Et ekstremt tydeligt eksempel på det fænomen beskrives i Peter Wivels ammeldelse (Politiken 12-09-2010) af en bog af den østrisk kvinde, Natacha Maria Kampuch, der som ti-årig blev kidnappet, indespærret, og derefter holdt fanget, pint og tortureret i et lille hemmeligt rum af håndværkeren Wolfgang Priklopil i 8 år.
Peter Wivel refererer fra bogen der har titlen '3096 Tage':
Peter Wivel refererer fra bogen der har titlen '3096 Tage':
Verden udenfor var ikke mere Nataschas. Men indenfor delte hun den i to. Der var en ydre verden, nemlig dén, der bestod af hendes krop. Den tog imod slagene, mens den indre verden, hendes sjæl krympede sig. Hun følte fysisk smerte, men i sit indre var hun følelsesløs. I denne indre verden indgik Natscha en aftale med sig selv. Det blev hendes redning. (..) Allerede efter et halvt års tid i fængslet besluttede hun, at hun ville tage skæbnen i sine egne hænder, når hun var fyldt 18 år. Der var lang tid igen. Lige nu havde hun slet ikke kræfterne.
"Jeg forlod min krop, når gerningsmanden maltrakterede den, og så i det fjerne til, mens den 12-årige pige lå på jorden og blev bearbejdet med spak", skriver hun. "Den store Natascha tog den lille, der end ikke havde måttet beholde sit navn, i hånden og trøstede hende: 'Jeg henter dig ud, det lover jeg dig. Når du bliver 18, overmander jeg gerningsmanden og henter dig ud af fængslet. Jeg svigter dig ikke.'" Og så tilføjer hun: "I denne nat indgik jeg en aftale med mit eget senere jeg, Jeg holdt mit ord."
Det lykkedes Natascha som 18-årig at flygte fra Priklopil. Samme dag begik han selvmord ved at kaste sig ud foran et tog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar