Dansk grammatik er for langt de fleste danskere noget de ikke har de godt med. I teorien.
I praksis har de som regel ingen problemer: De udtrykker sig for det meste forståeligt og bliver for det meste forstået af deres omgivelser.
Så hvad skal vi egentlig med en dansk grammatik - i tre bind? Skrevet af to mennesker jeg kender rimeligt godt: Lars Heltoft og Erik Hansen.
I følge de to professorers kommentar i Information torsdag den 19. marts under rubrikken "Gramamtik er æstetik", så er der flere formål.
Det ene fremgår indirekte af både kommentaren og den ståhej der har været i medierne omkring funktionen af ordet "sgu". Systematisk af beskrive og fremhæve det der kendetegner og adskiller dansk som sprogsystem - i sammenligning med andre sprog. En del af det er alle det danske sprogs småord - "partikler" - som angiver den talendes forhold til det han siger og til den han taler til - og som er noget af det sværeste at forstå for alle andre end danskere.
Sprogets grammatik anskues altså funktionelt og pragmatisk i forhold til en "generaliseret" kommunikationssituation. Ikke som et formelt kontekstfrit regel-system uafhængigt af betydning og brug.
Hurra!
Det andet formål er det der ligger i kommentarens rubrik "Grammatik er æstetik": at give redskaber til en dybere forståelse af det som litteraturen kan og gør - ved hjælp af og igennem sproget:
Viden om sproget er central for fiktionslæsning og tekstforståelse i det hele taget, og vi mener, den funktionelle tilgang gør det klarere hvordan sprog og litteratur spiller sammen.
Dermed griber denne nye dansk grammatik tilbage til 60´ernes sproganalyse-ideal som Erik Hansen var en af de faglig frontløbere for: "Litteraturforståelse ved sprogiagttagelse". Og med denne erklærede målsætning adskiller Lars og Eriks grammtik sig klart fra mange andre jeg kender til.
Hurra!
Det tredje og centrale formål er det som fremgår af de offentligt tilgængelige indholdsbeskrivelser: at sammenfatte al den nye viden om det danske sprogs systematiske side som forskningen i dansk grammatik og semantik har frembragt siden forgængeren: Poul Diderichsens "Elementær Dansk Grammatik" udkom for snart 65 år siden. Det var godt nok også på tide!
Det danske sprog- og litteraturselskab fortæller:
Grammatikken giver meget udførlige beskrivelser af ledstilling, pragmatiske kategorier og informationsstruktur i danske sætninger. Den har en ny indfaldsvinkel til flere områder inden for dansk syntaks. Fx beskriver den forholdet mellem traditionelle prædikativer og adverbialer ved at indføre en ny syntaktisk og positionel kategori, kaldet prædikativ i udvidet forstand. Den bidrager også med et nyt syn på dansk topologi og det danskesætningsskema, idet leddenes rækkefølge ses som udtryk for sproghandling og sproghandlingsmuligheder. I den traditionelle tilgang baseres rækkefølgen alene på, om der er tale om en helsætning eller en ledsætning, og man har bl.a. haft problemer med at forklare, hvorfor man i nogle helsætninger har ledsætningsstruktur og omvendt. Som noget nyt gives her en funktionel og betydningsmæssig forklaring på, at vi i dansk har forskellige former for ledstilling. Derudover opererer grammatikken med flere pladsmuligheder til adverbialer i både neksusfeltet og slutfeltet, end andre grammatikker gør. Den giver ligeledes en grundig og helt ny beskrivelse af de danske sætningsadverbiers betydning og anvendelse i danske sætninger, igen med udgangspunkt i sprogbrug og kommunikation og baseret på den nyeste forskning inden for området.
Når jeg er rimelig opstemt ved udgivelsen af "Grammatik over det danske sprog", så hænger det sammen med at jeg i mine unge dage son universitetsforsker skrev lidt og læste rigtig meget om grammatik og semantik - både dansk og engelsk. Og fordi den ene af forfatterne, Erik Hansen, var den (den gange unge) universitetslærer der fik helt afgørende indflydelse på min akademiske karriere. Mødet med ham og hans sprogundervisning i min studietid åbnede porten til min vedvarende interesse for sprog og for hvordan sprog bliver brugt i forskellige genrer og kontekster.
Hans populære, let læselige og meget pædagogiske bøger om "reklamesprog" og "ping- og pampersprog" var i den grad inspirerende og øjeåbnende. Og hans undervisning var det samme. Også når det var "ren" grammatik han underviste i.
Og - det var faktisk Erik Hansen der lokkede mig til at skrive speciale i moderne dansk grammatik i slutningen af mit dansstudium - med titlen: "Infinitiv og ledsætning som subjekt i moderne dansk".
Dette speciale og arbejdet med det, åbnede for mig vejen til en universitetskarriere som jeg ikke kan påstå jeg siden har forfulgt slavisk, men som på den anden side gav mig et solidt afsæt for systematisk tænkning om sprog og sprogbrug. Og en oplevelse af at det kan være en overordentlig kreatitetsstimulerende aktivitet at finde ud af "systemerne" under sprogets overflade.
Hurra!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar