Da jeg havde skrevet indlægget i lørdags om moderne blending-arktiektur der sluttede med omtale af tegnestuen BIG, sad jeg og tænkte: Hvem står egentlig bag? Det ville jeg så researche mandag. Men på Politikens side 2 mandag har deres arkitekturredaktør Karsten R.S. Ifversen gjort arbejdet for mig - i et portræt med rubrikken: "Arkitekturmand slår til over hele verden igen og igen.
BIG står for "Bjarke Ingels Group", og lederen af tegnestuen hedder Bjarke Ingels. Han var den ene af partnerne i tegnestuen PLOT, som jeg husker for flere kreative og fornyende projekter - og så på grund af det gode navn der refererer til et af dramaturgiens centrale begreber som jeg bl.a. har skrevet om i artiklen: "Når plottet driver værket - Om plottets betydning i gode historier, gode film og gode tv-programmer", Susanne Kjærbeck (red.): Historiefortælling - i praktisk kommunikation. (2004).
Artiklen i Politiken er en heltehistorie og vinklen er at med den fart han har haft på som arkitekt, stadig kun 36 år gammel, så burde han snart være udbrændt, men nej, tværtimod, han fortsætter vejen mod stjernerne i superhøjt kreativt tempo.
Faktaboksen fortæller at han er inspireret i sin arkitekturfilosofi af et ophold på en hollandsk tegnestue OMA. Og i artiklen får vi at vide at Bjarke Ingels er "en gudsbenådet formidler, der kan gøre tilblivelsen af et design til et rent drama."
Han arbejder "konceptuelt fra grunden" fortæller Karsten Ifversen. Og den unge arkitekturstjerne taler om "arkitektonisk alkymni, hvor han ved at blande forskellige programmer, f.eks. et parkeringshus med en bolig i Bjerget, opnår kvaliteter for både billister og beboere, som ingen ville have fået hvis de var adskilt." For mig at se, formulerer journalisten her på Bjarke Ingels vegne næsten defintionen på den tankeoperation jeg har omtalt om og om igen i denne blog: blending.
Karsten Ifversen er dog en smule forbeholden: "Prisen for denne pragmatiske tilgang til arkitekturen, (...) er at konceptet altid synes at komme forud for udførelsen."
Men det er i hvert fald vand på min mølle: om og om igen i min undervisning og specialevejledning af journaliststuderende har jeg prædiket: "konceptuel tænkning før handling" - altså: "formuler et koncept før I går igang med at producere", ." Så Bjarne Ingels "is my man".
Og Bjarke Ingels formulerer selv til et internationalt publikum sin blending-filosofi på arkitekturens slagmark - "den tredje vej", her citeret fra Wikeipedia:
Historically the field of architecture has been dominated by two opposing extremes. On one side an avant-garde full of crazy ideas. Originating from philosophy, mysticism or a fascination of the formal potential of computer visualizationsthey are often so detached from reality that they fail to become something other than eccentric curiosities. On the other side there are well organized corporate consultants that build predictable and boring boxes of high standard. Architecture seems to be entrenched in two equally unfertile fronts: either naively utopian or petrifyingly pragmatic. We believe that there is a third way wedged in the nomansland between the diametrical opposites. Or in the small but very fertile overlap between the two. A pragmatic utopian architecture that takes on the creation of socially, economically and environmentally perfect places as a practical objective.
"Overlap between the two." - netop det der kendetegner et konceptuelt output-rum der indeholder nyt idet det trækker på konceptuelle elementer fra to ellers klart adskilte input-rum.
Fast Company Magazine har 2010 kåret ham som en af verdens 100 mest kreative mennesker:
Og her får jeg så også en overraskelse - aha! Han er blevet fundet værdig til at være hovedperson i en tegneserie:
Arkitekturformidling i tegneserieform: blending igen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar