
   At lave gruppearbejde i et støjende klasseværelse kan være hæmmende for børn med særlige kreative evner.
     Et støjende redaktionslokale er måske ikke det bedste sted at arbejde hvis vil praktisere og udvikle en mere kreativ form for journalistik.
     For bare at nævne to forhold jeg umiddelbart kom på.

Her et link til Darya Zabelinas resumeartikel:
http://www.creativitypost.com/psychology/creativity_and_sensory_gating
Og her et link til artiklen fra videnskab.dk
http://videnskab.dk/kort-nyt/distraktion-kan-stamme-fra-kreativ-genialitet?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=6c2c8d8e6e-201503063_6_2015&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-6c2c8d8e6e-239790449

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar