Nu interesser eksempler på "test" mig specielt fordi kreativitets-psykologerne internationalt opererer med et helt batteri af test-former, prøver og opgaver der skal udpege og måle mennesker med mere eller mindre kreative hjerner eller evner. Er der sammenhæng og overlap mellem de to testtyper? Det kunne jo tænkes!
Tirsdag den 1. marts havde Politiken på sin temaopslag om "Skole" følgende testeksempel, som er en officiel læsetest for 4. klasse:
Hvilke ord passer i teksten? - Inges forældre er i Jylland og vil først komme hjem klokken fem. Inge (dirker, låser, vælter, tegner, ønsker) sig ind i huset og opdager med det samme, at det roder mere, end det plejer. Der er noget galt! Inge går forsigtigt ned ad kældertrappen. Er der ikke meget (dejligt, hyggeligt, rædselsfuld, koldt, hæsligt)? Måske havde de glemt at lukke kælderdøren.Blog-læseren bedes selv lige besvare opgaven inden man læser videre her.
Under opgaven står så "de rigtige svar" - vendt på hovedet så man ikke kan snyde. Så læseren skal vende avisen på hovedet for at finde ud af om han/hun er klog nok på 4. klasse-niveau. Det oplyses at "59 pct. af elverne svarer rigtigt på opgaven." Og "de rigtige svar" er: "låser" og "koldt". Men hvad nu hvis ...
Vi forestiller os at vi er igang med en kriminalroman, og at Inge er kvindelig politibetjent eller privatdetektiv. I så fald er den rigtige besvarelse fra første parentes: "dirker", og fra anden parentes kunne det være "rædselsfuldt".
Vi forestiller os vi er i et magisk univers, og at Inge er en prinsesse der elsker rod og kaos, og har mentale kræfter så hun med tankens kraft kan bevæge sig gennem faste forhindringer. Så er "ønsker" det rigtige svar fra første parentes, og "hyggeligt" kunne være det rigtige i anden omgang.
Vi forestiller os der er tale om en dyrefabel, og at Inge er en kæmpestor isbjørn. I så fald er "vælter" det rigtige første svar, og "dejligt" kunne være det andet svar.
Vi forestiller os at vi er i en tegnefilm, og det er en af den slags tegnefilm hvor hovedpersonen er tegner og det hun tegner bliver virkeligt i tegenvirkeligheden. Så er "tegner" det rigtige svar i første parentes, mens "hæsligt" kan bruges fra anden parentes.
Man kunne utvivlsomt tænke sig mange andre hypotetiske fortælle-universer eller fantacy-genrer som ville gøre "de forkerte svar" til "de rigtige svar"; eller tillade flere forskellige "rigtige svar" og ikke kun et pr. parentes.
Hvis børn med en særlig stærk/livlig fantasi fik denne test, kunne det meget vel være at de syntes at "de forkerte svar" var de sjoveste, og at de ved at vælge dem fik sat en mental fantasi-historie i gang som det var morsommere at tænke videre over end den kedelige og trivielle.
Og under alle omstændigheder er den "lære" eleverne kan drage ud af teste: at metaforisk sprog - og sproglig blending - er "forkert".
Tænk hvis regeringen besluttede at skolen også - eller i stedet for - skulle teste alle børn på hvert klassetrin med det batteri af kreativitetstest som man kan finde en masse eksempler på - på nettet. Og at man krævede at lærerne år får år skulle sørge for at klassen som helhed og flertallet af eleverne scorede stadig højere på de test.
I hvert fald er det indlysende at en test som den Politiken citerede, forudsætter en fantasiløs og bogstavelig tænkning og læsning hos eleverne, mens alle de elver som har tendens og lyst til metaforisk tænkning og læsning, de skilles ud og placeres i en gruppe der frames som "svage læsere" eller "umodne læsere". Og hvem ved? - på det grundlag placeres i obs-klasse eller få sin helt egen læsepædagog stillet til rådighed.
Jeg vender senere tilbage til spørgsmålet "Hvordan tester man kreativitet?"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar